torsdag den 18. februar 2021

"Papegøjehelikopteren" (Opdagerklubben #3) af Bobbie Peers

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Papegøjehelikopteren" (org. titel "Oppdagerklubben og papegøyehelikopteret") af Bobbie Peers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Lene Ewald Hesel. 
★★★★★

"Papegøjehelikopteren" handler om Ella og Felix der tager ud på mission for at finde den forsvundne Papegøjehelikopter. Om bord på Papegøjehelikopteren er kaptajn Papa Gøje, en skrigende papegøje i uniform, hvis opgave det er at flyve hvalnødder til havet, så de kan klække og blive til hvaler. Ella og Felix tager kampen op mod junglens spøjse skabninger. Det er vist ret godt, at de har et par geniale opfindelser med sig. 

Herhjemme elsker vi Opdagerklubben, de er nogle af Njords yndlings bøger. Vi blev derfor alle virkelig glade, da vi så at 3'eren endelig var kommet. "Papegøjehelikopteren" er helt vildt god, og den blev hurtigt en ny favorit. Den er sjov, spændende, og hyggelig, og bringer smilende frem hos børn og voksne. 

Jeg holder virkelig meget af Ella og Felix. De er begge søde, hjælpsomme, opfindsomme, nysgerrige og modige. De kaster sig bare ud i tingene, også selvom nogle af de udfordringer de støder på skræmmer dem. 
I denne bog møder vi Papa Gøje, som er en skrigende papegøje, hvilket betyder han råber, og han råber højt. Jeg holdt meget af ham, da han er ret sjov. Derudover var det sjovt at læse de ting han sagde højt, for det skulle jo råbes. 

Historien foregår i en verden der er inde i Ellas ombyggede globus, og når Felix trykker på kaldeknappen skrumper hun og bliver suget ind i globussen, hvilket jeg synes er fedt. I "Papegøjehelikopteren" havner de i en jungle, hvor der findes mange farlige skabninger, f.eks. abekatte, som er halvt aber, halvt katte, og hvis latter er så smittende at man kan dø af det. De bestykker hvalnøddetræet, og passer på de sjældne hvalnødder, som Papegøjehelikopteren skal føre ud til havet, hvor de klækker og bliver til hvaler. Derudover findes der kødædende planter, og farlige edderknopper, som er en slags kæmpe edderkopper der ligner blomsterknopper. Jeg synes den ser mega nuttet ud, men den er ret stor og er ret farlig, så bestemt ikke noget at spøge med. 

"Latteren blev højere og højere. Det lød, som om der var en hel hær af mærkelige væsener, der bare skraldgrinede. Ella skraldgrinede også - det var umuligt at lade være. Hun grinede så meget, at hun fik ondt i maven. Hun begyndte at blive bange, men hun kunne simpelthen ikke holde op med at grine. Hun var nødt til at komme væk, før hun grinede sig ihjel."

"Papegøjehelikopteren" er illustreret af Sandra Steffensen, hvis illustrationer supplerer historien på fineste vis. Jeg er vild med hendes humoristiske illustrationer. De er så flotte, detaljerede og sjove, og formår virkelig at bringe liv til karakterende.

Sproget i bogen er relativt nemt, og kapitlerne er korte. Den er spændende, og man keder sig ikke på noget tidspunkt, da der hele tiden sker noget. "Papegøjehelikopteren" egner sig perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 4-5 år og op, da den er rigtig underholdende, også for de lidt ældre børn og voksne. Den kan også bruges til selvlæsning fra omkring 9-10 år og op, der er dog enkelte svære ord hist og her. 

"Papegøjehelikopteren" er en virkelig god, sjov og spændende bog, som mine drenge og jeg hyggede os meget med. Den og de andre bøger i serien om Opdagerklubben er nogle af de bedste børnebøger jeg har læst længe, og de er et kæmpe hit herhjemme. Vi elsker dem og har læst dem utallige gange. Jeg glæder mig så meget til flere skøre og vilde eventyr med Ella og Felix. Men imens vi venter på den næste bog, så vil jeg genlæse denne og de andre med mine drenge endnu en gang. 

Så hvis I trænger til eventyr, så grib fat i Opdagerklubben. I vil ikke fortryde det! 




torsdag den 11. februar 2021

"Bare numser på stranden" af Annika Leone

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Bare numser på stranden" (org. titel "Bara rumpor på stranden") af Annika Leone, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog svensk), oversat af Camilla Schierbeck.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Mira er på ferie i Italien. Hun skal bade i havet for første gang, og hun glæder sig til at prøve sine nye dykkerbriller. Men findes der hajer i Italien? På stranden er der rigtig meget at kigge på - en masse nøgne kroppe, der ligner hinanden, og så alligevel ikke... 

"Bare numser" har længe været en af de store favoritter herhjemme, hos både børn og voksne. Begejstringen var derfor stor, da jeg så denne ville komme. "Bare numser på stranden" levede dog ikke helt op til mine forventninger, men det meget, meget tæt på, jeg savnede bare lidt flere beskrivelser af kroppene. Men "Bare numser på stranden" er en sød, hyggelig og underholdende billedbog, om Mira der skal bade i havet for første gang, og lidt ved et uheld havner på en nudiststrand.

Mira er en sød og nysgerrig pige, som er begejstret for det meste. I denne bog er hun dog meget nervøs for at skulle bade i havet, for er der mon hajer? Men stranden giver nogle andre overraskelser, men nok mest for Miras forældre. Mira finder sig snart en ny ven, som hun hygger sig rigtig godt med.

"Bare numser på stranden" er på 32 sider. Sproget er holdt let og der er ikke særlig meget tekst. Den fungerer rigtig godt til højtlæsning fra omkring 3-4 år og op. Den er illustreret af Bettina Johansson, hvis illustrationer fint supplerer historien. De søde illustrationer er fyldt med humor og barnlig naivitet, som klæder historien og Mira rigtig godt. Til tider fortæller de nærmest deres egen lille historie, da de viser forskellige situationer som ikke er beskrevet i teksten. Illustrationerne viser på humoristisk vis mange forskellige kropstyper, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Alt bliver vist, alt lige fra deller, rynker, store, små, firkantede og runde numser, små, store, lange, runde, hængende og strittende bryster. Der er store, små, tynde, brede og skæve tissemænd, og kropsbehåring af forskellige karakter. Det hele bliver vist, men uden at det bliver for meget, fordi det bliver gjort med et glimt i øjet.

Jeg synes det er fedt med denne type bøger, der forsøger at give et realistisk billede af, hvordan menneskekroppen ser ud, og ikke på en glansbillede agtig måde. Kroppen bliver vist som den er. Billedbogen er skrevet af den svenske kropspositivist Annika Leone, som gerne vil give børn et sundt blik på deres kroppe og samtidig stille spørgsmålstegn ved folks krops- og nøgenhedsangst, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. Jeg synes også at det lykkes ret godt, og uden særlig meget tekst får hun fint fortalt i samarbejde med illustratoren Bettina Johansson, hvordan vi alle ser forskellige ud og at alle kropstyperne er rigtige, og det bliver gjort på en fin og sød måde. Dog synes jeg godt kroppene kunne være blevet beskrevet mere i teksten, lige som i den første billedbog. I denne billedbog er kroppene ikke fokusset for selve historien, men det er de i den grad i illustrationerne. Alle de nøgne kroppe der optræder i baggrunden ligger virkelig op til samtale med ens børn, omkring hvordan kroppe kan se forskellige ud, og det var fedt. Det kunne bare have været virkelig sjovt, at høre Miras tanker og umiddelbare reaktioner om alt det hun ser.

"Bare numser på stranden" er en sød og underholdende billedbog, der tør provokere lidt med især dens illustrationer. Jeg kunne rigtig godt lide den, selvom jeg savnede nogle beskrivelser af de forskellige kroppe. Jeg sad dog med et smil på læben hele vejen igennem, og Njord på 3 år var også rigtig glad for den. Både "Bare numser" og "Bare numser på stranden" ligger op til nogle gode snakke om kroppen, og så er det bare sådan nogle bøger alle burde læse, også selvom man ikke har børn, fordi de er virkelig underholdende og anderledes, og vil med garanti få folk til at smile.