lørdag den 27. juni 2015

"Legend" (Legend #1) af Marie Lu

"Legend" (org. titel "Legend") af Marie Lu, fra forlaget Carlsen, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra Carlsen. 5/5 stjerner.

"Legend" foregår i det der en gang var den vestlige del af USA, hvor Republikken nu ligger. June er en af republikkens stjernesoldater, og har med sine kun 15 år, en strålende militærkarriere foran sig. Day er opvokset i slummen og er en af republikkens mest eftersøgte kriminelle. Deres verdener ligger langt fra hinanden, men da Junes storebror bliver myrdet, og Day er den hovedmistænkte, sætter June alt ind på at finde ham. Efterhånden som June kommer tættere og tættere på Day, opdager de begge at der måske er andre ting, end hendes brors mord, der binder deres skæbner sammen. Men det er en farlig viden, som Republikken vil gøre alt for ikke bliver opdaget, og de skyr ingen midler for at holde sandheden skjult.

Jeg læste "Legend" på 4 dage, fordi jeg simpelthen ikke kunne ligge den fra mig, den er vildt god og spændende. Jeg kendte ikke rigtig noget til den inden jeg begyndte på den, og jeg har måske været lidt skeptisk overfor den inden jeg startede, lidt i frygt for, om det nu var endnu en bog der prøvede at være en slags "Hunger games". Men det var det heldigvis ikke. Den er noget helt andet, det er dog stadig en dystopisk fantasy bog, men den bliver sin egen, hvilket jeg godt kunne lide. 

Day og June kom jeg til at holde rigtig meget af. June er den seje pige, der hader at følge ordre, som nogle gange bryder reglerne, og som sagtens kan klare sig selv. Day er den små arrogante gadedreng og sabotør, der helst arbejder alene, men som forstår at charmere sig ind på pigerne. 

June prøver hele bogen igennem at søge retfærdighed over sin bror, samtidig med at hun kæmper med spørgsmålet om, hvem hun egentlig kan stole på, mens Day prøver at beskytte sin familie og overbevise June om, at Republikken skjuler noget for befolkningen. 
   
"Enten tror Pigen virkelig på deres løgne, eller også gør hun nar."

I "Legend" skifter kapitlerne mellem June og Days perspektiv, så man ser hele historien fra begges side. Dette kunne jeg godt lide, da det giver lidt mere til historien, men også til karakterende, da man får lov til at høre, hvad de tænker om det der sker og hinanden.

Jeg elskede "Legend", og jeg tør næsten godt sige, at det nok er den bedste bog, i denne genre, jeg har læst siden "Hunger games". Jeg glæder mig meget til at læse "Prodigy", der er nummer 2 i serien.

"Legend" er en bog fyldt med action, hvor der sker noget hele tiden, der er ikke nogle steder der føltes langtrukken, hvilket også gjorde, at den blev rigtig svær at ligge fra sig, da der hele tiden sker noget nyt og spændende. Jeg blev simpelthen nødt til at finde ud af, hvad der ville ske med June, Day og hans familie. Udover at være actionspækket, så er den også sjov og sød, og der er selvfølgelig også lidt kærlighed med i den. Alt i alt det en god bog skal indeholde, ifølge min mening. "Legend" er virkelig værd at læse.





tirsdag den 23. juni 2015

Sommerferielæsning


Min sommerferie er startet, og den varer helt indtil september, hvilket er virkelig skønt! Dette betyder at der nu er tid til at læse bøger jeg faktisk synes er sjove.Jeg har ikke de helt store planer i ferien, skal i sommerhus i to uger med min kæreste, hvilket jeg glæder mig meget til, derudover skal jeg arbejde lidt og så se nogle af mine veninder. Så der skal nok blive tid til at læse også. 

Jeg er normalt ikke den hurtigste læser, så derfor er min bogbunke heller ikke så stor i denne omgang. Selvom den er større end, hvad jeg plejer at nå på en sommerferie. Men nu er jeg startet på at læse "Legend", og er næsten halvvejs, den er jo vildt god, og jeg har indset, at denne bunke nok ikke er tilstrækkelig, men så må jeg se, hvad der frister til den tid. Men jeg glæder mig i hvert fald til, at kaste mig over denne bunke.
  • Legend af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen
  • Prodigy af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen
  • Det blå dyb af Jennifer Donnelly. 


Hvad skal I læse her i ferien?




mandag den 22. juni 2015

"To sekunder i Byron Hemmings' liv" af Rachel Joyce

"To sekunder i Byron Hemmings' liv" (org. titel "Perfect") af Rachel Joyce, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2013). Læst på dansk (org. sprog på engelsk). 3/5 stjerner. 

"To sekunder i Byron Hemmings' liv" foregår i 1972, hvor det bliver besluttet, at der skal lægges to sekunder til tiden, for at skabe balance mellem den faktiske tid og jordens rotation. Den 11 årige dreng, Byron, bliver meget bekymret da han hører det, for to sekunder kan betyde meget. Den dag, hvor de to sekunder bliver tilføjet, begår hans mor en fatal fejl, som forandrer hele familiens liv, og deres perfekte verden bryder sammen. Sideløbende med Byrons historie, hører man om Jim, en voksen mand med OCD, der bor i en autocamper, og arbejder som afrydder på en café. Dette har han gjort siden det psykiatriske opholdssted, hvor han boede før, lukkede. Han kæmper nu med sin fortid og på at få et normalt liv. Men da Eileen træder ind på caféen, forandres Jims liv.

Inden jeg begyndte at læse "To sekunder i Byron Hemmings' liv" kendte jeg faktisk ikke rigtig noget til bogen, eller til forfatteren. Jeg havde kun hørt gode ting om Rachel Joyce, så jeg blev nysgerrig efter at se, hvad hun egentlig var for én. Jeg havde fået af vide, at den var meget mærkelig, så det var jeg lidt spændt på. Men det mærkelige var egentlig en af de ting, jeg godt kunne lide ved denne bog. Den har lidt et barns naivitet, da man ser historien fra 11 årige Byron synspunkt. Det er en meget tragisk historie, om en ulykke, der får en familie til at falde fra hinanden, og den ramte mig dybt. 

Jeg holdt meget af Byron, da han er så paranoid og naiv. Han er sådan en type der bekymrer sig om alting, og bliver urolig ved forandringer. Nogle gange var jeg lidt i tvivl om, om det hele bare var noget han havde forestillet sig, eller om ulykken virkelig skete. 

"To sekunder er meget. Det er forskellen mellem noget, der sker, og noget, der ikke sker. På to sekunder kan man tage et skridt for meget og falde ud over en kløft. Det er meget farligt."

Jim var også en karakter jeg nød at følge, han er en lidt akavet mand med OCD, der helst holder sig for sig selv, og så stammer han. Han prøver så hårdt på at være normal, og passe ind, at han nogle gange bliver så presset af det, at hans OCD bliver værre. 

"Ingen ved, hvordan man er normal, Jim. Vi gør bare alle sammen vores bedste." 

"To sekunder i Byron Hemmings' liv" satte mange tanker i gang, specielt i forhold til det med tid, og hvordan et lille kort øjebliks uopmærksomhed, kan få katastrofale konsekvenser, ikke kun for én selv, men også for alle omkring én. Men den satte også tanker i gang, i forhold til at acceptere hinandens særheder, og at det er med til at gøre os unikke, uden at det betyder, at man er så mærkelig, at man aldrig vil finde kærligheden. 

Derudover kunne jeg godt lide, at bogen kørte parallelt mellem Byron og Jim, og hvordan de to fortællinger flettes ind i hinanden. I starten havde jeg dog lidt svært ved skrivestilen, da den er meget billedlig og alt skulle beskrives ned til mindste detalje, men efter et par kapitler, kunne jeg godt se meningen med det, da det gav lidt mere følelse til historien. 

"To sekunder i Byron Hemmings' liv" rørte mig dybt i hjertet, da det er en meget tragisk historie, om kampen for at holde sammen på sin familie, og om at man ikke altid kan være perfekt. Den er virkelig sød, til tider sjov, og meget rørende. 

Desuden er det jo et vildt flot cover den har.






fredag den 19. juni 2015

Samlermani


Vi har nok alle sammen samlet på et eller andet, hvis vi altså ikke stadig gør det. Jeg har samlet på mange forskellige ting gennem tiden, f.eks. klistermærker, diddlpapir, glansbilleder, og den lidt mere nørdede, nemlig bogmærker. Jeg har, siden jeg var helt lille, samlet på bogmærker, og jeg har 94 stks., har ryddet lidt op i dem. Jeg stoppede for nogle år siden med at samle på dem, da jeg synes jeg havde rigeligt, men hvis jeg ser et flot bogmærke, som helst er gratis, så kommer det med hjem. Jeg har nogle, jeg ikke bruger, og andre jeg skifter mellem at bruge, fordi jeg synes de er flotte eller lidt sjove. Jeg vil gerne dele nogle at mine yndlings bogmærker med jer her, da jeg synes det er lidt sjovt. Derudover var det hyggeligt lige at se dem alle igen, mange havde jeg glemt jeg havde, og mange af dem kan jeg ikke engang huske, hvor jeg har fra.

Er der nogle af jer der samler på noget, eller har gjort det, og i så fald hvad?

Her en lille bunke af mine flotte bogmærker, og et diddlbogmærke, jeg havde glemt jeg havde. Det broderede bogmærke har jeg selv lavet, i håndarbejde i 4. klasse.

De her bogmærker elsker jeg. Jeg synes de er så fine, da de har to motiver, forsiden med drengen der læser, og bagsiden med hans læseoplevelser. Man kan også se de har været brugt meget.










De senest tilføjet til samlingen. 



torsdag den 11. juni 2015

"The Lovely Bones" af Alice Sebold

"The Lovely Bones" af Alice Sebold, fra forlaget Picador, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2002). 
4/5 stjerner. 

"The Lovely Bones" handler om pigen Susie Salmon, der som 14 årig, bliver myrdet af en mand fra sit nabolag. Nu sidder hun i himlen og betragter sin familie og venner, og hvordan deres sorg river dem fra hinanden, hvordan deres liv går videre, og hvordan de kan ting hun ikke vil komme til at opleve. Hun drømmer om hævn, og at være i live. 

Da jeg for nogle år siden, tog med en ven og veninde i biografen for at se filmen, vidste jeg faktisk ikke at den var lavet efter en bog. Men da jeg fandt ud af dette, vidste jeg, at jeg var nødt til at læse den. Jeg elskede filmen, der på trods af det dystre tema, var virkelig flot. Så jeg blev nysgerrig efter, om bogen mon ville være lige så god, og jeg blev ikke skuffet. Bogen er lige så flot som filmen. Alice Sebold forstår at sætte billeder på forskellige følelser, så man virkelig føler dem selv. Der var flere gange, hvor jeg fik ondt i maven over de barske afsnit, og jeg græd da jeg nåede slutningen. 

"The Lovely Bones" starter ud med en prolog, der meget fint beskriver et af Susies barndomsminder med sin far, hvor de kigger på en ensom pingvin i en snekugle, hvor hendes far siger:

"Don't worry, Susie; he has a nice life. He's trapped in a perfect world."

Dette beskriver egentlig meget godt, hvordan Susie har det, efter at hun er død. Hun føler sig fanget, i hendes egen version af himlen, mens alt hun drømmer om, er at leve og være sammen med dem hun elsker. Hun ser til, mens hendes familie næsten falder fra hinanden af sorg, og hun prøver at hjælpe dem, til at komme videre med deres liv, selvom hun gerne vil have dem til at fange hendes morder. 

"Heaven wasn't perfect. But I came to believe that if I watched closely, and desired, I might change the lives of those I loved on Earth."

Bogen er bygget op, sådan at det er Susie der fortæller historien. Man får som læser en masse af vide om, hvad der skete, hvem der gjorde det og hvorfor, alt dette er information, som de andre karakterer i bogen ikke har. Man føler Susies frustration over ikke at få lov til at vokse op, og få de oplevelser der høre til, og man føler hendes vrede mod hendes morder.

"The Lovely Bones" er en virkelig rørende bog, om sorg, at holde sammen på sin familie, at tackle et dødsfald, og i dette tilfælde et dødsfald af sit barn og sin søster, og sidst, men ikke mindst handler den om at give slip og at livet går videre, selv i døden. 

"If you stop asking why you were killed instead of someone else, stop investigating the vacuum left by your loss, stop wondering what everyone left on Earth is feeling, you can be free. Simply put, you have to give up on Earth."

Jeg græd, jeg smilede, og jeg fik ondt i maven under min læsning, men det var det hele værd. Det er en virkelig god bog, og den beskriver virkelig godt, de følelser man har i en sorgproces, selvom emnet her er lidt mere barskt. 



søndag den 7. juni 2015

"The Maze Runner" (The Maze Runner #1) af James Dashner

"The Maze Runner" af James Dashner, fra forlaget Chicken House, udgivet i 2011 (org. udgivet i 2010). 4/5 stjerner.

"The Maze Runner" handler om drengen Thomas, der kommer til et område kaldet Lysningen, det eneste han kan huske er sit navn. Han bliver modtaget af en masse drenge, der har det tilfælles med Thomas, at de heller ikke kan huske noget, fra før de kom ind i Lysningen, der ligger i midten af en kæmpe labyrint. Hver eneste måned ankommer der en ny til Lysningen, og ingen ved, hvorfra eller hvorfor. Det eneste de ved er, at labyrinten er den eneste vej ud, og at de vil gøre alt for at finde løsningen på labyrinten, så de kan komme hjem. Nogle særligt udvalgte drenge, kaldet løbere, løber hver dag ud i labyrinten, for at finde en vej ud. Men da der en dag ankommer en pige til Lysningen, forandres alt, hun har nemlig en besked med, fra dem som placerede dem i labyrinten. 

Da jeg startede på "The Maze Runner", havde jeg egentlig ikke de helt store forventninger. Jeg havde læst om den på saxo, og syntes den lød spændende. Derudover blev den anbefalet til fans af "The Hunger Games", hvilket gjorde mig nysgerrig, da jeg elsker de bøger. "The Maze Runner" skuffede mig heldigvis ikke, og jeg nød at læse den, og havde svært ved at ligge den fra mig. 
På forsiden af "The Maze Runner" står der også '...a must for fans of The Hunger Games', hvilket på sin vis passer meget godt, for hvis du er til den lidt dystopiske fantasy genre, med unge mennesker der kæmper for deres eget liv, samt gør oprør mod systemet, som i "The Hunger Games", så er "The Maze Runner" lige noget for dig. Personligt synes jeg dog ikke, at man kan sammenligne de to serier med hinanden. Desuden er hovedpersonen i "The Maze Runner" en dreng, hvilket jeg synes er et dejligt frisk pust, fra alle de kvindelige hovedroller. Det giver et helt andet perspektiv til historien, end en kvindelig hovedperson ville kunne give "The Maze Runner".  

Hovedpersonen i "The Maze Runner" hedder Thomas, han er en dreng på omkring 16 år. Man ved ikke så meget om ham, da han ikke kan huske noget, fra før han kom til Lysningen. Faktisk får man ikke så meget af vide om de forskellige personer i bogen, hverken Thomas eller de andre, men man kan stadig føle deres smerte, frygt og frustration, over at blive holdt fanget, og ikke vide om man nogensinde vil komme ud.
Jeg kom dog hurtigt til at holde af både Thomas, Chuck, Newt, Alby og Minho, da de alle, med en hvis form for humor, prøver at bevare håbet.

"The Maze Runner" er måske ikke den mest perfekte bog, skrivestilen er ikke den bedste, og jeg er ikke så begejstret for brugen af slang, men den var spændende, mystisk, hæsblæsende og egentlig rigtig god, og jeg kunne næsten ikke ligge den fra mig, da jeg først var startet.

"My memory's fading already, Tom. I won't remember much when I wake up. We can pass the Trials. It has to end. They sent me as a trigger."

Under min læsning følte jeg mig frustreret sammen med Thomas, da man ikke får sine spørgsmål besvaret, ikke engang til slut. Jeg følte mig forvirret over, hvem man kunne stole på, om dem som påstår de er gode, virkelig er gode osv. Jeg var underholdt hele vejen igennem, og var nødt til at læse videre, da jeg var nysgerrig efter, hvorfor drengene var blevet placeret i labyrinten, og om de mon ville finde ud.




mandag den 1. juni 2015

"Mig før Dig" af Jojo Moyes

"Mig før Dig" (org. titel "Me before You") af Jojo Moyes, af forlaget Cicero, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 5/5 stjerner.

"Mig før Dig" handler om Louisa Clark, og den handicappede mand Will Traynor, hvis liv krydses ved et tilfælde. Bogen starter i år 2007, hvor vi møder Will, en frisk ung mand der har styr på sit liv, han har et godt arbejde og en lækker kæreste, og nyder ekstreme aktiviteter. Men en regnfuld dag, bliver han kørt ned af en motorcykel, og han bliver lam, han kan kun lige løfte sin ene arm få centimeter. To år senere møder vi Louisa, også kaldet Lou, som sidder lidt fast i sit liv, hun er 27 år, bor hjemme hos sine forældre, som hun hjælper med at forsørge økonomisk, hun har en kæreste, som hun ikke helt ved, hvad hun føler for mere, og hun har et job på en café som hun holder meget af. Men da hun pludselig mister sit job, finder hun ud af, et det ikke er så nemt at få et nyt, og slet ikke uden en uddannelse. Hun har ikke råd til at være kræsen, så da hun ser et opslag om at blive medhjælper hos en handicappet mand, bliver hun nødt til at søge. Hun får jobbet, men indser hurtigt at hun ikke kun er der for at underholde Will, men at der er meget mere på spil. 

Da jeg sad med "Mig før Dig" i hånden, inden jeg begyndte at læse, troede jeg, at det ville være en klassisk kærlighedshistorie jeg trådte ind i, men det var det ikke. "Mig før Dig" er mere en historie om skæbner, og hvordan ens liv kan forandre sig på et split sekund. Den handler om at finde ud af, hvad der er det rigtige for én selv, og tage kontrol over sit eget liv, selv i det mest mørke perioder af ens liv. Jeg siger jer, jeg kunne ikke stoppe tårene fra, at trille ned af mine kinder, og det er ellers ikke særlig tit, at jeg græder på den måde til en bog. Men "Mig før Dig" ramte mig dybt i hjertet. 

Lou og Will, er to karakterer man kommer til at holde rigtig meget af, selvom de begge er lidt egocentrerede. Lou på grund af hendes gode humør, hendes spraglede tøj, som hun nogle gange selv designer, og hendes gåpåmod. Will er herlig, når han driller Lou, med et eller andet hun har sagt eller hendes kæreste, han er dybt sarkastisk og til tider lidt grov. 
I starten af bogen kan de ikke rigtig lide hinanden, Will fordi han kender grunden til, at hans mor har ansat hende, og Lou fordi hun synes han er grov. De finder dog hurtigt ud af det sammen, og tingene udvikler sig, og de kommer til at forandre hinandens liv for altid. 

Will prøver at få Lou til at leve livet, og få så meget ud af det som muligt, mens hun stadig har chancen, mens Lou prøver at overbevise Will om, at han sagtens kan have et godt liv, selvom han sidder i kørestol.

"Du sagde, at jeg selv kunne afgøre, hvem jeg var. Men så behøver du jo heller ikke at lade den ... den kørestol dér afgøre, hvem du er."

"Mig før Dig" satte mange tanker i gang hos mig, både i forhold til det at acceptere sin skæbne, men også i forhold til at nyde livet så længe man har det, livet er en gave, og nogle gange bliver man nødt til, at træde ud af sin egen comfort zone, og tage nogle chancer, sådan at man ikke kan fortryde alt det man ikke gjorde.  

"Jeg vil aldrig nogensinde fortryde de ting, jeg har foretaget mig. For når man er tvunget til at sidde i sådan én her, så har man for det meste ikke andet end minderne at drage hen til..Så hvis du spørger mig, om jeg hellere vil tænke tilbage på udsigten op til slottet nede fra kiosken, eller den yndige række butikker nede ved rundkørslen, så nej. Mit liv var lige præcis sådan, som det skulle være, tak."

Bogen er bygget op, sådan at du ser det hele fra Louisas perspektiv, men en gang imellem kom der et kapitel, fra Wills forældres perspektiv, Louisa søster og Nathan, Wills sygeplejerske. Jeg kan godt lide, at se fortællinger fra flere vinkler, men jeg savnede et kapitel fra Wills persektiv, da jeg nogle gange var ret nysgerrig efter, at finde ud af, hvad der foregik i hans tanker. 

Jeg græd så tårene trillede, da jeg nåede slutningen af "Mig før Dig". Jeg tror ikke en bog har ramt mig så dybt, siden jeg læste "The Fault in Our Stars", men det gjorde denne. Den er sjov så man griner, den er trist så man græder, men mest af alt er den sød og hjertevarmene. Jeg elskede den!