torsdag den 30. november 2017

Bogforum 2017

Min billet var venligst sponsoreret af Bogforum. 

Jeg har igen i år været på Bogforum sammen med Louise, der siden sidste Bogforum har fået sin egen blog, nemlig The Secret Life of a Book Collector. Denne gang var vi afsted om søndagen, da det var den dag, de fleste af de forfattere vi gerne ville høre var der. 

Vi mødtes ved metroen omkring kl. 11:30, da det første vi skulle se, eller rettere som jeg ville se, først var kl. 12:00. Vi havde dog okay med tid, da vi først kom frem til Bella Centret, så vi startede med at gå over i BørneBogforum, da Louise skulle aflevere en god potion bøger til organisationen Læs for livet.

Derefter hastede vi videre over til Tranescenen 2, hvor Paula Hawkins skulle snakke med Adrian Hughes om sin nye bog, "Det dybe vand". Jeg var ret vild med hendes thriller "Kvinden i toget", så vidste bare at jeg skulle høre hende. Jeg har endnu ikke læst "Det dybe vand", men jeg købte den engelske udgave få dage efter den udkom, da den lød rigtig spændende, og hun bare skriver rigtig godt. Paula Hawkins fortalte, at hun førhen havde skrevet romantiske komedier, men at de bøger ikke solgte så godt, og da hun så fik ideen til "Kvinden i toget" var hendes redaktør ellevild. Hun har puttet meget af den usikkerhed og det selvhad hun havde, pga. de andre bøger ikke solgte så godt, over i Rachel, hovedpersonen i "Kvinden i toget", som virkelig ikke kan se sit eget værd. Hun fortalte at ideen til "Det dybe vand" kom, mens "Kvinden i toget" var ved at blive udgivet. Desuden fortalte hun, at hun skriver meget uorganiseret, og selvom hun kender slutningen og hvem skurken er, så har hun ikke planlagt resten af plottet, da hun også selv vil overraskes. Derudover fortalte hun, at man som forfatter til denne type bøger, bliver nødt til at forstå sine karaktere og deres psykologi. Og selvom man ikke forstår deres handlinger 100%, så bliver de nødt til at være menneskelige, hvilket jeg synes var ret interessant. Bagefter var der mulighed for at få sine bøger signeret, og jeg havde taget "Kvinden i toget" med, så jeg kunne få en lille krusedulle. 

Efter jeg havde fået signeret min bog, gik vi over i BørneBogforum, da Josefine Ottesen, en af mine absolutte yndlings forfattere, ville signere bøger derovre. Josefine gav sig god tid til, at snakke med alle i køen, og blev henrykt hver gang der kom én, med en ældre udgave af hendes bøger. Dette var også tilfældet med den bog jeg havde medbragt, da det er en ældre udgave af "Dragens Kys", som er den bog jeg har genlæst flest gange i hele min reol, og som jeg har haft, siden jeg var omkring 12 år. Siderne er derfor gulnede og ryggen (desværre) knækket, men jeg elsker den! Jeg mødte Josefine Ottesen for første gang på Bogforum i 2015, og der var jeg så star struck, at jeg ikke rigtig kunne sige noget til hende, men det kunne jeg heldigvis denne gang. Kæmpe fremskridt! Hun er bare mega sød, og var glad for at høre, at jeg havde genlæst hendes bøger så mange gange, og anbefalede hende til så mange som muligt. Nu er to af de bøger, som betyder allermest for mig signeret af hende, men hvis jeg får chancen for at møde hende igen, har jeg en hel hylde at vælge imellem, med bøger hun kan skrive i.

Derefter gik vi over til forlaget Carlsen, hvor jeg lige skulle hilse på. Jeg har været i praktik på forlaget her i foråret, så skulle lige over og sige hej og høre, hvordan det gik derinde. Det var så hyggeligt lige at se dem igen, da de fleste fra forlaget faktisk var derinde.

Da jeg var færdig med at hyggesnakke, tullede vi lidt rundt. Pga. min graviditet måtte vi tage det lidt i et langsommere tempo, og vi havde derfor ikke planlagt lige så mange ting, som vi har gjort de sidste par år. Vi gik derfor mere og bare sugede indtryk til os og nød stemningen, end at haste rundt fra scene til scene. Vi var dog lige over og høre Nicole Boyle Rødtnes fortælle lidt om "Ilttyv"-serien, men vi kom først derhen, da det var muligt at stille spørgsmål. Det var dog meget sjovt at se, alle de børn der ivrigt stilte spørgsmål til både bogen og det at være forfatter. Efter hun havde besvaret spørgsmål ville hun signere bøger, og jeg skulle selvfølgelig have "Ilttyv" signeret, da den bare var rigtig god. Nicole er bare så sød, og giver sig tid til at snakke, og jeg fik takket hende personligt, for at ville svare på mit interview, som ligger her på bloggen. 

Efterfølgende gik vi lidt rundt og kiggede på de forskellige stande, og da vi havde spist frokost, var det blevet tid til det Louise havde set allermest frem til, nemlig at få en signering af Siri Pettersen, som bl.a. har skrevet "Odinsbarn". Jeg har ikke fået læst hendes serie endnu, men Louise er helt vild med den, så er meget spændt på den. Jeg har de to første stående, men er bare ikke nået dertil endnu. Men jeg havde taget "Odinsbarn" med, så jeg kunne få en lille signering. Siri er ligesom de andre forfattere super sød, og hendes signeringer passer så fint til bøgerne. 

Derefter skulle jeg til et bloggerarrangement med Jeffrey Archer, som jeg var blevet inviteret til af Lindhardt og Ringhof. Det var rigtig spændende, men det fortæller jeg om, i et andet indlæg, for der er meget at fortælle. 

Da arrangementet var slut, fandt jeg Louise igen. Vi tog lige en sidste runde rundt ved standende, og fik suget de sidste indtryk til os, inden vi tog hjemad. Jeg købte ikke nogle bøger i år, men jeg kom hjem med en fin goodiebag fra Plusbog.dk og de tre første bøger i Jeffrey Archers serie, som Lindhardt og Ringhof sponsorerede i forbindelse med arrangementet. Men dem viser jeg også frem i et andet indlæg.

Alt i alt var det en rigtig god og spændende dag, fyldt med en masse indtryk, skøn atmosfære og søde forfattere. Det er altid skønt at være omgivet af så mange bøger og bogelskere. Og så er det bare super hyggeligt at møde alle forfatterne, forlagsfolkene man skriver lidt frem og tilbage med, og selvfølgelig ens medbloggere.

Glæder mig allerede til næste år!

Var du på Bogforum i år? 

















tirsdag den 28. november 2017

"Udødelige vogtere" (Spirit Animals: Totemdyrenes Fald #1) af Eliot Schrefer

*Sponsoreret af forlaget Alvilda*
"Udødelige vogtere" (org. titel "Immortal Guardians) af Eliot Schrefer, af forlaget Alvilda, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2015). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Bogen er modtaget som gave fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Udødelige vogtere" hander om de unge grønkåber Conor, Abeke, Meilin og Rollan der bliver kaldt ud på en ny mission. I den fantastiske verden Erdas har en gruppe børn en sjælden evne: De kan påkalde deres eget personlige totemdyr. Conor, Abeke, Meilin og Rollan er blandt disse udvalgte. Men de skiller sig også ud, for de har hver især påkaldt legendariske totemdyr - tapre vogtere, som er blevet genfødt for at beskytte verden. En mørk kraft har nemlig materialiseret sig. En kraft, som er ældre end tiden selv. Den har sovet i århundreder under jordens overflade. Men nu er den vågnet, og Erdas er under angreb... 

Da jeg modtog denne bog, var jeg ret spændt på, at give mig i kast med den. Jeg har ikke læst nogle af de tidligere "Spirit Animals" bøger, men jeg har hørt meget positivt om dem. Men da dette er en fortsættelse til den tidligere serie, var jeg spændt på, om den ville give mening når man ikke har læst de andre, eller om det godt kunne lade sig gøre. Heldigvis kan det godt lade sig gøre, og "Udødelige vogtere" fangede og underholdte mig hele vejen igennem!

Jeg holdt meget af både Conor, Abeke, Rollan og Meilin, men jeg kunne især godt lide Abeke og Meilin. De er nogle meget viljestærke piger, som går til problemerne på en velovervejet måde, men samtidig er de også virkelig gode til at slås.
Desuden var jeg ret vild med deres totemdyr, da de alle har vildt meget personlighed, på trods af at de ikke snakker. Desuden er der en pandabjørn, en ulv, en falk og en leopard, hvilket er dyr jeg virkelig elsker og er fascineret af, så det var fedt at det var de dyr man blandt andet fulgte. 

"Abekes sidste skud havde efterladt hende åben for angreb. Arax sænkede hovedet og stormede frem imod hende. Rollan råbte til sin ven for at få hende til at kigge op, men det var for sent - Abeke kunne umuligt komme af vejen i tide. Og når Arax' horn ramte hende med den fart, ville døden være øjeblikkelig."

"Udødelige vogtere" foregår i en opdigtet verden kaldet Erdas, som rummer en masse forskellige områder. Igennem bogen bliver mange af disse områder nævnt, men heldigvis er der forrest i bogen placeret et kort, sådan at man nemmere kan orientere sig. Jeg elsker kort i bøger, både fordi de er så flotte, men også fordi de kan hjælpe en som læser med, at bevare overblikket over karakterenes rejse. I dette tilfælde brugte jeg det dog ikke så meget til, at følge deres færden gennem landet, men mere til at orientere mig om landet, når forskellige områder blev nævnt, som en del af baggrundsfortællinger. Men jeg ville nu ønske, at deres rejser var blevet beskrevet mere tydeligt, sådan at kortet også kunne bruges der. 

Kapitlerne i bogen følger de fire børn, og de missioner de er sendt af sted på. De er blevet sendt af sted to og to, og kapitlerne følger derfor deres missioner skiftevis. Dette fungerede rigtig godt, da man som læser blev inddraget i begge missioner, og man kunne derfor bedre kæde dem sammen. Kapitlerne havde en god længde, og der sker rigtig mange spændende ting, så man keder sig aldrig. 

"Et lille stykke af parasitten var langsomt ved at tage hans krop fra ham. Hvis ikke de havde våbnet, hvilken chance havde de så imod Wyrmen og alle de skabninger, der tjente den?"

Jeg har som sagt ikke læst bøgerne i den forrige serie, men jeg synes ikke det var svært, at komme ind i historien eller finde ud af, hvem karakterende var, og hvordan de hang sammen. Forfatteren er ret god til at samle op og beskrive ting, sådan at man nemt kan se tingene for sig, samtidig med at man får en lille smule viden om, hvad der er sket i de andre bøger, hvilket var rigtig godt. Der var dog enkelte steder, hvor jeg godt kunne have brugt lidt flere informationer om, hvad der var sket før og hvorfor, end den hurtige gennemgang. Det var dog ikke noget der havde stor betydning for selve historien, men er nok mere min nysgerrighed i forhold til nogle detaljer og situationer, hvor nogle af karakterende reagerede på en bestemt måde. Men som sagt, det er ikke noget der skal skræmme folk fra at læse denne serie, hvis man ikke har læst den anden, for det kan man godt.

"Udødelige vogtere" er en rigtig god og spændende bog, hvor der sker rigtig meget. Hele bogen igennem bliver selve handlingen og plottet for hele serien bygget op, og derved stiger spændingen også, jo længere ind i bogen man kommer. For lige pludselig giver de forskellige begivenheder meget mere mening, og man begynder at kunne se en sammenhæng imellem de ting der sker. "Udødelige vogtere" er virkelig svær at ligge fra sig, når man først er kommet i gang med den, og man bliver grebet af deres forskellige missioner, og de oplysninger de hver især får angående Evighedstræet og parasitten, der besætter sine værter. Jeg slugte bogen råt, og selvom jeg havde troet at totemdyrene kunne snakke eller på anden måde kommunikere med ord, blev jeg bestemt ikke skuffet. Jeg er meget spændt på at læse videre i serien, for de cliffhangers denne bog slutter med er bare ikke fair, for ja der er nemlig flere cliffhangers!



søndag den 26. november 2017

"Dusørjægerens hævn" (Rummets Detektiver #3) af Søren og Morten Ellemose

*Bogen er sponsoreret af forlaget Facet*
"Dusørjægerens hævn" af Søren og Morten Ellemose, af forlaget Facet, udgivet i 2017. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Dusørjægerens hævn" foregår et godt stykke tid efter "Intergalaktisk eventyr" sluttede. Xander, Georg, Jeanne og Sigrid vågner i år 2155 på universets største rumskib. Om bord på Ark One forsøger de sammen med tvillingerne Tammie og Robert at løse mysteriet om tidsrejser. Denne gang kommer de på sporet af et intergalaktisk komplot. Nogen har stjålet Tidsgnisten og universet er begyndt at skrumpe. De hensynsløse dusørjægere Lord Greywood og Blade Bloodstorm er lige i hælene på de seks venner, som er udvalgt til at danne Rummets Detektiver. Bag den nådesløse jagt står den onde Kejser Blackrayn, der vil have magten over universet. 

Jeg har efterlyst mere sci-fi i de to tidligere bøger, og det må jeg sige, at jeg har fået i denne. "Dusørjægerens hævn" er efter min mening bedre end de to andre, og meget mere spændende og actionspækket!

I denne bog hører man meget mere om den rolle børnene har, og hvorfor de hver især er blevet udvalgt. Men jeg vil ikke komme meget mere ind på dette, da jeg ikke ønsker at spoile. Det er nemlig ikke helt tilfældigt, at det netop er dem som disse begivenheder er sket for. Dette var et ret interessant indblik i karakterende, da det før bare har virket til, at børnene var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Det er dog ikke tilfældet.

I "Dusørjægerens hævn" befinder vi os ude i rummet, i år 2155, på det store rumskib Ark One. Jeg var ret begejstret for det, da jeg endelig fik det sci-fi, jeg havde savnet i de andre bøger. For selvom mange af tingene virkede meget dagligdags- og hverdagsagtige, var de hele tiden omgivet af robotter og andre elementer som skilte sig meget ud, hvilket var fedt. Desuden får vi mere af vide om, hvad der er sket med Jorden og dens befolkning, hvilket var rigtig godt endelig kom med, da det er noget jeg har manglet svar på i de forrige bøger.

"Længere kom han ikke, før væggen rakte ud efter ham og sugede ham til sig. Med en slubrende lyd løftede den rumløjtnanten op fra jorden og ind gennem den hvide boblende masse. En langstrakt svvuuup fulgte. Og så var væggen borte sammen med Shivers."

Ligesom med de andre bøger ligger lix-tallet på omkring de 30, og kapitlerne er holdt i en overskuelig længde. Desuden slutter de stort set alle sammen på en dragende måde, med en lille cliffhanger, sådan at man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af, hvad det er der foregår og hvorfor. Dette er sammen med de mange nye oplysninger, med til at gøre bogen rigtig spændende og skabe et godt tempo hele bogen igennem, og den er derfor svær at ligge fra sig.

"Dusørjægerens hævn" er en rigtig god, spændende og actionspækket bog, som får foldet historien godt ud, da man endelig får en forklaring på de ting, som kan have undret én i de forrige bøger, samtidig med at mange nye oplysninger kommer frem på overfladen. Spændingen stiger og siderne vender nærmest sig selv, og der går ikke langt tid før man har vendt sidste side. Jeg er i hvert fald meget spændt på at læse videre i serien, for hold nu op en cliffhanger denne bog slutter på! 



torsdag den 23. november 2017

Bøger købt og vundet på Herlufsholm Fantasy Bogmesse 2017


Som lovet kommer her et indlæg med de bøger jeg købte, og dem jeg vandt, ved dette års Fantasy Bogmesse på Herlufsholm. 

Herlufsholm Fantasy Bogmesse er ikke en særlig stor messe, hvis man sammenligner med Bogforum, men hold nu op, hvor er der stadig mange forlag samlet, med en masse skønne tilbud og flotte bøger der bare lokker. Jeg havde dog lovet mig selv, at jeg ikke ville købe så mange bøger med hjem, da min stak af ulæste bøger bliver ved med at vokse, og med en baby der ankommer i december, er jeg ikke sikker på, hvor meget læsning jeg kan nå. Jeg havde dog nogle dage inden messen haft fødselsdag, og jeg besluttede derfor, at jeg godt måtte forkæle mig selv bare lidt. Jeg beherskede mig dog, og endte med kun at købe to bøger, selvom jeg var fristet af mange flere. For når ens hjerte brænder for fantasy, så er man virkelig i himlen her, så jeg er ret stolt over, at jeg ikke købte det hele!

Jeg er rigtig glad for de to bøger, som jeg kom hjem med, de er nemlig begge super flotte, og jeg har hørt meget godt om dem begge. Jeg købte "Legenden om Querqus Skjoldet" som er første bind i serien Næslandet af Eva Egeskjold. Jeg har ikke hørt vanvittig meget om serien, men af det jeg har hørt er det kun positivt, så jeg er meget spændt på at læse den. Den lyder i hvert fald rigtig spændende, og så er den jo bare vildt flot! Desuden var jeg så heldig at Eva Egeskjold var på messen, og hun var så sød at signere bogen, og ønske mig god fornøjelse med den. Den anden bog jeg købte var "Når en drage drager ud" af Mads L. Brynnum. Det er en rim og remse bog om monstre, som jeg synes var så sød og sjov. Jeg har læst en eller to anmeldelser af den, og synes den lød sød og anderledes, men jeg var bare ikke stødt på den nogle steder, så da jeg så den her, vidste jeg at den skulle med hjem til baby. Jeg har efterfølgende bladret lidt i den, og illustrationerne er bare så fine, og rimene rigtig (u)hyggelige. Jeg glæder mig i hvert fald til, at læse den op for min egen lille trold, når den selvfølgelig er gammel nok til det. 

Desuden var jeg blevet lokket til at deltage i en konkurrence, som Gyldendal afholdte, hvor man kunne vinde en bogstak med fem bøger. Jeg plejer ikke at vinde, så tænkte hvorfor ikke, og om mandagen fik jeg så en mail om, at jeg var den heldige vinder. Jeg blev meget overrasket, men også meget glad. Bogstakken indeholdt et eksemplar af "Rød opstand" af Pierce Brown, "De døde vågner" af Line Kyed Knudsen, "Den halve konge" af Joe Abercrombie, "Et rige af torne og roser" af Sarah J. Maas, og den illustrerede udgave af "Harry Potter og fangen fra Azkaban" af J.K. Rowling. "Rød opstand" har jeg dog i forvejen, så det kan være der kommer en giveaway på et tidspunkt, men de andre bøger glæder jeg mig meget til at læse, da de lyder rigtig spændende alle sammen. Harry Potter bliver godt nok en genlæsning, men efter at have kigget den igennem, er min lyst til en genlæsning også blevet meget større, da det er alt for længe siden, jeg har befundet mig i det univers. Derudover er den jo bare vildt flot!

Jeg købte:
  • "Når en drage drager ud" af Mads L. Brynnum, illustreret af Mads H. Johansen.
  • "Legenden om Querqus Skjoldet" (Næslandet #1) af Eva Egeskjold.
Jeg vandt:
  • "Den halve konge" (Shattered sea #1) af Joe Abercrombie. 
  • "Rød opstand" (Red rising #1) af Pierce Brown.
  • "De døde vågner" (Hvidt støv #1) af Line Kyed Knudsen.
  • "Et rige af torne og roser" (A court of thorns and roses #1) af Sarah J. Maas.
  • "Harry Potter og fangen fra Azkaban" (Harry Potter #3) af J.K. Rowling. 

Var du af sted på Herlufsholm Fantasy bogmesse? Fik du købt noget godt? :-)










"Intergalaktisk eventyr" (Rummets Detektiver #2) af Søren og Morten Ellemose



*Bogen er sponsoreret af forlaget Facet*
"Intergalaktisk eventyr" af Søren og Morten Ellemose, af forlaget Facet, udgivet i 2015. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner.

"Intergalaktisk eventyr" foregår kort tid efter "Tidsmaskinen". Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er tilbage i 7. klasse på Tvegaardskolen. De er trætte, fortumlede og usikre på om deres oplevelser med hidsige robotter, blodtørstige Daggerrotter og rumrejsende væsener har været virkelighed eller mareridt. Midt i morgensamlingen dukker tvillingerne Robert og Tammie fra fremtiden atter op, skarpt forfulgt af en rasende Timecop. Xander har fået fingre i en magisk Tidsbog, som måske kan hjælpe de seks venner på flugt, mens tiden ubønhørligt tæller ned til dommedag. Det bliver en hæsblæsende kamp med uret, mens universets to bedste dusørjægere, Lord Greywood og Blade Bloodstorm, er lige i hælene på dem og alletiders største tidsrejsende, den nuttede, men farlige SaSaXavir. 

Da jeg for ikke så længe siden læste "Tidsmaskinen", efterlyste jeg lidt mere sci-fi, men selvom jeg fik det i denne bog, var det alligevel ikke nok. Til gengæld sker der meget mere i "Intergalaktisk eventyr", som stadig er god og hyggelig læsning. 

"Intergalaktisk eventyr" foregår kort tid efter "Tidsmaskinen", og der er derfor ikke sket så meget med de forskellige karaktere og deres udvikling. Ingen af børnene, udover Xander, kan huske hvad der er sket, og hvad de har oplevet sammen, så alt er faktisk som det plejer. Xander prøver dog desperat at få de andre til at huske, da han skal vise dem noget meget vigtigt. 
Til gengæld hører man meget mere om den berygtede tidsrøver SaSaXavir, som er en ret sjov, pelset karakter. 

Ligesom i den forrige bog, foregår "Intergalaktisk eventyr" både i nutiden og i fremtiden i 2155. I denne bog er det fordelt nogenlunde ligeligt, da man følger børnene i nutiden, og deres strabadser med daggerrotter og jordens undergang, mens man samtidig følger nogle onde dusørjægere i fremtiden, som forsøger at ødelægge børnenes planer. Jeg savner dog stadig at høre lidt mere om fremtidens verden, og alle deres regler, da jeg fandt de afsnit som foregik ude i rummet, meget mere spændende, end dem som foregik i nutiden. 

"Generalens blik skiftede mellem tre ting; Powerpulzeren der ikke ville skyde, pistolen til affyring af fangedragter og det svævende pelsdyr på den anden side af det glødende forhæng. Det lignede et smil på dens læber, da Generalen gav sig selv en lussing med Powerpulzeren og kort efter førte dispenseren med fangedragter op mod sit ansigt. Han forsøgte at kæmpe imod, men noget tvang hans fingre til at gribe om affyringsrøret." 

Bogens lix-tal ligger på 31, og anbefales til de 11 årige og op efter. Sproget er letlæseligt og kapitlerne er ikke særlig lange, og slutter ofte meget spændende. Kapitlerne skifter mellem at foregå hos børnene i nutiden, og dusørjægerne i fremtiden. Man bliver derfor nødt til hele tiden at læse videre, for at få en opklaring på, hvad der skete, da det næste kapitel ikke giver svar på det. Der bliver derved skabt et rigtig godt flow i bogen, og man flyver derfor igennem den. 

"Intergalaktisk eventyr" er en god og spændende bog, som er meget mere actionpræget end den forrige bog, da der sker en masse hele bogen igennem. Jeg synes dog det var lidt underligt, at børnene ikke kunne huske noget, og at dette ikke rigtig bliver forklaret, for pga. det, var der nogle ting fra den første bog som blev gentaget. Dette nedsatte lidt af bogens tempo i starten, da de skulle præsenteres for hinanden igen. Desuden undrede det mig også, at det første kapitel i denne bog er identisk med det sidste kapitel i "Tidsmaskinen". Man får selvfølgelig på den måde et lille resumé af sidste bog, men det virkede også lidt underligt, at man ikke bare skrev videre på historien derfra, uden at gentage et helt kapitel. Men alt i alt var det en god og hyggelig bog, jeg håber dog på, at der kommer meget mere sci-fi og fremtid i den næste bog.