mandag den 13. september 2021

"Dine 100 første ord - løft flappen" og "Gurli Gris' første 100 ord"

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplarer fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"Dine 100 første ord - løft flappen" og "Gurli Gris' første 100 ord" (org. titel "Peppa's first 100 words"). Gurli Gris er baseret på TV-serien af Neville Astley & Mark Baker. Bogen er udgivet af forlaget Alvilda, begge er udgivet i 2020 ("Gurli Gris' første 100 ord" er org. udgivet i 2016). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Julie Bloch Korsemann. Begge bøger modtager sammen antal stjerner.
★★★★☆

Fra bagsiden af "Dine 100 første ord - løft flappen":
Løft flapperne, og se, hvad der gemmer sig. Denne bog bugner af flotte billeder, som den lille kan pege på, og som I sammen kan tale om. Billederne er opdelt i genkendelige temaer som legetøj, sengetid, mad, kroppen, følelser, kæledyr, udeliv og mange flere. Nyd en rolig hyggestund, mens dit barn leger sig til et større ordforråd og bedre koncentration. 

Fra bagsiden af "Gurli Gris' første 100 ord": 
Følg med Gurli og Gustav, og lær over 100 nye ord. Vend siderne, og løft flapperne! Denne bog bugner af sjov og læring!

Herhjemme øver vi næsten dagligt de 200 ord, disse to bøger tilsammen rummer. For med en på snart 2 år, er det en rigtig god idé at få stimuleret hans sprog og udvidet hans ordforråd. "Dine 100 første ord" og "Gurli Gris' første 100 ord" er perfekte til dette, da de med deres fine billeder og flapper er sjove at kigge i for de små.

De to papbøger er meget søde og hyggelige, og hvor den ene er meget klassisk i sit udtryk med fotografier fra velkendte ting i barnets liv, så spiller den anden på en anden form for genkendelighed, nemlig den meget kendte figur, Gurli Gris. Nogle af ordene går igen i de to bøger, men hvor de i "Dine 100 første ord" er realistiske fotos, så er det i "Gurli Gris' første 100 ord" illustrationer fra Gurli Gris' univers. I begge bøger er tingene delt op i temaer, lige fra mad, kroppen, bondegården til supermarkedet og haven, hvilket er med til at give et godt overblik over, hvor man kan finde de forskellige ting, i situationer og steder barnet kender til. 

Bøgerne er på henholdsvis 12 og 14 sider, med rigtig mange billeder på hver side. Siderne er lavet i pap, men i den lidt tynde ende, og jeg synes personligt godt de kunne have været lidt tykkere, da de er nemme at bukke, hvilket er lidt ærgerligt. Flapperne er til gengæld et hit. Begge mine drenge elsker dem og det gav lige lidt ekstra til bøgerne. Drengene synes det var sjovt at løfte flapperne, for at se hvad der gemte sig bag dem. Flapbøger er dog altid lidt risikable til den aldersgruppe, og nogle af flapperne er derfor allerede revet ud.

"Dine 100 første ord" og "Gurli Gris' første 100 ord" er nogle søde og gode papbøger, der med deres farvestrålende og genkendelige illustrationer og fotografier stimulerer de små børns sprogudvikling og ordforråd. De ligger op til at man kan snakke med sine børn om deres kroppe, de forskellige følelser man kan udtrykke, hvad dyrene siger samt spørge dem om de kan finde de forskellige karakterer fra Gurli Gris. Dette er alt sammen med til at udvikle børnenes sprog. Freyr på knap 2 år er rigtig glade for begge bøger, og kigger næsten dagligt i dem. Nogle gange bliver han dog lidt ivrig med flapperne, så man skal ikke være bange for at flapperne går i stykker når man køber disse bøger, for det gør de nok. Jeg vil klart anbefale bøgerne til de 0-3 årige, da de er hyggelige og sjove for børnene. 





torsdag den 12. august 2021

"De sidste stenvogtere" (Amulet #4) af Kazu Kibuishi

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*
"De sidste stenvogtere" (org. titel "The last Council") af Kazu Kibuishi, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af John Lysmand.
★★★★★

Fra bagsiden: 
Emily og hendes venner ankommer til Cielis for at få hjælp i kampen mod Elverkongen. Men noget er helt galt. De engang så travle gader er tomme, og de tilbageværende indbyggere skræmt fra vid og sans. På stenvogter-akademiet forventes Emily at konkurrere om en plads i Vogternes Råd, hvis medlemmer er de mest magtfulde stenvogtere. Samtidig med at antallet af deltagere hastigt falder, opdager de en grusom hemmelighed - som kan betyde enden på alt det, Emily kæmper for. 

Jeg er seriøst vild med den her serie. Lige så snart jeg åbnede denne bog kunne jeg mærke, hvor meget jeg havde savnet universet, og hvor godt det var at være tilbage. "De sidste stenvogtere" er en virkelig fantastisk og spændende bog, som jeg slugte råt!

Emily bliver virkelig sat på prøve i denne bog, da Vogternes Råd skal teste hendes evner som stenvogter, for at se om hun er stærk nok til at få en plads i rådet. Hun er overladt til sig selv, da der på akademiet er lukket af for stemmen i hendes sten. Hun bliver derfor nødt til at stole på folk hun ikke kender eller ikke har tillid til, hvilket er ret svært for hende. 
Hun opdager dog snart at ikke alt er som det ser ud til, og kan hun egentlig stole på dem hun regnede med. 
Max er ret hemmelighedsfuld, og ret irriterende. Han tager nogle beslutninger som ikke altid gør ham lige populær, men han ved en masse om prøverne de skal gennemføre på akademiet, han har nemlig været der et stykke tid. Emily bliver derfor nødt til at stole på ham.
Derudover møder vi nye karaktere, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende.

"De sidste stenvogtere" foregår primært i byen Cielis og på stenvogter akademiet. Den før store og travle by er blevet til en spøgelsesby, hvor fremmede ikke er velkomne, og folk er skræmt fra vid og sans. Indbyggerne må dog også lære at stole på hinanden, samt folk der ser anderledes ud og som førhen er blevet set som fjender. De er nødt til at samarbejde, hvis de vil tilbage til bedre tider. Jeg synes det er rigtig spændende, når universet og de forskellige byer og områder bliver udvidet og gjort mere detaljeret. Jeg glæder mig til at høre om flere spændende steder, og se hvor historien fører mig. For plottet udfolder sig mere og mere, og der kommer stadig flere twist til historien, som er med til at gøre det hele meget medrivende og underholdende.

Sproget i bogen er holdt let, og der er ikke meget tekst på siderne, hvilket gør den overskuelig at komme igennem. Det er Kazu Kibuishi selv der har illustreret denne graphic novel, og de er simpelthen bare så flotte. Illustrationerne er dragende, detaljerede og stemningsfulde. Jeg er vild med farverne, og jeg kan nemt bruge lang tid på at kigge på alle detaljerne. Teksten og dialogerne spiller rigtig godt sammen med illustrationerne, og jeg følte aldrig jeg manglede noget under min læsning. Serien anbefales fra 8 år og op, men de kan læses og nydes af alle, for det passer når forlaget skriver 'let at læse, men svær at lægge fra sig'!

"De sidste stenvogtere" er en super god, spændende, medrivende og action spækket bog, som jeg først lagde fra mig da sidste side var vendt! Jeg er vild med denne serie, og jeg kan næsten kun sige, wow, hver gang jeg har læst en af dem. Der sker mere og mere i historien. Fjenden rykker nærmere og bliver kun stærkere og stærkere. Intet er som det ser ud til, hemmeligheder afsløres og fare lurer overalt. Derudover er jeg som altid, dybt imponeret over, hvordan man med så lidt tekst kan få skabt en fængende og vild historie, men det beviser Kazu Kibuishi at man sagtens kan. Jeg kan ikke anbefale denne serie nok, og jeg glæder mig så meget til at læse næste bind i serien. 





lørdag den 31. juli 2021

"Ferieklar - Historier der sender børn på drømmerejse" af blandede forfattere

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Ferieklar - Historier der sender børn på drømmerejse" af Kim Ace, Thomas Brunstøm, Frida Brygmann, Tobias Bukkehave, Kasper Hoff, Line Knutzon, Nikolaj Kopernikus, Andreas Nederland & Frederik Hansen, Glenn Ringtved og Thomas Skov, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Hvis man er virkelig træt af sin storesøster, kan en safaritur til Afrika være det perfekte sted at holde ferie. Der er nemlig både farlige og giftige dyr, så Rosa lægger en plan. Når Gud endelig holder ferie, går turen til Rhodos med all inclusive. Problemet er bare, at hans knap så gode ven, Djævlen, gør det samme. Og der er talentkonkurrence på hotellet. Det kan kun gå galt. Og hvem er de værste naboer, man kan få på campingpladsen, hvis man som Agnete har en mor, der har det svært med høje lyde? Det må være rockbandet De sorte musvitter. Det bliver en lang dag på Sigurds camping...
Ferieklar er en samling godnathistorier, der nok skal sende børn direkte til drømmeland. 

Jeg var en lille smule skeptisk overfor denne bog da jeg fik den ind af døren. Sidste år læste jeg nemlig "Grydeklar", der til tider var lidt for meget til min smag. "Ferieklar" har dog en helt anden form for humor, historierne er sjove, men de blev ikke for meget med bandeord og overdrevenhed. "Ferieklar" er en god, hyggelig og sjov samling godnathistorier, som mine drenge og jeg har hygget os meget med. 

"Ferieklar" består af 10 historier skrevet af forskellige børnebogsforfattere. Det er en samling skøre og ret underholdende historier om 10 meget forskellige ferier. Vi hører f.eks. om hvordan Gud endelig vil prøve at holde ferie, fordi det har han ikke prøvet før. Vi hører om Sofus der lider af vandskræk, men som på sin ferie til Gardasøen møder et søuhyrer. Molly tager på safari i Afrika med sin mor og skide irriterende storesøster, som hun virkelig gerne vil myrde. Så er der Eddies familie der er rejst til Transylvanien, hvor de håber at møde Grev Dracula. Conrad er forelsket i sin nabo Emma, men hun er i Sverige og han savner hende noget så forfærdeligt, og har en lille smule stalker tendens. Alle historierne i bogen er virkelig hyggelige og rummer meget humor. Det er historier der skaber feriestemning, sommer, sol og regn. De viser hvordan en ferie, om det er camping eller noget andet, kan skabe nye venskaber og en bedre relation til ens familie. 

"Ferieklar" er skrevet i et let og forståeligt sprog, fyldt med humor og charme. Bogen har et godt flow, og alle historierne er på mellem 10 og 12 sider, og man kan derfor ret hurtigt læse en historie eller flere, hvilket også gør bogen oplagt til en hyggelig højtlæsningsstund. Alle bogens historier er fint illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der med en humoristisk streg får alle karakterende og situationerne frem på fineste vis. Illustrationerne er sjove, og giver lige det ekstra til historierne.

"Ferieklar" er en god, hyggelig og sjov samling historier, der bringer både smil og feriestemning. Bogen endte med at overraske mig positivt, og jeg hyggede mig med at læse historierne højt for mine drenge. Så mangler du en sjov og hyggelig bog til godnatlæsning under jeres ferie, så er denne et oplagt bud. Jeg læste den med mine drenge på 1,5 og 3,5, men for at børnene får mest ud af historierne, vil jeg anbefale den fra ca. 5 år og op. 







onsdag den 28. juli 2021

"Kaldet fra Galathea" (Awen #1) af Nathali og Bettina Liane

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane, af forlaget Turbine, udgivet i 2019.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændre deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrende trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell. Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Jeg havde hørt mange positive ting om denne debutroman af Nathali og Bettina Liane, og jeg blev derfor nysgerrig på, hvad det hele handlede om. Nu har jeg endelig fået læst den. "Kaldet fra Galathea" er en rigtig god og spændende bog, som man virkelig bliver suget ind i.

Aia og Peter er tvillinger, de plejer at holde sig for sig selv, da deres familie ser dem, deres mor og lillesøster som de sorte får i familien. De holder derfor sammen, og støtter hinanden, hvor de kan. 
Jeg holdt meget af Aia, som er en sød og ret stædig pige, som kaster sig ud i tingene. Hun ender ret ofte i vanskeligheder pga. sin families baggrund og de kræfter hun begynder at udvikle. Man kan virkelig mærke den kamp hun kæmper og hendes frustration over sin familie og Peter.
Peter er også ret stædig, og til tider ret irriterende. Han begynder at trække sig lidt fra Aia da de ankommer til Galathea og mørkekræfterne kommer i spil. 
Suki holdt jeg også meget af. Hun er super sød, og meget hjælpsom. Selv da Aia og Peters baggrund kommer frem, ændrer det ikke hendes syn på dem, og hun vil gerne stadig være deres ven og hjælpe dem.

"Kaldet fra Galathea" har en virkelig fed world building, som er meget gennemført. Til tider mindede den mig dog lidt for meget om Harry Potter. Til gengæld synes jeg det var virkelig fedt, at meget af historien foregår på det kæmpe skib Galathea. Galathea er ikke som noget jeg har set eller læst om før. Det er en hel verden i sig selv, eller i hvert fald en stor by og skole, hvilket var en rigtig spændende og interessant måde at gøre det på. For udover at være en magisk skole, hvor man ud fra sin æt enten er alkymist, druide, shaman, sigøjner eller wickser, så rummer skibet også en markedsplads med butikker, hvor der også kommer personer, der er færdiguddannede fra skolen. Galathea rummer portaler til andre dimensioner, som bliver brugt både i undervisningen og til prøvelser, som f.eks. aspiranternes vision quest, hvor de rejser ud for at finde den ætereíre de besidder. 

Bogen er opbygget sådan at man hører størstedelen af historien fra Aias perspektiv, der er dog enkelte kapitler, hvor man hører det fra de onde Morkinskinnas perspektiv, hvilket var ret interessant. Jeg kan rigtig godt lide, når man hører lidt fra forskellige perspektiver, så jeg håber at høre lidt mere fra Peter i den næste. "Kaldet fra Galathea" er skrevet af to forfattere, men jeg synes ikke det er noget man kan mærke. Deres sprog flyder godt sammen og bliver et. Bogen består af en del selvopfundne ord, som kan være lidt svære, og til tider er den også ret mørk, og jeg vil derfor anbefale den til læsere fra ca. 13-14 år.
Bogen indeholder et persongalleri, som er meget brugbart, da man bliver præsenteret for rigtig mange personer igennem bogen. Derudover er der en ordliste, som også er rigtig rar at have med de mange selvopfundne ord. 

"Kaldet fra Galathea" er en historie om kampen mod det gode og det onde. Det gode og det onde som man tydeligt kan se, men også det gode og det onde som vi alle rummer inde i os selv. Det er en historie om familiebånd og familie hemmeligheder. Aia og Peter skal ikke kun kæmpe mod den ondskab de støder på, men også den de rummer selv, og lære at beherske de mørkekræfter der pludselig dukker op og skaber frygt hos folk omkring dem. Hemmeligheder og profetier kommer for en dag, og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på, eller om man kan stole på sig selv. 

"Kaldet fra Galathea" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som man flyver igennem. Jeg glæder mig til at lære meget mere om universet og de forskellige ætereíre, og høre mere om de mystiske og onde morkinskinna. Heldigvis har jeg bog 2 liggende, og jeg ser frem til at læse videre. 


søndag den 4. juli 2021

"Den store duftturnering" (Duftapoteket #4) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Den store duftturnering" (Org. titel "Die Duftapotheke. Das Turnier der tausend Talente") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang. 
★★★★★

Fra bagsiden:
Luzie Alvenstein mærker det helt ud i fingerspidserne: Invitationen, hun står med i hånden, er en fælde. Hendes ærkefjende Elodie de Richemont, har arrangeret en storslået turnering for dufttalenter, men Elodie vil helt sikkert udnytte begivenheden til at finde nye sentifleurtalenter til sine duftapoteker. Fælde eller ej - Luzie har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at deltage i turneringen. Det er nemlig hendes eneste chance for at forpurre Elodies planer. Sammen med de tre drenge - Mats, Leon og Edgar - rejser Luzie til England. Men det, der begynder som en uskyldig leg, bliver hurtigt til livsfarlig alvor. Og kun Luzie kender de magiske dufte godt nok til at stoppe Elodie. 

Jeg gik i gang med "Den store duftturnering" næsten lige med det samme, jeg havde lukket den forrige. De her bøger læser nærmest sig selv, for når du først er kommet i gang er de virkelig svære at lægge fra sig. "Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende og actionspækket bog, som jeg bare fløj igennem.

Endnu en gang bliver Luzie sat på en ret stor prøvelse. Hun når knap at slappe af, før nye farer melder sig. Luzie er dog en ret modig pige, for selvom hun er lidt nervøs og bange, så kaster hun sig ud i tingene, da hun ved at det er det rigtige at gøre. Hun gør alt for at beskytte og hjælpe sine venner og familie. Hun ved hendes sentifleurtalent kan hjælpe hende godt på vej, og hun er ved at lære at bruge sit talent, så hun kan udnytte det bedst muligt. Til tider er hun en smule naiv, og kommer til at stole på de forkerte.
Mats kæmper lidt med jalousi i denne bog, men på trods af det viger han ikke fra Luzies side. Han kaster sig ud i nogle udfordringer, han egentlig godt ved, at han ikke vil kunne klare, men fordi det vil hjælpe Luzie så gør han det alligevel. Han er virkelig sød, og jeg holder meget af ham.
Så er der Leon der bare kaster sig ud i tingene, med et smil og et glimt i øjet, selvom han først lige har lært duftapoteket og dets magi at kende. Men hvis det kan hjælpe Luzie og hans lillebror Mats, så er han klar, også selvom det kan blive farligt. 
Edgar er en lidt mystisk og genert ung fyr, som Baronesse von Schönblom har holdt i fangeskab i mange år, men som Luzie, Mats og Benno befriede i bog 2. Han hjælper Luzie, og vil bare gerne have De Evige ned med nakken, efter alle de år ham og hans mor blev holdt fanget. 

Sproget i "Den store duftturnering" er holdt let forståeligt, med korte kapitler, der alle sammen slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow og siderne vender næsten sig selv. Spændingen gør at man bare bliver nødt til at læse videre, for at se hvad der sker. "Den store duftturnering" vil være rigtig god til selvlæsning fra omkring 10 år, men kan også sagtens bruges til højtlæsning fra omkring 7-8 år. 
Claudia Carls har endnu en gang illustreret bogen med sine flotte og detaljerede illustrationer. Der er ikke mange illustrationer i bogen, men de er virkelig fine og giver lige lidt ekstra til oplevelsen. Jeg kan særligt godt lide de fine illustrationer der er ved hvert kapitelstart. Det er sådan en fin og hyggelig detalje.

I denne bog hører vi lidt mere om stamtræet, som man kort blev præsenteret for i forrige bog. Stamtræet af Højvelbårne der måske har arvet sentifleurtalentet er utrolig stort, ja meget større end man først lige troede. De hører ikke alle sammen til De Evige, men de bevæger sig i de sammen kredse. Mange af dem kender til hinanden og deres mulige arv, mens der igen er mange hvor det hele er nyt, de ved dog det har prestige. Alle kæmper derfor med næb og klør for at vinde Elodie og Baronessens duftturnering. Jeg ville gerne have hørt meget mere om stamtræet, og hvordan det hele hænger sammen med familierne, og særligt Luzies familie, da jeg troede det hele opstod med Daan de Bruijn. Jeg håber man får lidt mere af vide, i den næste bog. 

"Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende, actionspækket og hyggelig bog, som jeg endte med at sluge råt. Der sker hele tiden noget, og i denne bog bliver tiden ikke trukket ud. Der er spænding og mystik fra start og det var rigtig fedt. Bøgerne er magiske og jeg kan godt lide at se universet udfolde sig mere og mere, og man bliver mere og mere nysgerrig på den arv og det talent Luzie har. Derudover kommer flere hemmeligheder for en dag, og jeg kan næsten ikke vente med at læse næste bog. Jeg tror faktisk, at jeg vil gå i gang med det samme. 

Jeg kan virkelig anbefale dig at gå i gang med denne serie. Den er skøn!





tirsdag den 29. juni 2021

"Mesterens falske spil" (Duftapoteket #3) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Mesterens falske spil" (org. titel "Die Duftapotheke. Das falsche Spiel der Meisterin") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang.
★★★★★

Fra bagsiden:
Luzie Alvenstein er sentifleur. Hun kan ikke bare lugte, men også føle dufte. Men hvor stammer dette talent fra? Og hvordan kan hun lære at håndtere det?
Før Luzie når at finde svar på sine spørgsmål, kommer hun i besiddelse af en skrækindjagende viden: Den ondsindede Syrell de Richemont, lederen af De Evige, vil åbne nye duftapoteker over hele verden og udbrede forfærdelige dufte, der giver ham magten over alle mennesker. Hurtigt beslutter Luzie og hendes ven, Mats, at tage til Paris for at forhindre Richemonts plan. Men i byen venter en fare og en større fjende, end Luzie nogensinde havde forestillet sig. Og da selv hendes bedste ven vender hende ryggen, ser alting sort ud.

Jeg er ret begejstret for serien om Duftapoteket og den magi de rummer. "Mesterens falske spil" er endnu en skøn bog, og nok egentlig min favorit i serien pt.. "Mesterens falske spil" er en virkelig god og spændende bog, der er virkelig svær at lægge fra sig! 

Jeg holder utrolig meget af Luzie. Hun har fundet ud af, at hun er sentifleur, så hun både kan lugte og føle de forskellige dufte, og på den måde finde frem til, hvordan en duft skal laves for at få en bestemt virkning. Hun prøver at forstå, hvorfor hun har dette særlige talent. Derudover forsøger hun at udvikle Endelighedens duft, som skal gøre det af med De Evige. Det er dog ikke nemt, da hun ikke får den vejledning hun har brug for, for at forstå sit talent.
Mats er virkelig sød, han hjælper Luzie så godt han kan og er en god støtte for hende. Da de møder den smukke, franske Eloide sker der dog noget, og Mats ændrer sig. Alt er dog ikke helt som det ser ud.
Elodie havde jeg det lidt blandet med. Hun er både meget venlig og hjælpsom, og prøver at hjælpe Luzie med sit sentifleur talent, men hun er også ret manipulerende. 
Mats storebror Leon kommer også mere på banen i denne bog, og det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg kan godt lide hans humor, selvom han også er lidt irriterende. Han prøver at hjælpe Luzie og Mats, men hans tilstedeværelse skaber lidt konflikter mellem Luzie og Mats.
Benno er ikke lige så meget med i denne bog, men hans idéer er stadig med til at gøre en kæmpe forskel. 

"Mesterens falske spil" er skrevet i et let forståeligt sprog, med korte, spændende kapitler der giver historien et godt flow. Bogen er perfekt til selvlæsning fra omkring 10 år, men egner sig også godt til højtlæsning fra omkring 7 år. 
Bogen er illustreret af Claudia Carls, der endnu en gang leverer flotte, detaljerede illustrationer, der supplerer historien på fineste vis. Der er ikke mange illustrationer, men dem der er, er så fine og giver bare noget rigtig godt til læseoplevelsen. Jeg elsker detaljerne ved hvert kapitelstart, der denne gang er duftfriskere med duftpinde, det er så fint.

I denne bog får vi meget mere af vide om De Evige, og alle deres skumle planer, og hvad de er villige til at gøre og ofre for at opnå dem. De Evige vil have magten over alle mennesker, da de føler sig overlegne i forhold til normale mennesker. De kan godt lide at folk er dem underdanige. Det var ret interessant at høre om deres planer, og det bliver spændende at læse mere om det og De Evige. 
Derudover høre vi lidt til Luzies talent som sentifleur, som hun selv prøver at undersøge. Der dukker dog et par overraskelser op, som man ikke lige havde forestillet sig, hvilket var rigtig fedt og spændende. Jeg håber der kommer mere om det at være sentifleur i den næste bog, og at vi får mere af vide om sentifleur arven, for mystikken vokser virkelig i denne bog. 

"Mesterens falske spil" er en virkelig god, hyggelig, spændende, mystisk og magisk bog, der hold mig fanget fra start til slut. Bøgerne bliver mere og mere spændende og actionspækket, og jeg er vild med det. Desuden elskede jeg at denne bog foregår i Paris størstedelen af tiden. Paris er og bliver min yndlings by, og jeg nød at blive bragt tilbage til de parisiske gader, og jeg kunne nemt se bygningerne, metroen og den stemning der er i Paris for mig. Duftapoteket er magisk, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse næste bog, og se hvad der videre kommer til at ske Luzie, Mats og Benno.





tirsdag den 22. juni 2021

"Pigen med glimmer på" af Channing Tatum

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Pigen med glimmer på" (org. titel "The one and only Sparkella") af Channing Tatum, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Christian Bach.
★★★★☆

Fra bagsiden:
Ella glæder sig til første dag på sin nye skole, og hun kan slet ikke vente med at møde de andre børn og vise dem sin strålende personlighed. Men den første skoledag går ikke, som hun havde håbet...

Da jeg hørte at Channing Tatum havde skrevet en børnebog, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at den måtte jeg simpelthen læse. Jeg har set rigtig mange af Channing Tatums film, og jeg synes virkelig han er sjov, så jeg var ret spændt og nysgerrig på at se, hvordan han er som forfatter. "Pigen med glimmer på" er en virkelig god, sød og charmende billedbog, som fik mig til at smile.

Jeg kunne rigtig godt lide Ella, eller Glimella som hun vil kaldes. Hun er virkelig sød og helt sin egen. Hun elsker glimmer, farver og egentlig bare alt der stråler og glimter. De andre børn på hendes nye skole stråler dog ikke lige så meget som hende, og Ella begynder at føle sig anderledes, og prøver at passe ind. Det er dog ikke helt nemt, og bestemt ikke særlig sjovt. 
Hendes far er skøn. Han er lidt skør, og en lille smule pinlig. Men Ella elsker det og de to kan altid få hinanden i godt humør med peptalks og dansefester. Faren tager fjerboaer, strutskørt og skøre sko på når han følger Ella i skole og når han henter hende. Ella og ham har et virkelig skønt forhold, og han får hjulpet hende uden hun rigtig opdager det. 

"Pigen med glimmer på" er en sød historie om at turde skille sig ud. Det er okay at skille sig ud og stråle, alt andet ville være kedeligt og trist. Ella finder i hvert fald hurtigt ud af, at hun ikke er specielt glad, når hun går i det tøj som de andre går med. Hun har det meget bedre, når hun stråler og er pyntet med glimmer og bling. Vi kan alle lære noget af Ella og hendes far. De tør stråle og er -næsten- ligeglade med, hvad andre tænker om dem. Det hele skal ikke være så perfekt, og vi skal ikke alle ligne hinanden, og her er Ella et virkelig godt eksempel.
Derudover kan jeg virkelig godt lide de mader hun får med i sin madpakke, for de gør igen lidt op med det perfekte og billedet af, at det skal være sund mad med grøntsager. Ella får nemlig primært sødesager og frugt med i skole, som en flødeskumsmad med bær og jordnøddesmør og mader med chokolade og krymmel. 

Billedbogen er illustreret af Kim Barnes, der har lavet nogle virkelig fine og sjove illustrationer, der passer virkelig godt til Glimellas univers. Illustrationerne er fuld af liv, spræl og humor, samt masser af glimmer. Der er masser af farver og detaljer, og børnene bliver draget af dem. Njord på 3,5 år grinte rigtig meget over den fine glimmerprut emoji, som dukkede op i illustrationerne en gang imellem. 

"Pigen med glimmer på" er en virkelig sød og god historie om at turde at skille sig ud og acceptere sig selv og hinandens forskelligheder. Det er en historie om venskab, familie, skolestart og at turde stråle og sætte pris på det som gør os alle til noget helt særligt. Billedbogen fik mig til at smile flere gange, og jeg har virkelig hygget mig med den. Mine drenge kunne også rigtig godt lide den. Jeg fik en god snak med Njord om de forskellige personers ansigtsudtryk, og om man godt må drille hinanden bare fordi der er en som ser anderledes ud, samt om Ella er mærkelig fordi hun stråler. Det synes han ikke hun var, og han kunne rigtig godt lide hende og alle hendes farver og dimser. "Pigen med glimmer på" er en virkelig hyggelig billedbog. Læs den og strål!