mandag den 22. oktober 2018

"No. 54" af Mette Reinhardt Jakobsen

*Anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle holdninger er mine egne.*
"No. 54" af Mette Reinhardt Jakobsen, af Byens Forlag, udgivet i 2018. 3,5/5 stjerner. 

"No. 54" handler om den unge kvinde Mette, der får arbejde i en fransk virksomhed, med en ret speciel chef. I en smal gade i det indre Paris ligger No. 54. Her hersker kaos. På anden og femte etage huserer Qualipóle, en virksomhed hvis medarbejdere kryber sammen i køkkenet, når chefen, Madame D, raser. I en hverdag præget af kassettebånd og faxmaskiner lærer hovedpersonen Meth langsomt at overleve i en storbytilværelse, hvor kun de stærkeste er berettiget til en plads. 

Jeg har før læst en af Mette Reinhardt Jakobsens bøger, og jeg havde derfor en forestilling om, at "No. 54" ville være lige så underholdende. Den var også underholdende, men den manglede bare et eller andet. Det var dog stadig en god og hyggelig bog, som jeg læste ud i en køre.

Meth, eller Mette som hun rigtigt hedder, er en ung kvinde der er flyttet til Frankrig for at få arbejde. Hun gør sit bedste, og siger ikke noget til at hendes arbejdstider og arbejdsopgaver er skrækkelige, for ellers risikerer hun bare at blive fyret. Så hun gør, hvad hun kan for at overleve i hendes job.
Madame D er en meget bossy kvinde, der er meget uforudsigelig, og som sagtens kan finde på at ændre mening, fra det ene øjeblik til det andet. Hun er virkelig irriterende. Hun mindede mig lidt om chefen fra "Djævlen går i Prada", da hun er lige så streng, brutal og kold.

"No. 54" foregår i Paris, byernes by og min yndlings by. Jeg nyder når en bog tager mig med til Paris' sandfarvede bygninger, og duften af baguettes og macarons. Alle disse ting kunne jeg også tydeligt fornemme i denne bog, og det var skønt at komme med rundt i Paris og dens smalle gader, og ud i udkanten, hvor man ikke kommer så ofte som turist.

"Krig, sex, penge. Alting haves i nummer 54. På den modsatte side af gaden ligger bageren, som sælger tørre croissanter og karameller lavet med saltet smør. Senere vil bageren blive erstattet af en frokostrestaurant. På hjemmesiden vil der stå, at indehaveren er fra Laos. Laos rimer på kaos, og jeg skal til møde på anden."

Skrivestilen i bogen er meget enkel, og sproget er meget let. Den har ikke rigtig nogle kapitler, men er i stedet delt mere op i korte afsnit, der varer et par sider. Nogle gange føltes det lidt som et digt, pga. den rytme der var i teksten, da nogle af sætningerne er meget korte, og enkelte ord eller sætninger bliver gentaget i forlængelse af hinanden. Andre gange føles det lidt som en dagbog, da Meth fortæller om sine dage. Det er en lidt anderledes måde at skrive på end jeg er vant til, men man skulle bare lige ind i skrivestilen, og så kørte det.
Derudover kører al teksten sammen, sådan at det ikke er tydeligt markeret, når der bliver snakket. Man er dog aldrig i tvivl om det, og det er heller ikke svært at finde ud af, hvem det var der snakkede, det er bare lidt specielt. Men det der gør at den ikke får 4 stjerner er, at jeg savnede lidt mere fortælling, da jeg synes det hele gik lidt hurtigt. Jeg kunne godt have brugt lidt mere historie og lidt mere dybde i dramaet mellem kollegaerne, chefen og hendes underbo.

Når det så er sagt, at "No. 54" en god og hyggelig bog. Man flyver igennem den, for selvom der efter min mening lige mangler lidt, så skriver Mette Reinhardt Jakobsen rigtig godt, sådan at man bliver grebet af historien. Desuden skabte de korte afsnit et godt flow, og lige pludselig har man vendt sidste side. Så hvis du er til bøger med lidt anderledes skrivestil, som heller ikke er særlig lange, ja så er "No. 54" et godt bud.



fredag den 12. oktober 2018

"Menneskekød" af Nick Clausen

*Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne*
"Menneskekød" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2018. 5/5 stjerner.

"Menneskekød" handler om Anne og Hugo der er på ferie hos deres farfar, da der begynder at ske uhyggelige ting. I Februar 2017 fandt en række mystiske hændelser sted i en lille by i Danmark. Der er stadig ikke fundet en naturlig forklaring på hvad der skete. Nu offentliggøres der for første gang skriftligt bevismateriale fra det, der i medierne blev kendt som 'Terstved-sagen', men som blandt politiets efterforskere har fået det mere farverige kaldenavn ' Menneskekød'.

Jeg har læst en god del af Nick Clausens gysere, så jeg havde en klar forventning om, at "Menneskekød" ville være creepy, men nu må jeg altså sige, ad! Hold nu op, hvor er denne bog bare væmmelig. Det er nok den mest ubehagelige af hans bøger jeg har læst indtil nu. Jeg kunne slet ikke ligge den fra mig, og havde gåsehud flere gange, simpelthen bare, ad!

Anne og Hugo er på vinterferie hos deres farfar, da deres skitur er blevet aflyst. De har ikke set deres farfar i mange år, så Hugo kan ikke rigtig huske ham. Hugo er en meget nysgerrig dreng, der gerne vil vide mere om farfaren og deres afdøde farmors liv. Anne blogger om sit liv, og bruger bloggen som en dagbog, samt et sted hvor hun kan snakke med andre, om det der sker i hendes liv. Jeg kunne rigtig godt lide dem, og synes Anne kom med mange gode observationer på sin blog. Desuden virkede hun meget realistisk i sit sprog og i sin betagelse af Martin, hvilket var rigtig godt. Dog var der nogle gange, hvor jeg synes at Anne og Hugos reaktioner virkede urealistiske. Jeg forstod i hvert fald ikke, at de ikke tændte lyset eller gemte sig, når de følte at der var én inde på deres værelse midt om natten. Det virkede lidt underligt.
Martin er en rigtig sød og hjælpsom, ældre fyr, som rigtig gerne vil hjælpe Anne og Hugo. Han har også oplevet nogle sære ting, og prøver at få styr på det hele.
Farfaren er en sød, gammel og distræt mand. Han har været i gennem meget i sit liv, og forsøger bare at komme igennem en tilværelse uden sin kone.

"Menneskekød" er bygget op som en politisag, der bygger på flere forskellige skriftlige kilder, så som blogindlæg, SMS-samtaler, voicemails og emails. Det er en lidt atypisk måde at bygge en historie op på, men jeg synes det fungerede rigtig godt. Man får på den måde ikke det hele af vide, og spændingen bliver derfor trukket lidt ud, sådan at man selv må, ud fra de små bider og hints her og der, stykke sammen hvordan det hele hænger sammen, hvilket var fedt.

"Jeg aner ikke, hvem det var, jeg så uden for farfars vindue. Faktisk ved jeg ikke længere, om jeg overhovedet så nogen. Måske var det hele en drøm. Måske har jeg gået i søvne. Det gjorde jeg faktisk tit som lille."

Bogen er ikke specielt lang, men Nick Clausen formår stadig at skabe et utrolig spændende, detaljeret og creepy plot, som fanger fra start til slut. Desuden er han rigtig dygtig til at beskrive ting, og jeg kunne tydeligt mærke den kolde, snefyldte vind og høre den hviske.

Forsiden skal også lige have ros, for selvom den er meget enkel, så rammer den virkelig plet. Jeg havde i hvert fald mest af alt lyst til at vende bogen om, sådan at jeg ikke kunne se forsiden, de få gange jeg lagde bogen fra mig.

"Menneskekød" er en rigtig god, mystisk, creepy og i det hele taget rigtig ubehagelig bog, præcis som en gyser skal være. Jeg var vild med det overnaturlige element, som bare gjorde det hele endnu mere creepy. Jeg slugte den råt, og læste den på knap et døgn, da siderne nærmest vendte sig selv. Som nævnt tidligere, er det nok den mest ubehagelige af Nick Clausens gysere, jeg har læst til dato, så efter endt læsning måtte jeg lige se lidt hyggeligt tv, for jeg kunne umuligt ligge mig til at sove efter den slutning. Så tak for det Nick Clausen, mange tak!



onsdag den 10. oktober 2018

"Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved

 *Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne*
"Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018. 4/5 stjerner.

"Hader, hader ikke" handler om Kim der hader alt. Kim bor sammen med far og storebror Kenneth. Kim og Kenneth er begge gode til at bokse. Far er god til at heppe, når de er i ringen. Alligevel hader Kim alting. Måske er det, fordi hans mor ikke længere findes. Måske er det, fordi hans far synes, det er noget bræk, at han godt kan lide at skrive. Men der må jo være noget, Kim kan elske.

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved.

Dette er mit første møde med Glenn Ringtveds forfatterskab, og jeg vidste derfor heller ikke, hvad jeg kunne forvente af ham. Men "Hader, hader ikke" endte med at røre mig dybt, og formåede at gøre mit moderhjerte ked af det, men også at varme det igen.

Kim er en trist dreng, der føler sig ensom i sin familie. Han bærer på en dyb sorg over sin mor, men det er ikke noget der bliver talt om. Generelt bliver der ikke rigtig talt om følelser i Kims familie, da det ikke lige passer ind i bokseverdenen. Han savner omsorg, og af den grund gør han det der bliver forventet af ham, fordi det gør hans far glad. Men alt dette har gjort ham meget vred og hadefuld. Jeg synes Kims karakter er interessant, men han gjorde mig trist, med sit egentlig ret uskyldige had. Jeg kunne dog rigtig godt lide da han blev udfordret til at finde noget han elsker, for selvom ting kan syne håbløse og negative, så er der heldigvis oftest en masse positivt også. Og jeg synes det var fedt at se denne udvikling hos ham.

"Jeg så et stjerneskud, mens jeg stod der. Man må ikke fortælle, hvad man ønsker. Så går det ikke i opfyldelse. Så gik jeg hjemad."

Otto Dickmeiss' illustrationer komplementerer og supplerer historien rigtig godt, og illustrationerne fortæller en næsten lige så stor historie, som selve hoved historien. Der er så mange lag i de illustrationer, at man kan se de mange følelser Kim har, på hver eneste side. De er virkelig detaljerede, og så fine, at man kan bruge lang tid på at udforske og analysere dem. Jeg tror også, at denne billednovelle vil vække glæde hos mange dansklærere, da der er så mange lag i historien og dens illustrationer tilsammen.

"Hader, hader ikke" er en god og rørende historie om familiebånd, sorg og kærlighed. Den fangede mig med sine ord og beskrivelser, og med sine dragende illustrationer, hvor man næsten kan forsvinde i detaljerne.

Jeg er blevet ret begejstret for Carlsens billednoveller, og jeg glæder mig til at læse og blive rørt af de kommende bøger.




lørdag den 6. oktober 2018

Nye tilføjelser til reolen #8 (Sommerferie edition)


Selvom kalenderen siger oktober, og efterårs vindene virkelig har taget fat, ja så mangler jeg stadig at vise jer, hvilke bøger jeg fik købt mig i løbet af sommerferien. Jeg bliver altid fristet når vi kommer forbi boghandleren nær mine svigerforældres sommerhus, og i år var ingen undtagelse. Jeg kom hjem med denne fine stak, og jeg er så glad for min bogstak. 

Når det er sommer får jeg altid lyst til at læse nogle lidt fluffy, feelgood, kærlighedshistorier. Og i år er jeg virkelig faldet for Jenny Colgans bøger, ikke fordi jeg har læst nogle af hendes bøger, men af den simple grund at de simpelthen ser så hyggelige og søde ud, og har de skønneste titler. Jeg har endnu ikke læst dem, men jeg glæder mig rigtig meget til at smage på Floras sommerkøkken og besøge Rosies slikbutik. Måske til næste sommer. 

Halvdelen af bøgerne i stakken er fortsættelser til serier jeg er i gang med. Der er f.eks. The Selection 4 og 5. Jeg har været lidt tilbageholden over at læse både "Arvingen" og "Kronen", da det ikke er den samme hovedperson som i de tre første bøger, og jeg ikke kunne forstå, hvorfor denne person så ikke bare kunne få sin egen serie. Men nu overmandede nysgerrigheden mig altså alligevel, da jeg har læst flere positive anmeldelser af dem. Desuden elsker jeg The Selection universet, så måske det ikke gør så meget at det ikke er America vi følger. 

"Verden styrter" er en Ravnenes Hvisken fortælling, og da jeg elsker Ravnenes Hvisken så var der ikke så meget at diskutere, for den skulle bare med mig hjem. Jeg glæder mig til at læse den, og lære Varnar lidt bedre at kende, selvom jeg egentlig havde håbet på, at det var Elias den handlede om, men måske han får sin egen bog en gang. Jeg mangler dog stadig at læse "Ravnenes Hvisken 2", så "Verden styrter" må lige vente til den er læst. 

Som I nok også kan fornemme ud fra min bogstak, så læser jeg rimelig blandet, og derfor er der også en historiskroman i bunken, nemlig "Belgravia". Jeg har altid fundet 1800 tallet og dets finere borgerskab, med deres baller og intriger virkelig spændende, og denne bog lød bare helt perfekt. Men i dette tilfælde var det dog lige så meget bogens udseende, som bogens handling, der tiltrak mig, for hold nu op, hvor er den pæn og lækker blød at røre ved. Derudover er det forfatteren af "Downton Abbey", og så kan det vel kun blive godt. Godt nok har jeg ikke set "Downton Abbey", men jeg er sikker på, at den vil være lige mig, og af samme grund glæder jeg mig til at læse "Belgravia". 

Og nu har jeg endelig fundet plads til dem i reolen, så kan de stå og pynte der, indtil jeg får tid til at læse dem. 

Købte bøger:
  • "Arvingen" (The Selection #4) af Kiera Cass.
  • "Tronen" (The Selection #5) af Kiera Cass.
  • "Rosie Hopkins' søde drømme" af Jenny Colgan.
  • "Velkommen til Floras sommerkøkken" af Jenny Colgan.
  • "Belgravia" (Belgravia #1-11) af Julian Fellowes.
  • "Verden styrter: En Ravnenes hvisken-fortælling" (Ravnenes hvisken #2,5) af Malene Sølvsten.

Jeg håber du havde en skøn sommer og sensommer! Fik du købt nogle gode bøger? 




fredag den 5. oktober 2018

"Mowgli" af Sarah Engell

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne*
"Mowgli" af Sarah Engell, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018. 4/5 stjerner.

"Mowgli" handler om en pige, der lever bag lås og slå. Pigen har aldrig set himlen. Hun bor i mørke bag en låst dør. Men hun er ikke alene, og gennem ristens tremmer kan hun høre nogen synge. 

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Mowgli" af Sarah Engell.

"Mowgli" er den første bog jeg læser af Sarah Engell, men jeg har hørt meget godt om hendes skrivestil, så jeg var meget spændt. Jeg kan kun give folk ret, for hold op, hvor kan hun skrive. Man flyver igennem bogen, fordi historien og stemmen i bogen er virkelig rørende og gribende.

"Mowgli" er en utrolig rørende, men også utrolig barsk novelle, om en pige der er totalt isoleret for omverdenen. Med det samme man åbner bogen er man grebet af både sproget og de flotte illustrationer. Selve novellen tager udgangspunkt i vuggevisen "Solen er så rød mor", som er brudt lidt op, med sætninger eller henvisninger til vuggevisen, hvilket jeg synes var en rigtig fin detalje. Der er mange som synes det er en ret dyster vuggevise, men det er en af mine yndlings, og den passer rigtig godt til denne historie. 

"Pigen lukkede øjnene, og stjernerne lyste og glimtede. Der var så mange, at pigen blev rundtosset af at kigge på dem. Pigen kunne altid se mere med lukkede øjne end med åbne."

Sarah Engell har længe været interesseret i de såkaldte Mowgli-børn, som er børn der lever under total isolering, og med sparsom menneskelig kontakt. Det er et meget spændende emne, som jeg gerne ville have hørt mere om. Jeg ved godt at det ikke er præmissen med en novelle, men det kunne have været fedt med lidt baggrundsviden for pigen, eller hendes forældre. Jeg var i hvert fald en smule forvirret hen mod slutningen, og savnede lidt mere.

Historien bliver fint suppleret af Cato Thau-Jensens illustrationer, der med en lidt dyster streg illustrer hovedpersonens indre. Mange af illustrationerne refererer til de klassiske billedkort hos psykologer, hvilket jeg synes var meget passende, når man tænker på en isoleret persons psyke, og den ensomhed de føler. De passede i hvert fald rigtig godt til historien, og de var spændende at dykke ind i.

"Mowgli" er en rigtig god og rørende, men også utrolig barsk billednovelle. Den tager et hårdt emne op, og viser mange af de følelsesmæssige sider af sagen, både dem som varmer og dem som giver læseren decideret ondt i maven. Og den gør det godt! Jeg er meget spændt på at læse videre i denne serie, og blive rørt at de andre forfattere og illustratorer.

Hvad tænker du om konceptet billednovelle? 



torsdag den 4. oktober 2018

Forpremiere på filmen "Vildheks"

*Eventet var sponsoreret af forlaget Alvilda*

I sidste uge havde jeg den fornøjelse, at være blevet inviteret ind til forpremiere på filmatiseringen af "Vildheks", af forlaget Alvilda. Filmen er baseret på Lene Kaaberbøls bog af samme navn.

"Vildheks" handler om 12 årige Clara som bruger sin tid på skole og bedstevennen, Oskar, men efter Clara en dag bliver angrebet af en sort kat, ændres hendes liv. Da katten har gjort Clara alvorlig syg, tager hendes mor hende med ud til mosteren Isa, som er en vildheks. Her finder Clara ud af, at hun også tilhører en gammel slægt af vildhekse med helt speciel kontakt til naturen og dyrene.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har læst "Vildheks" bøgerne, men jeg har hørt så utrolig meget godt om dem. Derfor var jeg også hurtig til at svare ja tak, da forlaget Alvilda spurgte om jeg kunne tænke mig at se den. Min nysgerrighed var vakt, og jeg var spændt på at se, hvad det hele handlede om.

Jeg drog derfor mod Valby, og Nordisk Film, hvor jeg mødtes med Ann-Kristine som har bloggen Ord fra en bibliofil, og Sabrina som har bloggen Sabrina's blog. Vi fulgtes hen til Nordisk Film, hvor vi efter lidt ventetid blev lukket ind i en lille biografsal. På sæderne blev vi overrasket med en fin lille goodiebag, fyldt med lækkert "Vildheks" merchandise, og lækre gourmet vingummier fra Wally and Whiz, som jeg nød under filmen.

Inden filmen startede dukkede de to piger op der spiller henholdsvis Clara og vildhekselærlingen Kahla, samt filmens instruktør. De fortalte lidt om deres roller, og hvordan det var at filme. De var der meget kort, og efter de gik, startede filmen.

Jeg er altid lidt skeptisk, når jeg sætter mig og ser en dansk film, især en dansk film med børn, da jeg ofte synes det hele virker så påtaget og falsk, og som om de står og læser op. Men her overraskede "Vildheks" mig positivt. Jeg følte ikke at børneskuespillerne læste op fra et manuskript, og de virkede alle meget ægte i deres reaktioner igennem filmen, og de tre børn havde bare generelt en rigtig god kemi, igennem hele filmen. Så bare pga. det, var det en rigtig god oplevelse.

Derudover er filmen bare super flot, både scenografien, men også filmens special effects, der er rigtig godt lavet. Den er filmet i bl.a. Ungarn, og naturen i den er for vild. Den er så smuk, og så passende, til en fantasy/ eventyrfilm, hvor det handler om naturen, den vildeverden og alle dens dyr. Jeg savnede dog lidt det danske, når Clara cyklede hjem fra skole, da det var tydeligt at det ikke var en dansk by, og det synes jeg var ærgerligt.

Men alt i alt var det en rigtig god film, fyldt med magi, venskab og action. Den er klart anbefalelsesværdig, og et rigtig godt bud til familiehygge i efterårsferien.
"Vildheks" kan ses af alle, men anbefales fra 7 år, da den til tider er lidt uhyggelig.

"Vildheks" har premiere d. 11. oktober.




Traileren er fundet på youtube.com, af Nordisk Film.


tirsdag den 25. september 2018

"Savas vidner" af Sara Bouchet


*Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof, men alle holdninger er mine egne*
"Savas vidner" af Sara Bouchet, af forlaget Lindhardt & Ringhof, udgivet i 2018. 5/5 stjerner. 

Fra bagsiden:
En kvinde styrter i døden fra et kirketårn, en ung pige findes hængt i et lagen, og en gruppe unge begår kollektivt selvmord på en parkeringsplads i Nordsjælland. Er det tilfældige, ulykkelige hændelser, eller er de på en eller anden måde forbundne?
Dannie Lind er lidt af en neurotiker og en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst, hendes kæreste er gået fra hende, og et af de få lyspunkter er kontakten til ekskærestens syvårige søn Louis. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme hurtigst muligt, er det derfor en kærkommen lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet.  
Savas vidner er en sindsoprivende psykologisk thriller om kærlighed og dæmoner, om middelalderens hekseprocesser - og den kampplads, familien også kan være.

Jeg tror snart I alle ved, at jeg synes hekse og hekseprocesserne er rigtig spændende, hvilket også er grunden til at jeg bare måtte læse "Savas vidner". Og nej hvor er den bare god! Den er medrivende, spændende og virkelig creepy!

Der var faktisk ikke nogle af karakterende i bogen som jeg holdt virkelig meget af, da de alle er lidt små egoistiske. Louis var nok den eneste, fordi han er sådan et sødt barn. Han er meget omsorgsfuld overfor Dannie, selvom hun ikke er sammen med hans far længere. Han er dog også et plaget barn, der har oplevet en del svigt i sit liv fra sine forældre.
Dannie er en ret neurotisk og lidt ynkelig person, men det er egentlig forståeligt med hendes historie. Hun har et lidt anstrengt forhold til sin søster, fordi de valgte at gå hver deres vej i livet. Hun groede dog på mig hen af vejen, da hun er utrolig handlekraftig, og egentlig også modig.
Man får dog en del sympati og forståelse overfor Dannie og hendes søster, da man lærer om deres baggrund. Så selvom jeg måske ikke var så begejstret for karakterenes personligheder, så var det stadig nogle virkelig spændende karaktere pga. deres fortid.

"Savas vidner" foregår i både Danmark, Skotland og Polen, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg har aldrig været i hverken Skotland eller Polen, men jeg havde ingen problemer med at forestille mig de steder der blev beskrevet, og kunne tydeligt se både den mørke skov, men også de små havnebyer. Historien foregik primært i Skotland, hvor Dannies søster boede før hun døde, men en gang i mellem var vi i Polen, hvor vi fulgte en gammel mand, der bor i et ensomt liggende hus med skoven som nabo.

"Jeg har spurgt Mehmet, om galskab smitter. Kan man blive smittet af sindssyge? Kan man blive besat af andres vrangforestillinger? Ja, det kan man. Det hedder Folie á deux og opstår som oftest inden for familien ved samvær med en vanvittig person under isolerede forhold."

Bogen er bygget sådan op, at kapitlerne skifter mellem Dannie, Darek og en mystisk person og dennes ven. Det er dog Dannie der har flest kapitler, da det er hende som er bogens egentlige hovedperson. Men en gang imellem kom der nogle afsnit med de to andre. Alle kapitlerne var virkelig spændende, og der blev bygget mere og mere på historien og dens mystik. Især kapitlerne i Polen var creepy, sådan at jeg fik en kildende fornemmelse i nakken, som om der stod nogen og holdt øje med mig, ligesom de havde det i bogen. Og af den grund vendte siderne nærmest sig selv.

Jeg synes det var spændende, at det religiøse aspekt fyldte så meget, og at der blev trukket tråde fra middelalderens hekseprocesser og op til i dag, og vores moderne samfund. En del af historien er inspireret af virkeligheden, da der i Vatikanet bliver uddannet flere og flere eksorcister, fordi der er flere som ser forskellige psykiskelidelser som et tegn på djævlens tilstedeværelse. Dette er utrolig interessant, men også ret skræmmende. Derudover kunne jeg også rigtig godt lide, at man fik så meget af vide om Dannie og Sophies baggrund, da det virkelig gav noget godt til historien, selvom det er uhyggeligt at nogle hjem kan se sådan ud.

Jeg er vild med psykologiske thrillers og "Savas vidner" er ingen undtagelse. Jeg er en ret paranoid type, så jeg holder mig normalt lidt væk fra krimier og sådan. Men samtidig så jeg elsker også når en historie kan skræmme mig, eller give mig gåsehud, fordi den virkelig for trigget min paranoia, og det kunne "Savas vidner", og jeg elskede den for den. For det er ikke fordi der sker særlig meget i den, men stemningen i bogen er virkelig creepy, dyster og mystisk hele vejen igennem, og man bliver bare draget af det, og kan ikke rigtig ligge den fra sig.

"Savas vidner" er en utrolig spændende og creepy bog. Den gav mig myrekryb flere gange, og jeg endte med at sluge den råt. Den er så god, og slutningen var vild, intens og dramatisk, og man fik nærmest hjertebanken af den. Så hvis du leder efter en creepy og fængende bog, til de stormfulde efterårsdage, er denne et klart bud. Men hvis du er lige så paranoid som mig, ja så synes jeg du skal overveje, om du skal læse i den om aftenen, for det kan godt gå hen og blive en lidt dyr el-regning.

Har du læst "Savas vidner"? kan du evt. anbefale andre creepy bøger som ikke er alt for uhyggelige?