"Sallys far er en dårlig taber" af Thomas Brunstrøm

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Sallys far er en dårlig taber" af Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020. 

★★★★★

Fra bagsiden:
Sallys far kan overhale enhver, når han er ude at cykle. Han er også den hurtigste, når de løber om kap, og den, der kan have flest flødeboller i munden. Og hver gang han vinder, blærer han sig helt vildt. Det er ret irriterende! Men når Sally brokker sig, så kalder far hende bare for en dårlig taber. Det er på tide, at Sallys far kommer ned med nakken. Men først skal Sally jo vinde over ham, og det viser sig faktisk at være ret svært.

Herhjemme er vi rigtig glade for historierne om Sallys far, og denne er bestemt ingen undtagelse. "Sallys far er en dårlig taber" er en virkelig sjov og god billedbog, som fik mig til at grine flere gange under min læsning.

Sallys far kan rigtig godt lide at konkurrere og meget gerne om alt. Hvem kan cykle hurtigst, hvem vinder i dåseskjul og hvem kan have flest flødeboller i munden. Han er dog ikke en særlig god vinder, for han blærer sig og føre sig frem, og kalder Sally en dårlig taber. 

Sally er knap så overbærende i denne bog, for hun er godt irriteret på sin far, og vil bare gerne have ham ned med nakken og hovere, så han kan se, hvor nederen han har været. Det er dog ikke så nemt, og Sally må trække det tunge skyts frem som matador og vendespil. 

Eddie er lige så skøn og tosset som han plejer, og det er sjovt at se, hvad han finder på i løbet af bogen.

"Sallys far er en dårlig taber" er på ca. 30 sider, med en del tekst på siderne. Sproget er holdt let og fyldt med humor, og den er derfor sjov at læse for både børn og voksne, og jeg vil anbefale den fra 4 år og op. Jeg kan virkelig godt lide, at historierne om Sallys far er så relaterebare, jeg kunne i hvert fald genkende en del af mig selv og min familie i Sally og hendes far. Jeg er ikke altid den bedste taber, men tror heller ikke altid at jeg er den bedste vinder, og derfor både elsker og hader jeg konkurrencer og til tider også spil. Derudover kender vi nok alle sammen én, hvis det ikke er os selv, som er henholdsvis en dårlig taber eller en dårlig vinder. Det var i hvert fald sjovt at læse om, og jeg grinte en del under min læsning.

Billedbogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, som har en fin og meget humoristisk streg, der passer virkelig godt til Sallys far, og den humor der er i historien. Illustrationerne supplerer historien virkelig godt. De er skæve, sjove og fyldt med personlighed, og karakterende er fyldt med liv, hvilket er rigtig fedt.

"Sallys far er en dårlig taber" er en virkelig god, sød og meget sjov billedbog. Den er meget relaterebar, og jeg tror de fleste vil kunne finde genkendelse i situationerne, hvilket gør den endnu mere sjov. Desuden sker der så mange skøre ting i illustrationerne, som måske ikke bliver nævnt i teksten, hvilket også er ret underholdende. Njord var især vild med at Eddie kaldte flødebollerne for flødeballer, og grinte af det. Vi er fan af Sallys far, Sally og Eddie, og vi glæder os til at læse flere skøre og pinlige historier med dem. De kan klart anbefales!

Billedbøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

"Ingen venner, hvad nu?" (Myntes Dagbog #1) af StineStregen

*Lånt på biblioteket*

"Ingen venner, hvad nu?" af StineStregen, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2019.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Ja, det her er så min dagbog. Læs den bare. Jeg har ingen smartphone og på en måde heller ingen venner. Så du vil gispe, når du læser om mit vildt dramatiske almindelighedsliv med en kat og forældre, der er lavet af 99 procent spelt. Kh Mynte. Det her er den første af Myntes dagbøger, hvor du kan få direkte adgang til en ret almindelig teenagers (ikke specielt, men så alligevel) vilde hverdag. 

Normalt er jeg ikke til dagbogsbøger, da hovedpersonerne og skrivestilen plejer at irritere mig lidt. Men der var bare noget ved StineStregens tegninger og humor der gjorde mig nysgerrig på Myntes dagbog. "Ingen venner, hvad nu?" er en rigtig god, sød og sjov bog, som overraskede mig og fik mig til at små grine flere gange, imens jeg læste. 

Mynte er en skøn hovedperson, som er meget relaterebar. Hun er flyttet til Jylland, men gider ikke rigtig de andre børn i hendes klasse, hun vil bare tilbage til København og hendes gamle veninder. Hun har de mest pinlige forældre, der ingenting fatter og hendes kusine er bare den værste, fordi hun både er sød, pæn og populær. Mynte er dog lidt ensom, selvom hun ikke gider de andre, men heldigvis begynder der en ny pige i klassen som måske kan blive hendes ven. Hun er fra Polen og kan ikke snakke dansk, men hun tegner ligesom Mynte, og det er Myntes vej ind. 

En gang imellem kunne man da godt blive ret irriteret på Mynte, da hun er ret egoistisk og ikke altid er i stand til at se, hvad der foregår omkring hende. Heldigvis udvikler hun sig igennem historien. 

Zosia er til gengæld rigtig sød, og prøver at lytte til Mynte og hjælpe hende. Det er bare ikke altid nemt når man ikke kan sproget, og den anden ikke rigtig lytter. 

"Ingen venner, hvad nu?" er opbygget som en dagbog, med korte afsnit der indledes med 'Kære dagbog', og en masse personlige tegninger, hvor Mynte illustrerer sit liv og sine oplevelser med sin familie, Pizzamis, hendes venner fra København og hendes nye ven som hun kalder Polen, da hun ikke kan udtale hendes rigtige navn. Jeg er vild med StineStregens fine streg, som er fyldt med humor. Generelt er det en meget humoristisk bog, både i teksten, men også i de fine tegninger. Det er en virkelig relaterebar historie, og selvom det er nogle år siden jeg selv var teenager, så kan jeg godt genkende nogle af Myntes frustrationer. Hvem kan ikke relatere til pinlige forældre, der stadig tror man er et lille barn, og man må ikke få en ny smart telefon. Mynte har det i hvert fald ret hårdt, hvis hun selv skal sige det. 

"Ingen venner, hvad nu?" egner sig rigtig godt til selvlæsning fra omkring 10 år og op. Måden hvorpå bogen er opbygget, og med et let forståeligt sprog, giver en overskuelig og sjov læseoplevelse, med et godt flow.

"Ingen dagbog, hvad nu?" er en rigtig sød, hyggelig og meget sjov bog om familiebånd, venskaber og hvordan man bliver venner igen efter et skænderi. Jeg hyggede mig meget under min læsning, og jeg glæder mig til at læse mere om Mynte og hendes liv. 

"Det lille snefnug" af Benji Davies

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Det lille snefnug" (org. titel "The Snowflake") af Benji Davies, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Louise Bylov.

★★★★★

Fra bagsiden:

Uanset hvor vinden fører os hen, finder vi vores rette vej til sidst. En poetisk julehistorie om længsel og drømme. 

Det har sneet det mest af dagen, og hvilken bog er så mere passende at læse end "Det lille snefnug"? Det er anden gang jeg læser noget af Benji Davies, og jeg er endnu en gang blevet tryllebundet af hans søde og poetiske univers. "Det lille snefnug" er en virkelig sød og rørende historie, som gjorde mig varm om hjertet.

"Det lille snefnug" handler om et lille snefnug og en lille pige, der begge længes efter noget de ikke helt kan sætte ord på. Snefnugget har ikke lyst til at falde, men vil bare gerne ned og finde sin plads i verden. Snefnugget er glad for at mødes med en masse andre snefnug på sin rejse, og erfarer at alle snefnug er unikke. Den længes dog stadig efter at finde sin særlige plads i verden, måske som en funklende stjerne, lige som stjernen på toppen af juletræet i butiksvinduet. 

Noelle er ude og handle med sin bedstefar, da hun ser et rigtig flot juletræ, med farverigt pynt og en funklende stjerne på toppen, alt hun ønsker sig er sådan et juletræ og en smule sne. 

"Det lille snefnug" er på 32 sider, hvor der er en smule tekst på hver side. Siderne er smukt illustreret af Benji Davies selv, der med en sød, blød og lidt naiv streg viser snefnugget og Noelle, samt deres rejser og hvordan de til sidst mødes. Jeg holder meget af Benji Davies' flotte illustrationer, da de rummer så meget personlighed og passer godt til de poetiske universer han får skabt. 

"Det lille snefnug" er en rigtig god, sød, hyggelig og rørende historie, om håb, længsel og drømme. Det er en meget fin billedbog, hvor snefnugget og Noelle får opfyldt hinandens ønsker og bringer glæde hos dem begge. Det er en anderledes julehistorie, men dens fokus på håb rammer lige ind i juleånden. Den er perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund mens sneen falder udenfor, og jeg vil anbefale den fra ca. 3 år og op. Njord og jeg storhyggede os under vores læsning, og jeg blev rørt over slutningen. Den kan klart anbefales til at varme hjerter i disse kolde vintermåneder. 

"Det vi vil bygge" af Oliver Jeffers

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Det vi vil bygge" (org. titel "What we'll build") af Oliver Jeffers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Camilla Schierbeck.

★★★★★

"Det vi vil bygge" handler om en far og en datter, der hånd i hånd går ud i den store verden og lægger planer for deres fremtid sammen. Det er en poetisk fortælling om en far, der drømmer om at vise sin datter hele verden, og hvordan man kan være i den som menneske. 

Jeg elsker Oliver Jeffers bøger, og "Det vi vil bygge" rammer mig bare lige i hjertet, og fik smilet frem hos mig flere gange. "Det vi vil bygge" er en virkelig god og skøn billedbog, med smukke illustrationer som man kan forvente fra Oliver Jeffers hånd, om en far og hans lille datters planer for fremtiden. 

Faren og datteren i "Det vi vil bygge" bygger et sted, hvor de kan lave planer for fremtiden. De bygger et sted til kærligheden, et hjem og en tryg base. Der er dog også plads til at være bange og strid. Billedbogen viser desuden at man skal kunne sige undskyld, selv når man har taget fejl eller begået en fejl, og hvordan man skal kunne tilgive hinanden. Den viser på fineste vis, hvordan man som forælder bare gerne vil passe på sit barn, og hjælpe det godt på vej ud i livet, og hvordan vi hver især påvirker hinandens liv, bare ved at være til stede. Den viser os vigtigheden af at være i nuet, for tiden går hurtigt. Men når tiden går, så har vi altid minderne, og den kærlighed vi har lagt til side i minderne, kan bruges på de triste og grå dage. 

"Lad os bygge et ur, for tiden er fin. Jeg bygger din fremtid, og du bygger min."

Billedbogen er på 48 sider. Der er ikke særlig meget tekst på siderne, til gengæld rimer den lidt. Siderne er rigt dekoreret med Oliver Jeffers egne illustrationer. Jeg er vild med Oliver Jeffers lidt skæve, naive streg, der rummer så meget humor og personlighed. Han formår at få virkelig mange detaljer med, selvom illustrationerne virker meget enkle. De er virkelig dragende, og jeg kan bruge lang tid på at kigge på dem og de flotte, lidt dæmpede farver og tekniker han bruger i sine illustrationer. De passer rigtig godt til stemningen i bogen, og det poetiske Oliver Jeffers bøger rummer. 
Desuden er billedbogen lavet i en god kvalitet, med et omslag som er virkelig lækkert at røre ved, da det næsten er helt blødt.

"Det vi vil bygge" er en virkelig god, sød og hyggelig historie, som rørte mig dybt og varmede mit hjerte. Jeg kan genkende mange af farens ønsker for sin datter, i mine ønsker for mine drenge, samt lysten til at guide dem igennem livet. Det er dog svært, og man må derfor være der på sidelinjen, og støtte dem når de har brug for det. Jeg synes det er et fint budskab, at vi bygger hinandens fremtid. Når børnene kommer ind i vores liv, ændres det fra den ene dag til den anden, mens vi som forældre prøver at vejlede vores børn så godt som muligt, sådan at de kan klare sig selv ude i verden. Både børn og forældre kan lære noget af hinanden, og derigennem bygger og udvikler vi hinandens fremtid, og oplever den største kærlighed. 

Jeg glæder mig til at læse den igen, sammen med mine drenge, når de er blevet lidt ældre. For lige nu er toget og bilen mere interessante, end resten af historien. Men jeg elskede den!

"Julemandens ønske" af Kim Fupz Aakeson

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Julemandens ønske" af Kim Fupz Aakeson, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Julemanden har travlt. Sindssygt travlt. Det er december, og folk og folks børn ønsker sig alt muligt, virkelig alt muligt. Legetøjsbiler, iPhones, dukkehuse, malebøger, blendere, racerbaner, penalhuse, fladskærme, ninjadukker, brødknive, sovebamser, løbehjul, rulleskøjter og så videre, og så videre. Men hvad ønsker Julemanden sig? Det har han da aldrig nogensinde tænkt over, men nu tænker han næsten ikke på andet! Julemanden er helt rundtosset, og det er ikke supersmart, når det er juleaften, og der lissom er et par gaver, der skal bringes ud...

Selvom vi allerede er gået ind i et nyt år, så fik vi herhjemme læst en hyggelig billedbog om Julemanden i december måned. "Julemandens ønske" er en meget sød og humoristisk julehistorie, som hele familien kan hygge sig med, både før og efter jul.

Billedbogen handler om Julemanden og hans kone og deres 11 børn, der er opkaldt efter månederne, da det er nemt at huske. Julemanden har travlt med at ordne folks julegaveønsker, men han har lidt glemt sig selv. I hvert fald indtil en af hans børn spørger, hvad han selv ønsker sig. For kan en julemand egentlig ønske sig noget? Han er jo Julemanden, og han sørger for andre. Julemanden går og tænker over det, men han er så forvirret, at han kommer til at aflevere mange af gaverne de forkerte steder. Men er det nu også så slemt? for mon ikke der findes en løsning på det. 

"Julemandens ønske" er en sød og sjov billedbog om at værdsætte og sætte pris på det man har, for det er ikke altid gaver og ting der gør én glad, men måske nærmere de mennesker der befinder sig i ens liv. Derudover husker den os på, at selvom man måske får noget der egentlig ikke er én, så kan det gives videre og gøre glæde hos nogle andre. Alle dem der i historien får en forkert gave finder en løsning på det. En løsning der spreder glæde hos både dem selv, men også hos den person der til sidst får gaven. Og havnede gaven så i princippet ikke det rette sted?

"Julemandens ønske" er på 32 sider, og den er perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund fra omkring 4 år og op, da der er en okay mængde tekst i bogen.
Claus Bigums meget karakteristiske og humoristiske illustrationer pryder siderne, og får suppleret historien rigtig godt. Claus Bigums illustrationer passer bare virkelig godt ind i Kim Fupz' univers.

"Julemandens ønske" er en virkelig god, sød og hyggelig billedbog, som jeg morede mig meget med at læse. Det er en klassisk Kim Fupz historie, fyldt med humor, skævheder og fine kommentarer og budskaber, til det samfund vi lever i. Den bringer smil frem, og man hygger sig rigtig meget mens man læser den, og den vil med garanti sprede noget julestemning ude i stuerne. Den kommer i hvert fald frem igen næste jul.

Har du fået nogle gode julegaver i år? eller har du også fået nogle der landede "forkert"?

"Noah og vennerne - Jagten på julekuren" af Kim Linnet

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Kim Linnet, men alle holdninger er mine egne.*

"Noah og vennerne - Jagten på julekuren" af Kim Linnet, af forlaget Forandre, udgivet i 2020. 

3,5/ 5 stjerner.

Fra bagsiden:

Det er endelig blevet december måned, og alt er, som det plejer at være. Næsten da. For langsomt går det op for Noah og hans to venner, at alt ikke er, som det burde være. Alle grantræer i verden er døde. Men måske findes der en kur? Problemet er bare, at Noah og vennerne ikke er de eneste som er interesserede i at få fat i kuren. 

Findes der noget hyggeligere end at læse en julekalenderbog i december måned? Det tror jeg vidst ikke. Selvom min december har været travl, og julen er kommet og gået, så har jeg dog alligevel fået læst en julekalenderbog, og nu kom anmeldelsen endelig op på bloggen. "Jagten på julekuren" er en hyggelig, spændende, sjov og til tider ret plat julekalenderbog, der vil kunne underholde mange børn. 

Noah er en sød dreng, som synes hans forældre er ret pinlige, hvilket de faktisk også er. Han er nysgerrig og modig, og vil meget gerne redde julen og finde den kur, som kan redde alle de døde grantræer, så de ikke skal købe et plastikjuletræ til 30.000 kr.. Han er lun på Hannah, selvom han ikke helt forstår, hvad hun siger.

Hannah er en sød, svensk pige der går i Noahs klasse. Hun er glad for Noah, og tilbyder derfor sin hjælp til at finde kuren, sådan at hun kan tilbringe mere tid med ham. 

De voksne i bogen, blandt andet Noahs forældre, er naive, useriøse, ikke specielt skarpe og går med til hvad som helst. De er meget, meget skøre, og faktisk lidt for meget. De var lidt for overdrevne til min smag, og nogle gange blev jeg virkelig irriteret på dem. 

"'Du vil have, at jeg skal smøre mig ind i svinefedt, hoppe ned under isen i en mørk og meget kold sø, holde fast i et tov i mørke og finde en grotte. Og hvis jeg så overlever det, så skal jeg finde et hemmeligt laboratorium i en bygning, som har bevæbnede vagter, kun iført svinefedt og vådt skitøj?' 'Det lyder godt nok spændende,' sagde far."

"Jagten på julekuren" tager os derudover med til både Sverige og Island, og her bliver oplæseren virkelig sat på prøve, for det er godt nok svært at læse op på svensk og islandsk, selvom det også var lidt sjovt. Den kan derfor også være lidt svær at læse selv, da sproget i den ikke er helt nemt. Det kan dog sagtens lade sig gøre, da kapitlerne har en overskuelig længde. 

Bogen er inddelt i 24 kapitler, en for hver dag op til jul. Den egner sig perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund for de omkring 6-7 årige og op efter. Den er nemlig hyggelig, spændende og actionspækket.

Kapitlerne havde en enkelt lille illustration, men der kunne efter min mening sagtens have været flere illustrationer, så historien rigtig kunne udfolde sig for sine læsere. 

Jeg kunne rigtig godt lide historien, men da der, lidt ud af det blå, dukkede nisser, kæmper og julemanden op, synes jeg personligt at det blev lidt underligt. Indtil da havde den nemlig adskilt sig rigtig meget fra andre julekalenderbøger jeg har læst, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Twistet var dog at nisserne og kæmperne bygger på islandske sagn. De var nu også meget sjove, det kom bare lidt ud af det blå.

Når det så er sagt, så synes jeg at "Jagten på julekuren" er en god, sød, hyggelig, sjov og anderledes julekalenderbog, som hele familien kan hygge sig med. Den er spændende og fyldt med humor, og selvom det ikke altid lige var min humor, og at de voksne irriterede mig gevaldigt, så blev jeg grebet af historien, og ville bare gerne vide om det lykkes dem at finde en kur og redde julen. Jeg er næsten sikker på at mange børn vil finde den sjov, jeg skal i hvert fald læse den med mine drenge, når de bliver lidt ældre. 

"Varspurv" af Kasper Lapp

*Anmeldereksemplar modtaget fra forfatter Kasper Lapp, men alle holdninger er mine egne.*

"Varspurv" af Kasper Lapp, af forlaget Calibat, udgivet i 2019.

★★★★★

Fra bagsiden:

Mikkel kender godt til varulve, men han har aldrig hørt om varspurve... før han selv bliver bidt af en! Nu er han dømt til at blive forvandlet til en blodtørstig spurv, hver gang det er fuldmåne, mens han desperat leder efter en kur. Hvem kan han stole på? Og hvordan får han forklaret det hele til sin bedste ven?

Lige som Mikkel kender jeg godt til varulve, men jeg har aldrig hørt om varspurve. Jeg har aldrig set noget der minder om den her bog før, men jeg er vild med det. Den er sjov, den er anderledes og historien er spændende. "Varspurv" er helt sin egen! Den er ikke voldsomt uhyggelig, men den er lidt creepy og man sidder på kanten af stolen under sin læsning af bare spænding. 

Jeg holdt meget af Mikkel, som er en helt normal dreng, med usikkerhed omkring sig selv. Han tør desuden ikke rigtig at indrømme over for sin bedste ven, at gyserfilm faktisk skræmmer ham en del. Men da han bliver hakket af en varspurv, bliver han nødt til at se sin frygt i øjnene, og gøre nogle ting han normalt ikke ville gøre. Han kommer dog til at skubbe sin ven Mathias lidt fra sig, da han gerne vil beskytte ham, og fordi han tvivler på, at Mathias vil tro på ham. 

Mathias er Mikkels bedste ven. Han er meget sød, og meget hjælpsom. Selvom han er lidt sur på Mikkel, giver han ham stadig en chance, fordi han holder af ham.

Derudover kunne jeg på en måde godt lide den mystiske gamle dame. Hun render rundt i byen om natten med et sommerfuglenet, hvilket er ret underligt. Hun var lidt sjov, og lidt små creepy. 

Jeg er vild med idéen om, at tage et dyr som gråspurven, et dyr man normalt ikke tænker som værende et farligt dyr, og så gør det til et blodtørstigt bæst. Det er virkelig en "man skal ikke skue hunden på hårene" historie, eller i dette tilfælde skue fuglen på fjerene. Derudover kunne jeg godt lide de drejninger historien tager i forhold til, hvordan man som varspurv bliver kureret, så man ikke skal forvandle sig til en varspurv resten af sit liv. Det er meget alternativt, men det er sjovt og interessant. Desuden var det spændende at se, hvordan Mikkel greb det an. 

"I det samme hørte jeg nogen tage i dørhåndtaget på hoveddøren. Jeg slukkede lygten og sprang i skjul bag dørkarmen. Hoveddøren blev åbnet, og vedkommende trådte ind. Der var stilhed noget tid. Så lød Heksens stemme: 'Hallo? Er her nogen?' Jeg kunne næsten ikke trække vejret."

"Varspurv" er holdt i et nemt sprog, med korte kapitler. Den er meget overskuelig i sin opbygning, og sammen med den spændende historie, så flyver man bare igennem den og siderne vender nærmest sig selv. Den er oplagt til selvlæsning fra omkring 9-10 år og op, man skal bare ikke være bange for fugle. 

"Varspurv" er en virkelig god og spændende bog. Jeg både grinte og bed negle under min læsning, og jeg er næsten helt ærgerlig over, at den ikke var længere eller er en del af en serie. Jeg ville i hvert fald gerne have haft mere, og ville gerne høre flere historier om varspurve, hekse og alle de andre væsener der findes ude i verdenen. Man vil i hvert fald ikke kigge på gråspurve eller katte på samme måde igen, efter endt læsning. Læs den hvis du tør!