mandag den 28. december 2020

"Noah og vennerne - Jagten på julekuren" af Kim Linnet

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Kim Linnet, men alle holdninger er mine egne.*
"Noah og vennerne - Jagten på julekuren" af Kim Linnet, af forlaget Forandre, udgivet i 2020. 
3,5/ 5 stjerner.

Fra bagsiden:
Det er endelig blevet december måned, og alt er, som det plejer at være. Næsten da. For langsomt går det op for Noah og hans to venner, at alt ikke er, som det burde være. Alle grantræer i verden er døde. Men måske findes der en kur? Problemet er bare, at Noah og vennerne ikke er de eneste som er interesserede i at få fat i kuren. 

Findes der noget hyggeligere end at læse en julekalenderbog i december måned? Det tror jeg vidst ikke. Selvom min december har været travl, og julen er kommet og gået, så har jeg dog alligevel fået læst en julekalenderbog, og nu kom anmeldelsen endelig op på bloggen. "Jagten på julekuren" er en hyggelig, spændende, sjov og til tider ret plat julekalenderbog, der vil kunne underholde mange børn. 

Noah er en sød dreng, som synes hans forældre er ret pinlige, hvilket de faktisk også er. Han er nysgerrig og modig, og vil meget gerne redde julen og finde den kur, som kan redde alle de døde grantræer, så de ikke skal købe et plastikjuletræ til 30.000 kr.. Han er lun på Hannah, selvom han ikke helt forstår, hvad hun siger.
Hannah er en sød, svensk pige der går i Noahs klasse. Hun er glad for Noah, og tilbyder derfor sin hjælp til at finde kuren, sådan at hun kan tilbringe mere tid med ham. 
De voksne i bogen, blandt andet Noahs forældre, er naive, useriøse, ikke specielt skarpe og går med til hvad som helst. De er meget, meget skøre, og faktisk lidt for meget. De var lidt for overdrevne til min smag, og nogle gange blev jeg virkelig irriteret på dem. 

"'Du vil have, at jeg skal smøre mig ind i svinefedt, hoppe ned under isen i en mørk og meget kold sø, holde fast i et tov i mørke og finde en grotte. Og hvis jeg så overlever det, så skal jeg finde et hemmeligt laboratorium i en bygning, som har bevæbnede vagter, kun iført svinefedt og vådt skitøj?' 'Det lyder godt nok spændende,' sagde far."

"Jagten på julekuren" tager os derudover med til både Sverige og Island, og her bliver oplæseren virkelig sat på prøve, for det er godt nok svært at læse op på svensk og islandsk, selvom det også var lidt sjovt. Den kan derfor også være lidt svær at læse selv, da sproget i den ikke er helt nemt. Det kan dog sagtens lade sig gøre, da kapitlerne har en overskuelig længde. 
Bogen er inddelt i 24 kapitler, en for hver dag op til jul. Den egner sig perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 6-7 årige og op efter. Den er nemlig hyggelig, spændende og actionspækket.
Kapitlerne havde en enkelt lille illustration, men der kunne efter min mening sagtens have været flere illustrationer, så historien rigtig kunne udfolde sig for sine læsere. 

Jeg kunne rigtig godt lide historien, men da der, lidt ud af det blå, dukkede nisser, kæmper og julemanden op, synes jeg personligt at det blev lidt underligt. Indtil da havde den nemlig adskilt sig rigtig meget fra andre julekalenderbøger jeg har læst, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Twistet var dog at nisserne og kæmperne bygger på islandske sagn. De var nu også meget sjove, det kom bare lidt ud af det blå.

Når det så er sagt, så synes jeg at "Jagten på julekuren" er en god, sød, hyggelig, sjov og anderledes julekalenderbog, som hele familien kan hygge sig med. Den er spændende og fyldt med humor, og selvom det ikke altid lige var min humor, og at de voksne irriterede mig gevaldigt, så blev jeg grebet af historien, og ville bare gerne vide om det lykkes dem at finde en kur og redde julen. Jeg er næsten sikker på at mange børn vil finde den sjov, jeg skal i hvert fald læse den med mine drenge, når de bliver lidt ældre. 



onsdag den 2. december 2020

"Varspurv" af Kasper Lapp

*Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Kasper Lapp, men alle holdninger er mine egne.*
"Varspurv" af Kasper Lapp, af forlaget Calibat, udgivet i 2019.
★★★★★

Fra bagsiden:
Mikkel kender godt til varulve, men han har aldrig hørt om varspurve... før han selv bliver bidt af en! Nu er han dømt til at blive forvandlet til en blodtørstig spurv, hver gang det er fuldmåne, mens han desperat leder efter en kur. Hvem kan han stole på? Og hvordan får han forklaret det hele til sin bedste ven?

Lige som Mikkel kender jeg godt til varulve, men jeg har aldrig hørt om varspurve. Jeg har aldrig set noget der minder om den her bog før, men jeg er vild med det. Den er sjov, den er anderledes og historien er spændende. "Varspurv" er helt sin egen! Den er ikke voldsomt uhyggelig, men den er lidt creepy og man sidder på kanten af stolen under sin læsning af bare spænding. 

Jeg holdt meget af Mikkel, som er en helt normal dreng, med usikkerhed omkring sig selv. Han tør desuden ikke rigtig at indrømme over for sin bedste ven, at gyserfilm faktisk skræmmer ham en del. Men da han bliver hakket af en varspurv, bliver han nødt til at se sin frygt i øjnene, og gøre nogle ting han normalt ikke ville gøre. Han kommer dog til at skubbe sin ven Mathias lidt fra sig, da han gerne vil beskytte ham, og fordi han tvivler på, at Mathias vil tro på ham. 
Mathias er Mikkels bedste ven. Han er meget sød, og meget hjælpsom. Selvom han er lidt sur på Mikkel, giver han ham stadig en chance, fordi han holder af ham.
Derudover kunne jeg på en måde godt lide den mystiske gamle dame. Hun render rundt i byen om natten med et sommerfuglenet, hvilket er ret underligt. Hun var lidt sjov, og lidt små creepy. 

Jeg er vild med idéen om, at tage et dyr som gråspurven, et dyr man normalt ikke tænker som værende et farligt dyr, og så gør det til et blodtørstigt bæst. Det er virkelig en "man skal ikke skue hunden på hårene" historie, eller i dette tilfælde skue fuglen på fjerene. Derudover kunne jeg godt lide de drejninger historien tager i forhold til, hvordan man som varspurv bliver kureret, så man ikke skal forvandle sig til en varspurv resten af sit liv. Det er meget alternativt, men det er sjovt og interessant. Desuden var det spændende at se, hvordan Mikkel greb det an. 

"I det samme hørte jeg nogen tage i dørhåndtaget på hoveddøren. Jeg slukkede lygten og sprang i skjul bag dørkarmen. Hoveddøren blev åbnet, og vedkommende trådte ind. Der var stilhed noget tid. Så lød Heksens stemme: 'Hallo? Er her nogen?' Jeg kunne næsten ikke trække vejret."

"Varspurv" er holdt i et nemt sprog, med korte kapitler. Den er meget overskuelig i sin opbygning, og sammen med den spændende historie, så flyver man bare igennem den og siderne vender nærmest sig selv. Den er oplagt til selvlæsning fra omkring 9-10 år og op, man skal bare ikke være bange for fugle. 

"Varspurv" er en virkelig god og spændende bog. Jeg både grinte og bed negle under min læsning, og jeg er næsten helt ærgerlig over, at den ikke var længere eller er en del af en serie. Jeg ville i hvert fald gerne have haft mere, og ville gerne høre flere historier om varspurve, hekse og alle de andre væsener der findes ude i verdenen. Man vil i hvert fald ikke kigge på gråspurve eller katte på samme måde igen, efter endt læsning. Læs den hvis du tør!