"En monstervild ide" og "En blodig weekend" (To på ti #1 og #2) af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid

*Anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"En monstervild ide" og "En blodig weekend" af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiden af "En monstervild ide":

Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) skal være alene hjemme, mens deres forældre er på ferie. Endelig kan de gøre præcis, hvad de har lyst til. Eller det tror de i hvert fald, men så rammer virkeligheden dem: De får en lang liste med pligter, deres mærkelige bedstefar kommer for at passe dem og værst af alt: Der er slukket for internettet! Hans og Grete er nødt til at lægge en plan, som kan redde ugen. En plan, som involverer naboens wi-fi, alle deres lommepenge og en robot. Men intet går som planlagt. Slet intet. 

Fra bagsiden af "En blodig weekend":

Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) skal lave en meget vigtig præsentation i skolen. Hvis de klarer det godt, får de en belønning af deres forældre - forhåbentlig en hund! Men de er bagud med opgaven, og midt i det hele ringer bedstefar. Han har et stort problem. Han har nemlig fået en vampyr på halsen, og hun har brug for Hans og Gretes hjælp. Tvillingerne må endnu en gang udtænke en vanvittig plan. Denne gang skal de bruge mors falafler, en super soaker og noget særligt vand nede fra kirken. Men intet går som planlagt. Slet intet. 

De her bøger lød simpelthen så underholdende, at jeg bare måtte læse dem. Thomas Brunstrøm kendte jeg fra hans bøger om Sallys Far, men Sophie Souid har jeg ikke læst noget af før nu. Jeg havde dog en klar forventning om at få nogle sjove bøger, og det må man sige jeg fik. "En monstervild ide" og "En blodig weekend" er rigtig gode, sjove, spændende og (u)hyggelige.

Bøgerne handler om tvillingerne Hans og Grete, dog ikke dem fra eventyret.

Hans er en sød, lidt nørdet dreng, som elsker at bygge og opfinde ting, det går dog næsten altid galt for ham. Men han har masser af gåpåmod.

Grete er meget stærk, og laver mave- og armbøjninger når hun skal tænke sig om. Hun er god til at planlægge. Derudover er hun født 6 minutter før Hans, og føler hun derfor har mere livserfaring.

Deres bedstefar er simpelthen genial. Jeg holdt så meget af ham. Han hverken hører eller husker særlig godt, men han er fuld af røverhistorier, som Hans og Grete ikke altid ved om er rigtigt. Han har f.eks. både tæmmet vilde løver i et cirkus i Sibirien, været guldgraver i Transsylvanien og bekæmpet zombienazister i sine yngre dage. Nogle gange mindede det mig lidt om min farfar, der prøvede at bilde os ind, at han havde været oppe og slås med en isbjørn, da de boede på Grønland, og at det var derfor han havde et ar på benet. 

Historierne om Hans og Grete tager inspiration fra forskellige eventyr/ klassikere, som Frankenstein og Dracula, hvilket jeg synes er en ret sjov idé. Det er historier om familieforhold, søskendeforhold, mod og eventyr. I "En monstervild ide" skal tvillingerne være alene hjemme, da deres forældre skal på kæresteferie. De har slukket for internettet, og lavet en lang liste med opgaver, som Hans og Grete skal ordne mens de er væk. Derudover kommer deres bedstefar for at passe dem. Hans og Grete beslutter at bygge en robot, de kan få til at udføre deres opgaver. Tingene går dog ikke helt efter planen, og de får skabt et monster i stedet.

I "En blodig weekend" keder Hans og Grete sig, da de skal lave lektier. Men pludselig ringer deres bedstefar. Han har brug for deres hjælp, han bliver nemlig jagtet af en vampyr, der er ude efter hans specielle blodtype x, som gør at vampyrer kan blive solbrændte. Men tingene er ikke helt, som de ser ud, og Hans og Grete tager nogle ret specielle metoder i brug, når de skal jage vampyren, som f.eks. deres mors falafler. 

"En monstervild ide" og "En blodig weekend" passer perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 5-6 år og op. Der sker hele tiden noget, og de bliver aldrig kedelig. De er spændende og underholdende hele vejen igennem. Bøgerne kan også bruges til selvlæsning, fra omkring 10 år og op, for selvom de ikke er så lange, så er der nogle lange ord her og der, som kan gøre dem lidt svære at læse.

Bøgerne er illustreret af Kim Dalsgaard, der med sine detaljerede og humoristiske illustrationer, bringer liv til karakterende. Illustrationerne er rigtig flotte, og de supplerer historien rigtig godt. 

"En monstervild ide" og "En blodig weekend" er nogle rigtig gode, sjove og spændende bøger, som vi her hjemme virkelig har hygget os med. Min søn på 4,5 år sagde da vi havde læst bog 2: "Hvorfor har vi ikk' den næste?". Til det måtte jeg svare, at det simpelthen er fordi, den ikke er udkommet endnu. Han var i hvert fald klar på mere. Så vi glæder os til at se, hvad Hans, Grete og deres bedstefar kommer ud for i næste bog. 

Bind 3 udkommer d. 15. september. 

"Månens Kald" (Mercy #1) af Patricia Briggs

*Gave/ anmeldereksemplar fra Tellerup, modtaget ved Bogbloggertræffet 2015, men alle holdninger er mine egne.*

"Månens Kald" (org. titel "Moon Called") af Patricia Briggs, af forlaget Tellerup, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2006). Læst på dansk (org. sprog engelsk).

★★★★☆

"Månens Kald" handler om Mercy, der efter en række mystiske hændelser, drages ind i et hæsblæsende komplot. Mercedes Thompson, også kaldet Mercy, er vokset op blandt varulve, men selv er hun walker - en formskifter der kan forvandle sig til en prærieulv. Da hendes nabo, den irriterende tiltrækkende Alfa i den lokale varulveflok, overfaldes og hans datter bortføres, må Mercy trække på alle sine bekendtskaber for at hjælpe ham. Derfor er hun nødt til at opsøge den varulveflok som bortviste hende som 16-årig... 

Jeg har i et godt stykke tid manglet motivationen og lysten til at læse, og meget af det pga. manglende energi grundet min graviditet. Det eneste jeg faktisk havde lyst til at læse var paranormal romance, med varvulve og vampyrer, og heldigvis havde jeg "Månens Kald" stående, og jeg slugte den råt. Den er virkelig god og fængende, og jeg kunne næsten ikke ligge den fra mig!

Mercy, eller Mercedes Thompson som hun rigtig hedder, er en karakter jeg virkelig holdt af. Jeg elsker stærke kvindelige karaktere, da jeg hurtigt bliver lidt træt af de kvinder der skal reddes af en mand. Men Mercy, hun tager ikke et nej for et nej, hun er stædig, og ingen skal bestemme over hende, og sige hvad hun skal eller ikke skal. Nogle gange bringer det hende lidt i problemer, da hun ofte handler lidt for hurtigt, men man elsker hende for det. Hun er vokset op hos varulve, men selv er hun formskifter, der kan transformere sig om til en prærieulv, og da hun ikke er medlem af noget varulvekobbel tør hun godt modsætte sig det meget mandsdominerede hierarki hos varulvene, der helst så at hun ikke brød så mange af deres regler. Hun virkede meget troværdig, og jeg synes det var fedt at hun udover at være handlekraftig og lidt badass, også kunne være en lidt usikker pige.
Adam holdt jeg også utrolig meget af. Han er Alfa i den lokale varvulveflok, og Mercys nabo. Han er flot, selvsikker, og til tider ret arrogant og flabet, men han er utrolig svær ikke at holde af, for han er meget, meget charmerende, hvilket Mercy også til tider kæmper med at modstå.
Samuel er en fyr fra Mercys fortid, som vækker gamle minder og følelser hos hende, som er svære for dem begge. Han er rigtig sød, men også lidt irriterende, da han prøver at beskytte hende hele tiden, selvom han også godt ved at det er håbløst.

"Månens Kald" foregår i nutidens USA, hvor de overnaturlige væsener har sværere og sværere ved at skjule sig for menneskene, grundet den nye teknologi inden for især det retsmedicinske felt. Der opstår derfor diskussioner inden for de forskellige racer, omkring hvorvidt de skal stå frem for offentligheden selv, og dermed have kontrol over det eller om de skal blive ved med at holde sig skjult, og håbe de ikke bliver afsløret. Dette skaber en masse konflikter, hvilket er farligt i de miljøer, da hverken varulve, vampyrer eller hekse er stilfærdige skabninger. Jeg synes det var en rigtig interessant og aktuel konflikt, da det også skaber en del problemer og udstødelse af personerne indenfor de pågældende racer, da almindelige mennesker er bange for dem, da de ikke forstår dem. Desuden synes jeg det er spændende at høre om de forskellige racer og deres historie, og jeg glæder mig til forhåbentlig at lære mere om dem i den næste bog.

"Jeg mener der skal gøres noget snart. Ikke i denne uge eller i næste, men heller ikke først om et år. Mine forbindelser i FBI's laboratorier fortæller at vi nærmest er en offentlig hemmelighed i de kredse. Ligesom Skyggeherskerne gjorde i sin tid, er jeg nået frem til at når det er uundgåeligt at vores eksistens bliver kendt, er det yderst vigtigt at vi bestemmer hvordan det sker."

Bogen er skrevet i jeg-form og man følger Mercy hele vejen igennem. Man følger Mercys tanker, bekymringer og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Jeg kunne specielt godt lide at høre lidt om hendes fortid, da det gav en hel del til hende og hendes handlemønster. Kapitlerne havde en god længde, med et godt og spændende flow, som gjorde det svært at ligge bogen fra sig.

"Månens Kald" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som jeg slugte råt. Det er en bog fyldt med mystik, action, politiske intriger, magtkampe, kærlighed og udspekulerede komplotter. Siderne vender nærmest sig selv, og jeg kunne virkelig godt lide spændingen ved at gætte på, hvordan det hele mon hang sammen, for havde ærlig talt ikke regnet det ud. Derudover kunne jeg godt lide, at selvom der er lidt kærlighed i bogen, og to-tre søde fyre med, så bryder der aldrig et trekantsdrama ud, det kan nemlig godt blive lidt dræbene for historien, men det skete heldigvis ikke her, og det var rart. Denne bog var som sagt lige, hvad jeg havde brug for, og jeg vendte side efter side. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, så jeg kan finde ud af, hvad der videre skal ske med Mercy, Adam, Samuel og de forskellige overnaturlige racer.

"Livets Bog" (All Souls Trilogy #3) af Deborah Harkness

"Livets Bog" (org. titel "The Book of Life") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2016 (org. udgivet i 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Livets Bog" starter hvor "Nattens Skygge" sluttede. Efter at have rejst tilbage i tiden for at søge svar på manuskriptet Ashmole 782's hemmeligheder er Diana og Matthew tilbage i nutiden, hvor de må stå ansigt til ansigt med nye udfordringer og gamle fjender. Da den største trussel mod deres fælles fremtid bliver afsløret, haster det med at finde de manglende sider i Ashmole 782. Jagten fører dem fra bjergene i Auvergne til paladserne i Venedig, før sandheden endelig kommer frem.

Hvis der er en bog jeg har glædet mig rigtig meget til at læse, så er det "Livets Bog". Jeg havde ventet på den i to år, så da jeg så at den endelig ville blive udgivet på dansk, blev jeg bare så glad og klappede i mine små hænder. Og hold nu op, "Livets Bog" var helt klart ventetiden værd!

I modsætning til de to andre bøger, så er "Livets Bog" fyldt med action og spændning fra start til slut, og jeg synes faktisk at denne bog er den bedste i serien. Det tog dog lidt tid for mig at finde rundt i persongalleriet, da det er et stykke tid siden jeg læste de andre bøger, men det kom heldigvis hen af vejen.

"Afvis mig ikke, fordi jeg er mørk og skyggeagtig."

Jeg havde virkelig savnet personerne i disse bøger, og det var skønt endnu en gang at følge dem. Diana er en karakter jeg holder meget af, og i denne bog er hun blevet meget mere selvsikker, og har accepteret sine heksekræfter. Hun er handlekraftig og stædig, men hun hører for det meste alligevel efter, hvad folk siger hun skal gøre, især hvis hun kan se fornuften i det.

Matthew er stadig meget overbeskyttende overfor Diana og de babyer de venter sig, men han er nu også meget sød. Desuden kæmper han stadig med sin fortid og sine indre dæmoner.

"Ifølge min bedstemors folk, bor der to ulve inde i alle væsener: en ond og en god. De bruger al deres tid på at forsøge at udslette hinanden."

I "Livets Bog" kommer der mere frem om Matthews blodgalskab, hvilket jeg synes var rigtig interessant, da det ikke er noget, der er blevet uddybet så meget i de andre bøger. Desuden var det rigtig spændende at følge deres kamp om at finde Ashmole 782, inden den havner i de forkerte hænder, da uret tikker og gamle fjender fra alle arter ligger på lur.

Kapitlerne bliver fortalt fra Dianas synsvinkel, men en gang imellem kom der et kapitel, hvor det er en altvidende fortæller. Dette synes jeg fungerede rigtig godt, da jeg synes det er fedt at følge personernes tanker og følelser omkring, hvad der sker, mens de kapitler hvor der ikke er en konkret fortæller, var med til at uddybe historien. Jeg savnede dog nogle kapitler fra Matthews perspektiv, for jeg tror det kunne have været spændende, at få et indblik i hans tanker, da det er med til at give lidt mere til karakterende og til historien. 

Jeg slugte "Livets Bog" råt, og da jeg først var kommet ind i historien igen, kunne jeg slet ikke ligge den fra mig. Den er virkelig spændende, og der sker hele tiden noget, da der hele tiden kommer nye informationer til. Den er rigtig god og man keder sig aldrig.

Deborah Harkness har gjort det igen, og "Livets Bog" er en skøn afslutning, på en fantastisk serie. Så hvis du er vild med hekse, vampyrer, dæmoner, magi og mystik, så burde du kaste dig over denne serie, som vil tage dig med på en rejse gennem tiden. 

Har du læst All Souls Trilogien?

"Nattens Skygge" (All Souls Trilogy #2) af Deborah Harkness

"Nattens Skygge" (org. titel "Shadow of Night") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner.

"Nattens Skygge" starter der, hvor "Heksenat" sluttede, Diana og Matthew er, ved hjælp af Dianas evne som tidsrejsende, rejst tilbage til Matthews hjem i Oxford i år 1590. De er rejst hertil for at lokalisere manuskriptet, Ashmole 782, før der bliver fortryllet, samt at finde en dygtig heks, der kan lære Diana at bruge og kontrollere sine evner. Men rejsen tilbage til det Elizabethanske London er farlig og fuld af spioner, men parret modtager hjælp fra Matthews venner i det mystiske selskab Nattens Skole, og Matthew bliver konfronteret med dele fra sin fortid, som han troede var glemte.

"Nattens Skygge" er ligesom "Heksenat" lidt tung i starten, men igen er det noget man lige må kæmpe sig igennem, for den bliver virkelig god, spændende og svær at ligge fra sig jo længere ind man kommer.

I denne bog kan man virkelig mærke at Deborah Harkness er historiker og har boet i Oxford, for alle detaljerne om livet i renæssancen anno 1590 og de historiskepersoner hun får flettet ind i historien, er så godt beskrevet, at man ligefrem føler man er der, hvilket er rigtig fedt. 

Diana er stadig en karakter jeg holder meget af, og jeg kan rigtig godt lide, at følge hendes kamp om, at lære at kontrollere sine kræfter, derudover delte jeg hendes fascination af Oxford i denne tidsperiode. I denne bog lærer vi også mere om Matthew og hans fortid, ting han måske ikke er så stolte af, men som forklare, hvorfor han handler og reagerer som han gør, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, da han er meget mystisk i "Heksenat".

På trods af, at den til tider virkede lidt langtrukken, så er det en bog der er værd at læse og opleve. Man bliver suget ind i England i 1590, og man vender side efter side, for at finde ud af, om de finder manuskriptet, og om de finder det før det er forsent. Den er godt skrevet, spændende og god. Jeg glæder mig til at læse bog nummer 3, og se hvad der sker med karakterende.

"Nattens Skygge" er en bog fyldt med fantasi, alkymi, tidsrejser, kærlighed og magiske opdagelser.

"Heksenat" (All Souls Trilogy #1) af Deborah Harkness

"Heksenat" (org. titel "A Discovery of Witches") af Deborah Harkness, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner.

"Heksenat" handler om historikeren Diana Bishop, der er af hekseslægt, der forsker i alkymistiske skrifter. Da hun falder over et fortryllet manuskript i Bodleian Library i Oxford, aner hun farer og sender det tilbage i arkivet uden at undersøge dets hemmeligheder. Diana har ikke brugt magi, siden hendes forældre blev dræbt på grund af deres evner. Hun ved dog ikke, at den alkymistiske tekst hun fandt, Ashmole 782, har været forsvundet i flere hundrede år, og den tiltrækker opmærksomheden fra andre væsner, en af dem er vampyren Matthew Clairmont. Diana og Matthew bliver med det samme tiltrukket af hinanden, men deres forhold strider mod en gammel pagt, som er med til at sikre ro og afstand mellem arterne og undgå at tiltrække sig menneskenes opmærksomhed, og de får hurtigt skabt sig nogle fjender. Da Dianas magiske kræfter begynder at vokse, bliver det tydeligere at nogen prøver at dræbe hende. Sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af, hvad manuskriptet indeholder af hemmeligheder om arternes fortid, oprindelse og fremtid, og det lader til, at Diana er den eneste der kan åbne manuskriptets kode. Det skal vise sig at blive en rejse i tid og sted. 

Jeg har altid været meget fascineret af hekse, så da jeg så den i boghandlen for første gang, blev jeg straks draget af titlen, og den lød virkelig spændende, selvom jeg var lidt skeptisk overfor alt det med vampyrene. Men heldigvis var "Heksenat" ikke kun en bog om kærlighed mellem heks og vampyr, den var lige så meget en bog om at finde ud af, hvor man stammer fra, hvorfor verden ser ud som den gør, samt at acceptere sig selv og sin fortid. 

"Det begynder med fravær og begær. Det begynder med blod og frygt. Det begynder med en opdagelse af hekse."

I starten virker den meget tung, da den er lang tid om at komme ordentligt i gang, men man må virkelig ikke give op her, da den bliver rigtig god og spændende. Det er nok en af de bedste bøger om hekse, vampyrer og dæmoner jeg har læst længe. Derudover elskede jeg Oxford omgivelserne. 

Jeg kunne rigtig godt lide Diana, der prøver at holde sine evner nede, og holde sig væk fra heksesøsterskabet, da hun frygter sine evner, da det var hendes forældres evner, der fik dem dræbt. Hun kæmper virkelig selvom hun snart indser, at hun bliver nødt til at lære at styre dem, i takt med at de bliver stærkere og stærkere. Matthew er den der lidt arrogante type, der prøver at redde Diana. Men efterhånden begynder han, at hjælpe hende med at kontrollere sine evner. De er et lidt sjovt par.  

Det var rigtig spændende at høre om de forskellige arter, og om Diana kunne få fat i manuskriptet igen før det var forsent, og den ville ende i de forkerte hænder. Jeg nød at læse om Dianas kamp med sine kræfter, og de forskellige karakters baggrund, da det var med til at give dem lidt mere dybde. 

"Heksenat" er en yderst velskrevet fortælling, om kærlighed, magi og at finde ud af, hvor man stammer fra, samt at acceptere sig selv. Derudover er den vildt spændende, når man først er kommet ind i den. Glæder mig i hvert fald til at følge Diana, Matthew og deres familier igen, og se hvad der sker.