søndag den 11. april 2021

"Det bliver et langt liv" af StineStregen

*Lånt på biblioteket*
"Det bliver et langt liv" af StineStregen, af Gads Forlag, udgivet i 2020. 
★★★★★

Fra forlagets hjemmeside:
140 sider med scener fra et teenageliv, set gennem StineStregens skæve blik og hylende sjove pen. StineStregen har begået en række striber, der beskriver et teenagepigeliv med sorger, glæder og bekymringer med sin sædvanlige humor og øje for detaljer og umulige situationer, som fx mødre, der blander sig i alting...

Jeg følger StineStregen på instagram, og jeg er virkelig vild med hendes streg og hendes humor, der bare er spot on. Så da jeg så denne bog, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at den måtte jeg bare læse. "Det bliver et langt liv" taler virkelig til min indre teenager, og jeg kunne genkende mig selv i rigtig mange af situationerne. Både ting som jeg gør nu, men især fra da jeg gik i gymnasiet, og nogle af alle de tanker jeg havde. "Det bliver et langt liv" er en virkelig skøn og humoristisk bog, som jeg nød at læse.

"Det bliver et langt liv" er opbygget som tegneseriestriber, med små illustrerede historier på hver side. Det er StineStregen selv der både tegner og skriver striberne, og de er bare virkelig relaterebare og sjove. Jeg er vild med hendes illustrationer, der er fyldt med personlighed og humor. Hun får givet en ellers meget simpel streg helt vildt meget liv og mimik, hvilket jeg synes er virkelig fedt. StineStregen er god til at få en masse følelser ud i sine illustrationer, så man virkelig kan mærke dem. 

Denne bog rummer så mange relaterebare scener, og jeg tror de fleste vil kunne finde noget, hvor man kan sige, "ja, det har jeg også prøvet". Jeg er meget begejstret, fordi jeg virkelig kan spejle mig i den, og det er jeg sikker på rigtig mange teenagere også kan. Os der ikke længere er teenagere kan måske stadig nikke genkendende til flere af tankerne, følelserne og oplevelserne. For hvem har ikke haft pinlige forældre, været akavet overfor en mandligekspedient når man skulle købe bind eller tamponer, været hemmeligt forelsket, fået et virkelig dårligt kys, overtænkt en sms eller situation, og først alt for sent kommet i tanke om et godt comeback. Det tror jeg de fleste har, og det er virkelig sjovt at se på den her måde.

"Det bliver et langt liv" er bare god, og helt vildt sjov. Jeg elskede hvert minut af den, og den fik mig til både at smile og grine flere gange, for den er godt nok genial! Jeg kan ikke anbefale den nok, så bare læse den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse meget mere fra StineStregens hånd. 





søndag den 4. april 2021

"Den gådefulde sorte blomst" (Duftapoteket #2) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Den gådefulde sorte blomst" (org. titel "Die Duftapotheke. Das Rätsel der schwarzen Blume") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang. 
★★★★★

Fra bagsiden:
Luzie Alvenstein har en hemmelighed. Skjult under familiens hus ligger Duftapoteket, hvor der brygges magiske og yderst magtfulde dufte. Efter at Luzie, hendes lillebror Benno og nabodrengen Mats opdagede Duftapoteket, blev det deres opgave at beskytte det. Men nogen bryder ind og stjæler den absolut vigtigste ingrediens i duftene - meteorpulveret. Et pulver, som er frygteligt farligt i de forkerte hænder, og uden det kan Mats ikke befri sin far fra virkningen af Kærlighedsløs Duft. På jagt efter tyven rejser Luzie og de andre til Amsterdam. På turen får de hjælp af en mystisk blomsteravler og af en mand, der slet ikke burde leve længere. Mon de sammen kan finde meteorpulveret og redde Duftapoteket?

Jeg kunne virkelig godt lide første bog i serien om Duftapoteket, og jeg glædede mig derfor rigtig meget til at læse "Den gådefulde sorte blomst". Nu er den læst og jeg må sige, at jeg er rigtig glad for denne serie. De er hyggelige, gode, mystiske og magiske. "Den gådefulde sorte blomst" er en spændende og meget fængende bog, der er svær at lægge fra sig. 

Luzie er stadig en lidt genert pige, men hun tror dog mere på sig selv, efter alt det hun oplevede i den første bog. Hun er utrolig stædig, og tager ikke altid et nej for et nej. Hun er meget modig, og med lidt hjælp fra sin lillebror og Mats kan hun næsten klare alle udfordringer. Luzie udforsker duftapoteket og dets dufte, og man finder snart ud af, at der er mange overraskelser i vente for hende.  
Mats er den søde nabodreng, der hjælper Luzie alt hvad han kan. Han håber at de sammen kan hjælpe hans far, der er blevet fortryllet af en af de magiske dufte. 
Luzies lillebror Benno er lige så stædig som hende, og han hører ikke altid efter, hvad hun siger til ham, hvilket skaber lidt problemer for dem begge. Han er dog en god hjælp, da han er meget iderig. 
De tre børn tager ud for at finde det stjålne meteorpulver, og deres rejse fører dem ud på en farefuld rejse, hvor de støder på den skumle orden kaldet De Evige. De tre børn er meget modige, og selvom de er bange tager de en masse chancer, som heldigvis ofte lykkes for dem. 

Sproget i "Den gådefulde sorte blomst" er let forståeligt, dog med enkelte avancerede ord. Kapitlerne er korte og overskuelige, og de slutter ofte rigtig spændende eller mystisk. Bogen er perfekt til selvlæsning fra omkring 10 år, men kan også sagtens bruges til højtlæsning fra omkring 7 år. 
"Den gådefulde sorte blomst" er illustreret af Claudia Carls, der med sine flotte illustrationer, supplerer historien på fineste vis. Der er ikke voldsomt mange illustrationer i bogen, men de giver lige lidt ekstra til læseoplevelsen, og jeg kan rigtig godt lide dem. Især detaljen med blomster illustrationerne, som pynter ved hvert kapitelstart, synes jeg var fin. 

Idéen med et duftapotek, der rummer magiske dufte fascinerer mig, og jeg synes det er utrolig spændende. I denne bog får vi mere af vide om selve Duftapoteket og dets grundlægger Daan de Bruijn, hvilket er meget interessant. Desuden hører vi om en masse forskellige planter og deres forskellige virkninger i duftene. Vi hører mere om den mystiske og skumle orden De Evige, hvor alle medlemmerne har fået evig liv efter at have indåndet en bestemt duft, hvilket var spændende at høre mere om. Man ved aldrig helt, hvem man kan stole på i denne bog, for mange har skjulte motiver, og der er mange afsløringer i vente for de tre børn. 

"Den gådefulde sorte blomst" er en virkelig god og spændende bog, som holdt mig fanget fra start til slut. Den er svær at lægge fra sig, og der er meget mere action i denne bog, end der var i den første. Hemmeligheder kommer for en dag, og ønsker går i opfyldelse. Jeg fløj igennem bogen og nød at komme med til Amsterdam, en by jeg holder meget af, og opleve alle de skæve bygninger og husbådene i kanalerne, især den meget overdådige husbåd børnene kommer ombord på. "Den gådefulde sorte blomst" var magisk og jeg glæder mig til at læse videre.





lørdag den 13. marts 2021

"En lille hvid løgn" af Sofie Boysen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"En lille hvid løgn" af Sofie Boysen, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.
★★★★★

Fra bagsiden:
"Hvordan er det at kysse?" spørger en af Astrids klassekammerater hende en dag. Astrid aner ikke, hvordan man kysser. Men hun er god til at lyve. Faktisk er hun så god, at ingen har opdaget, at hendes kæreste slet ikke eksisterer! Hun har kun fundet på ham for at hænge ud med de populære piger. Nu vil de andre piger have hende til at tage sin kæreste med til skolefesten. Astrid løber hurtigt tør for gode undskyldninger. Men så starter en ny dreng på skolen, og Astrid er ikke i tvivl om, at han er svaret på hendes problem. Nu skal hun bare overbevise ham om, at han gerne vil være hendes 'kæreste' i et par uger... Hvor svært kan det være?

Argh, jeg er vild med denne bog! Ja, den er lidt kliché en gang imellem, men jeg elskede den! Jeg havde faktisk lyst til at starte forfra, da jeg vendte sidste side. "En lille hvid løgn" er fantastisk, og så er den sød, sjov og hjertevarmende.

Astrid er meget relaterebar, selvom jeg aldrig har løjet lige som hende. Men hendes usikkerhed, ensomhed og higen efter at blive set at sine klassekammerater, samt forelskelsen i den populære fyr som alle kan lide. De følelser tror jeg der er flere der kan nikke genkendende til. Jeg kan i hvert fald.
Tristan er skøn. Ud fra Astrids beskrivelser af ham, forventer man nok en lidt nørdet fyr, men i stedet er han ret mystisk og tilbagelænet i sin stil. Han er sød, eftertænksom og hjælpsom, på trods af at Astrid afpresser ham til at være hendes kæreste. Men han har også krav som hun ikke er helt fan af.
Jeg holdt også meget af Freja, hun er der for Astrid no matter what, og synes hun er mega modig, fordi hun tør lyve så meget.

"En lille hvid løgn" er en bog fyldt med drama og forvirrede følelser samt mange sjove episoder, hvilket var skønt og underholdende at læse. Astrid får viklet sig længere og længere ind i sine løgne, indtil hun er ved at drukne lidt i dem, hvilket gør det hele værre. Konsekvenserne rammer hende hårdt, men hun forstår det ikke og ved ikke helt, hvordan hun skal løse det. Men det var ret underholdende at læse. 
Derudover var det virkelig sjovt og tåkrummende, den episode der involverer en kysseguide på YouTube og en meget nysgerrig far. 

"Tristan: 'Du har jo allerede mig! Hvad mere vil du have?', Astrid: 'Åh, jeg ved ikke - en RIGTIG kæreste?', Tristan: Du finder ikke en bedre kæreste end mig. Nyd det, mens du har mig.'" 

Sproget er holdt let og kapitlerne er relativt korte. Nogle gange bliver teksten suppleret af sms beskeder, hvilket fungerede rigtig godt og gav et godt flow. Desuden gav det et godt indblik i Astrids og hendes venskaber. "En lille hvid løgn" er en del af sommerfugleserien, hvor tema, sprog og følelser er nøje tilpasset målgruppen. Bogen er perfekt til selvlæsning fra omkring 10-11 år og op. 

"En lille hvid løgn" er en utrolig god, sød og sjov bog, og jeg blev virkelig grebet af historien, som jeg endte med at sluge råt. Jo, den var lidt forudsigelig, men slutningen tog mig alligevel med storm. Jeg kunne slet ikke ligge denne bog fra mig. Den varmede mit hjerte og jeg var meget tæt på at knibe en tårer til sidst. Hold op, hvor er den bare god! Så gør dig selv den tjeneste og læs den.



torsdag den 18. februar 2021

"Papegøjehelikopteren" (Opdagerklubben #3) af Bobbie Peers

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Papegøjehelikopteren" (org. titel "Oppdagerklubben og papegøyehelikopteret") af Bobbie Peers, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Lene Ewald Hesel. 
★★★★★

"Papegøjehelikopteren" handler om Ella og Felix der tager ud på mission for at finde den forsvundne Papegøjehelikopter. Om bord på Papegøjehelikopteren er kaptajn Papa Gøje, en skrigende papegøje i uniform, hvis opgave det er at flyve hvalnødder til havet, så de kan klække og blive til hvaler. Ella og Felix tager kampen op mod junglens spøjse skabninger. Det er vist ret godt, at de har et par geniale opfindelser med sig. 

Herhjemme elsker vi Opdagerklubben, de er nogle af Njords yndlings bøger. Vi blev derfor alle virkelig glade, da vi så at 3'eren endelig var kommet. "Papegøjehelikopteren" er helt vildt god, og den blev hurtigt en ny favorit. Den er sjov, spændende, og hyggelig, og bringer smilende frem hos børn og voksne. 

Jeg holder virkelig meget af Ella og Felix. De er begge søde, hjælpsomme, opfindsomme, nysgerrige og modige. De kaster sig bare ud i tingene, også selvom nogle af de udfordringer de støder på skræmmer dem. 
I denne bog møder vi Papa Gøje, som er en skrigende papegøje, hvilket betyder han råber, og han råber højt. Jeg holdt meget af ham, da han er ret sjov. Derudover var det sjovt at læse de ting han sagde højt, for det skulle jo råbes. 

Historien foregår i en verden der er inde i Ellas ombyggede globus, og når Felix trykker på kaldeknappen skrumper hun og bliver suget ind i globussen, hvilket jeg synes er fedt. I "Papegøjehelikopteren" havner de i en jungle, hvor der findes mange farlige skabninger, f.eks. abekatte, som er halvt aber, halvt katte, og hvis latter er så smittende at man kan dø af det. De bestykker hvalnøddetræet, og passer på de sjældne hvalnødder, som Papegøjehelikopteren skal føre ud til havet, hvor de klækker og bliver til hvaler. Derudover findes der kødædende planter, og farlige edderknopper, som er en slags kæmpe edderkopper der ligner blomsterknopper. Jeg synes den ser mega nuttet ud, men den er ret stor og er ret farlig, så bestemt ikke noget at spøge med. 

"Latteren blev højere og højere. Det lød, som om der var en hel hær af mærkelige væsener, der bare skraldgrinede. Ella skraldgrinede også - det var umuligt at lade være. Hun grinede så meget, at hun fik ondt i maven. Hun begyndte at blive bange, men hun kunne simpelthen ikke holde op med at grine. Hun var nødt til at komme væk, før hun grinede sig ihjel."

"Papegøjehelikopteren" er illustreret af Sandra Steffensen, hvis illustrationer supplerer historien på fineste vis. Jeg er vild med hendes humoristiske illustrationer. De er så flotte, detaljerede og sjove, og formår virkelig at bringe liv til karakterende.

Sproget i bogen er relativt nemt, og kapitlerne er korte. Den er spændende, og man keder sig ikke på noget tidspunkt, da der hele tiden sker noget. "Papegøjehelikopteren" egner sig perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 4-5 år og op, da den er rigtig underholdende, også for de lidt ældre børn og voksne. Den kan også bruges til selvlæsning fra omkring 9-10 år og op, der er dog enkelte svære ord hist og her. 

"Papegøjehelikopteren" er en virkelig god, sjov og spændende bog, som mine drenge og jeg hyggede os meget med. Den og de andre bøger i serien om Opdagerklubben er nogle af de bedste børnebøger jeg har læst længe, og de er et kæmpe hit herhjemme. Vi elsker dem og har læst dem utallige gange. Jeg glæder mig så meget til flere skøre og vilde eventyr med Ella og Felix. Men imens vi venter på den næste bog, så vil jeg genlæse denne og de andre med mine drenge endnu en gang. 

Så hvis I trænger til eventyr, så grib fat i Opdagerklubben. I vil ikke fortryde det! 




torsdag den 11. februar 2021

"Bare numser på stranden" af Annika Leone

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Bare numser på stranden" (org. titel "Bara rumpor på stranden") af Annika Leone, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog svensk), oversat af Camilla Schierbeck.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Mira er på ferie i Italien. Hun skal bade i havet for første gang, og hun glæder sig til at prøve sine nye dykkerbriller. Men findes der hajer i Italien? På stranden er der rigtig meget at kigge på - en masse nøgne kroppe, der ligner hinanden, og så alligevel ikke... 

"Bare numser" har længe været en af de store favoritter herhjemme, hos både børn og voksne. Begejstringen var derfor stor, da jeg så denne ville komme. "Bare numser på stranden" levede dog ikke helt op til mine forventninger, men det meget, meget tæt på, jeg savnede bare lidt flere beskrivelser af kroppene. Men "Bare numser på stranden" er en sød, hyggelig og underholdende billedbog, om Mira der skal bade i havet for første gang, og lidt ved et uheld havner på en nudiststrand.

Mira er en sød og nysgerrig pige, som er begejstret for det meste. I denne bog er hun dog meget nervøs for at skulle bade i havet, for er der mon hajer? Men stranden giver nogle andre overraskelser, men nok mest for Miras forældre. Mira finder sig snart en ny ven, som hun hygger sig rigtig godt med.

"Bare numser på stranden" er på 32 sider. Sproget er holdt let og der er ikke særlig meget tekst. Den fungerer rigtig godt til højtlæsning fra omkring 3-4 år og op. Den er illustreret af Bettina Johansson, hvis illustrationer fint supplerer historien. De søde illustrationer er fyldt med humor og barnlig naivitet, som klæder historien og Mira rigtig godt. Til tider fortæller de nærmest deres egen lille historie, da de viser forskellige situationer som ikke er beskrevet i teksten. Illustrationerne viser på humoristisk vis mange forskellige kropstyper, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Alt bliver vist, alt lige fra deller, rynker, store, små, firkantede og runde numser, små, store, lange, runde, hængende og strittende bryster. Der er store, små, tynde, brede og skæve tissemænd, og kropsbehåring af forskellige karakter. Det hele bliver vist, men uden at det bliver for meget, fordi det bliver gjort med et glimt i øjet.

Jeg synes det er fedt med denne type bøger, der forsøger at give et realistisk billede af, hvordan menneskekroppen ser ud, og ikke på en glansbillede agtig måde. Kroppen bliver vist som den er. Billedbogen er skrevet af den svenske kropspositivist Annika Leone, som gerne vil give børn et sundt blik på deres kroppe og samtidig stille spørgsmålstegn ved folks krops- og nøgenhedsangst, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. Jeg synes også at det lykkes ret godt, og uden særlig meget tekst får hun fint fortalt i samarbejde med illustratoren Bettina Johansson, hvordan vi alle ser forskellige ud og at alle kropstyperne er rigtige, og det bliver gjort på en fin og sød måde. Dog synes jeg godt kroppene kunne være blevet beskrevet mere i teksten, lige som i den første billedbog. I denne billedbog er kroppene ikke fokusset for selve historien, men det er de i den grad i illustrationerne. Alle de nøgne kroppe der optræder i baggrunden ligger virkelig op til samtale med ens børn, omkring hvordan kroppe kan se forskellige ud, og det var fedt. Det kunne bare have været virkelig sjovt, at høre Miras tanker og umiddelbare reaktioner om alt det hun ser.

"Bare numser på stranden" er en sød og underholdende billedbog, der tør provokere lidt med især dens illustrationer. Jeg kunne rigtig godt lide den, selvom jeg savnede nogle beskrivelser af de forskellige kroppe. Jeg sad dog med et smil på læben hele vejen igennem, og Njord på 3 år var også rigtig glad for den. Både "Bare numser" og "Bare numser på stranden" ligger op til nogle gode snakke om kroppen, og så er det bare sådan nogle bøger alle burde læse, også selvom man ikke har børn, fordi de er virkelig underholdende og anderledes, og vil med garanti få folk til at smile.




lørdag den 30. januar 2021

Året der gik og 2020's bøger

*Bøgerne i dette indlæg er anmeldereksemplarer eller lånt på biblioteket.*

Endnu et år er gået, og jeg er som altid bagud med en masse indlæg. 2020 har været et underligt år, corona har påvirket mange ting, men det hele har nu heller ikke været helt skidt. I starten af året var jeg på barsel med min yngste søn, Freyr. Så kom nedlukningen og Njord kom også hjem, så meget af min tid gik med at lære min yngste bedre at kende, og underholde og hygge om begge drenge. Af samme grund har meget af det jeg har læst i 2020 været billedbøger og højtlæsnings bøger, da det har passet ind i min hverdag, samt at tiden og energiniveauet ikke har været til de meget lange bøger, selvom lysten til bøgerne bestemt har været der. Men på trods af corona, så har 2020 været et godt og begivenhedsrigt år. Jeg har haft et vikariat som børnebibliotekar på Roskilde Bibliotekerne, som lærte mig rigtig meget, og jeg fik lov til at arbejde sammen med nogle skønne mennesker. I efteråret blev jeg så ansat som børn- og ungebibliotekar på Holbæk Bibliotekerne. Mine kollegaer er super søde, og vi har det sjovt sammen hver dag. Derudover har vi købt hus, og har nu egen have, og det er altså bare virkelig dejligt med to små livlige børn. 

Men nu skal det handle om bøgerne. Mit læsemål for 2020 var på 31 bøger, og i følge Goodreads har jeg ved årets udgang læst 43 bøger. Det er dog ikke alle de læste bøger der er at finde på Goodreads, så der er nogle der mangler, og jeg har derfor læst ca. 70 bøger i årets løb, hvilket jeg er mere end tilfreds med, også selvom de fleste er dem er billedbøger. Da jeg ikke har kunne få alle de læste bøger registreret på Goodreads, så har jeg heller ikke en helt rigtigt statistik over mit bogår, men vil derfor tage udgangspunkt i de 43 bøger som Goodreads nævner. 

De 43 læste bøger svarer til 4959 læste sider i 2020. Den længste bog jeg læste var "En ny chance" af Alexandra Potter, der er på 439 sider. Den korteste bog jeg læste var "Walt Disney Klassikere - Løvernes Konge" af Walt Disney Studios, der er på 27 sider. 

Det er som altid rigtig svært at sige, hvilken eller hvilke bøger der var den bedste i 2020, da der har været mange gode læseoplevelser. Endnu en gang har bloggen været præget af billedbøger, højtlæsningsbøger og børnebøger. Jeg er både blevet rørt og begyndt at grine under min læsning, og jeg bliver gang på gang imponeret over, hvor meget en billedbog kan få ud, på så få sider. De kan få fine budskaber ud, de kan provokere, de kan hygge og sprede glæde, og de kan nydes for det de er, en god historie. Jeg har i hvert fald nydt både at læse dem alene, men helt klart også at læse dem for Njord og Freyr, og se bøgerne sprede glæde og nysgerrighed hos dem. Jeg har hygget mig med historien om fluen Bitten der vil bestige et bjerg, i "Bitten og Bjerget" af Kim Hillyard. Jeg er blevet rørt af "Livet illustreret" af Lisa Aisato, for hvor er den altså bare smuk, og den rammer bare plet i alle illustrationer. Jeg har grint af Sallys far af Thomas Brunstrøm, og blevet suget ind i Oliver Jeffers forunderlige universer.
Derudover har jeg læst mange gode højtlæsningsbøger der rummer mange vigtige emner, som "Liljas eventyr - Dyndkarlens tårer" af Josefine Ottesen der behandler sorg, og "Minimund" af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard og "Trine Loppelil Sørøverhjerte - Normalfesten" af Majken Fosgerau Salomonsen der handler om at acceptere sig selv. Men især bøgerne om Opdagerklubben af Bobbie Peers er gået hen og blevet en familiefavorit hos os, de er virkelig gode og sjove. Desuden har jeg læst lidt flere af de sjove børnebøger og de lidt mere dagbogsagtige, som jeg normalt ikke læser, men her har StineStregens bøger især fanget min opmærksomhed, jeg er i hvert fald kæmpe fan af "Det bliver et langt liv". 
Det hele har dog ikke været børnebøger, og jeg har også fået læst lidt YA-fantasy og lidt for voksne. Her vil jeg blandt andet nævne "Øglejægerne - Kloens klippe" af Camilla Wandahl, hold op den var spændende, og jeg glæder mig til at fortsætte denne serie, og komme tilbage til Nærv. Jeg fik også endelig læst "Elleskudt" af Signe Fahl, som jeg af uforklarlige årsager har haft stående ulæst på hylden, for WAUW, hvor var den fantastisk, og den er helt klart i top tre over de bedste bøger i 2020. 

2020 har jo af gode grunde været et noget anderledes år i forhold til boglige arrangementer, så det har været et meget stille og roligt år for mig på den front. Jeg håber dog det i år bliver muligt at komme på blandt andet BogForum, men nu må vi se, hvad der sker. 

2020 har alt i alt været et skønt år, både på privaten men også på bogfronten. Mit år har været fyldt med gode, søde, rørende, hyggelige og nostalgiske læseoplevelser, så jeg er meget spændt på, hvad 2021 vil bringe med sig. Det tegner allerede godt, så jeg glæder mig til at læse videre. Jeg satser dog på, at jeg i år får læst lidt længere bøger også, selvom børnebøgerne nok stadig vil fylde en del. 

For 2021 har jeg sat mit læsemål til 35 bøger, fordi jeg håber på de lidt længere bøger. Men nu må vi se, hvad det bliver til.

Tak til alle jer der læser med på bloggen, det betyder rigtig meget for mig, at I har lyst til at læse med, og jeg nyder sådan at læse jeres kommentarer og tanker. Desuden et kæmpe tak til alle de søde forlag og forfattere, der har givet mig en masse skønne læseoplevelser i årets løb. Det er jeg meget taknemmelig over!

Jeg håber I alle kom godt ind i det nye år, og at I alle får et rigtig dejligt læseår! 😊

Har du sat dig et læsemål for 2021?








torsdag den 28. januar 2021

"Duftapoteket - Der er en hemmelighed i luften" (Duftapoteket #1) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Duftapoteket - Der er en hemmelighed i luften" (org. titel "Die Duftapotheke. Ein Geheimnis liegt in der Luft") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang.
★★★★★

Fra bagsiden:
Der lugter mærkeligt i den gamle villa - af tusind ting på samme tid. Det er det første, Luzie lægger mærke til ved deres nye hjem i den kedelige landsby. Men ingen ved, hvor lugtene kommer fra.
 Sammen med sin lillebror Benno og nabodrengen Mats begynder Luzie at undersøge villaen. Men børnene har ingen anelse om, hvad huset gemmer på af hemmeligheder. I et skjult rum med reoler fra gulv til loft finder de et hav af flakoner fyldt med farverige, mystiske dufte. Men i flakonerne bobler ikke bare dejlige overraskelser. De er også fulde af farer. Og en af dem skulle de aldrig have åbnet... 

Jeg blev virkelig draget af den utrolig smukke forside, der har nogle skønne farver og bare rummer så mange detaljer. Den er helt magisk at kigge på, og man vil bare forsvinde ind i den. Heldigvis matcher indholdet forsiden, og man bliver hurtigt grebet af historien. "Duftapoteket" er en virkelig god, spændende, fængende og mystisk bog, der holdt mig fanget fra start til slut!

Luzie er en sød pige, der ikke er særlig begejstret for at de er flyttet fra Berlin til denne lille flække. Hun glæder sig i hvert fald slet ikke til at begynde i en ny skole. Hun kan godt være lidt usikker, men samtidig er hun også en meget nysgerrig, stædig og modig pige. Hun går hurtigt på opdagelse i Villa Evie, da det går op for hende, at der foregår et eller andet underligt. 
Mats er den søde, meget nysgerrige nabodreng, der er meget interesseret i Villa Evie. Han har mange teorier om huset og dets hemmeligheder. Han hjælper Luzie flere gange, og de to bliver hurtigt venner. 
Så er der Luzies småirriterende lillebror Benno. Han er en rigtig pilfinger, men er sød og iderig.
De tre børn går sammen om at redde Luzie og Bennos forældre og de af byens indbyggere der pludselig glemmer, hvem de selv er og hvordan alting hænger sammen. Derudover forsøger de at finde ud af, hvad der skete med Mats far, der forsvandt for en del år siden. 

Sproget i "Duftapoteket" er let, dog med nogle lange og avancerede ord hist og her. Kapitlerne er til gengæld korte og slutter ofte rigtig spændende og mystisk. Man flyver igennem bogen, som er velegnet til selvlæsning fra omkring 10 år og op, men sagtens kan læses højt for 8 årige og op. 
"Duftapoteket" er illustreret af Claudia Carls, hvis meget smukke illustrationer supplerer historien på fineste vis. Nogle af illustrationerne fylder hele eller halve sider, og her kan man virkelig se alle de fine detaljer, og andre steder er der små illustrationer. Der er ikke voldsomt mange illustrationer i bogen, men de gav lige lidt ekstra til læseoplevelsen. Derudover synes jeg det er så fint med de flakoner der pryder siderne ved hvert kapitelstart. Den slags detaljer er jeg virkelig en sucker for.

Jeg kan rigtig godt lide idéen om at dufte bliver gjort til noget magisk, og har utrolige evner. Jeg synes det var spændende med et duftapotek, der nærmest gemmer på uendelige muligheder og som derfor skal beskyttes, så det ikke havner i de forkerte hænder. Det er en svær kunst at være duftapoteker, for meget kan gå galt. Desuden er de personer der har noget med duftapoteket at gøre, ret underlige og hemmelighedsfulde, og man vil bare gerne vide, hvad det er de skjuler, og hvem alle de mystiske telefonopringninger og breve er fra. Det var nemlig rigtig spændende, så det glæder jeg mig til at høre mere om i de næste bøger. 

"Duftapoteket" er en virkelig god og spændende bog, som jeg var grebet af lige fra start. Den var svær at lægge fra sig, for selvom den måske ikke er så action fyldt, og tempoet ikke er specielt hurtigt, så skete der alligevel en masse. Al mystikken omkring Villa Evie, duftapoteket og duftene og de sære ting der sker, gjorde at siderne nærmest vendte sig selv, og at jeg bare måtte læse videre. Jeg var underholdt hele vejen igennem, og jeg kan næsten ikke vente med at læse videre, og opleve flere magiske dufte og eventyr.