fredag den 31. august 2018

"Banneret samles" (Dragernes Konge #3) af Pernille Eybye og Carina Evytt


*Bogen er sponsoreret af forlaget Tellerup*
"Banneret samles" af Pernille Eybye og Carina Evytt, af forlaget Tellerup, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

I "Banneret samles" mødes Kiri, Waris, Taysin og Lill endelig. I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret... Taysin møder Waris, Josvai og Svart, og det viser sig at de er præcis så opsatte på at komme til slavelejren som han er. Taysin er dog ikke specielt tryg ved nogen af dem ligesom de heller ikke føler sig sikre på ham da han kommer til at røbe Lills hemmelighed. Kiri møder Lill i slavelejren hvor de begge afventer deres skæbne. Den største trussel viser sig dog ikke at komme fra slavehandlerne. 

Jeg var utrolig spændt på at læse "Banneret samles", da det er den første bog i serien Dragernes Konge, hvor begge forfattere har været inde over. Jeg holdt meget af de to forrige bøger, og derfor var jeg ret nysgerrig efter at se, hvordan det her ville komme til at fungere. De har dog gjort et rigtig godt stykke arbejde, for denne bog er den bedste hidtil. "Banneret samles" er virkelig god og underholdende, og den holdt mig fanget fra start til slut!

Jeg holder stadig af Taysin som er den her virkelig søde fyr. Han begyndte dog at irritere mig lidt, da han er meget overbeskyttende overfor Lill, og lidt en gang i mellem glemmer at lytte til, hvad det er hun vil. Derudover er han meget skeptisk, og vil helst ikke have noget med de andre at gøre. Heldigvis udvikler han sig lidt igennem bogen, og så er han generelt bare svær ikke at holde af.
Lill udvikler sig rigtig meget i denne bog, hvilket var rigtig godt at se. Hun får en større selvtillid, og noget af det kan hun takke Svart for. Han skubber lidt til hendes grænser, og mange ting bliver derefter en smule nemmere at håndtere for hende.
Waris er stadig en af mine yndlings karaktere. Han har et utrolig stort hjerte, og formår at tilgive de to der har såret ham allermest. Han tager lederrollen på sig, og selvom han gerne vil sætte sig i respekt overfor både elletroldende og fiskerne, vil han også gerne være venlig og forstående.
Kiri er jeg også glad for. Hun er meget handlekraftig, og ingen skal bestemme over hende. Hun er stadig ikke meget for at lukke folk ind, da hun før er blevet svigtet og såret, men hun gør fremskridt, og åbner sig mere og mere. Hun har dog også sit at kæmpe med, da hun er tynget af skyld og skam.
Svart og hans drillende og flirtende natur holder jeg også meget af. Man ser dog en helt anden side af ham i denne bog, en side elletrolde slet ikke burde have, og det var skønt. Selvom man fik rigtig ondt af ham, og bare havde lyst til at give ham et kram.
Og så er der Artain. Han er medlem af Drakkar, de mørke troldmænd, og arbejder for kong Tarodan, men jeg kan virkelig godt lide ham. Han er flabet og hånlig, men han er utrolig interessant, og jeg synes det var fedt at vi hørte mere om ham i denne bog.

I denne bog får vi mere at vide om Perinas historie, og den fatale nat, hvor kong Timodan døde. Disse afsnit var også nogle af dem jeg elskede mest, da de var utrolig spændende, og var med til at binde de to forrige bøger og deres karaktere sammen. Jeg håber i hvert fald at der kommer lidt mere historie med i den næste bog.

""Der er også styrke i at kæmpe selvom man er bange," sagde han og lagde hånden på Sanans skulder. "Mod er ikke mangel på frygt. Mod er at være bange … og gøre det rigtige alligevel.""

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Kiri, Waris, Taysin og Lills perspektiv, dog ikke i jeg-form. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever. Det er især godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget. I dette tilfælde er der fire personer man følger, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte.

"Banneret samles" er som sagt skrevet af begge forfattere, og de har gjort det rigtig godt. Jeg tænkte i hvert fald ikke over at det var to forskellige forfattere der havde skrevet de forskellige afsnit, eller hvordan de nu har gjort det, hvilket jeg synes var positivt. Der var ikke noget forstyrrende i skrivestilen, og jeg nød at læse alle kapitlerne og de forskellige karakteres dialoger, både de alvorlig og de mere humoristiske. Det kunne så nemt være gået galt med sådan et samarbejde, men der er ingen tvivl om, at disse to forfattere kender hinanden rigtig godt, og denne bog fungerer bare!

"Banneret samles" er en rigtig god, actionspækket, sjov og medrivende bog. Bogen er fyldt med magi, kærlighed, snedige planer og plottwists. Den holdt mig fanget med sin spænding og sine humoristiske dialoger. Det er en bog som er svær at ligge fra sig, og jeg kan næste ikke vente på at læse den næste bog i serien, for hold nu op en slutning!


søndag den 19. august 2018

Forfatterinterview med Alexandra Nilsson

Fotograf: Henrique Hinnerfeldt

For nogle måneder siden læste jeg Alexandra Nilssons dystopiske bog "Skæbnebrevet", som var en meget tankevækkende bog. Efter endt læsning var jeg ret nysgerrig efter at vide, hvor inspirationen kom fra. Heldigvis ville Alexandra Nilsson gerne svare på mine spørgsmål, hvilket jeg er rigtig glad for.
Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer 😊


1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste. 
  1. Jeg er halvitaliener, men opvokset i Danmark. 
  2. Jeg elsker at dreje ler og lave krukker - det er vildt svært, men jeg er ved at have fundamentet på plads. 
  3. Jeg elsker science fiction film, men har aldrig læst en science fiction bog, hvilket jeg er lidt flov over, da jeg selv kan lide at skrive fremtidsorienterede historier. Genren i litteraturen siger mig bare ikke noget (endnu).
2. Har du altid vidst, at du ville være forfatter?
Nej. Først for cirka otte år siden. Jeg er lidt misundelig på dem, der har skrevet siden de gik i første klasse. Føler jeg har noget at indhente.

3. Hvordan kom du på ideen til ”Skæbnebrevet”?
Jeg var en uge i et kloster i Kathmandu og havde fået meget buddhistisk undervisning. Her undervises blandt andet i at alt får en ende, og at vi skal acceptere dette. Mennesket oplever smerte, fordi det tror, at alt varer evigt. Jeg tænkte på, hvordan jeg kunne formidle den visdom til unge og så kom ideen til "Skæbnebrevet".

4. Hvor lang tid tog det at skrive ”Skæbnebrevet”?
Et års skrivning og seks måneder eller lidt mindre med redigering. Det går meget langsomt, fordi jeg har et arbejde ved siden af og familie, der skal passes.

5. Hvordan holdt du styr på plottet til ”Skæbnebrevet”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Jeg er ikke særlig struktureret, og har jeg først fået en idé, så vil jeg allerhelst bare skrive. Men jeg må indrømme, at jeg har været gennem mange "spild" skrivninger af den grund. Så med "Skæbnebrevet" forsøgte jeg i det mindste at have et hæfte, hvor jeg havde skrevet historiens overordnede ramme ned og i punkter, hvad hvert kapitel skulle indeholde. Det er helt klart noget jeg skal være bedre til (særlig personbeskrivelser) for det gør det meget nemmere, hvis det går i hårdknude, og man ikke rigtig kan komme videre. Men rigtig meget kommer hen ad vejen. Personerne får deres eget liv og mange detaljer og episoder er helt umulige at forudsige (for mig) før de har fået liv i historien.

6. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Skæbnebrevet”?
På det indholdsmæssige plan var det en udfordring at forestille sig, hvordan verdenen ser ud om 100 år - specielt teknologisk. Jeg er for eksempel ærgerlig over, at jeg ikke gjorde noget ud af "intelligent tøj" for det vil helt sikkert være stort om 100 år. På det plot og skrive tekniske plan var det en udfordring at holde historien kørende på en spændende måde, så læseren ville hænge på hele vejen. Jeg syntes også det var svært at skrive spændende dialoger.

7. Er der nogle af personerne i ”Skæbnebrevet” som du ser noget af dig selv i?

Hmmm, ikke helt bevidst. Jeg har to døtre på 12 og 17, så det er meget dem, jeg har spejlet i karakteren Maya.

8. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
De tre bøger jeg har fået udgivet (to børneromaner: "Døren til Dødsriget" og "Det Brændende Dokument" og "Skæbnebrevet") har alle deres udgangspunkt i emner, områder, perioder mm jeg i større eller mindre grad ved noget om i forvejen. De to første historier var arkæologiske-historiske bøger, så fakta skal være i orden, men langt hen ad vejen har jeg skrevet ud fra egen viden. "Skæbnebrevet" var lidt mere krævende, men igen, ikke mere end at jeg kunne bruge nettet i meget stort omfang. Som nævnt tidligere, kaster jeg mig ud i det, lige så snart jeg får en idé. Alt for meget research bremser mig. Så jeg forsøger at tage det lidt hen ad vejen. Lige nu skriver jeg på en voksen roman, hvor kunsthistorie kommer til at spille en rolle. Der er helt sikkert kunstværker mm jeg kommer til at researche en hel del om for at kunne skrive historien. Men som en anden forfatter sagde: Skriv om det, du ved noget om - og det er et ret godt råd.

9. Kan du løfte lidt af sløret for det du arbejder på nu?
Jeg var i gang med en YA fremtidsroman, der handlede om kunstig intelligens, som jeg er meget optaget af. Men så blev historien kuppet af en anden historie, der havde presset sig på længe, men været alt for diffust. Jeg ville gerne skrive en voksen roman, men havde ikke helt rammen på plads. Så en dag kom gennembruddet, og jeg så hele historien for mig fra start til slut. Så den har nu overtaget, og jeg nyder virkelig at skrive den. Den kommer til at handle om kunstbedrageri, mord og mafia.

10. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Jeg kan opdele inspirationen i to: 
  1. Læsning jeg nyder, hvor jeg næsten ukritisk æder alt råt fra Umberto Eco, Carlos Ruiz Safon, Ferrante, Murakami, Donna Tartt - for bare at nævne nogle få, der kommer op. 
  2. Research til skriveteknisk inspiration for at lure de greb, der skal til for at lave en god historie. Jeg har skævet rigtig meget til Bent Haller og selvfølgelig Suzanne Collins. Og jeg har lært meget af Stephen Kings "On Writing" og Ursula de Guin "Steering the Craft". De to sidstnævnte kan lyde banale, men der er mange guldkorn, som virkelig har strammet min skrivestil op. Jeg tror altid, man kan bruge andre forfatteres gode råd. 

11. Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?
Jeg elsker at skrive. Det er en stor luksus at forsvinde ind i en selvskabt verden og opleve den få sit eget liv. De dage, hvor jeg uhindret kan skrive er det bedste. Det værste er helt klart usikkerheden omkring hvorvidt det kan udgives. Er det godt nok? Hvad mangler der? Har jeg overset noget? Keder jeg læseren? Hvem vil udgive den?

12. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Det er egentlig sjældent jeg anbefaler bøger. I ferien læste jeg Donna Tartts "The Secret History". Det var en spændende historie i et amerikansk collegemiljø med mord og uventet slutning. En bog der greb mig meget var Colson Whiteheads "The Underground Railroad". Det er en historie om amerikanske plantageslaver og de forfærdelig vilkår de levede under. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig.

13. Hvad læser du lige nu?
Salman Rushdie "Det Gyldne Hus".

14. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske nogle af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?

Jeg vil meget gerne dele, hvad der har virket for mig. 
  1. Find din målgruppe og genre. 
  2. Læs bøger af succesfulde forfattere i den målgruppe og genre og se, hvad det er, der virker godt, og hvordan du kan bruge det i din skriveproces. At skrive er et håndværk, så det kan godt læres 
  3. Tag skrivekurser, forfatterskole, læs andre forfatteres bøger om at skrive. 
  4. Skriv fra hjertet. Hvis hjertet ikke er med, så bliver det for træls, når der ikke er flow i skrivningen. 
  5. Vær aldrig bange for at bede andre om at læse dine tekster og tag ALT som konstruktiv kritik (det første manus jeg skrev, fik jeg en professionel til at læse. Det kostede, men var meget godt givet ud). 
  6. Skriv kun, hvis du ikke kan lade være. 


Du kan desuden følge Alexandra Nilsson på forskellige sociale medier:
Hjemmeside: alexandranilsson.dk
Instagram: _alexandranilsson 

Du kan læse min anmeldelse af "Skæbnebrevet" her

torsdag den 16. august 2018

"Her er vi" af Oliver Jeffers

*Bogen er sponsoreret af forlaget Carlsen*
"Her er vi" (org. titel "Here we are") af Oliver Jeffers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Her er vi" handler kort sagt om vores verden. Vores verden kan være et uoverskueligt sted, især hvis du lige er ankommet. Dit hoved er garanteret fyldt med spørgsmål om den nye verden, så lad os gå på opdagelse i den … 

"Her er vi" er den første bog jeg læser af Oliver Jeffers, men jeg havde hørt meget godt om ham og hans utrolig flotte billedbøger, så jeg var meget spændt på at læse den. "Her er vi" var dog slet ikke som jeg havde forventet. Jeg havde regnet med lidt mere historie, men i stedet fik jeg noget helt andet. Jeg fik en anderledes billedbogs oplevelse, som gav mig et smil på læben.

"Her er vi" er som undertitlen fint refererer til, en samling noter om livet på planeten jorden. Bogen bliver fortalt af en fortæller der tager én lidt i hånden, og som stille og roligt fører én igennem universet, solsystemet, planeten jorden og dennes forunderlige verden. Denne måde at fortælle oplysningerne om jorden og universet på, fungerede rigtig godt, og man føler sig tryg hele vejen igennem.

Bogen er på 48 sider. Der er ikke særlig meget tekst på siderne, til gengæld er de rigt dekoreret med Oliver Jeffers egne illustrationer. Jeffers har lavet nogle utrolig detaljerede illustrationer, hvor jeg er sikker på, at intet er overladt til tilfældighederne. Selv skriften i bogen er der tænkt over, da selve teksten er normal maskine skrift, mens alle noterne i bogen ligner håndskrift. Teksten, skrifttyperne og den lidt naive stil illustrationerne har, spiller bare rigtig godt sammen, og giver bogen et meget sødt og uskyldigt udtryk.

"Her er vi" er en rigtig fin, hyggelig og god bog, som fik mig til at smile. Jeffers formår med meget få ord at beskrive hele universet, men han får også en del gode pointer ud. Mange af dem synes jeg det er vigtigt at tage med sig, både som barn og voksen, f.eks. det med at have respekt for hinanden og sine omgivelser. Derudover er jeg vild med den mangfoldighed han illustrerer, for at vise, de mange forskellige typer mennesker der findes rundt om i verden, for til sidst at huske én på, at vi trods forskelligheder alle er ens. Desuden bliver et tema som tid også taget op, og hvordan man skal huske at nyde og udnytte den tid man har på jorden ordentligt, fordi man ved ikke hvor længe man er her.
Så selvom denne bog ikke var, hvad jeg havde regnet med, hyggede jeg mig med at læse den og kigge på de utrolig fine illustrationer. Jeg glæder mig til at dele disse noter og pointer med min søn, når han bliver lidt ældre og ikke putter bogen i munden. Der er nemlig så mange ting i den som jeg håber han tager med sig, når han skal ud og møde verden.