"Kaldet fra Galathea" (Awen #1) af Nathali og Bettina Liane

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane, af forlaget Turbine, udgivet i 2019.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Da Aia og hendes tvillingebror Peter finder en gammel rejsekuffert, har de ingen anelse om, at det vil ændre deres liv for evigt. I kufferten ligger to invitationer til det mystiske skib Galathea, som kan sejle mellem magiske verdener. Sammen med andre jævnaldrende trænes Aia og Peter i at bekæmpe den trussel, som vil udslette den magiske verden Igdrafell. Snart begynder uforklarlige ting at finde sted på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Jeg havde hørt mange positive ting om denne debutroman af Nathali og Bettina Liane, og jeg blev derfor nysgerrig på, hvad det hele handlede om. Nu har jeg endelig fået læst den. "Kaldet fra Galathea" er en rigtig god og spændende bog, som man virkelig bliver suget ind i.

Aia og Peter er tvillinger, de plejer at holde sig for sig selv, da deres familie ser dem, deres mor og lillesøster som de sorte får i familien. De holder derfor sammen, og støtter hinanden, hvor de kan. 

Jeg holdt meget af Aia, som er en sød og ret stædig pige, som kaster sig ud i tingene. Hun ender ret ofte i vanskeligheder pga. sin families baggrund og de kræfter hun begynder at udvikle. Man kan virkelig mærke den kamp hun kæmper og hendes frustration over sin familie og Peter.

Peter er også ret stædig, og til tider ret irriterende. Han begynder at trække sig lidt fra Aia da de ankommer til Galathea og mørkekræfterne kommer i spil. 

Suki holdt jeg også meget af. Hun er super sød, og meget hjælpsom. Selv da Aia og Peters baggrund kommer frem, ændrer det ikke hendes syn på dem, og hun vil gerne stadig være deres ven og hjælpe dem.

"Kaldet fra Galathea" har en virkelig fed world building, som er meget gennemført. Til tider mindede den mig dog lidt for meget om Harry Potter. Til gengæld synes jeg det var virkelig fedt, at meget af historien foregår på det kæmpe skib Galathea. Galathea er ikke som noget jeg har set eller læst om før. Det er en hel verden i sig selv, eller i hvert fald en stor by og skole, hvilket var en rigtig spændende og interessant måde at gøre det på. For udover at være en magisk skole, hvor man ud fra sin æt enten er alkymist, druide, shaman, sigøjner eller wickser, så rummer skibet også en markedsplads med butikker, hvor der også kommer personer, der er færdiguddannede fra skolen. Galathea rummer portaler til andre dimensioner, som bliver brugt både i undervisningen og til prøvelser, som f.eks. aspiranternes vision quest, hvor de rejser ud for at finde den ætereíre de besidder. 

Bogen er opbygget sådan at man hører størstedelen af historien fra Aias perspektiv, der er dog enkelte kapitler, hvor man hører det fra de onde Morkinskinnas perspektiv, hvilket var ret interessant. Jeg kan rigtig godt lide, når man hører lidt fra forskellige perspektiver, så jeg håber at høre lidt mere fra Peter i den næste. "Kaldet fra Galathea" er skrevet af to forfattere, men jeg synes ikke det er noget man kan mærke. Deres sprog flyder godt sammen og bliver et. Bogen består af en del selvopfundne ord, som kan være lidt svære, og til tider er den også ret mørk, og jeg vil derfor anbefale den til læsere fra ca. 13-14 år.

Bogen indeholder et persongalleri, som er meget brugbart, da man bliver præsenteret for rigtig mange personer igennem bogen. Derudover er der en ordliste, som også er rigtig rar at have med de mange selvopfundne ord. 

"Kaldet fra Galathea" er en historie om kampen mod det gode og det onde. Det gode og det onde som man tydeligt kan se, men også det gode og det onde som vi alle rummer inde i os selv. Det er en historie om familiebånd og familie hemmeligheder. Aia og Peter skal ikke kun kæmpe mod den ondskab de støder på, men også den de rummer selv, og lære at beherske de mørkekræfter der pludselig dukker op og skaber frygt hos folk omkring dem. Hemmeligheder og profetier kommer for en dag, og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på, eller om man kan stole på sig selv. 

"Kaldet fra Galathea" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som man flyver igennem. Jeg glæder mig til at lære meget mere om universet og de forskellige ætereíre, og høre mere om de mystiske og onde morkinskinna. Heldigvis har jeg bog 2 liggende, og jeg ser frem til at læse videre. 

"Den store duftturnering" (Duftapoteket #4) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Den store duftturnering" (Org. titel "Die Duftapotheke. Das Turnier der tausend Talente") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Luzie Alvenstein mærker det helt ud i fingerspidserne: Invitationen, hun står med i hånden, er en fælde. Hendes ærkefjende Elodie de Richemont, har arrangeret en storslået turnering for dufttalenter, men Elodie vil helt sikkert udnytte begivenheden til at finde nye sentifleurtalenter til sine duftapoteker. Fælde eller ej - Luzie har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at deltage i turneringen. Det er nemlig hendes eneste chance for at forpurre Elodies planer. Sammen med de tre drenge - Mats, Leon og Edgar - rejser Luzie til England. Men det, der begynder som en uskyldig leg, bliver hurtigt til livsfarlig alvor. Og kun Luzie kender de magiske dufte godt nok til at stoppe Elodie. 

Jeg gik i gang med "Den store duftturnering" næsten lige med det samme, jeg havde lukket den forrige. De her bøger læser nærmest sig selv, for når du først er kommet i gang er de virkelig svære at lægge fra sig. "Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende og actionspækket bog, som jeg bare fløj igennem.

Endnu en gang bliver Luzie sat på en ret stor prøvelse. Hun når knap at slappe af, før nye farer melder sig. Luzie er dog en ret modig pige, for selvom hun er lidt nervøs og bange, så kaster hun sig ud i tingene, da hun ved at det er det rigtige at gøre. Hun gør alt for at beskytte og hjælpe sine venner og familie. Hun ved hendes sentifleurtalent kan hjælpe hende godt på vej, og hun er ved at lære at bruge sit talent, så hun kan udnytte det bedst muligt. Til tider er hun en smule naiv, og kommer til at stole på de forkerte.

Mats kæmper lidt med jalousi i denne bog, men på trods af det viger han ikke fra Luzies side. Han kaster sig ud i nogle udfordringer, han egentlig godt ved, at han ikke vil kunne klare, men fordi det vil hjælpe Luzie så gør han det alligevel. Han er virkelig sød, og jeg holder meget af ham.

Så er der Leon der bare kaster sig ud i tingene, med et smil og et glimt i øjet, selvom han først lige har lært duftapoteket og dets magi at kende. Men hvis det kan hjælpe Luzie og hans lillebror Mats, så er han klar, også selvom det kan blive farligt. 

Edgar er en lidt mystisk og genert ung fyr, som Baronesse von Schönblom har holdt i fangeskab i mange år, men som Luzie, Mats og Benno befriede i bog 2. Han hjælper Luzie, og vil bare gerne have De Evige ned med nakken, efter alle de år ham og hans mor blev holdt fanget. 

Sproget i "Den store duftturnering" er holdt let forståeligt, med korte kapitler, der alle sammen slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow og siderne vender næsten sig selv. Spændingen gør at man bare bliver nødt til at læse videre, for at se hvad der sker. "Den store duftturnering" vil være rigtig god til selvlæsning fra omkring 10 år, men kan også sagtens bruges til højtlæsning fra omkring 7-8 år. 

Claudia Carls har endnu en gang illustreret bogen med sine flotte og detaljerede illustrationer. Der er ikke mange illustrationer i bogen, men de er virkelig fine og giver lige lidt ekstra til oplevelsen. Jeg kan særligt godt lide de fine illustrationer der er ved hvert kapitelstart. Det er sådan en fin og hyggelig detalje.

I denne bog hører vi lidt mere om stamtræet, som man kort blev præsenteret for i forrige bog. Stamtræet af Højvelbårne der måske har arvet sentifleurtalentet er utrolig stort, ja meget større end man først lige troede. De hører ikke alle sammen til De Evige, men de bevæger sig i de sammen kredse. Mange af dem kender til hinanden og deres mulige arv, mens der igen er mange hvor det hele er nyt, de ved dog det har prestige. Alle kæmper derfor med næb og klør for at vinde Elodie og Baronessens duftturnering. Jeg ville gerne have hørt meget mere om stamtræet, og hvordan det hele hænger sammen med familierne, og særligt Luzies familie, da jeg troede det hele opstod med Daan de Bruijn. Jeg håber man får lidt mere af vide, i den næste bog. 

"Den store duftturnering" er en virkelig god, spændende, actionspækket og hyggelig bog, som jeg endte med at sluge råt. Der sker hele tiden noget, og i denne bog bliver tiden ikke trukket ud. Der er spænding og mystik fra start og det var rigtig fedt. Bøgerne er magiske og jeg kan godt lide at se universet udfolde sig mere og mere, og man bliver mere og mere nysgerrig på den arv og det talent Luzie har. Derudover kommer flere hemmeligheder for en dag, og jeg kan næsten ikke vente med at læse næste bog. Jeg tror faktisk, at jeg vil gå i gang med det samme. 

Jeg kan virkelig anbefale dig at gå i gang med denne serie. Den er skøn!

"Mesterens falske spil" (Duftapoteket #3) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Mesterens falske spil" (org. titel "Die Duftapotheke. Das falsche Spiel der Meisterin") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang.

★★★★★

Fra bagsiden:

Luzie Alvenstein er sentifleur. Hun kan ikke bare lugte, men også føle dufte. Men hvor stammer dette talent fra? Og hvordan kan hun lære at håndtere det?

Før Luzie når at finde svar på sine spørgsmål, kommer hun i besiddelse af en skrækindjagende viden: Den ondsindede Syrell de Richemont, lederen af De Evige, vil åbne nye duftapoteker over hele verden og udbrede forfærdelige dufte, der giver ham magten over alle mennesker. Hurtigt beslutter Luzie og hendes ven, Mats, at tage til Paris for at forhindre Richemonts plan. Men i byen venter en fare og en større fjende, end Luzie nogensinde havde forestillet sig. Og da selv hendes bedste ven vender hende ryggen, ser alting sort ud.

Jeg er ret begejstret for serien om Duftapoteket og den magi de rummer. "Mesterens falske spil" er endnu en skøn bog, og nok egentlig min favorit i serien pt.. "Mesterens falske spil" er en virkelig god og spændende bog, der er virkelig svær at lægge fra sig! 

Jeg holder utrolig meget af Luzie. Hun har fundet ud af, at hun er sentifleur, så hun både kan lugte og føle de forskellige dufte, og på den måde finde frem til, hvordan en duft skal laves for at få en bestemt virkning. Hun prøver at forstå, hvorfor hun har dette særlige talent. Derudover forsøger hun at udvikle Endelighedens duft, som skal gøre det af med De Evige. Det er dog ikke nemt, da hun ikke får den vejledning hun har brug for, for at forstå sit talent.

Mats er virkelig sød, han hjælper Luzie så godt han kan og er en god støtte for hende. Da de møder den smukke, franske Eloide sker der dog noget, og Mats ændrer sig. Alt er dog ikke helt som det ser ud.

Elodie havde jeg det lidt blandet med. Hun er både meget venlig og hjælpsom, og prøver at hjælpe Luzie med sit sentifleur talent, men hun er også ret manipulerende. 

Mats storebror Leon kommer også mere på banen i denne bog, og det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg kan godt lide hans humor, selvom han også er lidt irriterende. Han prøver at hjælpe Luzie og Mats, men hans tilstedeværelse skaber lidt konflikter mellem Luzie og Mats.

Benno er ikke lige så meget med i denne bog, men hans idéer er stadig med til at gøre en kæmpe forskel. 

"Mesterens falske spil" er skrevet i et let forståeligt sprog, med korte, spændende kapitler der giver historien et godt flow. Bogen er perfekt til selvlæsning fra omkring 10 år, men egner sig også godt til højtlæsning fra omkring 7 år. 

Bogen er illustreret af Claudia Carls, der endnu en gang leverer flotte, detaljerede illustrationer, der supplerer historien på fineste vis. Der er ikke mange illustrationer, men dem der er, er så fine og giver bare noget rigtig godt til læseoplevelsen. Jeg elsker detaljerne ved hvert kapitelstart, der denne gang er duftfriskere med duftpinde, det er så fint.

I denne bog får vi meget mere af vide om De Evige, og alle deres skumle planer, og hvad de er villige til at gøre og ofre for at opnå dem. De Evige vil have magten over alle mennesker, da de føler sig overlegne i forhold til normale mennesker. De kan godt lide at folk er dem underdanige. Det var ret interessant at høre om deres planer, og det bliver spændende at læse mere om det og De Evige. 

Derudover høre vi lidt til Luzies talent som sentifleur, som hun selv prøver at undersøge. Der dukker dog et par overraskelser op, som man ikke lige havde forestillet sig, hvilket var rigtig fedt og spændende. Jeg håber der kommer mere om det at være sentifleur i den næste bog, og at vi får mere af vide om sentifleur arven, for mystikken vokser virkelig i denne bog. 

"Mesterens falske spil" er en virkelig god, hyggelig, spændende, mystisk og magisk bog, der hold mig fanget fra start til slut. Bøgerne bliver mere og mere spændende og actionspækket, og jeg er vild med det. Desuden elskede jeg at denne bog foregår i Paris størstedelen af tiden. Paris er og bliver min yndlings by, og jeg nød at blive bragt tilbage til de parisiske gader, og jeg kunne nemt se bygningerne, metroen og den stemning der er i Paris for mig. Duftapoteket er magisk, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse næste bog, og se hvad der videre kommer til at ske Luzie, Mats og Benno.

"Pigen med glimmer på" af Channing Tatum

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Pigen med glimmer på" (org. titel "The one and only Sparkella") af Channing Tatum, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Christian Bach.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Ella glæder sig til første dag på sin nye skole, og hun kan slet ikke vente med at møde de andre børn og vise dem sin strålende personlighed. Men den første skoledag går ikke, som hun havde håbet...

Da jeg hørte at Channing Tatum havde skrevet en børnebog, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at den måtte jeg simpelthen læse. Jeg har set rigtig mange af Channing Tatums film, og jeg synes virkelig han er sjov, så jeg var ret spændt og nysgerrig på at se, hvordan han er som forfatter. "Pigen med glimmer på" er en virkelig god, sød og charmende billedbog, som fik mig til at smile.

Jeg kunne rigtig godt lide Ella, eller Glimella som hun vil kaldes. Hun er virkelig sød og helt sin egen. Hun elsker glimmer, farver og egentlig bare alt der stråler og glimter. De andre børn på hendes nye skole stråler dog ikke lige så meget som hende, og Ella begynder at føle sig anderledes, og prøver at passe ind. Det er dog ikke helt nemt, og bestemt ikke særlig sjovt. 

Hendes far er skøn. Han er lidt skør, og en lille smule pinlig. Men Ella elsker det og de to kan altid få hinanden i godt humør med peptalks og dansefester. Faren tager fjerboaer, strutskørt og skøre sko på når han følger Ella i skole og når han henter hende. Ella og ham har et virkelig skønt forhold, og han får hjulpet hende uden hun rigtig opdager det. 

"Pigen med glimmer på" er en sød historie om at turde skille sig ud. Det er okay at skille sig ud og stråle, alt andet ville være kedeligt og trist. Ella finder i hvert fald hurtigt ud af, at hun ikke er specielt glad, når hun går i det tøj som de andre går med. Hun har det meget bedre, når hun stråler og er pyntet med glimmer og bling. Vi kan alle lære noget af Ella og hendes far. De tør stråle og er -næsten- ligeglade med, hvad andre tænker om dem. Det hele skal ikke være så perfekt, og vi skal ikke alle ligne hinanden, og her er Ella et virkelig godt eksempel.

Derudover kan jeg virkelig godt lide de mader hun får med i sin madpakke, for de gør igen lidt op med det perfekte og billedet af, at det skal være sund mad med grøntsager. Ella får nemlig primært sødesager og frugt med i skole, som en flødeskumsmad med bær og jordnøddesmør og mader med chokolade og krymmel. 

Billedbogen er illustreret af Kim Barnes, der har lavet nogle virkelig fine og sjove illustrationer, der passer virkelig godt til Glimellas univers. Illustrationerne er fuld af liv, spræl og humor, samt masser af glimmer. Der er masser af farver og detaljer, og børnene bliver draget af dem. Njord på 3,5 år grinte rigtig meget over den fine glimmerprut emoji, som dukkede op i illustrationerne en gang imellem. 

"Pigen med glimmer på" er en virkelig sød og god historie om at turde at skille sig ud og acceptere sig selv og hinandens forskelligheder. Det er en historie om venskab, familie, skolestart og at turde stråle og sætte pris på det som gør os alle til noget helt særligt. Billedbogen fik mig til at smile flere gange, og jeg har virkelig hygget mig med den. Mine drenge kunne også rigtig godt lide den. Jeg fik en god snak med Njord om de forskellige personers ansigtsudtryk, og om man godt må drille hinanden bare fordi der er en som ser anderledes ud, samt om Ella er mærkelig fordi hun stråler. Det synes han ikke hun var, og han kunne rigtig godt lide hende og alle hendes farver og dimser. "Pigen med glimmer på" er en virkelig hyggelig billedbog. Læs den og strål!

"Sallys far bliver youtuber" af Thomas Brunstrøm

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Sallys far bliver youtuber" af Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

Sallys far har et problem. Sally synes nemlig, det er sjovere at se YouTube-videoer end at høre på hans historier. Så Sallys far kaster sig ud i en ny karriere. Han vil være youtuber og går i gang med alt fra irriterende pranks og ækle pizzaer til tåkrummende dansevideoer. Men som det tit er med Sallys far - så er det ikke nødvendigvis en særlig god idé. 

Jeg er vild med historierne om Sallys far, der altid kan få smilet frem på læben når man læser dem. "Sallys far bliver youtuber" er bestemt ingen undtagelse, og jeg smilte og små grinede flere gange under min læsning. Thomas Brunstrøm har gjort det igen!

Denne gang kaster Sallys far sig over YouTube, og som med så meget andet han roder sig ud i, ender det ikke helt som planlagt. Han laver makeup-tutorials, chilismagning, pranks, unboxing af værktøj og meget andet. Resultatet af hans hårde arbejde er dog ikke helt som forventet, men han finder sin vej.

Sally er igen ret overbærende med sin far, selvom hun godt nok også synes han er virkelig irriterende og fjollet. Hun synes måske ikke rigtig han passer ind på YouTube, og prøver at få ham lidt væk fra det.

Eddie går bare med på det, og elsker især farens pizza-challenge, for det er lidt sjovt og ulækkert.

"Sallys far bliver youtuber" er skrevet i et let sprog, der er fyldt med humor. Billedbogen er på ca. 30 sider og egner sig godt til en hyggelig højtlæsningsstund for de 4 årige og op. Den er virkelig god, sjov og tåkrummende, og både børn og voksne vil have det sjovt med denne bog. Historierne om Sallys far er ofte rigtig relaterebare, og jeg tror både børn og voksne vil kunne genkende noget fra historierne. Børnene vil måske kunne genkende, hvor pinlige deres forældre kan være. De voksne vil måske kunne genkende situationer man selv har været i, og ting der bliver sagt.

Billedbogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der med sin skøre og humoristiske streg, fanger karakterende virkelig godt. Illustrationerne supplerer historien rigtig godt, og man får flere detaljer og små historier, som måske ikke bliver fortalt i teksten. De kommer så frem i illustrationerne, det er især Eddies skøre påfund der kommer frem her. Illustrationerne rummer så meget personlighed og humor, at de i sig selv kan få en til at smile. 

"Sallys far bliver youtuber" er en virkelig god, sød og sjov billedbog, som jeg hyggede mig meget med at læse. Man føler virkelig med Sally, men samtidig kan man heller ikke lade hver med at heppe på Sallys far, og man håber sådan det lykkes ham, for han prøver virkelig. Vi er fan af Sallys far, Sally og Eddie, og deres meget tålmodige mor, og vi glæder os til at læse flere skøre historier om dem. De kan klart anbefales. Desuden glæder vi os til den nye serie om Eddie, der skulle udkomme en gang til efteråret. 

Billedbøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. 

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer

*Lånt på biblioteket.*

"Darling Daniel" af Charlotte Fischer, af forlaget Tellerup, udgivet i 2021.

★★★★☆

Fra bagsiden:
16-årige Daniel er lige flyttet til Hellerup med sin mor og lillesøster. På den elitære privatskole, Agathe Kilde, tager smukke Ama og Mynte godt imod ham, og han forelsker sig hurtigt i Ama. Pigerne styrer skolen, og de vil ikke dele Daniel med nogen. Slet ikke Huda som er deres BFFN - best friend for never. Daniel begynder at tvivle på deres hensigter da mystiske ulykker rammer skolen. Én falder og kommer voldsomt til skade. Én bliver kørt ned. Én døde.
Han mistænker at alle tre piger skjuler noget, og snart er han selv en del af løgnene. Men hemmeligheder kan ikke holdes gemt for evigt, og det er for sent at sige fra. 'Vi gør alt sammen' er Ama og Myntes motto. Du er enten med dem eller i vejen. Og nogen kommer i vejen...

Jeg har tidligere læst en bog af Charlotte Fischer, som jeg egentlig ikke var så begejstret for. Jeg blev dog alligevel nysgerrig på "Darling Daniel" og den endte med at overraske mig positivt. "Darling Daniel" var spændende og dramatisk, og jeg var fanget fra start til slut.  

Daniel er en meget sød og venlig skaterdreng fra Jylland, der med sin mor og lillesøster flytter til Hellerup i Nordsjælland. Hans far døde, da han prøvede at redde en hest, der sad fast og det var Daniel som fandt ham. Daniel har dog stadig en kærlighed til heste og ridesport. Han har det skønneste forhold til sin mor og lillesøster, men i hans forsøg på at passe ind på privatskolen mister han sig selv.
Huda er den lidt mystiske, men virkelig søde nabopige. Hun har en del hemmeligheder, men hun er sød ved Daniels lillesøster. Hende og Daniel får hurtigt et nært forhold, selvom det ikke er lige nemt.
Ama og Mynte er ret vilde, og er vant til at få lige det de peger på. De har ikke rigtig nogle grænser, og de forstår at udnytte deres kroppe til deres fordel. Mynte følger bare efter Ama, som bestemmer det meste.
Medlemmerne af Lapin Vert er meget specielle, og det virker lidt som en slags sekt, selvom de selv ser sig som en studenterloge. Man ved ikke helt, hvor man har dem og om man reelt kan stole på dem.

"Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ville have det. Æren, succesen. Følelsen af at være i toppen af hierarkiet. Jeg havde begæret. Drivet. Talentet. Jeg burde have været bange. Jeg blev advaret. Men jeg kunne ikke se det. Og hun var en del af rusen. Pigen med porcelænshuden og det blonde hår."

Bogen er opbygget så man følger historien fra Daniels perspektiv. Han fortæller, hvad der skete optil den skæbnesvangre og dramatiske begivenhed, som selve bogen starter med. Det var en ret interessant måde at gøre det på og det fungerede rigtig godt. Man blev som læser virkelig nysgerrig på, hvad der har ført til det øjeblik, hvor der virkelig ikke er nogen vej tilbage, så siderne vendte nærmest sig selv. 

"Darling Daniel" er en bog om identitet, magt, stoffer, overgreb og voldtægt, grænser, gruppepres samt det at turde sige fra og stå op for sig selv uden af føle skam. Det er mange emner, men det er emner som er vigtige at tage op, både for drenge og piger. Det at historien bliver fortalt fra en drengs synspunkt, synes jeg var meget forfriskende, det er i hvert fald ikke noget jeg har oplevet før.  Jeg håber at der kommer flere bøger med denne type emner, hvor det er en dreng som er hovedpersonen. For drenge kan jo også blive udsat for grænseoverskridende adfærd og overgreb, og det er vigtigt at det bliver vist og talt højt om.

Nogle gange mindede bogen mig om en blanding af Riverdale, Pretty little liars og Jussi Adler-Olsens "Fasandræberne". Den er lidt overdrevet til tider, men det er måske også der der gør historien fascinerende og skræmmende, for kunne det egentlig ske i virkeligheden? Jeg håber ikke det foregår ude i virkeligheden, for det er rimelig fucked, men samtidig ville det overhovedet ikke undre mig, hvis det gør. Desuden var historien en gang imellem ret forudsigelige, men der var til gengæld også mange ting som jeg troede, jeg havde regnet ud, men som nogle ret vilde plottwist hurtigt ændrede på, og jeg endte alligevel med at blive overrasket flere gange.

"Darling Daniel" er en rigtig god, spændende og voldsom bog selvom den var lidt overdrevet. Det er en bog fyldt med mørke hemmeligheder, mysterier og begær. Jeg var grebet af historien lige fra første side, og jeg måtte bare læse videre. Den gav mig ondt i maven flere gange under min læsning, og til tider sad jeg nærmest på kanten af stolen af spænding. Jeg slugte den råt.

Så hvis du mangler en bog der giver dig ondt i maven, så er denne et godt bud. 

"Bjørnen" af Tina Sakura

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Bjørnen" af Tina Sakura, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

Carli er lige begyndt i gymnasiet, da hun og en håndfuld andre nye bliver inviteret til puttemiddag hos nogle drenge fra 3. g. Hun er særligt udvalgt blandt mange piger, og Carli glæder sig. Men det bliver en aften, som ødelægger noget inden i hende, og kun naturen og Carlis egne urkrafter kan få sårene til at heles igen. Bjørnen vågner. 

En stærk og sanselig historie om at mærke sine grænser og tage sin kraft tilbage.

Jeg er altid spændt på, hvad det er for en historie og oplevelse jeg går ind til, når jeg sætter mig med en af Carlsens billednoveller. Der bliver sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Jeg er meget glad for konceptet, og jeg synes det er en smart måde at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er meget imponerende. Her kommer min anmeldelse af "Bjørnen" af Tina Sakura.

Dette er den anden bog jeg læser af Tina Sakura, og jeg er ret vild med hendes skrivestil, der virkelig beskriver stemninger på en måde, så man kan mærke det. "Bjørnen" er en rigtig god og hård historie, der gav mig ondt i maven. 

"Bjørnen" handler om Carli der er blevet inviteret til puttemiddag af nogle smarte drenge fra 3. g. De har fået af vide, hvordan de skal se ude, både uden på, men også inde under tøjet. Til middagen tvinger drengene dem til at servicere dem, men de tvinger dem også til mere grænseoverskridende ting, for hvis de gør de ting, så er de godkendt og seje i drengenes øjne. Efter puttemiddagen trækker Carli sig mere og mere ind i sig selv, og pjækker fra skole. Rygter spredes og billeder deles på nettet. Carli kæmper for at finde sig selv igen, for hun føler sig ødelagt og magtesløs. Man føler virkelig med Carli hele vejen igennem bogen, og man ønskede virkelig at hun var i stand til at sige fra, selvom det ikke er så let som det lyder. For det kan virkelig være svært, og især når man er ny, og bare gerne vil passe ind et sted, og gerne hos de populære. 

"Bjørnen" er en rigtig vigtig og meget relevant bog, som sætter fokus på samtykke, og det at turde stå ved sine grænser og sige fra. Jeg har godt hørt om puttemiddage, men jeg har heldigvis aldrig været til en eller kendt nogle som har deltaget, for jeg synes virkelig det lyder klamt. Jeg fik virkelig ondt i maven da jeg læste denne bog, og blev faktisk rigtig sur. Sur over at dette faktisk finder sted i virkeligheden, og trist over at de unge ikke siger fra, men samtidig forstår jeg det godt, og kan sagtens følge dem. Her handler det ikke kun om dem som bliver udnyttet og udsat for grænseoverskridende adfærd, men også dem som overvære det og ikke siger stop. "Bjørnen" sætter lys på det, og viser os hvor svært det kan være at sige fra, selvom man egentlig godt kan mærke at det der sker er forkert. Det er ikke så simpelt, og for nogle kan et nej være virkelig svært at få frem, det har jeg selv kæmpet meget med. Denne bog viser os, at det er så mega vigtigt at snakke med vores børn og unge om samtykke, og at mærke sine egne grænser, men også at lytte til andre og deres grænser, og at det er okay at sige fra. Det er faktisk mere end okay, det er vigtigt!

Jeg er vild med den urkraft Carli finder frem, efter hun søger hjælp i naturen. Hun bliver helt dyrisk og rå, og lige pludselig tager hun magten tilbage, og ingen skal nogensinde styre hende igen. Hun får virkeligt pisset sit territorie af. Gennem sin styrke, viser hun at vi alle kan tage kontrollen tilbage efter en håbløs tid, hvis vi finder en måde at bearbejde de traumer vi har været igennem. Vi er alle stærke, og der findes en kraft i os alle som vil hjælpe os og beskytte os. 

"Et menneske på 15 år, et menneske på alle år, bålet er ikke mere bål, stjernerne er stjerner endnu, jeg lægger mig i soveposen med bjørneskindet over og findes."

Sproget i "Bjørnen" er let forståeligt, men det er også en lidt hektisk tekst, forstået på den måde, at der ikke er voldsomt mange punktummer i starten af bogen. Dette gør dog at man føler Carlis lidt hektiske og forvirrede sind, og hvor svært det er at finde ro i det hvirvl af ord. Hen mod slutningen kommer der dog flere punktummer. Carli finder så småt sig selv, og hun genfinder kontrollen. Jeg synes det er en sjov og anderledes måde, at vise en sindsstemning på, men det fungerede rigtig godt. 

Signe Kjærs flotte illustrationer, supplerer og komplementerer historien på fineste vis. Jeg kunne rigtig godt lide, at det er naturen og dens farver som er i fokus i illustrationerne, for det giver fin mening i forhold til Carlis brug af naturen som terapi, samt den urkraft og vildskab hun finder frem. 

"Bjørnen" er en virkelig rørende, god og barsk historie om grænser, samtykke og metoo. Billednovellen rørte mig, gjorde mig sur og gav mig ondt i maven. Tina Sakura og Signe Kjær har gjort det godt, og har fået skabt stemninger, man virkelig kan mærke. "Bjørnen" er meget aktuel, og jeg tror den vil være god som undervisningsmateriale i udskolingen. Derudover burde både børn, unge og voksne læse den, da samtykke er vigtigt hos alle. 

Jeg kan rigtig godt lide Carlsens Billednoveller, og glæder mig til at blive rørt og provokeret af de forhåbentlig kommende noveller.