lørdag den 17. marts 2018

"Sprækker i virkeligheden" af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum

"Sprækker i virkeligheden" af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

"Sprækker i virkeligheden" er otte noveller, der balancerer på kanten mellem virkelighed og fantasi og inviterer læseren til at tolke med. "Siri ser sig omkring. Det synger i sivene. En skæv tone, der skærer sig ind i Siris knogler. Og kulden. Det er endnu koldere, end det var før. Fuglene er helt stille.
Hårene rejser sig i Siris nakke. Langsomt vender hun sig om mod midten af søen. Så skriger hun."
Siri kan ikke glemme Lina, men så starter en ny pige med mærkelige slangetatoveringer i klassen.
Adams lillesøster går ned til søen om natten og stirrer ned i det grønne lys.
Og Frida sender beskeder på Facebook. Men kan det virkelig lade sig gøre, når hun er død?


Da jeg satte mig med "Sprækker i virkeligheden" vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg kunne forvente. Selvfølgelig havde jeg en klar fornemmelse af, at den nok ville være creepy, men udover det vidste jeg intet. Jeg kender ikke til nogle af forfatternes tidligere udgivelser, udover at jeg har hørt de skulle være gode. Jeg var derfor spændt på, at give mig i kast med denne novellesamling. "Sprækker i virkeligheden" var dog ikke lige så uhyggelig som jeg havde regnet med, men den var mystisk og meget tankevækkende!

"Sprækker i virkeligheden" består af otte noveller, og jeg vil derfor ikke gå i dybden med de forskellige historier, da jeg ikke vil spoile noget, men derfor mere snakke om bogen som helhed. Mange af historierne fangede mig, men jeg synes de var mere mystiske og spændende, end de var decideret uhyggelige. Jeg kunne f.eks. godt lide novellerne "Dumme ko" og "En tom stol", hvor der var en meget creepy stemning, i både omgivelserne og de tanker der kører i hovedpersonernes sind. 
Der var dog en del af novellerne, udover de før nævnte, som satte tankerne i gang, da de alle tager nogle psykiske elementer i brug, og rigtig leger med både karakterenes og læserens hoved, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. En del af historierne endte dog meget brat, og jeg følte ikke rigtig at man fik en forløsning. De meget åbne slutninger kan være virkelig fede, men i dette tilfælde synes jeg, at mange af historierne sagtens kunne have været længere, da jeg ofte sad tilbage med en følelse af at mangle noget.

En ting som jeg til gengæld virkelig godt kunne lide ved "Sprækker i virkeligheden" var, at de alle kører på det psykologiske, og som der står på forsiden, tager bogen fat i fantasiens mørke kroge. Man er derfor som læser lige så meget på bar bund, som karakterende i historierne. Man ved aldrig rigtig, hvad der foregår, og om man virkelig kan stole på de ting man ser og som sker omkring én, hvilket jeg synes var fedt. Ofte synes jeg uhyggelige historier tager emner som er mere paranormale op, men vores psyke og mentale helbred kan være lige så skræmmende som klovne og spøgelser, hvis ikke mere. Derfor synes jeg det var forfriskende og skønt at læse denne type gyser noveller, og få et kick ud af det. 

Camilla Wandahl og Caroline Ørsum har skrevet fire noveller hver, og har derfor ikke skrevet nogle af dem sammen, sådan som jeg troede. Dette kan man dog ikke mærke, og hvis man ikke vidste det, ville man tro at alle otte noveller var skrevet af den samme, hvilket jeg synes er rigtig godt gået. De skriver begge rigtig godt, og man bliver grebet af deres ord.

"Sprækker i virkeligheden" er en god og mystisk samling noveller, der giver stof til eftertanke. Den indeholder mange gode elementer, som man vil kunne tage op til diskussion i forhold til mentalsundhed. Så hvis du er vild med historier der kører meget på det psykologiske og leger med din hjerne, så er "Sprækker i virkeligheden" et godt bud!




onsdag den 14. marts 2018

"Hummerkongens hævn" (Hummerkongen hævn #2) af Nick Clausen

"Hummerkongens hævn 2" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Hummerkongens hævn 2" starter hvor den første bog sluttede. Noget er helt galt med Karlo. Han har i hemmelighed stjålet Spiffs armbåndscomputer og er rejst til fængslet, hvor krabatalossen sidder indespærret. Han vil hjælpe den med at flygte. Spiff forsøger at forhindre det, men ender med at afsløre den sande fjende: en frygtindgydende, hævntørstig mutant, som kalder sig selv Hummerkongen. Samtidig begynder smittede væsner at dukke op på hospitaler overalt i De Kendte Universer. Snart går det op for vores helte, at hele fremtiden står på spil…

Den første bog i "Hummerkongens hævn"-serien sluttede virkelig på et spændende sted, og da dette også er den sidste bog i serien, var jeg ret spændt på, hvordan det skulle gå vores hovedpersoner. "Hummerkongens hævn 2" er en rigtig god og aktionfyldt bog, som jeg faktisk synes er mere spændende end den første! 

Karlo er en karakter jeg virkelig holder af, og jeg kunne godt lide at følge ham, og hans kamp for ikke at miste sig selv.
Spiff er også virkelig en skøn karakter. Han er meget modig, ikke kun i hans bedrifter, men også fordi han ignorerer sin kone som er meget irriteret på ham og hans job. Hold nu op, hvor jeg grinte af deres diskussioner. 
Jeg kunne også godt lide, at man i denne bog lærte Hummerkongen og hans skumle planer at kende. Ham havde jeg nemlig savnet i den første bog. 

"Hummerkongens hævn 2" foregår primært ude i rummet. Det var fedt at lære mere om De Kendte Universer, og høre om de forskellige racer der bor der. De universer man hører om virker meget gennemtænkte, og beskrivelserne gør at man kan nemt forestille sig, hvordan der ser ud. 

Bogen er bygget op sådan at kapitlerne skifter mellem de forskellige personer, man ser altså det Karlo, Jonatan, Spiff, August og Cecilie oplever og tænker. Jeg holder meget af bøger der er bygget sådan op, da man på den måde ikke går glip af noget. Du får nemlig historien fra flere vinkler, og ofte oplever personerne heller ikke de samme ting, og det er derfor skønt at følge de forskellige begivenheder. 

"August går ned ad trappen. For hvert skridt bliver han mere og mere bange. Da han kommer ud i entreen, kan han se Karlos skikkelse gennem de høje , ornamenterede ruder i døren. Det er ikke Karlo. Han er ikke længere sig selv."

Bogen har et lix-tal på 25, og anbefales som selvlæsning fra 12 år. Sproget er let forståeligt og kapitlerne er korte og overskuelige i længden. Derudover skriver Nick Clausen rigtig godt, og historien bliver aldrig kedelig. Desuden synes jeg det var en lidt sjov detalje, at tallene på kapitlerne hænger sammen med den første bog, sådan at det første kapitel hedder "kapitel 41" i stedet for "kapitel 1". Dette viser nemlig tydeligt, at de to bøger ligger i forlængelse af hinanden. 

"Hummerkongens hævn 2" er en spændende, god og sjov bog, fyldt med aktion, humor, venskab, kærlighed og hævngerrighed. Den fik mig til at le flere gange, samtidig med at de mange cliffhangers, som de fleste kapitler endte med, holdt mig fanget og fik mig til at vende side efter side. "Hummerkongens hævn 2" er en fin afslutning på historien, men for min skyld må der gerne komme flere bøger i dette univers. 




torsdag den 1. marts 2018

"Nordisk Mytologi" af Neil Gaiman

"Nordisk Mytologi" (org. titel "Norse Mythology") af Neil Gaiman, af forlaget Modtryk, udgivet i 2017 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra Modtryk, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner.

Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Han forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, oplever deres letantændelige temperamenter og deres evige forsøg på at narre hinanden og skabe intriger

Da jeg for et år siden så at denne bog vil udkomme, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at den skulle jeg bare læse. For det første fordi den jo bare er mega flot den forside, og for det andet har den nordiske mytologi altid fascineret mig. Nu er den endelig blevet læst, og den var lige så skøn og underholdende som jeg havde forventet!

Jeg har altid holdt rigtig meget af Freja og Thor. Freja fordi jeg synes hun var så sød og smuk, og Thor elskede jeg for hans temperament og kampgejst. Jeg holder stadig af dem, men nu hvor jeg er blevet ældre og har læst historierne sådan rigtigt, og ikke kun i Peter Madsens tegneserie udgave, har jeg fået en meget stor respekt for Thors kone, Sif. Sif er nemlig en utrolig tålmodig gudinde i forhold til sin mands temperament.
Desuden finder jeg også Loke utrolig interessant, med hans hang til at lave ballade og skabe kaos.

Neil Gaiman holder en fin rødtråd hele vejen igennem bogen, da mange af historierne hænger sammen eller refererer til en tidligere eller kommende begivenhed. Dette var jeg ret begejstret for, da sammenhængen var tydelig, og man slap for, at tingene hele tiden skulle forklares, da man havde fået det fortalt en gang. Hvis man stadig var i tvivl, kunne man altid gå om bag i bogen, hvor der er placeret en Ordforklaring. Her kan man finde navne på steder, guder og ting, og så få forklaret hvem eller hvad de er.

Sproget i "Nordisk Mytologi" er nemt, hvis man ser bort fra nogle af navnene, og sammen med kapitlernes længde og humoren i historierne, så flyver man bare igennem den. Nogle af historierne ville jeg dog have ønsket var længere. Derudover var jeg ret glad for den introduktion Neil Gaiman havde skrevet. Det er ikke altid jeg gider, at læse forordene i bøger, men lige her valgte jeg at gøre det, hvilket jeg er glad for. Gaiman fortæller om sit første møde med den nordiske mytologi, som var gennem Marvel tegneserien om Thor. Han giver os læsere et indblik i sine tanker bag bogen, og hvorfor han havde lyst til at genfortælle disse skønne myter. Jeg synes det er ret interessant, hvordan folk udenfor Skandinavien har fået viden om den nordiske mytologi, og at andre end os finder disse myter spændende.

Under min læsning af "Nordisk Mytologi" overraskede det mig, hvor mange af historierne jeg faktisk kendte. Jo, jeg havde da regnet med at kende nogle af dem, men jeg kendte faktisk de fleste, mere eller mindre. Dette var rigtig fedt, også at historierne var som jeg huskede dem, for Gaiman holder sig virkelig godt til de originale historier. Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere af hans ordmagi, og ikke kun i de første og sidste kommenterende linjer i hver myte, men det er det eneste, meget lille minus. 

"Nordisk Mytologi" er en rigtig god og sjov genfortælling af den nordiske mytologis myter. Der er aktion, intriger og narrestreger hele vejen igennem, og siderne vender nærmest sig selv. Så hvis du elsker nordisk mytologi eller er nysgerrig på at finde ud af mere, så er denne bog et godt bud. Jeg glæder mig i hvert fald til, at læse den sammen med min søn en dag, især fordi han skal hedde Njord, ligesom vaneguden der er far til Frej og Freja.

Hvilken af de nordiske guder kan du bedst lide?