onsdag den 28. juli 2021

"Kaldet fra Galathea" (Awen #1) af Nathali og Bettina Liane

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane, af forlaget Turbine, udgivet i 2019.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændre deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrende trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell. Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Jeg havde hørt mange positive ting om denne debutroman af Nathali og Bettina Liane, og jeg blev derfor nysgerrig på, hvad det hele handlede om. Nu har jeg endelig fået læst den. "Kaldet fra Galathea" er en rigtig god og spændende bog, som man virkelig bliver suget ind i.

Aia og Peter er tvillinger, de plejer at holde sig for sig selv, da deres familie ser dem, deres mor og lillesøster som de sorte får i familien. De holder derfor sammen, og støtter hinanden, hvor de kan. 
Jeg holdt meget af Aia, som er en sød og ret stædig pige, som kaster sig ud i tingene. Hun ender ret ofte i vanskeligheder pga. sin families baggrund og de kræfter hun begynder at udvikle. Man kan virkelig mærke den kamp hun kæmper og hendes frustration over sin familie og Peter.
Peter er også ret stædig, og til tider ret irriterende. Han begynder at trække sig lidt fra Aia da de ankommer til Galathea og mørkekræfterne kommer i spil. 
Suki holdt jeg også meget af. Hun er super sød, og meget hjælpsom. Selv da Aia og Peters baggrund kommer frem, ændrer det ikke hendes syn på dem, og hun vil gerne stadig være deres ven og hjælpe dem.

"Kaldet fra Galathea" har en virkelig fed world building, som er meget gennemført. Til tider mindede den mig dog lidt for meget om Harry Potter. Til gengæld synes jeg det var virkelig fedt, at meget af historien foregår på det kæmpe skib Galathea. Galathea er ikke som noget jeg har set eller læst om før. Det er en hel verden i sig selv, eller i hvert fald en stor by og skole, hvilket var en rigtig spændende og interessant måde at gøre det på. For udover at være en magisk skole, hvor man ud fra sin æt enten er alkymist, druide, shaman, sigøjner eller wickser, så rummer skibet også en markedsplads med butikker, hvor der også kommer personer, der er færdiguddannede fra skolen. Galathea rummer portaler til andre dimensioner, som bliver brugt både i undervisningen og til prøvelser, som f.eks. aspiranternes vision quest, hvor de rejser ud for at finde den ætereíre de besidder. 

Bogen er opbygget sådan at man hører størstedelen af historien fra Aias perspektiv, der er dog enkelte kapitler, hvor man hører det fra de onde Morkinskinnas perspektiv, hvilket var ret interessant. Jeg kan rigtig godt lide, når man hører lidt fra forskellige perspektiver, så jeg håber at høre lidt mere fra Peter i den næste. "Kaldet fra Galathea" er skrevet af to forfattere, men jeg synes ikke det er noget man kan mærke. Deres sprog flyder godt sammen og bliver et. Bogen består af en del selvopfundne ord, som kan være lidt svære, og til tider er den også ret mørk, og jeg vil derfor anbefale den til læsere fra ca. 13-14 år.
Bogen indeholder et persongalleri, som er meget brugbart, da man bliver præsenteret for rigtig mange personer igennem bogen. Derudover er der en ordliste, som også er rigtig rar at have med de mange selvopfundne ord. 

"Kaldet fra Galathea" er en historie om kampen mod det gode og det onde. Det gode og det onde som man tydeligt kan se, men også det gode og det onde som vi alle rummer inde i os selv. Det er en historie om familiebånd og familie hemmeligheder. Aia og Peter skal ikke kun kæmpe mod den ondskab de støder på, men også den de rummer selv, og lære at beherske de mørkekræfter der pludselig dukker op og skaber frygt hos folk omkring dem. Hemmeligheder og profetier kommer for en dag, og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på, eller om man kan stole på sig selv. 

"Kaldet fra Galathea" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som man flyver igennem. Jeg glæder mig til at lære meget mere om universet og de forskellige ætereíre, og høre mere om de mystiske og onde morkinskinna. Heldigvis har jeg bog 2 liggende, og jeg ser frem til at læse videre. 


søndag den 4. juli 2021

"Den store duftturnering" (Duftapoteket #4) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Den store duftturnering" (Org. titel "Die Duftapotheke. Das Turnier der tausend Talente") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang. 
★★★★★

Fra bagsiden:
Luzie Alvenstein mærker det helt ud i fingerspidserne: Invitationen, hun står med i hånden, er en fælde. Hendes ærkefjende Elodie de Richemont, har arrangeret en storslået turnering for dufttalenter, men Elodie vil helt sikkert udnytte begivenheden til at finde nye sentifleurtalenter til sine duftapoteker. Fælde eller ej - Luzie har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at deltage i turneringen. Det er nemlig hendes eneste chance for at forpurre Elodies planer. Sammen med de tre drenge - Mats, Leon og Edgar - rejser Luzie til England. Men det, der begynder som en uskyldig leg, bliver hurtigt til livsfarlig alvor. Og kun Luzie kender de magiske dufte godt nok til at stoppe Elodie. 

Jeg gik i gang med "Den store duftturnering" næsten lige med det samme, jeg havde lukket den forrige. De her bøger læser nærmest sig selv, for når du først er kommet i gang er de virkelig svære at lægge fra sig. "Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende og actionspækket bog, som jeg bare fløj igennem.

Endnu en gang bliver Luzie sat på en ret stor prøvelse. Hun når knap at slappe af, før nye farer melder sig. Luzie er dog en ret modig pige, for selvom hun er lidt nervøs og bange, så kaster hun sig ud i tingene, da hun ved at det er det rigtige at gøre. Hun gør alt for at beskytte og hjælpe sine venner og familie. Hun ved hendes sentifleurtalent kan hjælpe hende godt på vej, og hun er ved at lære at bruge sit talent, så hun kan udnytte det bedst muligt. Til tider er hun en smule naiv, og kommer til at stole på de forkerte.
Mats kæmper lidt med jalousi i denne bog, men på trods af det viger han ikke fra Luzies side. Han kaster sig ud i nogle udfordringer, han egentlig godt ved, at han ikke vil kunne klare, men fordi det vil hjælpe Luzie så gør han det alligevel. Han er virkelig sød, og jeg holder meget af ham.
Så er der Leon der bare kaster sig ud i tingene, med et smil og et glimt i øjet, selvom han først lige har lært duftapoteket og dets magi at kende. Men hvis det kan hjælpe Luzie og hans lillebror Mats, så er han klar, også selvom det kan blive farligt. 
Edgar er en lidt mystisk og genert ung fyr, som Baronesse von Schönblom har holdt i fangeskab i mange år, men som Luzie, Mats og Benno befriede i bog 2. Han hjælper Luzie, og vil bare gerne have De Evige ned med nakken, efter alle de år ham og hans mor blev holdt fanget. 

Sproget i "Den store duftturnering" er holdt let forståeligt, med korte kapitler, der alle sammen slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow og siderne vender næsten sig selv. Spændingen gør at man bare bliver nødt til at læse videre, for at se hvad der sker. "Den store duftturnering" vil være rigtig god til selvlæsning fra omkring 10 år, men kan også sagtens bruges til højtlæsning fra omkring 7-8 år. 
Claudia Carls har endnu en gang illustreret bogen med sine flotte og detaljerede illustrationer. Der er ikke mange illustrationer i bogen, men de er virkelig fine og giver lige lidt ekstra til oplevelsen. Jeg kan særligt godt lide de fine illustrationer der er ved hvert kapitelstart. Det er sådan en fin og hyggelig detalje.

I denne bog hører vi lidt mere om stamtræet, som man kort blev præsenteret for i forrige bog. Stamtræet af Højvelbårne der måske har arvet sentifleurtalentet er utrolig stort, ja meget større end man først lige troede. De hører ikke alle sammen til De Evige, men de bevæger sig i de sammen kredse. Mange af dem kender til hinanden og deres mulige arv, mens der igen er mange hvor det hele er nyt, de ved dog det har prestige. Alle kæmper derfor med næb og klør for at vinde Elodie og Baronessens duftturnering. Jeg ville gerne have hørt meget mere om stamtræet, og hvordan det hele hænger sammen med familierne, og særligt Luzies familie, da jeg troede det hele opstod med Daan de Bruijn. Jeg håber man får lidt mere af vide, i den næste bog. 

"Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende, actionspækket og hyggelig bog, som jeg endte med at sluge råt. Der sker hele tiden noget, og i denne bog bliver tiden ikke trukket ud. Der er spænding og mystik fra start og det var rigtig fedt. Bøgerne er magiske og jeg kan godt lide at se universet udfolde sig mere og mere, og man bliver mere og mere nysgerrig på den arv og det talent Luzie har. Derudover kommer flere hemmeligheder for en dag, og jeg kan næsten ikke vente med at læse næste bog. Jeg tror faktisk, at jeg vil gå i gang med det samme. 

Jeg kan virkelig anbefale dig at gå i gang med denne serie. Den er skøn!