Viser opslag med etiketten noveller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten noveller. Vis alle opslag

lørdag den 9. november 2019

"Skygger i Skumringen" af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne.*
"Skygger i skumringen" af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum, af forlaget Facet, udgivet i 2019.
★★★☆☆

"Skygger i Skumringen" er otte noveller, der handler om det, der ikke burde kunne ske i virkeligheden, men som måske alligevel gør det. 
"Esben flår døren op og stirrer ned ad trapperne. Der er mørkt. Han kan ikke se hende dernede i skyggerne i entréen. Men han ved, hun er der. Det drypper. Han kan høre det, og han kan mærke kulden, der kommer sivende op ad trappen. Nu kommer hun."
Esben her svært ved at slippe mindet om familiens gamle nabo fru Sørensen, specielt da han en aften hører en underlig, dryppende lyd.
Sølvi forsøger at kæmpe sig gennem eksamenerne, men der er noget helt galt med hendes krop.
Og i tusmørket venter Patrick på Irma og Tobias med et gevær i hænderne.  

Jeg har tidligere læst "Sprækker i virkeligheden" der ligesom denne er en samling noveller af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum, og jeg havde derfor en klar forventning om at her ville komme nogle noveller der ville gribe mig, og som rigtig ville lege med det psykologiske. Det levede den klart op til, men ligesom med den foregående savnede jeg at mærke gyset. "Skygger i Skumringen" er dog stadig en spændende, tankevækkende og gribende samling noveller, der holdt mig fast fra start til slut.

"Skygger i Skumringen" består af otte noveller, og jeg går derfor ikke i dybden med de forskellige historier, da jeg ikke vil spoile noget. Jeg kommer derimod mere til at snakke om bogen som helhed.
Der var en del af historierne som fangede mig, og rørte noget i mig. De er dog mere mystiske og spændende, end deciderede uhyggelige, og jeg blev aldrig rigtig skræmt. Der var dog nogle stykker som var ret creepy, og hvor man godt kunne blive lidt paranoid sammen med hovedpersonerne, blandt andet "Dryp, dryp, dryp". Den novelle bekræftede virkelig, hvorfor jeg hader at være alene hjemme, med alle de mærkelige lyde man kan høre, og mørket, der kan gemme på alt muligt, og det er klamt for en meget paranoid person som mig. Så den gav mig en smule kuldegysninger.
Derudover kunne jeg rigtig godt lide den mystiske og melankolske stemning der var i både "Dét søen tager" og "Husker du". De var utrolig rørende, samtidig med de leger med en masse psykologiske elementer, og leger med både hovedpersonernes og læserens hjerne, hvilket var ret interessant, og gjorde hele oplevelsen mere spændende.
Der var dog flere af novellerne, udover de førnævnte, der spiller på psyken og sætter tanker i gang hos læseren. Nogle gange var de dog ret forudsigelige, men det gjorde egentlig ikke så meget, fordi de ofte fik leget med læseren alligevel, da man godt kunne blive lidt i tvivl om, hvad der var virkeligt, og hvad der var en drøm eller en forestilling, hvilket jeg godt kunne lide.
Der er dog også flere af novellerne der endte meget brat, og jeg følte ikke altid at man fik en forløsning, og jeg sad ofte tilbage med en følelse af at mangle noget. Særligt en af novellerne sluttede meget brat, og den blev derfor lidt underlig og uklar i sin hensigt, og jeg var ærlig talt lidt forvirret. Nogle gange kan det være meget fedt med åbne slutninger, men nogle af disse noveller kunne sagtens have været længere.

En ting som de to forfattere er rigtig gode til, er at skrive om psyken, og vise hvordan vores hjerner kan, som der også står på forsiden, fucke med os. Rigtig mange af dem er nemlig meget psykologiske, og spiller en del på angst, sorg, skyldfølelse og skam, ulykkelig kærlighed, mobning og den præstations kultur vi lever i, i dag og den stress det påfører unge mennesker, som stræber efter det perfekte. Alle novellerne viser på en rigtig god måde, med eller uden overnaturlige elementer indblandet, hvordan vores sind kan være lige så skræmmende som det paranormale, og hvad det kan få os til at tro og gøre. Jeg finder det virkelig spændende og forfriskende, når man leger med gysergenren på den måde.

Novellerne er skrevet i et letlæseligt sprog og er på mellem 10 og ca. 30 sider, med et lix-tal på 22. Men da novellerne er creepy og spiller så meget på det psykologiske, vil jeg nok anbefale den til de 13 årige og op efter. Camilla Wandahl og Caroline Ørsum har hver skrevet fire noveller, og der er ikke nogle af dem som de har skrevet i fællesskab. Man ligger dog ikke mærke til det, og hvis man ikke vidste det, ville man tro de alle var skrevet af den samme forfatter, hvilket jeg synes er rigtig fedt. De skriver begge rigtig godt og fængende, og man bliver grebet af deres beskrivelser og de sindsstemninger de får skabt i deres noveller.

"Skygger i Skumringen" er en god, mystisk, små creepy og rørende samling noveller, der giver stof til eftertanke. Samlingen kommer med en masse temaer, som man vil kunne tage op til diskussion i forhold til mentalsundhed. Så selvom den ikke skræmte mig fuldstændig og nogle gange endte lidt for brat, så gjorde den mig paranoid, og den greb mig og rørte mig, på en måde jeg ikke havde regnet med, at en samling gysernoveller ville kunne. Så hvis du er glad for historier der leger og fucker med din hjerne, så er "Skygger i Skumringen" et godt bud.




onsdag den 18. april 2018

"Søvnløs - 5 gys" af Nick Clausen

"Søvnløs - 5 gys" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

Advarsel! I denne bog finder du fem gysende historier. Disse historier er ikke for folk som lider af dårlige nerver, svag mave eller nervøse trækninger. De er heller ikke for folk som er bange for mørke rum, uhyrer under sengen eller uforklarlige lyde. Og de egner sig slet ikke til kyllinger, kujoner eller bangebukse. Læs kun denne bog, hvis du kan overholde dette, og hvis du ikke er bange for at ligge … SØVNLØS.

Jeg har efterhånden læst en del af Nick Clausens gysernoveller, men hvor jeg på det sidste har manglet lidt uhygge i hans noveller, så mangler denne samling bestemt ikke gys. De fleste af historierne fik nemlig hårene på armene til at rejse sig!

Da bogen består af fem noveller, vil jeg ikke gå i dybden med de forskellige historier, da jeg ikke ønsker at spoile noget, men meget hellere vil snakke om bogen som helhed.

Alle novellerne er på omkring 30 sider, hvilket fungerer rigtig godt. Nick Clausen er en super dygtig forfatter, der på få sider, formår at bygge en klam og uhyggelig stemning op, som holder læseren fanget fra start til slut. Desuden er han god til at få alle de små detaljer med, sådan at man ikke mangler noget på trods af det korte sideantal. Der var dog flere af historierne som jeg ville ønske havde været længere. Dette var "Fugleskræmslet", "Hypnotisøren" og "Under isen". De var nemlig så tilpas creepy, at jeg fik kuldegysninger, og en prikkende fornemmelse på ryggen, som om nogen holdt øje med mig. De kunne sagtens have været lidt længere, eller faktisk været selvstændige romaner. Historien "Hypnotisøren" tror jeg i hvert fald kunne være en fed og uhyggelig roman, men nok mest for voksne, den er nemlig ret skræmmende og tankevækkende, især hvis man har børn. 

"Søvnløs - 5 gys" har et lix-tal på 19, og har et nemt og flydende sprog, der sammen med historiernes mystik og spænding, giver et rigtig godt flow. Den bliver anbefalet som læs selv fra 12 år, men er bestemt ikke for sarte sjæle. 

"Søvnløs - 5 gys" er en rigtig god, spændende, tankevækkende og skræmmende samling af gysernoveller. Alle novellerne var virkelig spændende, og den stemning der var blevet opbygget gjorde, at jeg først lagde den fra mig, da jeg havde vendt sidste side. Jeg er en ret paranoid person, og jeg vil derfor give bogens bagsidetekst ret, læs ikke denne bog hvis du er bange for mørke og mystiske lyde, for den skal nok give en flossede nerver. Men er du derimod mere modig, så kan den klart anbefales. 



lørdag den 17. marts 2018

"Sprækker i virkeligheden" af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum

"Sprækker i virkeligheden" af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

"Sprækker i virkeligheden" er otte noveller, der balancerer på kanten mellem virkelighed og fantasi og inviterer læseren til at tolke med. "Siri ser sig omkring. Det synger i sivene. En skæv tone, der skærer sig ind i Siris knogler. Og kulden. Det er endnu koldere, end det var før. Fuglene er helt stille.
Hårene rejser sig i Siris nakke. Langsomt vender hun sig om mod midten af søen. Så skriger hun."
Siri kan ikke glemme Lina, men så starter en ny pige med mærkelige slangetatoveringer i klassen.
Adams lillesøster går ned til søen om natten og stirrer ned i det grønne lys.
Og Frida sender beskeder på Facebook. Men kan det virkelig lade sig gøre, når hun er død?


Da jeg satte mig med "Sprækker i virkeligheden" vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg kunne forvente. Selvfølgelig havde jeg en klar fornemmelse af, at den nok ville være creepy, men udover det vidste jeg intet. Jeg kender ikke til nogle af forfatternes tidligere udgivelser, udover at jeg har hørt de skulle være gode. Jeg var derfor spændt på, at give mig i kast med denne novellesamling. "Sprækker i virkeligheden" var dog ikke lige så uhyggelig som jeg havde regnet med, men den var mystisk og meget tankevækkende!

"Sprækker i virkeligheden" består af otte noveller, og jeg vil derfor ikke gå i dybden med de forskellige historier, da jeg ikke vil spoile noget, men derfor mere snakke om bogen som helhed. Mange af historierne fangede mig, men jeg synes de var mere mystiske og spændende, end de var decideret uhyggelige. Jeg kunne f.eks. godt lide novellerne "Dumme ko" og "En tom stol", hvor der var en meget creepy stemning, i både omgivelserne og de tanker der kører i hovedpersonernes sind. 
Der var dog en del af novellerne, udover de før nævnte, som satte tankerne i gang, da de alle tager nogle psykiske elementer i brug, og rigtig leger med både karakterenes og læserens hoved, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. En del af historierne endte dog meget brat, og jeg følte ikke rigtig at man fik en forløsning. De meget åbne slutninger kan være virkelig fede, men i dette tilfælde synes jeg, at mange af historierne sagtens kunne have været længere, da jeg ofte sad tilbage med en følelse af at mangle noget.

En ting som jeg til gengæld virkelig godt kunne lide ved "Sprækker i virkeligheden" var, at de alle kører på det psykologiske, og som der står på forsiden, tager bogen fat i fantasiens mørke kroge. Man er derfor som læser lige så meget på bar bund, som karakterende i historierne. Man ved aldrig rigtig, hvad der foregår, og om man virkelig kan stole på de ting man ser og som sker omkring én, hvilket jeg synes var fedt. Ofte synes jeg uhyggelige historier tager emner som er mere paranormale op, men vores psyke og mentale helbred kan være lige så skræmmende som klovne og spøgelser, hvis ikke mere. Derfor synes jeg det var forfriskende og skønt at læse denne type gyser noveller, og få et kick ud af det. 

Camilla Wandahl og Caroline Ørsum har skrevet fire noveller hver, og har derfor ikke skrevet nogle af dem sammen, sådan som jeg troede. Dette kan man dog ikke mærke, og hvis man ikke vidste det, ville man tro at alle otte noveller var skrevet af den samme, hvilket jeg synes er rigtig godt gået. De skriver begge rigtig godt, og man bliver grebet af deres ord.

"Sprækker i virkeligheden" er en god og mystisk samling noveller, der giver stof til eftertanke. Den indeholder mange gode elementer, som man vil kunne tage op til diskussion i forhold til mentalsundhed. Så hvis du er vild med historier der kører meget på det psykologiske og leger med din hjerne, så er "Sprækker i virkeligheden" et godt bud!




søndag den 22. oktober 2017

"Mareridt og myrekryb" (Mareridt og myrekryb #3) af Nick Clausen

*Bogen er sponsoreret af forlaget*
"Mareridt og myrekryb - syv uhyggelige historier" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2017. Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

Historier som lusker - historier som rusker.
Historier som støder - historier som bløder.
Historier som snerrer - historier som skærer.
Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb. 

Jeg har tidligere læst de andre to bøger i denne serie, og jeg havde derfor en klar forventning om, at jeg ville blive holdt fast i min læsning og at det ville blive creepy. Dette holdt til dels også, da bogen både er god, spændende og lidt creepy, den er bare ikke nær så uhyggelig som de to andre bøger, hvilket jeg havde håbet på!

Ligesom med de to tidligere bøger, vil jeg ikke gå i dybden med de forskellige historier, da bogen indeholder syv noveller, og jeg ikke ønsker at spoile noget. Derfor gennemgår jeg mere bogen som helhed. Jeg synes flere af historierne er mere mystiske og spændende, end de er decideret uhyggelige, men en historie som "Ekkohuset" den synes jeg var creepy. Den tager et emne op, som jeg tror der er flere som bekymrer sig om, og den gør det på en sådan måde, at det virker meget overbevisende, og ja rigtig creepy. Til gengæld synes jeg der var flere af historierne der satte tanker i gang hos mig, eller på anden måde rørte mig. Dette var f.eks. "Min usynlige ven" og "Evig sne". "Min usynlige ven" satte mange tanker i gang hos mig, da jeg nemlig selv har haft en usynlig ven da jeg var lille. Derfor kan jeg ikke lade hver med, at tænke over, hvad der egentlig blev af hende, og hvordan hun havde det med, at jeg lige pludselig ikke legede med hende længere. Men jeg håber dog hun har det bedre end Peter fra historien. "Evig sne" rørte mig meget, da den er ret barsk i fortællingen, men på den lidt mystiske måde, og hovedpersonen i historien virkede meget troværdig. Der var dog flere af historierne, hvor jeg godt kunne gætte mig til, hvad der ville ske, men det gjorde ikke noget, for måden de kom derhen på, var ikke altid som jeg havde forestillet mig. 

De forskellige noveller er alle på omkring 30-40 sider, og selvom det ikke virker som meget, får Nick Clausen alligevel skabt den rette stemning i sine historier, at de virker længere end de er. De er skrevet på en fængende måde, som opsluger læseren i deres mystik og spænding. 

Efter hver novelle kommer et lille kort afsnit, hvor forfatteren kommer med sine tanker omkring historien, så som hvor han har fundet inspiration til historien. I denne bog stiller han dog også nogle spørgsmål til læseren, om de tanker vi har gjort os, hvilket jeg synes er rigtig godt. Mange af novellerne i denne bog, sætter nemlig tankerne i gang, og ellers gør hans spørgsmål i hvert fald, og det kan jeg rigtig godt lide, at man også kan med en gyser. 

"Mareridt og myrekryb" er en god og spændende samling af gyser noveller, som fanger og sætter tanker i gang, og jeg var godt underholdt under min læsning. Men selvom jeg måske ikke synes, at historierne var så uhyggelige som jeg havde håbet, så er de bestemt ikke for sarte sjæle, da de ofte er ret makabre. Men for børn der elsker gys og ikke bliver skræmt over lidt blod, vil "Mareridt og myrekryb" nok være perfekt!

Desuden synes jeg forsiden på denne bog er virkelig god, og virkelig klam og creepy.



lørdag den 4. marts 2017

"Mareridt & Myrekryb" (Mareridt og Myrekryb #2) af Nick Clausen

"Mareridt & Myrekryb - syv uhyggelige historier" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2017. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner.

Historier som lurer - historier som knurrer.
Historier som bider - historier som svider.
Historier som tænder - historier som brænder.
Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Omkring Halloween læste jeg første bog i denne serie. Den overraskede mig og holdt mig fanget, og det samme gjorde denne bog. Jeg synes dog ikke historierne var lige så creepy som i den første, men den var stadig spændende og god.

Ligesom sidst vil jeg ikke gå i dybden med de forskellige historier, da bogen nemlig indeholder syv noveller, og jeg ønsker ikke at spoile noget. Derfor vil jeg hellere snakke om bogen som helhed. Der var dog to af novellerne som skræmte mig, og det var novellerne "Brønden" og "Indtrængeren". De to noveller tager nemlig nogle ting op, som jeg altid har været ret bange for, nemlig mørke og mordere som trænger ind i din bolig. Og da jeg er ret paranoid, går de to ting rent ind hos mig. Plus i "Brønden" er der en lille figur, og da den blev nævnt fik jeg helt gåsehud, da jeg virkelig hader dukker og lignende i uhyggelige historier.

Alle novellerne er på omkring 30 sider, hvilket fungerede rigtig godt. Nick Clausen skriver virkelig godt, og selvom 30 sider ikke virker som meget, formår han alligevel at bygge den rette skumle og mystiske stemning op, og får skabt nogle troværdige karakterer og historier. Man bliver fanget i de forskellige historier, som alle er rigtig spændende, selvom nogle af historierne var mere creepy og uhyggelige end andre. Jeg synes dog godt, at en historie som "Babysitteren" kunne have været længere, da jeg ikke følte der kom en forløsning af den spænding historien havde bygget op.   

Ligesom i den anden bog, er der efter hver novelle et lille kort afsnit, med tanker fra forfatteren, hvor han fortæller om sin inspiration til de forskellige historier, om det er noget der kom pludseligt, eller om det var en historie han havde puslet på længe. Jeg synes det er en rigtig god detalje, og det er meget interessant at få et indblik i hans tanker.

"Mareridt & Myrekryb" er en god og spændende novellesamling, der forstår at holde sin læser fanget. Alle novellerne suger deres læser ind i nogle skræmmende og til tider hæsblæsende scenarier, og selvom de fleste af novellerne ikke var så creepy og uhyggelige som jeg havde håbet, var jeg godt underholdt under min læsning, og jeg fik da også gåsehud en gang imellem. Den har en masse gode elementer som en god børnegyser skal have, og jeg er derfor sikker på, at den vil kunne skræmme mange børn, der er vilde med et godt gys.




onsdag den 9. november 2016

"Mareridt & Myrekryb" (Mareridt og Myrekryb #1) af Nick Clausen

"Mareridt & Myrekryb - syv uhyggelige historier" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

Historier som sniger - historier som skriger.
Historier som river - historier som siver. 
Historier som skræmmer - historier som lammer.
Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Da jeg tidligere har læst "Drømmeland" af Nick Clausen, som er en ret skræmmende bog, havde jeg en klar forventning om, at denne bog også skulle blive skræmmende og creepy, og jeg blev bestemt ikke skuffet. "Mareridt & Myrekryb" er en god og spændende novellesamling. 

Da der er syv noveller i bogen, vil jeg ikke gå i dybden med de forskellige historier, da jeg ikke vil spoile noget, men meget hellere vil snakke om bogen som helhed. Der var dog tre af novellerne der gjorde mest indtryk på mig, da det er noget jeg selv har været bange for som lille, og det var blandt andet novellerne "Hovedløs" og "Van(d)vid", da de tager temaer som spøgelser og frygten for at drukne op. Da jeg læste novellen "Van(d)vid" begyndte min vandhane i køkkenet at dryppe, hvilket gav mig lidt af et chok og en smule myrekryb, så det var jo helt perfekt. 

Alle novellerne er på ca. 30 sider, hvilket fungerede rigtig godt, for selvom det ikke er mange sider at gøre godt med, så mangler der ingenting. Der var dog nogle enkelte noveller som jeg godt syntes kunne have været længere, som for eksempel "Alle fugle hader mig". Nick Clausen skriver rigtig godt og beskrivende, og han formår at få hver lille klamme detalje med, som er med til at sætte den rette uhyggelige stemning, hele vejen igennem. Man bliver virkelig draget ind i de forskellige historier, som alle er rigtig spændende og creepy. 

Efter hver novelle kom et lille afsnit med tanker fra forfatteren, hvor han skriver lidt om sin inspiration til de forskellige historier, om det er minder fra sin barndom eller mareridt han selv har haft. Dette synes jeg var en fin lille detalje, og var lidt sjovt at få et indblik i hans tanker. 

Under min læsning af "Mareridt & Myrekryb" kunne jeg ikke lade hver med, at tænke på et tv-program jeg så, da jeg var omkring 10 år, som hed "Grumme historier om grusomme børn", for præmissen er lidt den samme, med børn der kommer ud for nogle skræmmende og ubehagelige situationer, og jeg kan huske, at jeg elskede at se det, for det var nemlig tilpas creepy. Den tanke sad jeg også lidt med under min læsning, at bogen er perfekt til den aldersgruppe, for jeg følte mig ikke helt som den rette målgruppe, selvom jeg var godt underholdt. 

Når det så er sagt, så synes jeg at "Mareridt & Myrekryb" er en god og spændende samling noveller, der virkelig holder deres læser fanget. Den har en masse gode elementer som en god og uhyggelig børnegyser skal have, og selvom den ikke skræmte mig sådan som jeg havde håbet, er jeg sikker på at den vil skræmme en masse børn fra vid og sans.