mandag den 31. august 2020

"Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne - Blid og nænsom putning for de allermindste." af Emilie Melgaard Jacobsen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Aronsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Natbjørnene Tjugga & kærlighedsblomsterne - Blid og nænsom putning for de allermindste" af Emilie Melgaard Jacobsen, af forlaget Aronsen, udgivet i 2020.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Det er puttetid, og dagens mange indtryk kan gøre det svært at give sig hen til søvnen. "Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne" er en søvnmeditation fyldt med magiske og beroligende illustrationer, der skaber tryghed og ro ved sengetid. Med enkle, søvndyssende og meditative redskaber hjælper Tjugga dit barn med at give slip på dagens mange indtryk på en blid og kærlig måde. Rigtig god tur i Natskoven!

Jeg har tidligere læst billedbogen "Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne", og kendte derfor lidt til bogen og dens præmis. Jeg synes det er en rigtig fin idé også at lave den som papbog, hvor det hele er gjort lidt mere enkelt, da det er til de helt små. Herhjemme har vi i hvert fald hygget os med at læse om Tjugga.

Inden historien rigtig starter, er der en lille introduktion til, hvordan papbogen kan bruges, og hvordan den kan læses med barnets navn, gab, indånding og udånding og indsnusning, og hvilket tonefald man kan læse den i, for at få den rette beroligende effekt. Papbogen fungerer fint som en slags intro til selve billedbogen. For i papbogen planter man sin helt egen kærlighedsblomst, sammen med Tjugga, og ser hvordan den vokser og spirer og bliver unik. I billedbogen bliver kærlighedsblomsterne rigtig præsenteret og kommer mere i spil, da fokusset er meget mere på selvværdet, og det at komme ned i gear efter en lang dag.

"Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne" er en sød papbog, der kan tåle både at blive kastet med og suttet på. Den er fyldt med farverige illustrationer, som Emilie Meldgaard Jacobsen selv har tegnet. Illustrationerne har et sødt look, og de klare farver er med til at fange de smås opmærksomhed, og så er det akvarellook de har virkelig fint. Derudover er Tjugga at finde på samtlige illustrationer, hvilket skaber noget genkendelighed, som børn jo godt kan lide. Dette er også godt senerehen, hvis man har tænkt sig at gå videre med Tjuggas afslappende univers, for så kender de allerede Tjugga.

"Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne" er en meget sød og hyggelig papbog, der passer rigtig godt til de helt små, da den gennemgår tingene i et stille og roligt tempo. Børnene følger oplæserens tonefald og energi fra kroppen, og kan måske, hvis man er heldig, finde ro og slappe af efter en dag med mange indtryk.
Freyr på 9 måneder er ret glad for den, og snakker ivrigt med Tjugga når vi læser bogen, men om historien virker beroligende på ham ved jeg ikke, måske gør den. De fine illustrationer har i hvert fald været gode til at distrahere ham, når han har været lidt ked af det.




mandag den 24. august 2020

"Skumfidusmaskinen" og "Skildpaddekanonen" (Opdagerklubben #1 og #2) af Bobbie Peers

*Anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Skumfidusmaskinen" og "Skildpaddekanonen" (org. titler "Oppdagerklubben og marshmallowsmaskinen" og "Oppdagerklubben 2 skildpaddekanonen") af Bobbie Peers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Lene Ewald Hesel. Begge bøger modtager samme antal stjerner.
★★★★★

Fra bagsiden af "Skumfidusmaskinen" (Opdagerklubben #1):
'Find ud af, hvorfor ubåden flyver.' Sådan lyder Opdagerklubbens første mission. Ella og Felix tager af sted i luftskibet og finder ud af, at skumfidusmaskinen ikke virker - og skumfiduser er ellers det allervigtigste brændstof. Hvem har dog ødelagt maskinen? Det bliver en rejse med skumle pirater, rare robotter og virkelig geniale opfindelser.

Fra bagsiden af "Skildpaddekanonen" (Opdagerklubben #2):
Ella og Felix lander i ørkenen, hvor det regner med skildpadder. Robotskildpadder, som går til angreb. Snart finder de ud af, at det er de lede piraya-pirater, som står bag. Hvordan klarer Opdagerklubben den, når de står ansigt til ansigt med den modbydelige piraya-piratgeneral? Er de kølige nok til at klare hans ondskab og stoppe den fæle skildpadderegn? 

Det er første gang jeg læser noget af Bobbie Peers, men bøgernes forsider og titler talte til mig, og jeg vidste at dem måtte jeg bare læse. "Skumfidusmaskinen" og "Skildpaddekanonen" er helt vildt gode, og jeg nød at læse dem. De er hyggelige, spændende, og virkelig sjove, og man både smiler og griner under sin læsning. Jeg elskede dem!

Jeg holder meget af både Ella og Felix. De er søde, hjælpsomme og meget nysgerrige. 
Ella er en meget modig og kvik pige, der elsker at opfinde og ombygge ting. 
Felix er en sjov og selvstændig dreng, der elsker at opdage ting, og synes selv han er ret god til det. Han hjælper, hvor han kan og går nysgerrigt og undersøgende til tingene, for at opklare, hvad det er der foregår. Han opdager Ella, og sammen med hende får han dannet et fint venskab, som bliver til Opdagerklubben. 
Derudover kan jeg ret godt lide de farlige piraya-pirater. De er nogle ret anderledes skurke, men de er sjove. 

Historien foregår i en verden der minder lidt om vores, men som alligevel er meget anderledes. Alting kører på skumfiduser, man har virkelig lange og underlige navne, og der er piraya-pirater, som er halvt robot, halvt piratfisk i en fiskebowle. Denne verden er inde i Ellas globus, og når hun bliver kaldt dertil skrumper hun. Jeg kunne ret godt lide at hun bliver suget ind i sin globus og på den måde kommer til en anden verden. Det er måske set før, men det fungerede og var et sjovt twist til historien. 
I "Skumfidusmaskinen" flyver Felix og Ella rundt i et luftskib for at finde ud af, hvorfor ubåden svæver, men bliver angrebet af piraya-piraterne. I "Skildpaddekanonen" er de ude i ørkenen, hvor de skal hjælpe en by der bliver angrebet af robotskildpadder.

"Skildpadden standsede, da skjoldet ramte styrehuset. Ella åndede lettet op. Men så skete der noget mærkeligt. Skildpadden strakte halsen, og den blev længere og længere, ligesom et teleskop. De knivskarpe tænder blinkede i solen. Felix hylede, da skildpadden tog en bid af hans jakke og guffede den i sig. 'Det er ikke almindelige skildpadder!'"

"Skumfidusmaskinen" og "Skildpaddekanonen" passer perfekt til højtlæsning fra ca. 4-5 år og op. Der sker hele tiden noget, og de bliver aldrig kedelig. De er spændende og underholdende hele vejen igennem, og får virkelig smilende frem. Vi læste begge bøger på et par timer, da vi kørte bil, og de var sjove for både børn og voksne. Njord er i hvert fald helt med på idéen om, at tingene kører på skumfiduser. 
Bøgerne kan også bruges til selvlæsning, fra omkring 10 år og op, for selvom de ikke er så lange, så er der nogle enkelte lange ord her og der, som kan gøre dem lidt svære at læse.

Bøgerne er illustreret af Sandra Steffensen, og jeg er vild med hendes flotte og humoristiske illustrationer, der virkelig får karakterende frem. De er så pæne, detaljerede og sjove, og de passer perfekt til historierne, hvor de på fineste vis supplerer det der sker. 

"Skumfidusmaskinen" og "Skildpaddekanonen" er nogle super gode, sjove og spændende bøger, som jeg hyggede mig meget med at læse. De er oplagte til en hyggestund med ungerne, personligt glæder jeg mig i hvert fald til at læse dem for mine drenge igen, når de er blevet lidt ældre, for det er nogle meget underholdende historier. Det er nogle af de bedste børnebøger jeg har læst længe, og jeg kan næsten ikke vente med, at komme med på flere vilde eventyr og opdagelser!







mandag den 17. august 2020

"Min lille billedbog - De første 100 dyr og De første 100 ord"

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Min lille billedbog - De første 100 dyr" og "Min lille billedbog - De første 100 ord" (org. titel "Look & learn - My first 100 animals" og "Look and learn - My first 100 words"), af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Julie Bloch Korsemann. Begge bøger modtager samme antal stjerner.
★★★★☆

Fra bagsiden af "Min lille billedbog - De første 100 dyr":
Denne bog er fyldt med flotte og farverige dyr - lige til at pege på og tale om"

Fra bagsiden af "Min lille billedbog - De første 100 ord":
Denne bog er fyldt med flotte, farverige billeder - lige til at pege på og tale om!


"Min lille billedbog - De første 100 dyr og De første 100 ord" blev taget i brug med det samme de kom ind af døren. Njord gik straks i gang med at remse op, hvad der var på billederne og Freyr smagte lidt på dem. "Min lille billedbog - De første 100 dyr og De første 100 ord" er nogle fine papbøger, med flotte og farverige billeder som er med til at stimulere børnenes ordforråd. 

De to papbøger er meget søde, hyggelige og klassiske i deres udtryk, og indeholder hver 100 fotografier og ord. Billederne er delt op i temaer, som f.eks. tøj, kroppen og mad i "De første 100 ord" og kæledyr, skovens dyr og dyr i bjergene osv. i "De første 100 dyr". Det fungerede rigtig godt med temaerne, da man fik et godt overblik over, hvor de forskellige ting og dyr hører til. Derudover har hvert billede fået en farverig baggrund. Den kraftige farver og fotografierne af de velkendte ting og dyr danner blikfang, og ligger op til mange snakke. Man kan f.eks. snakke om dyrene, hvad de hedder, hvad de siger og hvordan de ser ud, men man kan også snakke om farverne som er i baggrunden. Desuden kan man snakke om tingenes farver, mønstrer og former. Alle tingene er med til at stimulere barnets sprogudvikling og udvide dets ordforråd. 

Papbøgerne er lavet i en god kvalitet, med den god tyk forside, som også er lidt blød og lækker at røre ved, og som godt kan tåle at blive tygget lidt i. Bøgerne er på ca. 24 sider, med mange billeder på hver side. Siderne er lavet i pap, men i den lidt tynde ende, og jeg synes personligt godt de kunne have været lidt tykkere, da de er nemme at bukke, hvilket er lidt ærgerligt. Jeg tror det ville klæde den med lidt kraftigere sider, der kan holde til lidt mere. 

"Min lille billedbog - De første 100 dyr og De første 100 ord" er nogle meget fine papbøger, med inspirerende og genkendelige billeder, som børn bliver nysgerrige på. Njord har i hvert fald kigget meget i dem, og fortalt om dyrene og snakket om bilerne. De er anbefalet fra 2 år, men man kan sagtens læse dem med yngre børn. Jeg læser den med Freyr der er knap 9 måneder, hvor jeg læser ordene og peger på billedet, og snakker om farverne. Det hele er nemlig med til at stimulere sprogudviklingen, og han får koblet ordet og lyden ordet laver til tingen eller dyret, som han vil møde ude i virkeligheden.

Udkommer d. 18/8-20





onsdag den 12. august 2020

"Byen bag skyerne" (Amulet #3) af Kazu Kibuishi

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Byen bag skyerne" (org. titel "The Cloud Searchers") af Kazu Kibuishi, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2010). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af John Lysmand.
★★★★★

Fra bagsiden:
I et luftskib sætter Emily, Navin, deres mor og deres venner i modstandsbevægelsen kurs mod den mystiske by Cielis, som kun få tror eksisterer. Der håber de at få hjælp fra Vogternes Råds magtfulde stenvogtere. Kongeriget Alledias fremtid afhænger af, at missionen lykkes - men tiden er ved at løbe ud, og Emily er nødt til at finde Cielis, før den grusomme elverkonge finder hende...

Hvis der er en bog jeg har glædet mig til at læse i rigtig lang tid, så er det denne. Jeg har været total grebet af de to tidligere bøger i serien, og jeg klappede næsten i mine små hænder, da den kom ind af døren. "Byen bag skyerne" levede op til alle mine forventninger og mere til. Jeg er vild med den!

Emily kæmper stadig med at lære at styre stenen og dens kræfter, sådan at hun kan bruge dens magi, uden at miste kontrollen over sig selv.
Både Emily og Navin påtager sig et stort ansvar i al det kaos de er blevet en del af. De er modige og hjælpsomme, og de prøver at gøre det de kan, for at hjælpe andre.
I denne bog bliver vi også præsenteret for nye karaktere, nogle med mere skumle planer og bagtanker end andre. 

I "Byen bag skyerne" bliver universet udvidet mere og mere, og vi ser hvor stort det faktisk er, hvilket er super fedt. Jeg glæder mig til at lære meget mere om landet Alledia og den mystiske by Cielis, og til at finde ud af, om det lykkes dem at finde Vogternes Råd, og om de vil kunne hjælpe dem. Plottet udfolder sig virkelig i denne bog, og der kommer en del twist her og der, som gør historien endnu mere sjov og spændende.

"Nogle siger, at Vogternes Råd løftede byen op og skjulte den mellem skyerne, hvor de uforstyrret kunne genopbygge den. Andre kalder det en myte uden hold i virkeligheden. Men vi er nødt til at tro på historien, for uden Cielis og Vogternes Råd er Alledia fortabt."

Sproget i bogen er holdt let, og der er ikke meget tekst på siderne, hvilket gør den overskuelig at komme igennem. Kazu Kibuishi har selv illustreret den, og det gør han bare så godt. Illustrationerne er dragende, detaljerede, stemningsfulde og virkelig flotte. Jeg er vild med farverne, og jeg kan nemt bruge lang tid på, at kigge på alle detaljerne. Teksten og dialogerne spiller rigtig godt sammen med illustrationerne, og jeg følte aldrig jeg manglede noget under min læsning. Den anbefales fra 8 år og op, men de kan læses og nydes af alle, for det passer når forlaget skriver 'let at læse, men svær at lægge fra sig'! 

"Byen bag skyerne" er en super god, spændende, hæsblæsende og action spækket bog, som jeg slugte råt. Jeg bliver gang på gang imponeret over, hvordan man med så lidt tekst kan få skabt en fængende og vild historie, men det beviser Kazu Kibuishi at man sagtens kan. Jeg glæder mig til at læse næste bind, og jeg kan næsten ikke vente til den udkommer, for jeg har bare lyst til at fortsætte det vilde eventyr lige med det samme. 






tirsdag den 4. august 2020

"En ny chance" af Alexandra Potter

*Anmeldereksemplar fra forlaget NB Books, men alle holdninger er mine egne.*
"En ny chance" (org. titel "Don't you forget about me") af Alexandra Potter, af forlaget NB Books, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Nanna Birch.
3,5/ 5 stjerner. 


Fra bagsiden:
Hvis din kæreste har slået på, hvad vil du så ønske? At ekskæresten forbliver single for altid? Eller måske emigrerer til en fjern, ubeboet ø? Eller endnu bedre, at du aldrig havde mødt ham! Men hvad nu, hvis dit ønske går i opfyldelse? Tess bliver knust af kærestesorg, da Seb slår op med hende, og hun kan ikke lade være med at bebrejde sig selv. Hvis bare hun havde gjort alt anderledes. Hvis bare kun kunne rette op på alle sine fejl. Men det kan hun ikke. Det er forbi. Hun er nødt til at glemme ham. Fuld og oprørt nytårsaften ønsker hun, at hun aldrig havde mødt ham. Men da hun vågner og opdager, at hendes ønske er gået i opfyldelse, indser hun, at hun har fået endnu en chance. En chance for at gøre det hele om. Og gøre det ordentligt denne gang...

Det er første gang jeg læser noget af Alexandra Potter, men min nysgerrighed blev vakt, da den lød meget anderledes end, hvad jeg før har læst inden for chick-lit genren. "En ny chance" er en ægte feel-good roman, der passer godt til afslapning i solen. Den er sød og humoristisk, og jeg hyggede mig under min læsning.

Tess er en lidt naiv kvinde, uden det helt store selvværd. Jeg holdt meget af hende, men til tider irriterede hun mig dog også, og jeg fik nogle gange lyst til at ruske hende lidt til fornuft. Hun træffer ikke altid så smarte valg, og konsekvenserne rammer hende ret hårdt. Hun prøver at ændre og skjule de fejl ved sig selv, som hun tror andre ikke kan lide, sådan at hun bliver perfekt i deres øjne. Derudover kan hun ikke forstå, at hendes veninde ikke kan finde ud af at sige fra, og lader folk vade henover sig, selvom det egentlig er meget det samme Tess selv kæmper med.
Jeg elskede til gengæld hendes bedstefar. Han er så sød og hjælpsom, og elsker Tess overalt på jorden.
Seb brød jeg mig ikke rigtig om, for han er godt nok irriterende og egoistisk.

"En ny chance" er en historie om at se sit eget værd, og at lære at elske sig selv for den man er. For hvis man ikke selv er i stand til det, hvordan skal andre så kunne det? Og hvis folk ikke kan lide én for den man er, er de så egentlig værd at samle på? Tess gennemgår en stor udvikling gennem bogen, og hun får åbnet øjnene i forhold til det forhold hun har været i. Det er nogle rigtig gode og vigtige pointer der kommer frem i bogen, og noget der er relevant for mange, især i denne perfekthedskultur vi lever i. For vi skal huske på, at vi er gode nok lige som vi er, og kan mere end vi tror. 

"En ny chance" er ret lang tid om at starte, og man sad nogle gange og ventede på, at nu ville der ske noget. Senere hen bliver den lidt langtrukken igen, og personligt synes jeg godt man kunne have kortet bogen lidt ned. Den er også lidt forudsigelig, med nogle enkelte klichéer her og der, men det anderledes plot, hvor Tess får mulighed for at få en ny chance med eks-kæresten, opvejede det lidt.

Når det så er sagt, så hyggede jeg mig under min læsning, og jeg kunne godt lide historien, selvom jeg blev sur på både Tess og Seb. Af og til mindede bogen mig lidt om "Bridget Jones' dagbog", men det gjorde ikke noget. Jeg kunne godt lide de små bider af Tess' dagbog der dukker op indimellem, da de giver en lille kommentar til, hvad der skete før og hvad der måske vil ske denne gang.

"En ny chance" er en sød, hyggelig og god bog, hvor den ene side tager den næste. Det er en kærlighedshistorie som viser, at man kan finde kærlighed på de mest uventede steder, og når man mindst venter det. Men det er også en bog om selvværd og det at tro på sig selv og sine evner. Særligt selvværdet spiller en vigtig rolle i bogen, da det er noget vi alle kæmper med fra tid til anden. "En ny chance" blæste mig ikke omkuld, men jeg hyggede mig, og det er bestemt ikke sidste gang jeg læser noget af Alexandra Potter