torsdag den 26. juli 2018

"Gøglerkongens sværd" (Dragernes Konge #2) af Carina Evytt

*Bogen er sponsoreret af forlaget Tellerup*
"Gøglerkongens sværd" af Carina Evytt, af forlaget Tellerup, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Gøglerkongens sværd" handler om Kiri, og hendes ven Josvai, der tager ud på en farefuld færd, efter den mystiske gøgler Waris beder om deres hjælp. I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret... Kiri lever et frit, men farligt liv. Sammen med barndomsvennen, Josvai, leder hun en røverbande, og er kendt og eftersøgt som landets bedste klatretyv. Kiris rygte når vidt omkring, og en dag bliver hun kontaktet af den mystiske gøgler, Waris, som ønsker at hverve hende til en usædvanlig opgave. Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning på en klippeø der bevogtes af de berygtede, mørke troldmænd, Drakkar. Og som om det ikke er nok, ligger øen midt i et område der regeres af den forførende og utilregnelige elletrold, Svart. En konge som Waris både hader og frygter.

Jeg var ret spændt på at læse "Gøglerkongens sværd", ikke kun fordi det er fortsættelsen til "Heksejægerens bytte" som jeg var rigtig glad for, men også fordi den er skrevet af en anden forfatter. Det betød dog ikke det store, da det er andre personer det handler om, og lige som med den forrige var jeg fanget fra start til slut. "Gøglerkongens sværd" er en virkelig god og spændende bog, der faktisk var en smule bedre end den første. 

Jeg er vild med Waris. Han er skør, charmerende og sød. Han har et skønt glimt i øjet, men han kan også sagtens være alvorlig. Han gør, hvad der bliver forventet af ham, men det er ikke altid lige nemt for ham. Han er meget mystisk, og gemmer sig bag sine tatoveringer og sit gøgleri, sådan at folk ikke opdager hans hemmelighed. 
Kiri kunne jeg også godt lide. Hun er en meget viljestærk kvinde, og der er ingen mand som skal tro de kan bestemme over hende eller tro at hun er deres, hun er nemlig en fri kvinde. Hun er dog også bange for at folk skal komme for tæt på, da hun før er blevet svigtet, så hun er god til at skubbe folk væk, også i de situationer, hvor hun nok har allermest brug for dem. Kærlighed skræmmer hende, men hun åbner en smule op for den, da der dukker en spændende og sød nok fyr op. Hun er modig, men nogle gange lader hun lidt følelserne løbe lidt af med sig. 
Svart er også en skøn karakter. Han er utrolig flirtende og drillende, og han ved præcis, hvilke knapper han skal trykke på hos Waris. På trods af dette er han også meget manipulerende, og med sin violin kan han, på bedste elletrolds vis, fortrylle alle. Jeg synes dog ikke, at han er lige så skræmmende, som det bliver lagt op til at han er, men han er bestemt ikke en man skal komme på tværs af eller møde når han er ramt af mørket, for jo, så bliver han farlig og kan slå ihjel. 

"Men han havde et vigtigere mål i sit liv. Det var sådan noget helte altid havde. En sag at kæmpe for. Men hans sag er håbløs."

"Gøglerkongens sværd" foregår lige som "Heksejægerens bytte" i Perina, men en anden del af landet. Denne bog foregår primært i Iso Järvi, som er et område befolket af de underjordiske. Jeg synes det var interessant at udforske mere af landet, og især et magisk og hemmeligt sted som Iso Järvi. Ligesom i den forrige bog, savnede jeg at kunne bruge kortet i bogen noget mere. Jeg savner detaljer, for selvom det er et rigtig fint kort, er der bare ikke så mange byer og områder på, som jeg godt kunne have tænkt mig. Man får dog i bogen af vide, hvorfor kortet ser ud som det gør, og så giver det mening. 

I denne bog hører vi mere om Perinas historie. Vi høre om kong Timodan, og hvorfor kong Tarodan kom til magten, og vi hører lidt mere om de mørke troldmænd, Drakkar. Det var rigtig spændende, at høre noget mere om de to konger, og de steder hvor Perinas historie blev fortalt, var faktisk noget af det der fangede mig mest. Desuden var det noget af det jeg savnede i den første bog, så det var fedt at det kom med nu. Derudover kunne jeg godt lide, at der blev bygget videre på nogle af tingene fra den første bog, sådan at man kunne se sammenhængen mellem de to historier, selvom de ikke handler om de samme personer. 

"Du er et godt menneske. Men hvis jeg skal se op til dig som min konge, må du kraftedeme lære at rejse dig når verden slår dig ned."

Bogen er delt sådan op, at man skiftevis hører historien fra Kiri og Waris' perspektiv, men ikke fortalt i jeg-form. De har ikke nødvendigvis deres eget kapitel, men man er aldrig i tvivl om, hvem der fortæller historien. Jeg er meget begejstret for denne form for opbygning, da jeg synes det giver lidt ekstra til historien og karakterende. Man kommer ind i deres hoveder, og lærer dem bedre at kende, fordi man som læser oplever og føler de ting de oplever, føler og tænker, og man går derfor ikke glip af noget. 

"Gøglerkongens sværd" er en virkelig god, spændende og sjov bog. Den har det hele lige fra drama, action, humor og kærlighed, og jeg slugte det råt. Den er rigtig svær at ligge fra sig, og siderne vender nærmest sig selv. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den næste bog, og ikke kun pga. slutningen. Den næste bog i serien har de to forfattere nemlig skrevet i fællesskab, og jeg er ret spændt på, hvordan det bliver. Men jeg er næsten sikker på, at det bliver godt!

Har du læst "Dragernes Konge"? 




lørdag den 7. juli 2018

"Rejsen til Falkien" (Izola #1) af Christina Bonde


*Bogen er sponsoreret af forlaget Tellerup*
"Rejsen til Falkien" af Christina Bonde, af forlaget Tellerup, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Rejsen til Falkien" handler 19 årige Izola, som er vokset op med sin mors fortælling af et ganske specielt eventyr. Da moren pludselig dør, får Izola overdraget en mystisk kasse. Men kassen er langt fra det eneste som moren har holdt skjult. Inden længe befinder Izola sig i en ekstrem og farlig verden hvor hun må kæmpe for at overleve og samtidig opklare morens rolle der viser sig at være skæbnesvanger for Izolas fremtid. Er eventyret sandt? Og hvad er betydningen af den magtfulde evne som ligger i Izolas sind?

Jeg var rigtig spændt på denne bog, da den lød rigtig interessant samtidig med at forsiden bare er super flot og dragende. Den var dog ikke, hvad jeg havde regnet med, nej, den var bedre, og jeg var fanget fra start til slut! "Rejsen til Falkien" er helt igennem skøn!

Jeg holdt meget af Izola. Hun er en meget viljestærk og nysgerrig kvinde, som ikke er sådan lige at slå ud af den, selv ikke da hendes mor dør, og hun finder ud af, at hendes mor har holdt en del af hendes liv hemmeligt. Selv når hun er bange, tør hun sige sin mening, og hun bliver mere og mere handlekraftig igennem bogen.
Jorian kunne jeg også godt lide. Han er utrolig charmerende og flabet på den gode måde. Derudover er han villig til at hjælpe Izola selvom han ikke kender hende og selvom han ved, at det kan få alvorlige konsekvenser.
Taito og hans ulv Tjalfe holdt jeg også meget af. Taito er en rar ældre mand, der tager Izola til sig, og Tjalfe tager det på sig at beskytte hende.
Mai, Izolas mor, var også en virkelig interessant karakter, som jeg håber man hører mere om i den næste bog.

"Ingen kan leve i frihed uden at være under ansvar. Vi har alle en pligt over for hinanden og vores samfund."

Falkien er et smukt land befolket af Upirer, som er en slags vampyrer uden rigtig at være det. De snakker det internationale sprog Esperanto, hvilket jeg synes var en rigtig god idé, da Tilkommerne kommer fra forskellige dele af Jorden. Heldigvis er der placeret oversættelser i fodnoten, sådan at vi alle kan være med. Falkien skifter navn efter Kongens navn, hvilket er et ret anderledes, men sjovt, princip. Desuden er det hele bare rigtig godt beskrevet, og alt var gennemtænkt, sådan at man virkelig kunne se stederne for sig. Derudover er der det smukkeste kort med i bogen, som jeg også fik brugt flittigt. Det er nok det pæneste kort jeg har set længe!

Bogen er skrevet i 3. person, med en personbunden fortæller, der følger Izolas oplevelser og tanker, hvilket fungerede rigtig godt. Kapitlerne havde en god længde, som ofte endte super spændende, hvilket fik skabt et godt flow i historien, som gjorde det næsten umuligt at ligge bogen fra sig.

"Rejsen til Falkien" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som jeg endte med at sluge råt. Det er en bog fyldt med mystik, sorg, kærlighed og kampen for frihed. Nogle gange kunne jeg godt se, hvor historien ville hen, men jeg blev stadig overrasket over nogle af tvistene. Jeg vendte side efter side, og lige pludselig var sidste side vendt, og bogen var slut, uden jeg rigtig havde lagt mærke til det.  Jeg glæder mig til forhåbentlig at høre mere om Mai, Kong Falke og hans styre og Upirerne i den næste bog, men derudover glæder jeg mig bare helt vildt til at læse den næste i serien, for hold nu op en slutning!