"Velkommen til Pandorien", "Cypriens hemmelighed" og "Jagten på Pandesien" (Spilledåsen #1, #2 og #3) af Gijé & Carbone

*Anmeldereksemplarer fra Forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Velkommen til Pandorien", "Cypriens hemmelighed" og "Jagten på Pandesien" (org. titel "La boite à musique 1 - Bienvenue à Pandorient", "La boite à musique 2 - Le secret de Cyprien" og "La boite à musique 3 - À la recherche des origines") af Gijé og Carbone, af Forlaget Cobolt, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat at Lisa Kristensen Villeneuve.

Alle bøgerne modtager samme antal stjerner.

★★★★★

Fra bagsiden af "Velkommen til Pandorien":

Da Nola fylder 8 år, får hun en smuk spilledåse. Den spiller helt magiske melodier, men vent... Den er også magisk. Inde i spilledåsen er en lille pige, der har brug for Nolas hjælp. Og snart er Nola trukket ind i en spændende verden fyldt med fabelagtige skabninger og farlige missioner.

Fra bagsiden af "Cypriens hemmelighed":

Nola vender tilbage til Pandorien midt under fejringen af kongens 350 års-fødselsdag. Der er fest og farver i gaderne, og alle er glade. Næsten! En mystisk tyverisag bringer nemlig Nola, Andrea og Igor på sporet af en uhyggelig plan og ud på endnu en farlig mission.

Fra bagsiden af "Jagten på Pandesien":

Nola får et chok, da nogen har sneget sig fra Pandorien og ind i Heksoverdenen. Heldigvis hjælper Andrea og Igor med at opklare sagen, men snart er der igen ubudne gæster i Nolas hus. Og denne gang må de tre venner hente forstærkninger i Pandorien for at stoppe de farlige væsener. 

Lige siden jeg så de her graphic novels første gang, har jeg vidst, at jeg ville læse dem. For prøv lige at se, hvor flotte de er! Heldigvis er indholdet mindst lige så flot, magisk og fantasifuldt som forsiderne, og Spilledåsen er generelt bare en virkelig, virkelig god serie! Jeg er i hvert fald solgt.

Nola er en sød og nysgerrig pige, som man hurtigt kommer til at holde af. Hun har mistet sin mor, og kæmper dagligt med savnet af hende, og har ikke lyst til at fejre ting, fordi hun synes det føles forkert at være glad, når hendes mor er død. Da Nola fylder 8 år, får hun en spilledåse af sin far, den har tilhørt hendes mor, og snart bliver Nola suget ind i en magisk verden. 

Nola får af vide at hun er beskytteren af både Pandorien og sin egen verden, som i Pandorien bliver kaldt Heksoverdenen. Hun påtager sig ansvaret, selvom hun også er lidt bange for det. Hun står dog ikke helt alene med det, og hun får hjælp af sine nye venner Andrea og Igor, deres mor samt Anton der er Merliner i Pandorien. De er gode til at udnytte hinandens styrker og støtte hinanden, hvor de kan. Nola er utrolig modig, og hun udvikler sig virkelig meget i løbet af de tre bøger. Hun bliver mere håbefuld, tillidsfuld og glad. 

Andrea og Igor er nogle ret sjove børn, som hun møder i Pandorien. De er den sidste familie åbenhjerte, som gør at de har nogle lidt specielle evner, og kan fornemme ting med deres hjerteøje. De bliver hurtigt Nolas venner, og de hjælper hinanden igennem flere udfordringer. 

Nolas far er super sød. Han kæmper selv med sorgen over sin afdøde hustru, og vil så gerne hjælpe Nola igennem sorgen bedst muligt, og se hende glad igen. Han prøver at få hverdagen til at hænge sammen og hjælpe og støtte Nola så godt han kan. Han får heldigvis hjælp fra gode venner, som hjælper hvor de kan.  

De to første bøger foregår primært i den magiske verden Pandorien, som befinder sig inde i spilledåsen. I den tredje bog foregår meget af historien dog i vores verden, og man opdager at de to verdener måske er tættere forbundet end man først troede. Pandorien er et meget fascinerende univers, fyldt med sære væsener, hemmeligheder, mystik og magi. Der er skumle og mystiske typer og nogle kan man stole på, andre kan man ikke. Der er til gengæld ikke nogen tydelig skurk med, men nye trusler fra gang til gang. Plottet udvikler sig dog og bliver mere og mere mystisk for hver bog, for gamle hemmeligheder lurer og historierne flettes sammen. 

Spilledåsen er en stærk serie om håb, sorg og det at bearbejde sorg, særligt sorgen over en afdød forælder. Alle bøgerne er fyldt med håb, og gennem bøgerne oplever Nola at finde mere fred i sig selv og sin sorg, da hun i Pandorien føler hun kommer tættere på sin mor. Hun lærer sin mor bedre at kende og ser nye sider af hende, sider hun ikke vidste hun havde. Man mærker virkelig alle Nolas følelser og båndet til hendes mor, og det er virkelig rørende. 

 

De tre bøger er alle på 60 sider. De er altså ikke specielt lange, men der sker virkelig mange ting i hver bog. For min skyld måtte de gerne være længere, men længden er med til at gøre dem ret overskuelige for de yngre læsere, og jeg vil anbefale dem til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Der er ikke meget tekst i bøgerne, og den tekst der er, er dialog, til gengæld er det jo graphic novels, og de er derfor rigt illustreret. Illustrationerne er simpelthen så smukke, farverige, detaljerige og dragende, og jeg kan stirre på dem i timevis. De viser virkelig historiens magi og de forskellige karakteres mimik og følelser. Jeg er vild med dem. 

De tre bøger om Spilledåsen er virkelig gode, spændende, medrivende og rørende og jeg fløj igennem dem. Det er bøger som er fyldt med magi, kærlighed, venskab, familiebånd, sorg og håb. Håb om at tingene bliver bedre, og at man ikke behøver være alene med tingene, for der er mange som holder af én og gerne vil hjælpe én, når tingene bliver svære. Nola finder både venner og glæde i Pandorien, og hun tør åbne mere op. Derudover oplever hun at selvom sorgen og savnet altid vil være til stede hos hende, så er det også okay at være glad. 

Spilledåsen giver mig vibes hen af Amulet af Kazu Kibuishi, Spilledåsen er dog til de lidt yngre læsere. De har lidt af den sammen stemning og magi, uden at de egentlig er ens. Men jeg er sikker på, at hvis man er fan af den ene serie, så vil man næsten helt sikkert også kunne lide den anden. Jeg kan virkelig ikke anbefale serien om Spilledåsen nok. De er skønne, så tag lige og læs dem. Du vil ikke fortryde det! 

"Sarahs første juleaften" af Anette Wilhjelm Jahn

*Anmeldereksemplar fra Bibelselskabets Forlag, men alle holdninger er mine egne.*

"Sarahs første jul" af Anette Wilhjelm Jahn, af Bibelselskabets Forlag, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra bagsiden:

"Sarah blev stående i døren og kiggede efter dem, da manden trak af sted med det trætte æsel. Hvem var de? Kvindens himmelblå kappe var så lang, at den dækkede æslet bagtil, og det var næsten, som om det lyste over hendes hoved, men det kunne jo ikke passe." Sarah hører sang - englesang. Det giver hende mod til at hjælpe den unge, gravide kvinde på æslet, som hun møder og hurtigt får stor kærlighed til.

Jeg vidste faktisk ikke rigtig, hvad denne bog handlede om, før jeg fik den i hænderne. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at bogen er en gendigtning af historien om den nat, hvor Jesus blev født, og jeg var rimelig spændt på, hvordan det ville gå. Nu har jeg så læst "Sarahs første juleaften" og det er en rigtig god og sød historie.

Sarah er en utrolig sød og empatisk, lille pige, der bare gerne vil hjælpe alle dem hun kan. Så da Josef og Maria banker på, vil hun rigtig gerne hjælpe dem, men hendes far der ejer kroen, siger nej. Sarah ender da også med at trodse sin fars ord, og viser dem ud i stalden, hvor hun får samlet dyrene sammen, sådan at de kan holde varmen. Ude i stalden hjælper Sarah til ved fødslen, hvor hun godt kan mærke at denne baby er noget ganske særligt. 

"Sarahs første juleaften" er en gendigtning af juleevangeliet og Jesus fødsel, og fortællingen om, hvorfor vi fejrer jul i dag. Det er en historie om næstekærlighed, hjælpsomhed samt empati og sympati. Mange af de ting som Jesus blandt andet symboliserer.

Bogen er på ca. 48 sider. Den er skrevet på en lidt sjov måde, både lidt som alvidende fortæller og fra Sarahs synspunkt, hvilket blev en smule rodet i starten, men man vænnede sig til det. Derudover kunne historien godt være lidt langtrukken en gang imellem, da man nogle gange fik en masse information om ting, der egentlig ikke havde så meget med hoved historien at gøre, f.eks. da Sarah er ude for at købe krydderier til sin varme æbledrik.

Kirsten Gjerding har illustreret bogen, og hendes illustrationer viser på en god måde, hvad det er Sarah oplever, tænker og føler. 

",,Han hedder Jesus,'' sagde Josef med klar og rolig stemme. ,,Ved du allerede det?'' Sarah undrede sig. ,,Ja, det er kommet til mig i en drøm.'' Drengen klemte stadig om Sarahs lillefinger. Hvor var han altså sød, og han havde faktisk også sådan en strålekrans omkring hovedet. ,,Det hedder en glorie,'' sagde Josef. ,,Det er, fordi han er Guds søn.'' Det forstod Sarah ikke noget af."

"Sarahs første juleaften" er oplagt til at fortælle historien om Jesus fødsel til de lidt yngre børn. Jeg vil dog anbefale den fra ca. 6 år og op, da der er ret meget tekst, med enkelte svære ord. Selvfølgelig kan mindre børn godt fange budskabet om at hjælpe hinanden og være søde og rare ved andre, men for at få mest ud af historien og budskabet vil det fungere bedst, med de lidt ældre børn.

Bagerst i bogen kommer der forskellige aktiviteter man kan lave derhjemme eller i skolen, som f.eks. julepynt, lege, sange og opskrifter på de småkager Sarah bager. Det er en meget sød detalje, som gør at man kan prøve tingene af, og snakke videre om historien og tiden den foregik i. Hvilket var med til at trække op. 

"Sarahs første juleaften" er en fin, hyggelig og god historie, som er god at bruge hvis man vil introducere sine børn for juleevangeliet, da den er mere børnevenlig i sit sprog end den originale, som man finder i biblen. Lidt af den originale kan man dog finde på sidste side, sådan at man efterfølgende kan læse den og snakke om forskelle og ligheder ved de to fortællinger, samt hvorfor det er vi holder jul, og hvad der er et vigtigt budskab ved julen. Jeg hyggede mig med at læse den, selvom den til tider blev lidt langtrukken. Jeg vil dog vente lidt endnu med at læse den for mine drenge, da de stadig er lidt for små. 

"En vidunderlig ting kaldet sne" af Yuval Zommer

*Lånt på biblioteket*

"En vidunderlig ting kaldet sne" (org. titel "A thing called snow") af Yuval Zommer, af forlaget Turbine, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Gry Kappel Jensen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Ræv og Hare har aldrig før set sne. Hvordan ser den mon ud? "Sneen er hvid som jeres pelse," siger Bjørn. "Sneen er kold som jeres snuder," siger Rensdyr. "Sneen glitrer som jeres øjne," siger Gås. Det lyder helt fantastisk, og Ræv og Hare begiver sig ud for at finde den vidunderlige ting kaldet sne... 

Lige nu daler sneen stille ned udenfor. Jeg elsker sne og jeg bliver mindst lige så begejstret for at se sneen dale som mine børn. Ja, selv min hundehvalp på 7 måneder sprang rundt i sneen og forsøgte at fange snefnug, præcis lige som jeg forestiller mig Ræv og Hare gør i denne bog. For findes der noget hyggeligere end sne til jul og flotte snedækkede landskaber? 

“En vidunderlig ting kaldet sne” viser noget af denne begejstring, og er en virkelig fin billedbog om Ræv og Hare der oplever sne for første gang. 

Ræv og Hare blev født om foråret, voksede op i løbet af sommeren og blev bedste venner, da efteråret satte ind. En dag mærker de noget andet, og Terne fortæller dem at vinteren er på vej, og at den selv flyver sydpå med de andre terner, men at Hare og Ræv vil komme til at opleve sne. Ræv og Hare tager ud for at finde ud af, hvad sne er. De snakker blandt andet med Bjørn, Rensdyr, Laks og Gås, der alle kan fortælle dem forskellige ting om den vidunderlige ting kaldet sne. Da sneen endelig daler bliver de meget glade og begynder straks at hoppe og lege i det.

Det er en historie om venskab, vinter og det at opleve ting med børns begejstring og nysgerrigheden omkring det.

“I det mørke vand så de genspejlingen af noget, der glitrede. “Sne?” Hviskede Ræv. “Stjerner,” gabte Hare."

“En vidunderlig ting kaldet sne” er en vildt flot billedbog på ca. 30 sider. Skriften er ret stor og der står ikke specielt meget, men den rammer bare plet i forhold til glæden og nysgerrigheden. Yuval Zommer har selv illustreret den, og hans illustrationer er virkelig fantastiske, jeg er vilde med dem. De har flotte farver, stemningen bliver fanget og illustrationerne formår virkelig at vise, hvor vidunderligt og magisk sne kan være.

“En vidunderlig ting kaldet sne” er en virkelig god, sød, hyggelig og meget smuk billedbog, som jeg hyggede mig meget med. Billedbogens store, flotte illustrationer og mængden af tekst gør den overskuelig for selv de små at høre med, så vil anbefale den til børn fra omkring 2 år og op. Den passer i hvert fald perfekt til en hyggelig højtlæsnings stund under dynerne, i denne kolde vintertid.

Hvordan har I det med sne?

"Heartstopper" (Heartstopper #2) af Alice Oseman

*Lånt på biblioteket"

"Heartstopper 2" (org. titel "Heartstopper wolume 2") af Alice Oseman, for Politikens Forlag, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Anne Matthiesen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Nick og Charlie er bedste venner. Nick ved, at Charlie er homoseksuel, og Charlie er sikker på, at Nick ikke er det. Men kærlighedens veje er uransagelige, og Nick opdager alt muligt om sine venner, sin familie...og sig selv. 

Jeg elskede seriøst den første bog i Heartstopper serien, og jeg glædede mig til at læse bog 2. Jeg endte da også med at sluge den ud i en køre, og endnu en gang var det som et varmt kram. "Heartstopper 2" er fantastisk, rørende og fin, og jeg smilte hele vejen igennem min læsning. 

Jeg holder meget af både Charlie og Nick.

I denne bog er det meste af fokus dog på Nick, da han går igennem noget af en identitetskrise efter han har kysset med Charlie. Nick har altid troet, at han var heteroseksuel, da han aldrig har følt forelskelse overfor en dreng før, så han er ret forvirret. Han prøver at finde svar på internettet, men han ender med at finde forståelse hos en pige han kender, der er homoseksuel. Han ved bare, at han rigtig godt kan lidt Charlie og har lyst til at kysse og holde i hånden med ham. Det er så fint og sårbart at følge Nick i denne proces, hvor han er ved at finde ud af, hvem han er, og den accept af at det er okay.

Charlie er bare den sødeste. Han forsørger at hjælpe Nick alt det han kan, og give ham plads og lytte til hans tvivl og forvirring, så Nick føler sig tryg i det. 

Begge drenge udvikler sig gennem hele bogen. I starten er de begge meget usikre, både på hinanden, men også på dem selv. De er til gengæld rigtig gode til at tale om tingene, være åbne og uden at dømme, sådan at tingene bliver nemmere, hvilket er super vigtigt i både et venskab, men også i et forhold.

Derudover hører vi meget mere til deres forskellige vennegrupper i denne bog, da de begynder at hænge mere ud sammen. Det var ret interessant at opleve de forskellige dynamikker, der er i de forskellige grupper.

"Heartstopper 2" er en bog om kærlighed, identitet, familie, venskab og det at acceptere sig selv og dem omkring en. Vi er alle forskellige, men der skal være plads til alle. Bogen har meget fokus på identitet og det at sige højt, hvem man er. Nick vil rigtig gerne fortælle sin mor at han er biseksuel, men det er rigtig svært for ham, da han ikke ved, hvordan hun vil reagere. Den episode i bogen er bare så fin, rørende og hjertevarmende, og man bliver helt glad. Det er jo sådan det burde være, selvom jeg godt er klar over, at det kan være svært. 

Bogen tager mange tabubelagte emner op, som f.eks. homofobi, transfobi, mobning, jalousi og ensomhed, hvilket er godt, for det er utrolig vigtigt at der bliver talt højt om disse ting. Bøgerne i serien prøver at aftabuisere nogle af tingene, hvilket er rigtig godt, og det bliver gjort på en fin og respektfuld måde. Desuden er de meget inkluderende, både i forhold til forskellige kønsidentiteter og seksualitet, men også i forhold til etnicitet, hvilket er fedt. Det giver alle noget af spejle sig i, hvilket er vigtigt i ungdomslitteraturen. 

"Nick...lad være med at tro, at du skal springe ud over for nogen, før du er klar. Rygterne løber virkelig hurtigt på vores skoler...Det kan være rigtig svært at klare, hvis man dårligt selv ved, hvem man er."

Det er en graphic novel, hvor historien foregår meget i illustrationerne, og hvor sproget er holdt nemt. Man flyver bare igennem den, da man bliver så engageret i drengenes liv og følelser. "Heartstopper 2" er et virkelig godt eksempel på, hvordan en graphic novel med billeder og meget lidt tekst, kan fascinere, fange og vække følelser, der både sætter tænker i gang, men som også varmer én om hjertet. Jeg kan virkelig godt lide illustrationerne, som Alice Oseman selv har lavet. Hun er virkelig dygtig, og formår at putte en masse humor, mimik og personlighed ind i illustrationerne, og det er meget imponerende. 

"Heartstopper 2" er en helt igennem skøn, sød, hjertevarmende, rørende og tankevækkende bog, der fik mig til at smile, grine og faktisk næsten græde. Jeg er vild med denne serie, og jeg kan næsten ikke vente til bog 3 bliver oversat, så jeg kan fortsætte Nick og Charlies historie, for det kan kun blive godt. Jeg vil virkelig anbefale alle at læse serien. Vi kan alle lære noget af Heartstopper serien, da den giver god indsigt i nogle problematikker vi ikke alle kender til, da vi ikke selv har oplevet det. Så tag lige og læs dem!