"Ildens sværd" af Anders Christian Meidahl, af forlaget Turbine, udgivet i 2019.
★★★★☆
Fra bagsiden:
Livets træ er truet! Dragen Nidhøg er vågnet fra sin dvale og er begyndt at gnave i livstræets rødder. Nu afhænger alting af, at Ildens Søn og Isens Datter kan stoppe dragen og redde både mennesker, kæmper og elvere - inden det er for sent...Drengen Tristan er indlagt på hospitalet. Han har kræft, og foran ham ligger en hård kamp mod sygdommen. Men Tristan har mærkelige drømme, og en dag bliver drømmende til virkelighed. Ørn og Høg henter Tristan og fører ham over regnbuen til Alfgaard. Men kan det virkelig passe, at Tristan er Ildens Søn, som de alle har ventet på? Og vil det lykkes ham at finde Ildens Sværd?
Jeg kendte ikke noget til denne bog, før jeg fik den i hænderne, men jeg blev lokket af den spændende bagsidetekst. Nu er den så læst, og "Ildens Sværd" er en rigtig god, sød og spændende historie, som egentlig også er meget rørende.
Tristan er en sød dreng, der hele sit liv har forsøgt at passe ind. Da han får konstateret kræft i hjernen, begynder han at få nogle ret livagtige drømme, og han er i tvivl om, om det er virkeligt eller om det hele bare foregår inde i hans hoved.
Ada er en sød, lidt mystisk pige, som Tristan møder på hospitalet. De bliver venner, og hjælper hinanden igennem mange udfordringer.
Jeg holder meget af både Tristan og Ada, der begge er utrolig modige. Da de bliver bragt til Alfgaard af Høg og Ørn stiller de kun lidt spørgsmålstegn ved, hvorfor de er der, og på trods af det, virker det ikke til at være noget der fylder hos dem, de tager bare ansvaret på sig. Lige den del undrede jeg mig dog lidt over, da jeg synes det hele gik lidt for hurtigt her. For børnene bliver ikke rigtig introduceret til tingene, og bliver uden træning kastet ud i tingene, hvilket virker lidt voldsomt, taget i betragtning af at de begge er syge med kræft, og er børn. Derudover kommer nogle af tingene lidt nemt til dem, og selv uden træning klarer de sig igennem udfordringerne meget let, hvor jeg måske godt kunne have brugt lidt mere kamp fra deres side, eller noget træning, hvor de fik opbygget lidt mere selvtillid.
Derudover kunne jeg også ret godt lide halvkæmpen, Landron. Han er virkelig sød, selvom man i starten er lidt i tvivl om, om man helt kan stole på ham.
"'Du vil grundlæggende finde både godhed og ondskab hos alle væsener i alle verdener, Tristan.'"
"Ildens Sværd" bruger meget tid på at introducere Tristan og hans kræftsygdom, og hvordan en svulst i hjernen, kan påvirke hjernens aktivitet og forestillingsevner. Forfatteren, Anders Christian Meidahl, er læge og er ph.d. studerende i hjernevidenskab i Oxford, hvor historien om Tristan starter. I bogen kombinerer han sin faglige viden og sin nysgerrighed efter at forstå, hvad der foregår i hjernen, og begge dele kan virkelig mærkes. Man er ikke i tvivl om, at Anders Christian Meidahl ved meget om hjernen, og han får forklaret tingene i forhold til kræften og hjernen, på en måde så alle kan være med. Desuden kan jeg godt lide det lægen i bogen fortæller, om den del af hjernen som kaldes Livets Træ, som man i gamle dage troede var der sjælen var, for det er sådan en fin tanke. Bogens fokus er primært sygdom, og hvordan man tackler det. Tristans mor reagerer som alle forældre vil reagere, med bekymring og sorg. Hvorimod Tristan forsvinder ind i en ny og magisk verden, hvor han i stedet for at kæmpe imod kræften, skal kæmpe imod en drage. Og jeg er vild med det symbolske i at begge ting Tristan kæmper imod, angriber Livets Træ.
"'Alt, hvad vi oplever og sanser, er et resultat af aktiviteten i vores hjerne. Hvordan kan nogen oprigtigt afgøre, om det, andre sanser, er rigtigt eller forkert? Grundlæggende er det kun os selv, der kan afgøre, hvad vi oplever.'"
Sproget i bogen er let forståeligt, med korte sætninger og kapitler, hvilket gør bogen meget overskuelig at komme igennem, og meget velegnet som selvlæsning for de ca. 8-9 årige. Den kan dog også sagtens bruges som højtlæsning fra ca. 6 år.
Teksten i bogen bliver fint suppleret af Rasmus Jensens virkelig flotte illustrationer. De er så fine og detaljerede, og passer rigtig godt til historien.
"Ildens Sværd" er en god, spændende og rørende historie, som viser hvordan et sygdomsforløb også kan være. Men det er også en historie om hjælpsomhed, mod, styrke og venskab og at der er noget godt og ondt at finde i os alle. Historien er meget interessant, og kunne efter min mening sagtens have været længere, sådan at historien rigtig havde kunne udfolde sig, for nogle gange gik det hele som sagt lidt for stærkt. Men det er en spændende historie og et spændende univers, der har nogle lighedstræk med den nordiske mytologi, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre, for at se hvordan Tristan og Ada klarer sig videre på deres færd, samt lære mere om det univers Anders Christian Meidahl har fået skabt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar