"Simon - Prutbanan" og "Simon - Velkommen til lillebror" af Stephanie Blake

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplarer fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"Simon - Prutbanan" og "Simon - Velkommen til lillebror" (org. titel "Caca Boudin" og "Bébé Cadum") af Stephanie Blake, af forlaget Alvilda, udgivet i 2021 (org udgivet i 2002 og 2006). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af François-Eric Grodin.

★★★★☆

Fra bagsiden af "Simon - Prutbanan":

Simon er stædig. Han vil kun sige ét eneste ord: Prutbanan! Uanset hvor meget Simons forældre prøver, kan de ikke få ham til at sige andet. Men så kommer der en ulv forbi...

Fra bagsiden af "Simon - Velkommen til lillebror":

Simon har fået en lillebror. Men Simon er ikke tilfreds. Han ville ønske, babyen ville tage tilbage til hospitalet. Men nogle gange kan en lille baby få brug for sin modige storebror...

De fleste med mindre børn kender sikkert til tv-serien om den lille, viljestærke kanin Simon og sangen "Her kommer Simon, her kommer Simon...", men hvor mange vidste den faktisk byggede på en bogserie? Jeg gjorde i hvert fald ikke. Billedbøgerne om Simon er nogle gode og søde hverdags historier, som har skabt stor begejstring hos Freyr på 2 år.

Simon er en stædig, viljestærk kaninunge med masser af gåpåmod. I "Simon - Prutbanan" er det eneste Simon vil sige, prutbanan. Det er hans svar til alt, og det er ikke helt heldigt i længden, slet ikke da han en dag støder på en ulv, der spørger om den må æde ham. Lad os bare sige, han kommer lidt galt afsted. I "Simon - Velkommen til lillebror" har Simon fået en lillebror, og det betyder han skal være lidt mere stille, og ikke kan lege de lege han gerne vil, og mor og far er tit distraherede. Simon vil egentlig gerne have lillebror afleveret tilbage til hospitalet, men mor og far siger han skal bo hos dem nu, lige som Simon gør. En nat hører Simon nogle underlige lyde, og han er overbevidst om at det er ulve han kan høre. Simon opdager at lillebror er vågen, og hvad gør man så, når huset er fyldt med ulve? 

Billedbøgerne om Simon er nogle søde og humoristiske hverdags historier, med situationer som de fleste børn vil kunne finde genkendelse i, måske lige bortset fra delen med at blive ædt af en ulv. Men det med at skulle op om morgen, skulle i bad og spise sin mad, og det at få en mindre søskende. Mange børn holder af  bøger med ting de kan spejle sig i, og selvom det er en lille kanin og ikke et menneskebarn der gør tingene, så kender de situationerne. Det er derfor også nemt at tale med børnene om, hvad der sker i historien og på billederne. Freyr er blevet rigtig glad for "Simon - Prutbanan" og ved præcis, hvad der kommer til at ske. Vi læser den flere gange dagligt, og han sidder glad og siger højt PRUTTERNAN, og spørger hvornår ulven kommer. Til gengæld gider han ikke rigtig den anden, for der er ingen ulve med på billederne. 

Billedbøgerne er på ca. 40 sider. Der er ikke meget tekst i bøgerne, men skrifts størrelsen er stor. Siderne er meget farverige og har store illustrationer, skabt af Stephanie Blake selv. Illustrationerne har en lidt barnlig streg, men de skaber blikfang, og de mindede mig lidt om bøgerne om zebraungen Za-za. Illustrationerne er dog ikke lige mig, og jeg savnede de velkendte figurer fra tegnefilmsudgaven. Derudover undrer det mig at ulven er grøn? Men mine børn er ligeglade, og Freyr elsker som sagt "Simon - Prutbanan". 

"Simon - Prutbanan" og "Simon - Velkommen til lillebror" er nogle søde, hyggelige og underholdene billedbøger, som jeg tror vil skabe begejstring hos mange små børn. Jeg er i hvert fald sikker på, at det er bøger vi kommer til at læse mange gange endnu. Jeg vil anbefale dem til højtlæsning fra 2 år. 

Året der gik og 2021's bøger

*Bøgerne på billederne er anmeldereksemplarer, bortset fra "Musse og Helium" som jeg selv har købt. Bøgerne jeg har haft lånt på biblioteket er ikke med på billederne.*

Endnu et år er gået, og jeg er som altid bagud med en masse indlæg og anmeldelser. 2021 har lige som 2020 været præget af corona pandemien, og de mange restriktioner der følger. De første par måneder af året arbejdede jeg hjemmefra, hvilket var lidt besværligt, men mine kollegaer og jeg fik da startet instagram profilen @bornebibberne op, så Holbæk Bibliotekerne fik en SoMe kanal til børnelitteraturen. Derudover har det været et travlt år med håndværkere i det nye hus, og det trak godt nok tænder ud, men de ting er heldigvis klaret og det er skønt. Desuden fik vi hund i sommers, en meget livlig finsk lapphund, så vi har nok at se til, men det er også rigtig hyggeligt. Så har der ellers bare været gang i den på arbejdet, så jeg har været godt træt når jeg kom hjem. Vi flyttede jo som sagt til en ny by i december 2020, og drengene er bare faldet så godt til i deres nye institutioner, så det er bare skønt. Njord er blevet så stor at han er begyndt at få venner med hjem, og Freyr kaster sig ud i alle udfordringer, så jeg nogen gange får helt dårlige nerver. Derudover er jeg endnu en gang blevet gravid, og vi venter os denne gang en pige, hvilket især Njord glæder sig til, Freyr ved ikke helt, hvad det vil sige. Så til marts-april bliver der måske lidt stille herinde. Planen er dog, forhåbentligt, at få læst og anmeldt nogle bøger under min barsel.

Men nu skal det handle om bøgerne. Mit læsemål for 2021 var på 35 bøger, og i følge Goodreads har jeg ved årets udgang læst 55 bøger. Det er dog ikke alle de læste bøger der er at finde på Goodreads, så der er nogle der mangler, og jeg har derfor læst ca. 70 bøger, plus/ minus, i årets løb, hvilket jeg er mere end tilfreds med. Mange af bøgerne er dog prægede af at jeg har små børn, men det er nu også meget hyggeligt.

 Da jeg ikke har kunne få alle de læste bøger registreret på Goodreads, så har jeg heller ikke en helt rigtigt statistik over mit bogår, men vil derfor tage udgangspunkt i de 55 bøger som Goodreads nævner.

De 55 læste bøger svarer til 6287 læste sider i 2021. Den længste bog jeg læste var "Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane, der er på 558 sider. Den korteste bog jeg læste var "Bare numser i sneen" af Annika Leone, der er på 28 sider. 

Det er som altid rigtig svært at sige, hvilken eller hvilke bøger der var den bedste i 2021, da der har været rigtig mange gode læseoplevelser. Bloggen har endnu en gang været præget af billedbøger og børnebøger. Jeg er både blevet rørt og begyndt at grine under min læsning, og jeg bliver gang på gang imponeret over, hvor meget en billedbog kan få ud, på så få sider. De kan få fine budskaber ud, de kan provokere, de kan hygge og sprede glæde, og de kan nydes for det de er, en god historie. Jeg har i hvert fald nydt både at læse dem alene, men helt klart også at læse dem for Njord og Freyr, og se bøgerne sprede glæde og nysgerrighed hos dem. Jeg har grint af Sallys far og haft ondt af ham i bøgerne om Eddie af Thomas Brunstrøm, jeg er blevet rørt af bogkærlighed i "Historietyven" af Graham Carter, jeg har hygget mig med Mira og oplevet kropsdiversitet i "Bare numser på stranden" og Bare numser i sneen" af Annika Leone, og så har jeg fundet en illustrator og børnebogsforfatter der virkelig taler til mig, nemlig Nora Brech der tryllebandt mig med "Den store fuglejagt".

Bobbie Peers og hans bøger om Opdagerklubben er stadig blandt favoritterne herhjemme, når det gælder højtlæsning. De er sjove, eventyrlige og fjollede, og begge drenge elsker dem. 

Derudover fylder graphic novels mere og mere i min læsning. De har virkelig hjulpet mig igennem de perioder, hvor mit energi niveau virkelig har været lavt, da de er nemme at gå til. Desuden rummer de så meget historie, og er jo bare super flotte, det er helt vild. "Heartstopper" af Alice Oseman har fået en helt særlig plads i mit hjerte, og jeg kan næsten ikke vente med at læse videre. De gav mig næsten tårer i øjnene. Derudover er Amulet af Kazu Kibuishi også blandt favoritterne, og de bliver bare mere og mere spændende. Jeg har desuden opdaget en ny serie, som er rigtig hyggelig og fin, nemlig Spilledåsen af Gijé & Carbone. Planen er klart at læse mange flere graphic novels i 2022, for de kan altså noget særligt.

Jeg har slugt fantasy serien Duftapoteket af Anna Ruhe. Det er en virkelig god serie, hvor bøgerne bare bliver bedre og bedre. Jeg har læst lidt mere i den romantiske og realistiske genrer, hvor især "En lille hvid løgn" af Sofie Boysen og "10 Blind dates" af Ashley Elston har fået en særlig plads i mit hjerte. Jeg er blevet klogere på rollespil efter at have læst min kollega, Bjarne Nordberg Pedersens bog "Krise i kælderen". 

2021 har alt i alt været et dejligt år, både på privaten men også på bogfronten. Mit år har været fyldt med gode, søde, rørende, hyggelige, spændende og actionspækkede læseoplevelser, så jeg er meget spændt på, hvad 2022 vil bringe med sig. Det tegner dog allerede godt, så jeg glæder mig til at læse videre. Mit mål for i år er at få lavet et godt indhug i de mange ulæste bøger, jeg har liggende, og så håber jeg på, at jeg i år får læst lidt længere bøger også, selvom børnebøgerne nok stadig vil fylde en del.

 
For 2022 har jeg sat mit læsemål til 45 bøger, fordi jeg håber på de lidt længere bøger. Men nu må vi se, hvad det bliver til.

Tak til alle jer der læser med på bloggen, det betyder rigtig meget for mig, at I har lyst til at læse med, og jeg nyder sådan at læse jeres kommentarer og tanker. Desuden et kæmpe tak til alle de søde forlag og forfattere, der har givet mig en masse skønne læseoplevelser i årets løb. Det er jeg meget taknemmelig over!

Jeg håber I alle kom godt ind i det nye år, og at I alle får et rigtig dejligt læseår! 😊

Har du sat dig et læsemål for 2022?

"Sallys far slår til igen" af Thomas Brunstrøm

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Sallys far slår til igen" af Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Sally vil gerne være en robot til fastelavn, og selv om hun egentlig helst vil købe kostumet, går far straks i gang med at bygge det selv. Og det bliver faktisk ret flot. Der er bare det, at Sally ikke kan bevæge armene, når hun har det på, og hvordan skal hun så slå katten af tønden? Da Sally far dukker op til festen, bliver det endnu værre. For far har nemlig sin helt egen og knap så heldige løsning på Sallys problem.

Sallys far bøgerne hitter herhjemme hos både små og store. "Sallys far slår til igen" er ingen undtagelse, den er rigtig god, sjov og pinlig, lige som de plejer at være. Billedbogen fik hele min familie til at smile. 

Det er fastelavn, og det er selvfølgelig endnu en højtid som Sallys far elsker helt vildt. Han synes det er fedt at klæde sig ud, og særligt bygge sine egne kostumer, hans idéer er dog ikke altid helt optimale, heller ikke selvom det ser godt ud.

Sally er som altid meget overbærende. Hun nænner ikke rigtig at sige noget til sin far, selvom hun egentlig gerne vil have købt kostumet, hun har nok på fornemmelsen, at det vil gå lidt galt med farens kreation. 

Eddie er Freyrs yndling. Han var som altid skør og fandt på nogle meget kreative løsninger på ting. Han klæder sig f.eks. ud som et lokum, og har i hvert fald ikke brug for fars hjælp til at lave det. Det er altid sjovt at følge med i hans påfund, der finder sted i illustrationerne i baggrunden.

"Sallys far slår til igen" er på ca. 40 sider, men med en del tekst på siderne. Sproget er holdt let og fyldt med humor, og den er derfor sjov at læse for både børn og voksne, og jeg vil anbefale den fra ca. 4 år og op. Jeg kan virkelig godt lide, at historierne om Sallys far er så relaterebare, for vi kender nok alle sammen til hjemmelavede kostumer, der bliver mere eller mindre vellykkede. Dog har jeg aldrig oplevet det som Sallys far lidt uheldigt kommer til at gøre, i sit forsøg på at hjælpe Sally, og heldigvis for det, for det er godt nok pinligt. Derudover vil man opdage, at hvis man har læst "Sallys far kringler julen" så har man set Sallys fars piratkostume før, det er nemlig det han iføre sig, da han ikke kan finde sit julemandskostume. Det er lidt sjovt når man på den måde, binder de forskellige historier og billedbøger sammen. 

"'Måske kan vi bare købe et kostume,' foreslår Sally. Far ryster ivrigt på hovedet. 'Sally, Sally, Sally. Ting bliver altid bedre, hvis man laver dem selv.' 'Joh..' siger Sally. Hun kommer til at tænke på den hylde, far helt selv har sat op inde på hendes værelse, som hænger utrolig skævt, og som man helst ikke må stille noget tung på, for så kan den nemlig godt falde ned."

Thorbjørn Christoffersen har illustreret billedbogen, og det har han gjort med sin fine og meget humoristiske streg, der passer rigtig godt til Sally og hendes far, og den humor der er i bogen. Illustrationerne supplerer historien virkelig godt. De er skæve, sjove og fyldt med personlighed, og det er fedt. 

"Sallys far slår til igen" er en rigtig god, sød, sjov og pinlig historie, hvor tingene ikke helt går som planlagt, som de jo sjældent gør når Sallys far er involveret. Thomas Brunstrøm forstår at tage nogle meget relaterebare hverdags situationer, og så lige gøre dem lidt mere pinlige, og det er virkelig sjovt, og når det så bliver suppleret af Thorbjørn Christoffersens humoristiske, detaljerige streg, bliver det bare rigtig godt. Vi er fan af Sallys far, Sally og Eddie, og vi glæder os til at læse flere skøre og pinlige historier med dem. De kan klart anbefales!

Billedbøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

"Hugo & Holger skal nok få det godt" og "Hugo & Holger bygger et hundehus" af Oscar K.

*Anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Hugo & Holger skal nok få det godt" og "Hugo & Holger bygger et hundehus" af Oscar K., af forlaget Carlsen, udgivet i 2022. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★★

"Hugo & Holger skal nok få det godt":

Hugo er næsten blind og helt alene. Han ønsker sig en hund. Så får han Holger, som ikke er en rigtig hund. Men det ved Hugo ikke. Og måske gør det heller ikke så meget, for Hugo og Holger skal nok få det godt.

"Hugo & Holger bygger et hundehus":

Hugo og Holger bygger et hundehus, hvor Holger kan sove. For Hugos seng er jo alt for lille til to, og Holger har det med at snorke. Men pludselig føles Hugos seng alt for stor.

Der var noget dejlig velkendt ved billedbøgerne om Hugo og Holger, og det gik hurtigt op for mig, at de faktisk bygger på en film, jeg så sidste år. Billedbøgerne holder sig ret godt til filmen, og de er meget hyggelige. "Hugo & Holger skal nok få det godt" og "Hugo & Holger bygger et hundehus" er nogle virkelig gode, og søde historier om et umage venskab, der bringer smil på læben.

Hugo er en lille dreng, der bor alene i et lidt skævt hus. Han er næsten blind og har minus 32 på begge øjne, og så er han ensom. Han drømmer om at få en hund. En hund han kan fortælle historier til og hygge sig med.

Holger er en cirkuselefant med store drømme og en stor appetit. Desværre blev han glemt af sit cirkus, og endte derfor i en dyrehandel for glemte dyr. Men der er ingen der vil adoptere en elefant med så stor en appetit. Udover Hugo selvfølgelig, der dog tror Holger er en hund. 

Billedbøgerne om Hugo og Holger er meget søde, hyggelige og sjove. De handler om venskab, ensomhed og at finde et særligt bånd til en anden, på trods af forskelligheder. Hugo og Holger bliver bedste venner, og de rummer hinanden og giver hinanden plads, selvom Holger spiser ekstremt meget, fylder i sengen og er A-menneske eller elefant, og Hugo derimod er B-menneske og træt af Holgers snorken. Men de kan ikke undvære hinanden og det var skønt at se.

Billedbøgerne er på ca. 40 sider, sproget er holdt nemt forståeligt, og der er ikke meget tekst på siderne.

Teddy Kristiansen har illustreret billedbøgerne, og hans skæve, lidt barnlige streg fylder bøgerne og karakterende med humor og personlighed, og jeg kunne virkelig godt lide dem. 

Billedbøgerne om Hugo og Holger passer rigtig godt til en hyggelig højtlæsningsstund for de ca. 2-3 årige og op. Mine drenge på 2 og 4 år er i hvert fald ret glade for bøgerne, og synes det er sjovt at Hugo tror elefanten Holger er en hund, der spiser mad i store mængder. 

Hugo og Holger bøgerne er rigtig gode, søde og sjove, og de fik mig til at smile flere gange under min læsning. Heldigvis tyder det på der kommer flere bøger om det skønne vennepar, hvilket jeg i hvert fald vil se frem til. Man kan dog også, efter man har læst bøgerne, se den korte film om Hugo og Holger, der vidst kan lånes på filmstriben. Både bøger og film er et besøg værd. Vi har i hvert fald allerede læst bøgerne flere gange herhjemme. 

Bøgerne udkommer d. 27. januar. 

Boglige gaver #9 - Jule edition

December og januar er endnu en gang fløjet afsted, og jeg er som altid bagud med mine blogindlæg. Endnu en gang måtte vi lave om på en masse planer pga. pandemien, og så er ting blevet aflyst. Men sådan er det. Jul blev det, og vi havde en rigtig hyggelig juleaften.

Vi holdt jul med min far, hans kæreste og min storesøster, hvilket var rigtig hyggeligt. Vi havde en god dag, med gaver til drengene i løbet af dagen så de ikke gik fuldstændig bananas, et børnesikret og hvalpesikret juletræ uden alt for meget julepynt, lækker mad, julekalender og Disney's Juleshow, og gode gaver til store og små. Njord og Freyr havde været overvældede og spændte det meste af dagen, så da vi havde spist fik de deres gaver som de fik lov til at lege lidt med, og så fik de risalamande, og derefter kom de i seng, hvor de ret hurtigt gik omkuld. Så kunne vi stille og roligt rydde op og spise risalamande, og pakke gaver op.
Jeg fik en masse gode gaver, bl.a. noget tøj, et puslespil, et lyshus, et gavekort til Bog & Ide, og så var jeg også så heldig at få nogle bøger.

Jeg fik "Urtid" og "Den fjerde rytter" begge to historiske fagbøger, som jeg glæder mig virkelig meget til at dykke ned i. Jeg er lidt en historienørd, og de her bøger lød bare så spændende. Især "Den fjerde rytter" har jeg længe ville læse.

Desuden fik jeg "Stadig mig" af Jojo Moyes. Jeg har indtil videre kun læst første bog i serien, den der hedder "Mig før dig", men jeg er spændt og lidt nervøs på at fortsætte med serien, for hold op en slutning i "Mig før dig". If you know you know. 

Jeg fik også en julebog, nemlig "Jul i det lille bageri på strandpomenaden". Jeg har endnu ikke fået læst noget af Jenny Colgan, men jeg er helt vild med forsiderne, og så lyder de også bare så søde, fluffy og hyggelige. Noget man jo har brug for en gang i mellem. Denne bog er dog en anden udgave end dem jeg allerede har, men hold op, hvor er den altså bare smuk. Prøv lige at se de farvede sider! 

For gavekortet endte jeg med at købe de tre Ringenes Herre bøger. De er lige blevet genudgivet i en vanvittig smuk udgave, og dem kunne jeg simpelthen ikke stå for, så de kom altså med hjem. Bøgerne er desuden illustreret af Dronning Margrethe, og de er så fine indvendigt også. Jeg har endnu ikke læst noget af Tolkien, men det er min plan. 

Jeg håber I alle havde en rigtig god jul, og et rigtig godt nytår, og at I fik lige det I havde ønsket jer. Har du fået nogle gode gaver, evt. nogle nye spændende bøger? 😊

"Urtid" af Jeanette Varberg:

Historien om Danmark fra stenalder til vikingetid.
Grave, skatte og ofringer i moser er alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. De er små brikker i et stort puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark.
Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden.
Foruden overblikket over vores forhistorie er Urtid også en fortælling om menneskets udvikling og samspil med den natur, vi lever i, og som til alle tider har formet vores måde at være i verden på. I bogen har Jeanette Varberg desuden et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.

"Den fjerde rytter - 10.000 års epidimihistorie" af Jeanette Varberg og Poul Duedahl:

I "Den fjerde rytter" fortæller Jeanette Varberg og Poul Duedahl om 10.000 års epidemihistorie, som tager os med fra stenalderbøndernes epidemier til nutidens COVID-19.
COVID-19 har rystet den moderne civilisation. Den har efterladt et virvar af kaos og angst, som mange aldrig har oplevet før. Men verdensomspændende epidemier er langt fra et nyt fænomen. Det har fulgt og præget menneskeheden i tusindvis af år, og slået langt flere mennesker ihjel end alverdens krige tilsammen. I "Den fjerde rytter" giver Jeanette Varberg og Poul Duedahl indblik i historiens skræmmende og fascinerende epidemier, som har knækket imperier, dræbt millioner og atter millioner af mennesker, efterladt de overlevende i en tilstand af chok og angst og ændret historiens gang på afgørende vis. Vi følger de største epidemier verden endnu har set fra ældgamle epidemier blandt stenalderbønder til nutidens COVID-19, som på blot tre måneder spredte sig fra én rejehandler i Wuhan til hele verden med mange ofre og alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

"Stadig mig" (Mig før dig #3) af Jojo Moyes:

Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra.
Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid.
For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to?

"Jul i det lille bageri på strandpromenaden" (Det lille bageri på strandpromenaden #3) af Jenny Colgan:

Hjemme hos Polly, Huckle og søpapegøjen Neil forbereder de sig på en stille jul, men på Mount Polbearne går tingene sjældent som planlagt, og Polly må kæmpe det bedste, hun har lært, for at holde sammen på alt det, hun holder af.
Der er blevet pyntet op i de små gader, øboernes familier og venner er samlet om julens traditioner, og Polly bager på livet løs. Hun glæder sig til juleaften, hvor hun kan krybe sammen foran brændeovnen med sin kæreste, Huckle, og et krus varm chokolade.
Men da Pollys bedste veninde, Kerensa, dukker op med en hemmelighed, der truer det liv, Polly og Huckle har bygget op sammen, virker det hele ikke længere så enkelt. Og det bliver endnu mere kompliceret, da en gammel kending fra Pollys fortid pludselig gør indtog i hendes liv igen. Polly står over for store problemer, og selv ikke bagning hjælper på hendes humør. Spørgsmålet er, om hun kan få alting tilbage på sporet, inden det bliver jul?

"Eventyret om Ringen" (Ringenes Herre #1), "De to tårne" (Ringenes Herre #2) og "Kongen vender tilbage" af J.R.R. Tolkien:

Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse, men Ringen kan ikke skjules på grund af sine overnaturlige kræfter. Såvel i jord som i vand vil Sauron og hans hjælpere, de sorte ryttere, kunne spore den. Kun en ting kan forhindre, at Sauron kommer i besiddelse af Ringen, nemlig dens tilintetgørelse. Frodo udpeges til at fuldføre den opgave, og med bævrende hjerte begiver han sig afsted for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt, i dommedagsbjerget, der ligger midt i Saurons rige.

"Forklædt som voksen" af StineStregen

*Lånt på biblioteket*

"Forklædt som voksen" af StineStregen, af Gads Forlag, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra forlagets hjemmeside:

En ung kvindes vej til selvstændighed set gennem StineStregens sårbare, sjove og skarpe pen.
Efter successen med stribebogen Det bliver et langt liv til unge teenagere (piger) henvender Forklædt som voksen sig til det lidt ældre publikum og beskriver alle de mulige og umulige situationer, man kommer ud i, når man befinder sig i tusmørkelandet mellem barn og voksen.
Hvordan i alverden håndterer man forældre, venner, kærester, sex, når man ser voksen ud udenpå, men stadigvæk ikke er så voksen indeni?

Sidste år læste jeg StineStregens "Det bliver et langt liv", som jeg var helt vild med, forventningerne til denne var derfor ret høje. "Forklædt som voksen" er en rigtig god og meget humoristisk bog, den levede bare ikke helt op til mine forventninger, men jeg er stadig meget glad for den, og så fik den mig til at smile.

"Forklædt som voksen" er opbygget som tegneseriestriber, med små illustrerede historier på hver side. StineStregen tegner og skriver striberne selv, og hun gør det med humor og relaterebare historier. Hendes illustrationer er skønne og de er gennemsyret af personlighed, charme og skævhed, som bare gør det sjovt at læse. Selvom hendes streg er relativ simpel, får hun givet personerne meget liv og mimik, og man kan virkelig mærke alle de følelser de har, i hendes illustrationer, hvilket er skønt.

Ligesom "Det bliver et langt liv" rummer "Forklædt som voksen" mange relaterebare scener fra et liv som ung, når man lige er flyttet hjemmefra, og er ved at finde sig selv i voksenlivet. Jeg tror de fleste vil kunne finde noget i bogen de kan nikke genkendende til, hvor man kan tænke, "Ja, det har jeg også prøvet" eller "Det er præcis sådan jeg har det lige nu" eller noget der bare kan bringe et smil frem på læben, da man kan huske de tanker og følelser. Jeg havde dog lidt sværere ved at relatere til denne bog, end jeg havde til den anden, og det er måske fordi jeg aldrig har prøvet at bo helt alene, jeg flyttede direkte ind hos min kæreste. Jeg kan dog godt genkende nogle af tankerne ved at flytte hjemmefra, det at have ansvar for alt, lige fra madlavning til rengøring, samt de ting man egentlig ikke vil have ens forældre opdager man har, og alt den usikkerhed man går igennem som ung, og nyselvstændig i voksenlivet. Derudover var scenerne med studielivet spot on. Så selvom jeg måske ikke kunne relatere til det hele, morede jeg mig meget med bogen, for hvor er StineStregen altså god til at tage lidt pis på det hele, og være lidt selvironisk med sine karaktere. Det er ret forfriskende. 

"Forklædt som voksen" er en rigtig god og sjov bog, som jeg har hygget mig meget med. Den fik mig til at smile og grine flere gange under min læsning. Jeg glæder mig til at se, hvad StineStregen finder på næste gang, for det kan kun blive sjovt. 

Så hvis du, lige som jeg, er til sjove tegneseriestriber eller er glad for StineStregen og hendes humor, så synes jeg du skal kaste dig over hendes bøger.  

"I den tabte tids by" (Duftapoteket #5) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"I den tabte tids by" (org. titel "Die Duftapotheke. Die Stadt der verlorenen Zeit") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang.

★★★★★

Fra bagsiden:

"Jeg vil føre os ind i en ny tidsalder." Det var Edgar de Richemonts sidste ord til Luzie og hendes venner, inden han forsvandt efter den store duftturnering i London. Siden har ingen set ham, og ingen ved, hvad han pønser på. Vil Edgar endegyldigt tilintetgøre det hemmelige forbund af Evige? eller planlægger han at blive deres leder?

Jagten på sandheden fører Luzie, Mats og de andre til Venedig som gæster til et overdådigt maskebal, men knap er festen begyndt, før Luzie bliver klar over, at dette ikke er et almindeligt bal. Edgar har ondskabsfulde planer med dem på tværs af tidsaldre. Planer, der bringer ubærlige hemmeligheder frem i lyset, og som måske vil holde Luzie og hendes venner fanget for evigt...

Jeg er seriøst vild med den her serie. Jeg kunne næsten ikke vente med at læse denne bog, og hold op hvor var den god. Bøgerne om Duftapoteket bliver bare bedre og bedre for hver bog, og jeg bliver bare suget ind i dem, når jeg først er gået i gang. "I den tabte tids by" er en virkelig god og rigtig spændende bog, der holdt mig fanget fra start til slut.

Jeg holder rigtig meget af Luzie. Hun er ikke bange for at kaste sig ud i ting, også ting hun ved bliver udfordrende. Jagten på Edgar slider på dem alle, da han altid er et skridt foran. Luzie prøver dog at bevare roen. Hun er utrolig modig og handlekraftig, og hun forstår at se muligheder og løsninger, selv i situationer der virker umulige at slippe ud af. Hun er i hvert fald ikke bange for at prøve sig frem, især ikke hvis hun har sine venner til at støtte sig. 

Mats gør alt, hvad han kan for at hjælpe Luzie, og han er stadig utrolig sød. Luzie og Mats' forhold udvikler sig en del i denne bog, og det er så hyggeligt at følge med i.

De to venner bliver dog nødt til at indgå et samarbejde med en tidligere fjende, for at kunne give Edgar ordentlig modstand. Luzie synes ikke det er så nemt, og har meget svært ved at stole på personen, men hun ved at det er nødvendigt hvis hun og hendes venner skal have en chance mod Edgar og hans onde planer.

"I den tabte tids by" tager os med til Venedig, både i nutiden og i fortiden. Vi oplever et fantastisk maskebal, som viser sig at være meget mere end det. Jeg nød at blive ført til Venedig og opleve et maskebal, da det er noget jeg faktisk gerne ville opleve en dag. Maskebal eller karneval i Venedig lyder så magisk, det skal bare ikke være lige som det maskebal i bogen, for det ender virkelig ikke godt. Men det var spændende at opleve det hele gennem Luzies øjne, og hvordan hun går til de udfordringer, som hun møder, med hjælp fra sit sentifleurtalent. Derudover møder vi en meget ung Daan de Bruijn i et meget vigtigt og afgørende øjeblik i Duftapotekets og De Eviges historie. 

Sproget i bogen er let forståeligt, med korte kapitler, der alle sammen slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow, og er fyldt med mystik, så man flyver bare igennem den. De korte kapitler og flowet gør bogen overskuelig at komme igennem, og jeg vil anbefale den til selvlæsning fra omkring 10 år, men den kan også sagtens bruges til højtlæsning fra omkring 7-8 år.

Endnu en gang pryder Claudia Carls smukke og detaljerede illustrationer bogen. Der er ikke mange illustrationer i bogen, men jeg kan virkelig godt lide de illustrationer der er, da de lige giver det ekstra til historien. Jeg kan især lide de fine masker der er ved hvert kapitelstart. Det er sådan en hyggelig detalje.

"I den tabte tids by" er en virkelig god, spændende. mystisk og fængende bog, som jeg slugte råt. Der er spænding og mystik fra start til slut, og endnu flere hemmeligheder kommer for en dag, store afsløringer ser dagens lys, og intet er som man først troede, og det var fedt. Endnu en gang er vi ude i en, hvem kan vi stole på situation, for hvem er fjender og hvem er venner, og omvendt. Jeg er vild med Duftapoteket, og kan virkelig ikke anbefale den nok. Jeg glæder mig til sjette og sidste bind bliver oversat, for jeg kan næsten ikke vente, og hvis jeg kunne tysk, så havde jeg nok allerede læst den! 

Så mangler du en god, hyggelig, spændende og magisk serie at gå i gang med, så giv Duftapoteket et skud. 

"10 blind dates" af Ashley Elston

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"10 blind dates" (org. titel "10 blind dates") af Ashley Elston, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Sarah Feddersen Thomsen.

★★★★★

Fra bagsiden:

17-årige Sophie ønsker sig kun én ting til jul: at få en pause fra sine overbeskyttende forældre. Så da de beslutter sig for at besøge hendes meget gravide søster hen over julen, ser hun frem til noget tiltrængt alenetid med kæresten Griffin. Men det viser sig, at det, han har brug for, er en pause fra hende. Totalt fortvivlet flygter Sophie hjem til sine bedsteforældre, hvor resten af hendes skøre og højrøstede familie er samlet. Og her udtænkes den (knap så) geniale plan: I løbet af juleferien skal Sophie på 10 blind dates ... med fyre, som hendes familie udvælger. OMG! Det ser ud til at blive den værste ferie EVER! Eller gør det?

Nogle gange trænger man bare til en god feel-good, romantisk komedie, og det var lige, hvad jeg fik med "10 blind dates". Jo, den var lidt kliché og forudsigelige, men den var også helt perfekt og lige det jeg havde brug for. "10 blind dates" er en virkelig sød, hjertevarmende, hyggelig og meget sjov romantisk julekomedie, og den perfekte bog til at slutte 2021 af med.

Jeg holdt meget af Sophie. Hun er en utrolig sød og kærlig pige, der bare gerne vil være sammen med sin kæreste, men som bliver såret utrolig meget. Hun har trukket sig lidt fra sin familie det sidste års tid, men hun elsker dem alle, måske lige bortset fra de onde Jo'er. Hun udvikler sig en del igennem bogen, og finder mere ro i sig selv.

Olivia og Charlie er hendes kusine og fætter, og nogle af hendes bedstevenner. De er dog gledet lidt fra hinanden. De er rigtig søde, og hjælper Sophie når hun har brug for det. Derudover står de altid klar til at tage et pinligt billede og dele det på de sociale medier, for hvad har man ellers familie og venner til?

Jeg holdt også meget af Nonna, Sophies mormor. Hun er virkelig sød og omsorgsfuld, og fuld af kærlighed til sin familie. Jeg er vild med hendes planer, for det er jo genialt, selvom det er virkelig akavet og pinligt.

"10 blind dates" foregår i december lige omkring jul og nytår. Den er dog ikke voldsomt julet, men der er selvfølgelig nogle julede ting som julemorgen, de juletraditioner de har i Sophies sicilianske familie, og så er enkelte af datene lidt juleinspirerede. Det var til gengæld super hyggeligt at læse bogen i december måned og opleve jule- og vinterstemningen i bogen og omkring én selv. Jeg har virkelig nydt at læse om Sophie og hendes mange pinlige og akavede dates. Lige fra en sjov tur til lysfestival med sneboldskamp, til et meget pinligt live-krybbespil med en nærgående teenagedreng og ged, til en ekstrem akavet tur i pornografisk drive-in-bio, til en sjov tur i bowlinghallen klædt ud som en karakter fra A Game of Thrones. Jeg elskede alt ved disse dates, og man fik både ondt af Sophie og sad og krøllede tæer af pinlighed, men samtidig morede man sig også med hendes familie. Desuden gav bowlingdaten mig virkelig lyst til at oprette mit eget bowlinghold med mine kollegaer, opkaldt efter de bowlingspillene bibliotekarer i bogen, Bowliotekarene. 

"Vi ser dig ikke så tit, og det smerter mig at se dig så trist og knust. Jeg tænkte bare, at det her kunne være sjovt ... en spændende oplevelse. Det vil give dig noget at se frem til hver dag. Og selv hvis datene er en katastrofe, vil de give os noget at grine ad bagefter."

"10 blind dates" er en historie om venskab, kærlighed, hjertesorger og at genfinde sig selv. Men det er også en historie om at lytte til sit hjerte og turde tage chancer, og kaste sig ud i ting, selvom de kan være skræmmende og potentielt pinlige. Sophie lærer i hvert fald rigtig meget om sig selv, og hvad hun har brug for, mens hun dater forskellige fyre. 

Derudover er det en historie om en virkelig skøn familie, og det bånd de har. Hendes mor har syv søskende, som alle selv har børn, og hver jul samles de hos bedsteforældrene, Nonna og Papa, og fejrer jul. De er hjælpsomme, de er højrøstede og pinlige, men de er der for hinanden, selv når tingene ser sorte ud. De støtter hinanden i tykt og tyndt, hvilket Sophie også finder ud af, da hendes gravide storesøster får svangerskabsforgiftning. Sophie er ved at gå til at bekymring, men Olivia og Charlie træder til. De hjælper hinanden, og dækker over hinanden hvis det er nødvendigt. De er også en familie der altid er klar på et godt væddemål, som f.eks. hvor længe man tror en date kommer til at vare.

"10 blind dates" er en virkelig sød, sjov og god romantisk ungdomsbog. Det er en historie om at finde sig selv, turde tage chancer, den første kærlighed og at få gamle venskaber repareret. Jeg elskede denne charmende bog og slugte den råt. Selvom bogen foregår i december, så kan den sagtens læses hele året rundt. Så trænger du til en let, sød og hyggelig historie, som vil få dig både til at grine, smile og varme dit hjerte, så er "10 blind dates" helt perfekt. Jeg skal i hvert fald selv genlæse den på et tidspunkt. 

"Drages skøre dag" og "Drages jul" af Dav Pilkey

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Drages skøre dag" og "Drages jul" (org. titler "Dragon gets by" og "Dragon's merry christmas") af Dav Pilkey, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021 (org. udgivet i 1991, men genudgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Camilla Schierbeck. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiden af "Drages skøre dag":

Drage har en skør dag. Det sker bare en gang imellem, at alting ligesom vender op og ned. Eller er det måske Drage, den er gal med? Drage ved det ikke, men det gør heller ikke noget, for han har en dejlig dag! 

Fra bagsiden af "Drages jul":

Drage elsker julen. Han skal have et juletræ, han skal ud i sneen, han skal pynte op i huset, og han skal spise lidt slik. Eller måske meget. Og så er der alle gaverne! Drage elsker at købe gaver til sig selv, for så får han lige præcis det, han ønsker sig. 

Herhjemme har vi hygget os rigtig meget med bøgerne om Drage, og de to nye bøger i serien var derfor en glædelig overraskelse og de blev læst med det samme. "Drages skøre dag" og "Drages jul" er nogle rigtig søde og hyggelige bøger, der fik mig til at smile flere gange under min læsning, og bragte begejstring hos mine drenge, især hos Freyr på 2 år. 

Bøgerne handler om den søde og utrolig hjælpsomme drage Drage, der bare gerne vil gøre noget godt for dem omkring ham, men som også kan være ret forvirret. Han har f.eks. en ret skør dag, hvor han for fejet hul i sit jordgulv fordi det er beskidt, han handler så stort ind at det ikke kan være i hans bil, så han må spise alt maden på parkeringspladsen, og så må han købe mere mad. Derudover prøver han at læse et æg i stedet for avisen, sover på planterne og vander sin seng. Dagen er skør, men Drage har det godt, og børnene synes det er sjovt.

Drages jul er også lidt skør, men hold op han er sød og kærlig. Juletræet bliver pyntet udenfor, da han ikke nænner at fælde træet, og så giver han alle sine gaver til nogen der har mere brug for dem end han har. Drage viser virkelig, hvad det er julen handler om af næstekærlighed og hjælpsomhed. 

Historierne om Drage er rigtig søde, gode og humoristiske, og endnu en gang bragte de smil frem hos både mine drenge og jeg. Bøgerne er på knap 70 sider, med en smule tekst på hver side og stor skrift, så de er overskuelige at læse, og så er de delt op i små kapitler. Hver side er fyldt med farver og illustrationer, som er fulde af liv og glæde. Dav Pilkey har selv illustreret bøgerne om den godmodige drage, og det er gjort med hans meget karakteristiske, lidt skæve og barnlige streg, der oser af humor. De er farvestrålende og sjove, og man bliver som læser draget af dem. Freyr var i hvert fald meget optaget af dem. Desuden indeholder hver bog en lille guide til, hvordan man selv kan tegne Drage, samt en inspiration til at lave sin egen historie. 

Serien om Drage er en god, sjov, hyggelig, og sød serie, om en meget omsorgsfuld Drage. De passer perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 3 år og op, men bøgerne kan også bruges som selvlæsning fra ca. 7-8 års alderen. Jeg hyggede mig meget med at læse dem, og både mine drenge og jeg var meget optaget af illustrationerne, og hvordan Drage kom igennem sin noget anderledes dag, samt hvordan han holder jul. Jeg glæder mig til at læse meget mere om den søde drage Drage.