mandag den 25. maj 2020

"Grydeklar - Godnathistorier der får børn til at smile i søvne" af blandede forfattere


*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Grydeklar - Godnathistorier der får børn til at smile i søvne" af Anne-Marie Donslund, Andreas Nederland & Frederik Hansen, Gitte Løkkegaard, Hella Joof, Kim Fupz Aakeson, Lars Daneskov, Line Knutzon, Maren Uthaug, Nikolaj Stokholm, Jacob Riising & Jesper Roos Jacobsen og Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019. 
★★★☆☆

Fra bagsiden:
Da Selma kommer hjem, ligger der en træt statsminister i haven. Han har haft en møgdag og gider faktisk ikke være statsminister længere. Drengen Vagn bor i Husum og har en mor, der er så nærig, at gæsterne selv skal have kage med, når han holder fødselsdag. Og så er der drengen Albin. Hans mor flytter hjemmefra, og det går allerede galt første morgen, da han taber en skål havregryn, som ryger ud af vinduet og rammer en mand lige i hovedet. 
Grydeklar er en samling godnathistorier, der nok skal få børn til at falde i søvn med et smil på læben.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg fik denne bog i hånden, men efter at have bladret den hurtigt igennem og derefter kigget på historiernes titler, kom jeg frem til, at det nok var nogle lidt politisk ukorrekte, fjollede og måske lidt bizarre historier, hvilket det også var. "Grydeklar" er en god og underholdende samling af gakkede historier.

"Grydeklar" indeholder 11 historier af både børnebogs forfattere og komikere. Under min læsning af de forskellige historier, blev mine tanker ledt hen på Sallies historier af Kim Fupz Aakeson, som jeg så i tv da jeg var barn. De er nemlig lige så skøre, og med sjove slutninger, der for det meste har en vigtig pointe. Jeg kunne især godt lide "Farve-Laura", "Viggos nye mor", "Verdens kedeligste dreng", "Den blegeste bangebuks" og "Pigen, der var et dumt svin". De handler mere eller mindre alle om børn, hvor deres forældre ikke helt forstår dem, og enten synes de er lidt for sprælske, lidt for uartige, lidt for kedelig, lidt for bange eller generelt bare nogle dumme svin. De har så også nogle ret vigtige pointer, som at acceptere sig selv og hinanden, præcis som vi er, og at man skal turde at skille sig ud. Dette går igen i mange af historierne, da de fleste handler om mobning, eller at man skal acceptere det anderledes, også selvom det kan virke for farvestrålende og mærkeligt, eller måske endda kedeligt. Vi er nemlig alle gode nok lige som vi er. Ja, måske har man nogle andre styrker end ens familie, hvilket man kan benytte sig af i forskellige situationer, som når man skal sige fra, når nogle springer én over i køen i supermarkedet. 

Nogle gange blev det hele dog lidt for meget for min smag, og det var ikke altid lige min humor. Enkelte af historierne kunne efter min mening godt have haft en tydeligere pointe, deres emne taget i betragtning. Personligt synes jeg også, at der er lidt mange bandeord i nogle af dem. Jeg ved godt at mange børn synes bandeord er sjove, men mange af historierne i denne bog flyder over med bandeord. Det bliver lidt overdrevet og virker mere påtaget end naturligt, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt, for det kan da godt være sjovt med lidt banderi hist og her.

"Grydeklar" er skrevet i et let og forståeligt sprog. Der er et godt flow i bogen, og med historier der alle er på omkring 10 sider, er det hurtigt at læse en historie, hvilket gør at den passer rigtig godt til højtlæsning, og som en hurtig godnathistorie. Alle bogens historier er fint illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der med en humoristisk streg får alle karakterende frem på fineste vis. Illustrationerne er sjove, og giver lige det ekstra til historierne. 

"Grydeklar" er en god, hyggelig og spøjs samling historier, om en broget samling mennesker. Historierne ramte ikke altid lige min humor, men jeg er jo heller ikke lige i den rette målgruppe. Jeg er dog sikker på, at mange børn på omkring 6 år, vil finde historierne sjove, og ja, måske endda falde smilende i søvn.






fredag den 22. maj 2020

"Valhalla i nye hænder" (Valhalla #0,5) Hyldest album med mere end 50 tegneserieskabere

 *Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Vahalla i nye hænder" tegnet og fortalt af Jussi Adler-Olsen, Flemming Andersen, Natalia Batista, Peter Becher Damkjær, Martin Bigum, Benni Bødker, Thierry Capezzone, Ole Comoll, Morten Dürr, Johan Egerkrans, Sara B. Elfgren, Bjørk Mathias Friis, Måns Gahrton, Konrad Nuka Godtfredsen, Bo Green Jensen, Bjarne Hansen, Morten Hesseldahl, Bjarni Hinriksson, Lars Horneman, Christian Højgaard, Line Høj Høstrup, Haakon W. Isachsen, Lars Jakobsen, John S. Jamtli, Clara Lucie Jetsmark, Daan Jippes, Karl Johnsson, Peter Kielland-Brandt, Dan R. Knudsen, Henning Kure, Tormod Løkling, Jan Lööf, Peter Madsen, Arild Midthun, Ingo Milton, John Kenn Mortensen, Søren Mosdal, Karsten Mungo Madsen, Bjørn Ousland, Ole Pihl, Henrik Rehr, Terkel Risbjerg, Niels Roland, Rune Ryberg, Claus Rye Schierbeck, Per Sanderhage, Palle Schmidt, Mårdøn Smet, Jan Solheim, Erling Stenby, Eva Stenby Carlsen, Patrick Steptoe, Stinestrengen, Karoline Stjernfelt, Tore Strand Olsen, Thomas Thorhauge, Johan Unenge, Per Vadmand, Lisbeth Valgreen og Anders Westerberg. Redigeret og tilrettelagt af Pia Christensen og Carsten Søndergaard, af forlaget Carlsen, udgivet i 2019. 
★★★★☆

Fra bagsiden:
Mød Odin, Thor, Loke, Tjalfe, Røskva, Quark og alle de andre elskede figurer i et Asgård, et Midgård og et Udgård, som man aldrig har set dem før! 
Den store danske tegneserieklassiker Valhalla fylder 40 år, og det fejres af en lang række danske og internationale tegneserieskabere i et overflødighedshorn af en jubilæumsbog - som har fået titlen VALHALLA I NYE HÆNDER. Fyldt til bristepunktet med underfundige kærlighedserklæringer, satiriske udlægninger, alternative versioner og personlige erindringer i tegneserieform om den største danske tegneseriesucces nogen sinde. Samt en helt ekstraordinær Valhalla-tegneserie af (og om) Henning Kure og Peter Madsen selv. 

Jeg har aldrig været den store tegneserielæser, men serien om Valhalla har fulgt mig siden jeg var lille, hvor jeg flere gange lånte dem på biblioteket, fordi jeg blev draget af de smukke illustrationer. Desuden har tegneserierne haft betydning for min viden om de nordiske guder og sagnene om dem. Jeg var derfor spændt på at læse "Valhalla i nye hænder", og se hvordan Valhalla universet har haft betydning for så mange forskellige mennesker, i løbet af sine 40 år.
"Valhalla i nye hænder" er en virkelig fin og hyggelig kærlighedserklæring, til en af de mest elskede tegneserier i Danmark. 

"Valhalla i nye hænder" er en kæmpe kærlighedserklæring til de klassiske Valhalla tegneserier. Der er rigtig mange forskellige inde over denne bog, der hver især bidrager med deres historier eller tegninger. De fortæller alle, på den ene eller anden måde, hvordan Valhalla tegneserien har haft indflydelse på deres liv, og hvad de har betydet for dem. Det er blandt andet erindringer om Valhalla og dens tilblivelse, der er nyfortolkninger af de velkendte historier, som beretninger om, hvad der skete efter ragnarok og hvad guderne laver nu. Der er en fortælling om, hvordan skaberne, Henning Kure og Peter Madsen, fandt på Valhalla, der er en Valhalla quiz og sågar en komisk tegneserie om, hvordan en nordmand fik samme idé, men fandt ud af at de skide danskere allerede havde snuppet den.

Jeg kunne specielt godt lide StineStregens tegneseriestribe om sig selv, hvor hun virkelig fangirler over Valhalla og Peter Madsen. Derudover kunne jeg også virkelig godt lide Henning Kure og Peter Madsens eget bidrag, i form af en tegneserie omkring tilblivelsen af Valhalla og deres møde med Thor og Loke. Men "Valhalla i nye hænder" rummer virkelig mange gode historier og flotte illustrationer, og alle forfattere og illustratorer er utrolig dygtige.

"Valhalla i nye hænder" bør læses af alle fans. Jeg tror i hvert fald, at hvis man er meget inde i Valhalla tegneserierne, og kender både historierne og lidt til skaberne, så vil den være et hit. Man lærer en del om Henning Kure og Peter Madsen, og mange af de andre der har været inde over Valhalla gennem tiden. Men de mange kærlighedserklæringer og venskabelige drillerier bliver også meget interne, så der var enkelte ting som jeg ikke helt fangede. Men jeg hyggede mig, og jeg finder det utrolig rørende, hvordan en tegneserie kan røre og betyde så meget for folk, selv her 40 år senere.

"Valhalla i nye hænder" er en rigtig god og hyggelig samling af tegneserier, tekster og illustrationer. Den er fyldt med søde og sjove historier, og jeg smilte flere gange under min læsning. Hjemme hos os nyder vi stadig at læse Valhalla, og jeg tror næsten at Valhalla tegnefilmen er en af min mands yndlings, så vores drenge skal også nok blive præsenteret for dette univers når de bliver gamle nok. 





torsdag den 7. maj 2020

"Karate Kid" Baseret på filmen skrevet af Robert Mark Kamen og instrueret af John G. Avildsen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Karate Kid" (org. titel "The Karate Kid"), baseret på filmen skrevet af Robert Mark Kamen og instrueret af John G. Avildsen, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk).
★★★★☆


Fra bagsiden:
En flok drenge fra dojoen Cobra Kai giver Daniel problemer på skolen. Heldigvis tilbyder mr. Miyagi at træne ham i karate. Men hvorfor skal Daniel give bilen voks og male huset? Og får han nogensinde lært karatekunsten rigtigt?

Karate Kid er en af de film mine forældre 'tvang' min søster og jeg til at se da vi var yngre, da de ellers følte de ville have fejlet i deres opdragelse af os, hvilket nok er sådan jeg vil have det med Harry Potter. Jeg endte med at holde meget af filmen og historien om Daniel, og selvfølgelig den herlige mr. Miyagi, og jeg var derfor spændt på at læse denne billedbog. "Karate Kid" er en sød og hyggelig historie som jeg nød at læse. 

Mange af os kan måske huske historien om drengen Daniel, der flytter til en ny by og kommer lidt på dårlig fod med nogle lidt større drenge som kan karate. For at beskytte sig, og sætte sig i respekt hos dem, får han en ældre mand til at lære sig karate. Men læringsmetoden er meget alternativ, og Daniel tvivler på at det har virket.
Historien om Daniel er dog her forkortet ned til billedbogsformat, hvilket også betyder at der er nogle ting og detaljer som mangler. Selve hovedhistorien om karate får billedbogen fint med, men det er så også der hele fokusset ligger, og jeg savnede altså kærlighedsaspektet i historien og scenen, hvor han kommer til skolens kostumefest udklædt som en brusekabine. Men udover det har bogen mange gode ting med, som de ikoniske scener med wax on wax off og når han øver tranen ude i bølgerne. 

Bogen er på omkring 40 sider, og der er ikke særlig meget tekst på siderne. Sproget er let og forståeligt, og den fungerer derfor godt som selvlæsning/ letlæsning, men selvfølgelig også til en hyggelig højtlæsningsstund for de mindste på omkring 4-5 år. Siderne er prydet med Kim Smiths skønne illustrationer, som jeg er ret glad for. De er søde og humoristiske, men den lidt naive streg passer rigtig godt til historien. Kim Smith formår med sine illustrationer at holde sig troværdigt til filmen, og man er ikke i tvivl om, hvilken scene man er i, hvilket jeg synes er fedt. Og så er jeg generelt bare vild med, at historien næsten allerede starter med det samme man åbner bogen. 

"Karate Kid" er en virkelig god, sød og hyggelig billedbog, om mod, viljestyrke og masser af karate. Den gjorde mig meget nostalgisk, og selvom jeg manglede enkelte ting, hyggede jeg mig stadig under min læsning. "Karate Kid" er en billedbog folk i alle aldre kan læse, både store som små, folk der gerne vil introducere deres børn for historien, eller folk der stadig har historien om Daniel og mr. Miyagi tilgode, og her snakker vi klassikeren fra 80'erne og ikke den nye udgave.

Jeg er vild med ideen om at lave filmklassikere og kultfilm om til billedbøger, så man kan dele historierne med sine børn, som måske ikke er gamle nok til at se filmene, men som alligevel skal have glæde af de skønne historier, og så kan man jo altid supplere med filmene senere hen. Foreløbig er der udkommet fire billedbøger i serien: "E.T.", "Tilbage til fremtiden", "Alene Hjemme" og "Karate Kid".




søndag den 3. maj 2020

"En fabel om Fausto" af Oliver Jeffers


*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"En fabel om Fausto" (org. titel "The Fate of Fausto") af Oliver Jeffers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 
★★★★★

"En fabel om Fausto" handler om manden Fausto, der mente, at han ejede alt i verden, og som drog ud for at se alt der var hans. Han fik både blomsten, træet, fåret og bjerget til at bukke for sig. Men det var ikke nok for Fausto, så han tog ud på det store åbne hav. Men havet er ikke nemt at styre...

Det er snart ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker Oliver Jeffers historier og illustrationer. Jeg er vild med det poetiske i hans verden, og "En fabel om Fausto" er bestemt ingen undtagelse. "En fabel om Fausto" er en virkelig fin, sød og egentlig også rørende billedbog, som sætter tanker i gang. 

"En fabel om Fausto" er historien om en grådig og arrogant mand, som ikke har respekt for noget. Får han ikke sin vilje, råber og skriger han og tramper i jorden, lige indtil tingene gør som han ønsker det. Det er en historie om at værdsætte, hvad man har og at det man har også kan være nok, samt at vide at der er andre ting som betyder noget her i livet, i stedet for behovet for hele tiden at ville have mere. Fausto får sig dog også noget af en lærestreg, da havet nægter at lade sig underkaste af en mand, der hverken elsker det eller forstår dets vildskab.

Bogen er på knap 100 sider, men der er ikke meget tekst på siderne og skrift størrelsen er stor, så den er hurtig at komme igennem. Der er mange sider, hvor der bare er en enkelt linje med tekst og ikke andet, men den er til gengæld virkelig flot illustreret af Oliver Jeffers selv. I denne bog er illustrationerne lavet som litografier, og de er bare så fine. Jeg kan rigtig godt lide Oliver Jeffers lidt skæve streg, der er fyldt med personlighed og humor. En ting jeg godt kan lide ved illustrationerne i "En fabel om Fausto" er at farverne er holdt i naturlige og dæmpede farver, med enkelte sprælske farveklatter rundt omkring, som f.eks. pink/ neon laksefarvet og gul. Det er enkelt, men det passer så godt til historien og dens budskab.

En fabel er en fortælling, der ofte er moraliserende, og hvor man ikke er i tvivl om, hvad moralen er. Det er noget som "En fabel om Fausto" klart kan leve op til. Det er som sagt en historie om at værdsætte, hvad man har, men den handler også om, hvordan vi behandler hinanden og vores natur. Det er en meget tankevækkende historie, som klart ligger op til samtale omkring blandt andet menneskets forhold til naturen. For selvom mennesket prøver at styre naturen, så kan det ikke rigtig lade sig gøre, hvilket Fausto erfarer på den hårde måde.

"En fabel om Fausto" er en virkelig god, sød, flot og meget tankevækkende bog, om grådighed, magt, værdsættelse af det man har og måske vigtigst af alt, naturen. Jeg nød at læse den og smilte flere gange under min læsning. Bogen er perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 5-6 årige, men det er klart en bog alle vil kunne hygge sig med og få noget ud af, børn som voksne.
Jeg glæder mig i hvert fald til at læse og dele den med mine drenge.