"Isens Stav" af Anders Christian Meidahl, af forlaget Turbine, udgivet i 2020.
★★★★★
Fra bagsiden:
"Isens stav" starter hvor "Ildens Sværd" sluttede. Livets træ er truet! Dragen Nidhøg er vågnet fra sin dvale og er begyndt at gnave i Livstræets rødder. Nu afhænger alting af, at Ildens Søn og Isens Datter kan stoppe dragen og redde både mennesker, kæmper og elvere - inden det er for sent...Det er lykkes Tristan og Ada at erobre Ildens Sværd fra Kæmpernes Konge, men kampen er langt fra forbi. Kun hvis ild og is forenes, vil Ildens Søn og Isens Datter have en chance for at besejre dragen Nidhøg og redde selve Livets Træ. Tristan og Ada må rejse gennem regnbuen til Elvernes Verden på jagt efter Isens Stav. Og de har travlt, for håbet rinder ud, og det endelige slag venter...
Jeg var meget spændt på at læse "Isens Stav" da "Ildens Sværd" bare var rigtig god og fængende. Mine forventninger til denne var derfor høje. "Isens Stav" lever heldigvis op til disse forventninger, den er god, spændende og rørende, og er faktisk bedre end den første!
"Isens Stav" er både en god fantasy historie, men det er også en historie om sygdom, og det at tackle og overkomme sygdom, og tanken om døden. Primært hvordan man som barn tackler det. Tristan forsvinder ind i en anden verden, hvor han er en Helt der skal besejre det onde, men det illustrerer samtidig hans kamp mod sin kræftsygdom. Hvilket også symbolsk bliver vist ved, at det begge steder er Livets Træ der bliver angrebet. Det er en rigtig fin måde at gøre det på, og det giver et godt indblik i, hvor svært det er, og hvordan vi alle tackler sygdom på forskellige måder, og hvordan man godt kan have brug for at ligge det til side, ved f.eks. at forsvinde ind i en anden verden. "Isens Stav" får vist alt dette på en virkelig fin og rørende måde.
Derudover bliver der stillet spørgsmålstegn ved, hvem der er god og hvem der er ond. Jeg kan godt lide, at grænsen mellem god og ond er så udvisket, da alle har en snert af begge dele i sig, hvilket også gør sig gældende hos de forskellige væsener i bogen. Jeg kan godt lide at der bliver stillet spørgsmålstegn ved dette, da det ofte er den klassiske kamp mod det onde, man møder i fantasy historier, men ikke i denne.
"Isens Stav" er både en god fantasy historie, men det er også en historie om sygdom, og det at tackle og overkomme sygdom, og tanken om døden. Primært hvordan man som barn tackler det. Tristan forsvinder ind i en anden verden, hvor han er en Helt der skal besejre det onde, men det illustrerer samtidig hans kamp mod sin kræftsygdom. Hvilket også symbolsk bliver vist ved, at det begge steder er Livets Træ der bliver angrebet. Det er en rigtig fin måde at gøre det på, og det giver et godt indblik i, hvor svært det er, og hvordan vi alle tackler sygdom på forskellige måder, og hvordan man godt kan have brug for at ligge det til side, ved f.eks. at forsvinde ind i en anden verden. "Isens Stav" får vist alt dette på en virkelig fin og rørende måde.
"'Hvad sker der med os, når vi dør?'
'Hm...Det spørgsmål lader sig langt vanskeligere besvare. Jeg tror, vi bliver til det, vi var, før vi blev født.' Alfdirr så nysgerrigt på Tristan og op mod Livstræets grønne krone. 'Men med flere farver.'"
Derudover bliver der stillet spørgsmålstegn ved, hvem der er god og hvem der er ond. Jeg kan godt lide, at grænsen mellem god og ond er så udvisket, da alle har en snert af begge dele i sig, hvilket også gør sig gældende hos de forskellige væsener i bogen. Jeg kan godt lide at der bliver stillet spørgsmålstegn ved dette, da det ofte er den klassiske kamp mod det onde, man møder i fantasy historier, men ikke i denne.
Jeg holder stadig utrolig meget af de to modige børn Tristan og Ada. De tager stadig kampen op mod det onde, og gør alt, hvad der står i deres magt for at stoppe Nidhøg. Tingene kommer til tider lidt nemt til dem, men de kæmper lidt mere for tingene i denne bog end i den første.
Jeg savnede dog at høre mere om Ada, og hendes tanker og oplevelser af tingene. Det kunne have været interessant med nogle kapitler fra hendes perspektiv, især fordi hun er Isens Datter.
Jeg er vild med, at Nidhøg er en slags slange drage, og at den udspyr sort tåge i stedet for ild. Det fungerede rigtig godt, hvordan dens mørke nærmest omsluttede børnene og næsten slugte dem, så de måtte kæmpe sig ud af mørket.
Sproget i bogen er let forståeligt, med korte sætninger og korte kapitler, hvilket giver et rigtig godt flow til bogen, som bliver overskuelig at læse. Man bliver hurtigt grebet af historien, og det ene kapitel tog det andet. Der sker stadig rigtig mange ting, men denne gang synes jeg ikke det virkede så forhastet.
"Isens Stav" fungerer fint som selvlæsning for de ca. 8-9 årige, men kan også sagtens anvendes til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 6 årige og op.
"Isens Stav" fungerer fint som selvlæsning for de ca. 8-9 årige, men kan også sagtens anvendes til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 6 årige og op.
Historien bliver fint suppleret af Rasmus Jensens flotte og detaljerede illustrationer, der lige giver historien det ekstra.
"Isens Stav" er en virkelig god, spændende og rørende historie, som jeg faktisk synes er bedre end den første. Der sker rigtig meget i den, og de gode og rørende aspekter og pointer i historien, kommer virkelig frem i denne bog. Den rørte mig og fik mig til at smile flere gange under min læsning. Efter min mening kunne både bogen og serien sagtens have været længere, for dette er desværre sidste bind i en virkelig god og spændende serie, som jeg ville have nydt at læse mere af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar