torsdag den 31. maj 2018

"Maskefald" (Spirit Animals: Totemdyrenes fald #3) af Varian Johnson

"Maskefald" (org. titel "The return") af Varian Johnson, af forlaget Alvilda, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2016). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Bogen er modtaget som gave fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Maskefald" forsætter hvor "Jorden brænder" sluttede. Splittet mellem to verdner udkæmper de fire unge helte, Conor, Abeke, Meilin og Rollan, en kamp mod en ældgammel mørk og ond kraft. Ondskaben truer Erdas' eksistens, og selv det hellige bånd mellem mennesker og dyr er i fare for a blive tilintetgjort. De fire venner står over for en kraft, der kan slavebinde alle, og som kan stjæle totemdyr fra deres retmæssige partnere. En efter en bukker de fire allierede inder for mørket, og de må nu sætte deres lid til, at deres totemdyr kan lyse op for dem og vise vejen frem. Men et af disse lys er ved at gå ud. Inden rejsen er slut, vil et af de fire legendariske totemdyr være gået til grunde. 

Jeg blev så glad, da jeg modtog denne bog. Jeg har nemlig ventet på den, for hold nu op de her bøger ender på nogle irriterende cliffhangers. I "Maskefald" fortsætter spændingen, og jeg var grebet fra start til slut. Det her er altså en god serie!

Abeke og hendes totemdyr Uraza holder jeg utrolig meget af. De har et rigtig godt samarbejde, og de stoler fuldt ud på hinanden. Abeke er meget loyal overfor sine venner, men også overfor den mission hun og Rollan er blevet sendt på.
Meilin irriterer mig stadig, hun nægter at stole på folk, selvom hun nogle gange bliver tvunget til det, pga. situationerne. Hun er dog blevet en lille smule bedre til at anerkende sine fejl.
Tasha kunne jeg også rigtig godt lide. Hun er lidt usikker i starten, da hele denne verden med totemdyr og kamp er helt ny for hende, men hun er stædig og insisterer på at blive involveret.
Jeg savnede dog at høre mere til Rødkåberne, som man hørte lidt til i "Jorden brænder".

Vi følger stadig de fire børn på deres missioner. Conor og Meilin er stadig fanget under jorden, sammen med Takoda og hans totemdyr, Kovo. De kæmper for overlevelse, og for at komme hen til Evigtræet og bekæmpe Wyrmen. Abeke og Rollan er rejst til et nyt land, i selskab med Tasha, hvor de skal finde en dreng som har påkaldt et totemdyr. De skal føre ham i sikkerhed inden Zerif kommer og stjæler hans totemdyr. Jeg synes det er spændende at lære nogle forskellige områder af Erdas at kende, om det så er under jorden, til vands eller i forskellige byer.

"Hellere dø som helt end leve som kujon."

I "Maskefald" skifter kapitlerne, ligesom i de forrige, mellem Abeke og Rollans mission, og Meilin og Conors mission. Jeg kan rigtig godt lide når bøger er bygget sådan op, da man på den måde ikke går glip af noget. Man får alle deres oplevelser med, og det er rigtig fedt når nu de er ude på to forskellige missioner, da man så kan kæde de forskellige begivenheder sammen til sidst. Desuden er der også et enkelt kapitel fra Zerifs synspunkt, hvilket var super fedt!

"Maskefald" er en rigtig god og spændende bog, der holder sin læser fast og er svær at ligge fra sig. Man vender side efter side, da der sker en masse hele vejen igennem, og da de fleste kapitler slutter på cliffhangers, ja så bliver man jo lige nødt til at snuppe et kapitel mere, og så er bogen lige pludselig slut. Spændingen stiger, og efter denne slutning vil jeg bare gerne have fingrene i den næste bog i serien!



tirsdag den 29. maj 2018

"mælk og honning" af Rupi Kaur

"mælk og honning" (org. titel "milk and honey") af Rupi Kaur, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2018 (org. udgivet 2014). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"mælk og honning" er en samling digte og tekster, illustreret af Rupi Kaur selv, der handler om vold, overgreb, tab, kærlighed og kvindelighed. "mælk og honning" tager læseren med på en rejse ind i livets mest sorgfulde, stærke og kærlige øjeblikke. Rupi Kaur formidler følelser og erfaringer fra et kvindeliv, der er nemt at relatere til. Med sin enkle stil har hun formået at påvirke millioner af læsere. 

For et års tids siden læste jeg nogle enkelte digte fra "milk and honey" på instagram, og jeg blev ret rørt af dem, og jeg vidste, at det var en digtsamling jeg gerne ville læse, selvom jeg egentlig ikke er til digte. Så da jeg så den udkom på dansk, blev jeg bare så glad. Nu er den læst, og den er rigtig god, rørende, hjerteskærende og hjertevarmende!

"mælk og honning" er en rørende og tankevækkende samling digte og tekster. Den rummer meget stærke og kraftfulde tekster, som rørte mange ting inden i mig, både de gode og negative følelser. En del af digtene og teksterne forargede mig, ikke fordi de som sådan var provokerende, men fordi de beskrev ting som ingen burde udsættes for, og som faktisk gav mig ret ondt i maven. Og så var der en del digte og tekster, som jeg kunne nikke genkendende til, i forhold til forelskelser, kærlighed, troen på sig selv og hvordan man kommer videre.

"Du er godt nok ikke min første kærlighed
men du var den kærlighed der gjorde 
alle andre kærligheder
ligegyldige"

Illustrationerne er super fine, med en enkel streg, der understreger de fine beskrivelser og metaforer. De gav lidt ekstra til teksterne, som jeg rigtig godt kunne lide.

"mælk og honning" er inddelt i fire dele, der hver især har et specifikt emne, som fortæller om forskellige oplevelser og følelser. De fire dele indeholder grufulde, relaterebare, søde og fine tekster og digte om overgreb, jalousi, kærlighed, knuste hjerter og at acceptere og elske sig selv, og meget andet.

"kærlighed er ikke ond
vi er onde
kærlighed er ikke et spil
vi har gjort et spil
ud af kærligheden"


Jeg er meget imponeret over, at selv de korteste digte på to linjer, kan beskrive så store følelser og bare ramme plet! "mælk og honning" fik smilet frem på læben, men den gav mig også ondt i maven. "mælk og honning" har fået en plads i mit hjerte, og jeg er meget spændt på, at læse mere fra Rupi Kaurs hånd.



onsdag den 23. maj 2018

Boglige gaver #6 Njords barnedåb


Tilbage i marts blev Njord døbt, og vi havde i den anledning inviteret vores familie og venner til sønderjysk kaffebord hjemme hos os selv, da vi simpelthen bare elsker kage.
Vi endte med at være lige omkring 50 mennesker hjemme i vores treværelsers lejlighed. Der var lidt proppet, men det gik. Vi havde alle sammen en rigtig god dag, og Njord klarede både kirken og alle gæsterne super fint, og jeg var/ er en meget stolt mor.

Vi havde selvfølgelig skrevet nogle enkelte bøger på Njords ønskeliste. Det var dog ikke mange, da vi har rimelig mange børnebøger, så vi manglede ikke sådan rigtig nogle af de bøger, man "normalt" ønsker sig i dåbsgave. Men nogle enkelte bøger blev det dog til alligevel. Bibelen fik han i gave fra kirken, hvor det er en speciel udgave, med nogle udvalgte fortællinger, og nogle fine illustrationer. Derudover fik han en "Troldeliv" bog, "Sigurd fortæller om de nordiske guder", "Richard Scarry's Den store Richard Scarry-bog", "Halfdan Rasmussens Børne rim", "Gyldendals store godnatbog for små" og så to utrolig flotte illustrerede leksikoner, med henholdsvis dinosaurer og dyr. Richard Scarry's verden kan jeg huske fra min egen barndom, hvor jeg elskede at se tegnefilmen om "Den travle by" i tv. Jeg glæder mig derfor til at dele de sjove historier med ham. Sigurd Barret er jeg også vokset op med, med "Sigurds Bjørnetime", og jeg har hørt så meget godt om hans bøger, så den skal nok blive sjov at læse højt for Njord. Men vi er simpelthen så glade for alle de bøger Njord blev forkælet med, og jeg glæder mig til at bladre i dem sammen med ham, og læse dem højt for ham. Vi er allerede så småt begyndt på højtlæsningen, og det er virkelig hyggeligt!

Kan du anbefale nogle andre børnebøger? 





mandag den 21. maj 2018

"En Ulv, en And og en Mus" af Mac Barnett

"En Ulv, en And og en Mus" (org. titel "The Wolf, the Duck, and the Mouse") af Mac Barnett, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk). Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"En Ulv, en And og en Mus" handler om en mus der en tidlig morgen bliver slugt af en ulv. Inde i ulvens mave møder musen en and, som er ret glad for at bo i ulvens mave, for der behøver den ikke frygte for sit liv. Musen og anden er glade for deres liv i ulvens mave, og vil beskytte ulven mod fare.

Jeg var ret spændt på at læse denne fine billedbog, da den lød både skør og sød, hvilket den virkelig også var. "En Ulv, en And og en Mus" er en rigtig god og sjov bog, som fik mig til at le!

"En Ulv, en And og en Mus" er på 38 sider. Der er ikke meget tekst i bogen, og den smule der er fylder ikke meget på siderne, der er fint dekoreret med store billeder. 

"Jeg blev ganske vist slugt, men jeg har ingen planer om at blive ædt."

Jeg kan rigtig godt lide de søde billeder som Jon Klassen har lavet til historien. De har et fint, barnligt udtryk, der passer rigtig godt til historien. Billederne er holdt i meget dæmpede farver, men motiverne er store og der er masser af liv i dem. 

"En Ulv, en And og en Mus" er en sød, sjov og utrolig fjollet historie, som underholdt mig meget, og fik et smil frem på læben. Jeg glæder mig i hvert fald til min søn bliver lidt ældre, sådan at jeg kan læse historien om de tre dyr for ham. For jeg er næsten sikker på, at han også vil synes den er fjollet og god. Jeg kan i hvert fald klart anbefale den, da den er meget hyggelig. 



fredag den 18. maj 2018

"Heksejægerens bytte" (Dragernes Konge #1) af Pernille Eybye

"Heksejægerens Bytte" af Pernille Eybye, af forlaget Tellerup, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Tellerup, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Heksejægerens bytte" handler om Taysin og Lill der må flygte fra alt de kender, da en gruppe heksejægere kommer til deres by. I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret... Taysin bor i den lille by Gida. Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser. Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør. Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere. Taysins fredelige liv ændres den dag, hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp. For i Perina er det forbudt at besidde magisk kraft. Hekse og troldmænd jagtes skænselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf. 

Jeg har altid fundet hekse og deres kræfter spændende, og jeg var derfor spændt på at læse denne fantasybog, hvor det er livsfarligt at være heks eller troldmand. "Heksejægerens bytte" skuffede bestemt ikke, da den var rigtig god og meget medrivende!

Jeg holdt meget af bogens to hovedpersoner, Taysin og Lill. 
Taysin er en utrolig sød og loyal fyr, der hjælper alle dem han kan, også selvom det kan få konsekvenser. Han er meget modig, og sætter lidt for ofte andres behov før sine egne. Derudover er han forelsket i Lill, og har været det i mange år, han tør bare ikke sige det til hende.
Lill er en meget genert og tilbageholden pige. Hun holder sig for sig selv, både fordi hun er nervøs omkring folk, men også fordi hendes far ikke vil have hun går ud alene, desuden synes folk hun er en særling. Hun er sød og hjælpsom, og hvis Taysin beder hende om noget, stiller hun næsten ikke spørgsmålstegn ved det. Hun er nemlig forelsket i ham, men tør ikke sige det til ham. 
Artain synes jeg var en ret interessant karakter. Han er heksejæger, og en modbydelig en af slagsen. Han elsker at pine folk, og har en evne til at få dem til at snakke. Selvfølgelig hadede jeg ham, men der var nu noget spændende over ham, som jeg håber bliver udforsket mere i de næste bøger.

"Heksejægerens bytte" finder sted i Landet Perina. Jeg kunne nemt se byerne, med de snørklede gader og små boder for mig, samt landskaberne med deres støvede veje. Det hele er rigtig godt beskrevet, og vi bliver taget med til rigtig mange forskellige steder. Desuden indeholder bogen et kort, hvilket er noget jeg normalt elsker. Dette kort er da også rigtig flot, men jeg synes det er lidt underligt at det ikke er alle byer og steder der bliver vist på kortet. Jeg savnede i hvert fald, at man meget tydeligere kunne følge deres rejse ved hjælp af kortet. 

"Hun knyttede hænderne og gjorde hvad hun kunne for at blive ved med at trække vejret. Den viden at hun snart skulle dø, splintrede tankerne, men den var samtidig så uforståelig at et tæppe af uvirkelighed lagde sig omkring hende."

Bogen er bygget sådan op, at kapitlerne bliver fortalt af enten Taysin eller Lill, dog ikke i jeg-form. Jeg kan rigtig godt lide denne måde at fortælle historier på, da jeg synes det er fedt at komme ind i hovederne på de forskellige karaktere, og høre deres tanker og mærke deres følelser. I dette tilfælde følges personerne godt nok ad på deres rejse, men de har begge forskellige oplevelser af begivenhederne. Derudover har både Taysin og Lill en hemmelighed, og det var interessant at høre deres tanker om dem. Især Taysins hemmelighed er jeg nysgerrig efter at få mere af vide, men forhåbentlig kommer der mere om den i de næste bøger. Desuden var det også lidt sjovt at høre deres tanker om hinanden, da de er forelskede i hinanden, uden at den anden dog ved det. Deres forelskelse blev dog lidt irriterende til sidst, da de bruger hele bogen, som er på lidt over 600 sider, på at misforstå hinandens signaler og være usikre, og der er også lidt trekantsdrama involveret. Det blev lidt for meget til min smag, og jeg blev ret irriteret på dem. 

Når det så er sagt, så er "Heksejægerens bytte" en rigtig god, spændende og medrivende bog, der holder sine læsere fangede. Nogle gange kunne den godt virke lidt langtrukken, men så lige pludselig sker der en hel masse, og plottet udfolder sig på måder der ofte kom bag på mig, hvilket var super fedt. Bogen holdt mig fast, og den var rigtig svær at ligge fra sig, især når et kapitel endte på en spændende cliffhanger. Jeg er i hvert fald spændt på at høre mere om Taysins hemmelighed, kong Tarodan og generelt bare, hvad der videre skal ske med karakterende.

Desuden er jeg ret spændt på den næste bog i serien. Serien "Dragernes Konge" er nemlig et samarbejde mellem Pernille Eybye og Carina Evytt. Den næste bog i serien er derfor skrevet af Carina Evytt, og handler om nogle andre karaktere end dem vi har lært at kende i denne bog. Jeg er ret spændt på, hvordan det kommer til at fungere, og hvordan de to historier kommer til at hænge sammen. 



søndag den 6. maj 2018

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson

"Skæbnebrevet" af Alexandra Nilsson, af forlaget Facet, udgivet i 2018. Anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne. 3/5 stjerner. 

"Skæbnebrevet" handler om 16 årige Maya, der ønsker at ændre sin skæbne. Det tog tid, hvor DNA-spiralen bare drejede rundt foran hende, og hun nåede at tænke, at der slet ikke var en dato. Måske vidste man alligevel ikke, hvornår ens dødsdag var, eller hendes genom havde været så kompliceret, at Sibylla ikke kunne fremskrive dagen. Hun kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet. Men Mayas dødsdag kommer til at fremstå tydeligt, for maskinen Sibylla kan forudsige alles død ud fra en blodprøve. Datoen står i Skæbnebrevet, som alle sekstenårige modtager til den årlige Skæbneceremoni. Ikke alle er tilhængere af Sibylla, og et oprør bryder ud, som Maya og hendes ven Max ufrivilligt bliver inddraget i. Inden længe er de eftersøgt af Regeringen og på flugt i følgeskab med Ollie, en beskytter af bøger, og Hannibal, et ensomt menneske. Maya og Max skal bevise de intet har med oprøret at gøre, samtidigt med at Sibyllas Skæbnebrev bliver stadig mere håndgribeligt.

Jeg var ret spændt på at læse "Skæbnebrevet" da den lød virkelig spændende og interessant. Den levede dog ikke helt op til mine forventninger, men det var stadig en god og medrivende historie. 

Maya, bogens hovedperson, er ret bange for døden, og især det at være alene i døden. Derfor går hun imod regeringens anbefalinger der siger, at man skal være lidt mere moden end 16 år når man åbner brevet, men at det skal åbnes inden man bliver 40. Maya åbner det dog med det samme, sådan at hun kan forberede sig, og være sammen med sin bedsteven på sin dødsdag. 
Hannibal holdt jeg hurtigt af. Han er en enspænder og lidt underlig mand der lever alene ude i skoven. Han stoler ikke på nogen, og specielt ikke regeringen, og så elsker han bare gammeldagsvåben. 

"Alt er hele tiden i bevægelse. Intet forbliver som det er. Hvis ikke alting blev ved at forandres, eller dø om du vil, så ville der ikke være nogen udvikling."

"Skæbnebrevet" foregår i en nær fremtid i 2108, men det der ligger til grunde for teknologien i 2108 startede allerede i 2039, hvilket jeg synes var meget interessant og ret skræmmende. For det Sibylla kan, når den forudsiger, hvornår folk dør ud fra deres gener, er en ret skræmmende og egentlig også ret realistisk tanke. Vores teknologi udvikler sig hele tiden, og med al den forskning i gener, er det måske ikke så langt ude, at en maskine som Sibylla skulle blive opfundet. Måden Sibylla bliver brugt på til at kontrollere folk, rejser mange spørgsmål i forhold til folks frie vilje, og det etiske i brugen af teknologi og viden. Det er nemlig meningen at Sibylla skal skabe fred, da folk ikke vil have tid til at hade hinanden og gå i krig, når de ved hvornår de skal dø, for så er det nemlig vigtigere at leve livet, og få så meget ud af livet som muligt.

Sproget i bogen er letforståeligt og kapitlerne er ikke specielt lange, men slutter stort set alle sammen ret spændende. Man bliver derfor nødt til at snuppe et kapitel mere og et kapitel mere, og før man ved af det er bogen slut.  

"Hvad er et liv værd? Det har jeg spurgt mig selv mange gange de sidste par dage. Det er ikke fordi jeg ved det nu, men tro mig, når jeg siger, at det i hvert fald ikke er at ofre andre. Lige meget hvad målet er."

Det der gjorde at den ikke helt levede op til mine forventninger, var fordi det hele simpelthen gik for hurtigt. Bogen er på 248 sider og er ikke en del af en serie. Der skal derfor klemmes rigtig meget handling ind, på meget få sider, hvilket jeg synes var en skam. Jeg ville gerne have hørt meget mere til oprørsgruppen, og de eksperimenter de var i gang med. De var nemlig rigtig interessante og kunne sagtens have fyldt mere, da der igen blev stillet spørgsmål til moral og etik. Derudover ville jeg gerne have hørt mere til den gruppe af mennesker der lever i Zonen, som beskytter og bytter bøger, da papirbøger ikke er normalt i 2108. Der sker rigtig meget i bogen, rigtig mange gode og spændende ting, men jeg synes ikke rigtig man kom helt i dybden med dem. Jeg tror det ville have klædt "Skæbnebrevet" at være længere, eller være blevet gjort til en serie, sådan at man rigtig kunne gå i dybden med de ting som fungerede rigtig godt, men som desværre blev kortet alt for meget ned. Derudover kom nogle af tingene lidt for nemt til vores hovedpersoner, hvilket nok var fordi det skulle gå så stærkt.

Når det så er sagt er "Skæbnebrevet" en god, spændende og tankevækkende historie. Jeg kunne godt lide at temaet i bogen var forholdsvis realistisk i forhold til, hvad der foregår i verden lige nu både med den forøgede overvågning, men også inden for forskning i gener, og hvordan vi skal gemme og bruge denne viden. Det er i hvert fald skræmmende, hvis en maskine som Sibylla en gang kommer til. "Skæbnebrevet" sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi bruger den viden vi har tilegnet os, samtidig med at den viser os vigtigheden i at leve i nuet, og leve livet fuldt ud, sådan at man ikke behøver frygte døden. Jeg vil dog klart anbefale denne bog til dem som er interesserede i den dystopiske fantasygenrer, da den er nem at starte med. Og jeg er meget spændt på, at læse mere fra Alexandra Nilssons hånd.