"Elverprinsen" (Amulet #5) af Kazu Kibuishi

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"Elverprinsen" (org. titel "Prince of the Elves") af Kazu Kibuishi, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2012). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af John Lysmand.

★★★★★

Fra bagsiden: 

Emily har overlevet de dramatiske prøver på akademiet hos Stenvogternes Råd. Men Max har stjålet moderstenen. Ved hjælp af den kan elverkongen lave nye amuletter og tiltvinge sig magten over resten af Alledia. Emily og hendes venner sætter alt ind på at forhindre det - men pludselig lyder stemmen i hendes egen amulet langt mere ildevarslende og dyster end før, og hun frygter, at den er ved at overtage kontrollen fuldstændig...

Jeg burde læse den her graphic novel serie meget hurtigere efter hinanden, end jeg har gjort. For hold op, hvor er de bare gode, og hvor har jeg bare savnet universet og dets karaktere! "Elverprinsen" er en helt vildt god, spændende og medrivende bog, som jeg slugte råt!

Emily er en viljestærk og modig pige, men hun kæmper stadig med at modstå fristelsen fra sin amulet, der bliver mere og mere lokkende.

Navin får mere ansvar i denne bog, men han er modig og kaster sig ud i ting, selvom han er lidt usikker. 

Både Emily og Navin har virkelig udviklet sig meget igennem de sidste par bøger. De har taget deres opgaver og skæbne på sig, selvom det er et kæmpe ansvar at ligge på to børns skuldrer. Derudover bliver de hele tiden nødt til, at stole på det de bliver fortalt og de folk de møder på deres vej.

Trellis har fået en lidt større rolle i denne bog, og det var rigtig spændende, at følge ham og hans kamp med både sin amulet og sin familie.  

I "Elverprinsen" får vi mere baggrundsviden om Max og Trellis. Man hører mere om Max' fortid, og hvad hans motivation og bevæggrunde er. Man får næsten medfølelse med ham, og man kan måske også godt forstå lidt, hvorfor han gør, som han gør. 

Desuden hører man om Trellis og hans familie historie samt hans forfædre. Vi hører f.eks. en smule om Erle Kongen, som desværre ikke var helt god, og måske endda var besat. 

Herudover lærer man mere om stemmen i stenen, og den magt den kan få over én, hvis man ikke passer på. 

Det var spændende at høre om, og jeg glæder mig til at høre meget mere om det hele, især om Erle Kongen og hans arv. 

Kampen for at beskytte riget mod elverkongens magt og krig fortsætter og det er ikke en nem kamp, da Max har sluppet en bjerg gigant løs, samtidig med at han har styrken fra sin sten. Plottet udfolder sig mere og mere, og der kommer twist her og der, som gør historien endnu mere spændende.

"'Somme tider kan selv de klareste hjerner blive formørket af personlige længsler.'"

Bogens sprog er holdt let, og der er ikke meget tekst på siderne, hvilket gør den overskuelig at komme igennem. Kazu Kibuishi har selv illustreret den, og hans illustrationer er så utrolig flotte. De er dragende, detaljerede og stemningsfulde. Man kan virkelig gå på opdagelse i dem, og kigge på alle deres fine detaljer. Mængden af tekst og bogens illustrationer, fungerer rigtig godt sammen, og jeg følte aldrig, at jeg manglede noget under min læsning. Amulet anbefales fra ca. 8-9 år og op.

"Elverprinsen" er en virkelig god, spændende og nervepirrende bog, som jeg læste ud i en køre. Jeg er vild med denne serie, og de bliver mere og mere spændende, for hver bog. Jeg kan næsten ikke vente med at læse videre. Jeg kan virkelig ikke anbefale denne serie nok, for helt ærligt, så burde alle læse den!

"Sarahs drøm" (Søstrene Gyldenhjerte #1) af Di Gregorio i samarbejde med Barbucci

*Anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Sarahs drøm" (org. titel "Les soeurs Grémillet") af Di Gregorio i samarbejde med Barbucci, af forlaget Cobolt, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af Lisa Kristensen Villeneuve.

★★★★★

Fra bagsiden:

Det kan være svært at være søstre. Især når man er så forskellige som Lucille, Cassiopeia og Sarah. Lucille vil helst tilbringe tid med sin kat. Cassiopeia er en håbløs romantiker. Og den alvorlige Sarah hjemsøges af den samme drøm om igen og om igen. Sammen med sine søstre flyder hun gennem skoven omringet af små vandmænd, men drømmen slutter altid samme sted. Når de når frem til det store glaspalads i træet, vågner hun. Heldigvis har de tre søstre en klub - og trods deres forskelligheder findes der ikke det mysterie, de ikke kan løse. 

Da jeg så Søstrene Gyldenhjerte første gang, blev jeg virkelig draget af den smukke forside. Jeg vidste, at den tegneserie måtte jeg læse. Det har jeg så gjort nu, og sikke en fin oplevelse. "Sarahs drøm" er en rigtig god, rørende, spændende og mystisk tegneserie, som jeg hyggede mig meget med at læse. 

Sarah er den ældste og hun har taget det ansvar på sig, at passe på sine søstre, også selvom hun ikke har fået besked på det. Hun bestemmer en del, men hun er også meget omsorgsfuld, og meget nysgerrrig.

Cassiopeia er mellemste søsteren. Hun er en drømmer og romantiker. Hun er lidt irriteret på Sarah, da hun føler at Sarah bestemmer lidt for meget og så bare lader hende og Lucille om at gøre alting. Hun er meget kreativ og elsker pæne ting der glimter.

Lucille er lillesøsteren. Hun elsker katte, nogle gange foretrækker hun katte frem for mennesker, da der ikke er så meget drama og vrøvl med dem.

Familien bliver kaldt skør af en del folk ude i byen, men de holder sammen i familien, selvom det virker til at deres mor har en hemmelighed. En hemmelighed hun ikke vil dele med pigerne. Pigerne har dog andre planer, og de beslutter sig for, at finde ud af, hvad det er deres mor skjuler. 

"Den lille vandmand, det kæmpe store træ, paladset af glas... Hvad mon det betyder? Jeg bliver vanvittig af at lede efter svar! Jeg går ned i køkkenet med en følelse af håbløshed... Jeg forstår ikke min egen familie og da slet ikke mine drømme!"

"Sarahs drøm" er en sød tegneserie, der handler om søskendeforhold, familie hemmeligheder, sorg og det at miste, samt underlige magiske drømme. De tre piger er meget forskellige, men de forstår at støtte hinanden og bakke op om hinanden, selv når de ikke er helt enige. Men Sarahs drømme får deres mor til at opføre sig mærkeligt. Man bliver som læser virkelig nysgerrig på, hvad det er moren prøver at skjule, og hvordan glaspaladset i træet og de svævende vandmænd i skoven hænger sammen med resten. 

Tegneserien er på ca. 72 sider, og er skrevet i et let forståeligt sprog. Jeg vil anbefale den til selvlæsning fra ca. 8-9 år og op. Barbucci har illustreret tegneserien, og hans illustrationer er virkelig fantastiske. De suger én ind i sig med deres detaljer og magi, så man slet ikke kan lade hver med at kigge på dem. Nogle af illustrationerne indeholder endda små hints til, hvad der kommer til at ske senere i bogen. Teksten og dialogerne spiller rigtig godt sammen med illustrationerne, og man kan virkelig mærke alle de følelser der er på spil hos pigerne og deres mor. Jeg følte aldrig jeg manglede noget under min læsning, selvom historien tog en anden drejning, end jeg havde regnet med i starten. 

"Sarahs drøm" er en rigtig god, spændende og rørende tegneserie, som jeg virkelig glæder mig til at læse videre i. Jeg blev lidt overrasket over historien, da jeg havde forestillet mig noget andet. Jeg blev dog bestemt ikke skuffet, for den rørte mig meget og jeg nød virkelig at læse den og kigge på de flotte illustrationer. Det er en rigtig god start på en ny serie, og jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske med søstrene, og hvor historien kommer til at føre os hen, med al sin mystik. Jeg ser frem til næste bind om Søstrene Gyldenhjerte. 

"Echo Ridge" af Karen M. McManus

*Anmeldereksemplar fra forlaget CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne.*

"Echo Ridge" (org. titel "Two Can Keep a Secret") af Karen M. McManus, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Dorthe Hjort Jensen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Piger, der forsvinger i Echo Ridge, kommer sjældent hjem igen...

Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt meget om den, for det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror hos sin bedstemor, som hun knap nok kender. Byen er fuld af hemmeligheder, og nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden. Efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige - og i Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv...

Jeg så En af os lyver på Netflix for en uges tid siden og blev helt hooked, og havde bare lyst til mere. Heldigvis havde jeg "Echo Ridge" af samme forfatter stående på hylden, så den gik jeg straks i gang med, og wow, sikke en bog. "Echo Ridge" er en virkelig god, intens, fængende og nervepirrende bog, hvor siderne nærmest vender sig selv.

Ellery er lidt reserveret og mistroisk overfor andre mennesker. Hun er meget fascineret af true-crime historier og kommer med mange teorier, når hun støder på et godt mysterie. Denne interesse er opstået pga. hendes familie historie, og Echo Ridges omdømme. Hun er meget nysgerrig, og kaster sig ud i forskellige situationer, uden altid at tænke over konsekvenserne. 

Ezra er en frisk type, der ikke lader nogen bestemme, hvad han skal og hvordan han skal leve sit liv. Han bliver hurtigt knyttet til andre mennesker, og har ikke svært ved at lukke andre ind.

Malcolm er en sød, lidt stille fyr, der lever i skyggen af mordanklagerne mod hans storebror. Han holder sig derfor lidt for sig selv, og er mest sammen med sin veninde Mia. Han udvikler sig dog en del igennem bogen, og bliver modigere og tør tage flere chancer. 

Bogen foregår i den lille by Echo Ridge, hvor alt på overfalden virker godt. Der er ikke sket noget mistænkeligt de sidste fem år, og den forlystelsespark der blev forvandlet til gerningssted, har skiftet navn fra Murderland til Fright Farm. Jeg ved ikke, hvorfor, men af en eller anden grund skal der være klamme forlystelsesparker og skove med i ungdoms-thrillers, det er lidt kliché, men hey, det fungerer rigtig godt. For helt ærligt, så er både skove og forlystelsesparker ret creepy når det er mørkt, og især når forlystelsesparker er lukkede, og det er selv dem som ikke har gysertema. Echo Ridge er desuden en by fyldt med hemmeligheder. Alle har noget at skjule eller en lidt mystisk og mistænksom fortid, og man skal passe på med at stille for mange spørgsmål. Jeg havde mindst lige så mange og vilde teorier som Ellery, men nøj, hvor tog jeg fejl, og det var fedt!

"'I Echo Ridge kommer forsvundne piger ikke hjem igen, Ryan,' siger hun med hul stemme. 'Det ved du godt.'"

"Echo Ridge" er bygget op sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Ellery og Malcolms synspunkt, skrevet i jeg-form. Jeg kan rigtig godt lide denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til historien og dens karaktere. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket især er godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget.

"Echo Ridge" er en creepy, nervepirrende og spændende bog, som er utrolig svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang. Det er en bog fyldt med cliffhangers og plottwist, og selvom jeg havde mange teorier, blev jeg virkelig overrasket flere gange. "Echo Ridge" holdt mig fanget fra start til slut, og den havde mig siddende på stolekanten det meste af min læsning. Normalt læser jeg ikke så meget denne genrer, da jeg bliver små paranoid, men jeg endte med at læse den på få dage. For hold op den er god, og slutningen blew my mind! 

"Echo Ridge" er fyldt med hemmeligheder, intriger, begær, mord og masser af spænding. Hvis man kan lide Pretty Little Liars, Riverdale, Get Even og En af os lyver, så skal man også give sig i kast med denne. Det er bestemt ikke den sidste Karen M. McManus bog jeg læser. 

"Anton og Farmor på havets bund" af Thomas Brunstrøm

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle mine holdninger er mine egne.*

"Anton og Farmor på havets bund" af Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden: 

Anton og farmor rejser til havets bund for at finde farmors ring. Her møder de farlige uhyrer, sultne hvaler og travle havfruer, og Anton må være ekstra kvik, hvis han skal klare ærterne og få ringen med tilbage. Det bliver en eventyrlig rejse, for når farmor er med, er der aldrig et kedeligt øjeblik.

Herhjemme elsker vi bøgerne om Sallys far og Eddie, så da jeg opdagede at makkerparret Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, der står bag de andre bøger, havde skabt en ny billedbogsserie, var der ingen tvivl om, at den skulle læses. Forventningerne var derfor også høje, og heldigvis levede Anton og hans farmor op til disse forventninger. "Anton og Farmor på havets bund" er en virkelig god, sjov, eventyrlig og spændende billedbog, der fik forældrene til at smile og børnene til at være helt stille og opslugte. Med andre ord, var "Anton og Farmor på havets bund" et hit!

Anton er en sød dreng, hvis forældre altid har meget travlt med deres telefoner og arbejde. Men når de er væk på konference, så er det farmor der passer ham og hun har altid småkager klar til Anton.

Farmor er helt fantastisk. Hun forstår at lege og pirre Antons fantasi, og samtidig få lavet nogle gode og sjove røverhistorier, som griber både Anton og billedbogens lyttere. Hun er virkelig sådan en farmor, som jeg selv håber at blive en gang! 

"'Hvad var det?' spørger han forskrækket. Farmor kigger ud. 'Pokkers. Det er en gigantblæksprutte.' 'En... en ... gigantblæksprutte?' ' Ja,' siger farmor. 'Det er lidt ligesom en almindelig blæksprutte, den er bare på størrelse med en bus. Og så har almindelige blæksprutter otte eller ti arme. Den her har 37.' 'Tror du, den vil spise os?' spørger Anton forsigtigt, mens han kæmper for at holde balancen - undervandsbåden vipper helt vildt."

"Anton og Farmor på havets bund" er på ca. 40 sider, med en del tekst på siderne. Sproget er holdt let og meget humoristisk. Billedbogen om Anton og hans farmor er en virkelig fin historie, om hverdagens tommerum, hvor forældrene har lidt for travlt nogle gange, og hvor skønt det er med gode bedsteforældre. Antons farmor tager Anton med på en rejse ind i fantasien, og der er fyldt med eventyr og spænding. De kommer f.eks. til Atlantis, hvor alle havfruerne hedder Birthe og de elsker gåder. Derudover møder de en gigantblæksprutte og et andet meget farligt søuhyrer ved Bermuda Trekanten. Det er bare nogle af de ting Anton, hans farmor, hunden og katten støder på, på deres undervandsmission for at finde Farmors ring. Der er spænding, fart over feltet samt sjov og ballade, hvilket er fedt. 

Billedbogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der med sin meget karakteristiske streg får fyldt historien med ekstra humor og givet karakterende personlighed. Illustrationerne supplerer historien virkelig godt. 

"Anton og Farmor på havets bund" er en virkelig god, sjov og fantasifuld historie, som fik hele familien til at smile. Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen er et eminent makkerpar, og man ved bare, at når de to går sammen om noget, så kan det kun blive godt og sjovt. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se, hvad Antons farmor finder på af vilde eventyr næste gang, for heldigvis er det her begyndelsen på en serie. Billedbogen er perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 4 år og op. Min søn på 4 år var helt opslugt af historien, og synes den var rigtig god og spændende, og det synes jeg også. Så jeg er næsten sikker på, at en ny favorit har set dagens lys, eller sengelampens lys, herhjemme.

Så er I fan af Sallys far og Eddie, og bedstemødre med slag i, så kan "Anton og Farmor på havets bund" helt klart anbefales!

"Af blod og støv" (Sagakvartetten #1) af Julie M. Day

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men alle holdninger er mine egne.*

"Af blod og støv" af Julie M. Day, af forlaget Turbine, udgivet i 2020.

★★★★★

Fra bagsiden:

Begyndelsen på et fantastisk eventyr! 

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstaden op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ... 

"Af blod og støv" har faktisk stået på min hylde i et stykke tid og bare ventet på at blive læst, og hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik det gjort. For hold nu op, jeg er vild med denne bog! Karakterende, verdenen, stemningen, ja, det hele faktisk. "Af blod og støv" er en virkelig god og spændende bog, som jeg havde lyst til at læse ud i en kører.

Jeg holdt egentlig af alle karakterende i bogen. Jo, der var da nogle ret tvivlsomme og ulækre typer her og der som jeg virkelig ikke brød mig om, men der var alligevel et eller andet interessant over dem. 

Men især Yara, Philip, Kronprins Cassius og Rulf holdt jeg af at følge. 

Yara og Philip er utrolig venlige, loyale, hjælpsomme og empatiske overfor alle de møder. 

Kronprins Cassius er ret overfladisk og egentlig også ret arrogant, men med den far er det nok også svært at blive andet. Men jeg tror nu der er mere til ham, hvilket jeg glæder mig til at finde ud af. 

Det er lidt det samme med Rulf. Jo, han fanger og handler med slaver, men han har alligevel principper, og er stålfast. Han var ikke altid empatisk eller sympatisk, men han var interessant. 

Taran er den lidt mystiske fyr, som ingen helt ved, hvor stammer fra, men som er vellidt i landsbyen, selvom han også laver lidt ballade engang imellem.

Jeg kunne faktisk også godt lide Zola, og hun var egentlig også sej nok, men hun forvirrede mig også en del. Hun tager en del beslutninger som jeg ikke helt forstod, og som jeg ikke helt synes passede til hende, og hendes ellers meget feministiske tilgang til livet.

"Af blod og støv" foregår i en verden, som består af forskellige øgrupper og kongeriger. Kalos, der er en stor ø, med grønne træer og en lidt middelalderlig stemning. Det er kong Severin der regerer, og han er en lidt crazy og egoistisk konge. Wrahilla-Øerne er nogle små øgrupper med stamme- og nomadefolk, og så er der Gulutar, der er styret af Dværgekongen, og her er landskabet mere barskt og råt, med store snedækkede bjerge. Det var rigtig spændende at komme med rundt i de forskellige kongeriger, og hører om byerne, ørkenerne og mægtige byer under jorden. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre mere om denne verden. Derudover indeholder bogen et super fint kort, så man kan danne sig et overblik over, hvor de forskellige karakterer er, også i forhold til hinanden. Jeg elsker kort i bøger, men det ikke altid jeg bruger dem. Dette kort brugte jeg dog en del, da det gav et godt overblik, da mange af dem rejser ret meget rundt. 

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Yara, Zola, Philip, Taran, Kronprins Cassius og Rulfs synspunkt, men udover dem er der enkelte kapitler som bliver fortalt af andre personer i bogen, hvilket var ret spændende. Kapitlerne er dog ikke i jeg-form. 

Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget ekstra til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og oplever og føler de ting de oplever, hvilket især er godt når personerne ikke befinder sig de samme steder, for på den måde går man ikke glip af noget. Desuden lærer man de fleste af personernes drivkraft, begær og hemmeligheder at kende. I dette tilfælde er der seks personer man følger fast, og så enkelte udover dem, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte. 

"Både Ylvia og Yara fulgte Ysmes fingers anvisning. Først kunne Yara ikke se, hvad det var, hun havde ment, men så dæmrede det for hende. Kranierne lå ikke tilfældigt spredt i et takket mønster, sådan som hun først havde troet. De var anbragt på en måde, så de dannede et pentagram - den femkantede stjerne med cirklen omkring. 'Hvad skal det her betyde?'"

Det er ikke fordi der sker voldsomt meget, men det føles sådan, fordi der er så mange karaktere at holde styr på. Personligt synes jeg dog ikke det var svært at holde styr på dem, kun lidt i starten, da man ikke kendte til nogle af dem og deres relation til hinanden. Til gengæld er der et persongalleri i begyndelsen, som man kan benytte sig af, hvis man bliver i tvivl. Alles individuelle historier tager form igennem bogen, og man får en idé om, hvor det hele kommer til at føre hen. Derudover bliver de forskellige karakteres historier viklet sammen på kryds og tværs jo længere ind i bogen man kommer og det er super fedt.

"Af blod og støv" er en rigtig god, spændende og virkelig fængende bog om magt, grusomme komplots, magi og dystre kræfter. Det er en virkelig god og lovende start på en serie. Den er rigtig svær at lægge fra sig, og jeg er meget spændt på at læse videre, så bind to i serien kan ikke komme hurtigt nok. Jeg er hooked, og vil have den næste nu!

Trigger warning: voldtægt og mange drab i starten.

"Stjerneskud i Dinosaurland" af Sara Berg og Karin Frimodig

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Stjerneskud i Dinosaurland" (org. titel "Stjärnfall i Dinosaurieland") af Sara Berg og Karin Frimodig, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2020). Læst på dansk (org. sprog svensk), oversat af Marianne Randel Søndergaard.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Da flyver Quennie op mod stjernehimlen og snupper en stjerne i stjernevrimlen! De andre får travlt, de hopper og springer. Hvordan får man stjerner - helt uden vinger?

Dinosaurerne ser en stjerne falde fra himlen. Vennernes leg bliver til en vild jagt på stjerner. De fanger flere og flere. Men hvad sker der, når himlen bliver mørk?

Min yngste søn på 2 år er ret glad for dinosaurer, så denne billedbog bragte stor begejstring da den kom ind af døren. "Stjerneskud i Dinosaurland" er en rigtig god, sød og hyggelig billedbog skrevet på rim.

Billedbogen handler om de fem dinosaurvenner Agnes, Bea, Tessa, Puf og Quennie. De leger gemmeleg en aften, og da de pludselig ser en stjerne falde fra himlen, vil de på stjernejagt. Men jo flere stjerner de hver især fanger, jo mørkere bliver deres omgivelser, og de bliver hurtigt mistroiske overfor hinanden, og snart er de uvenner. Men er det overhovedet sjovt at have mange stjerner, og måske endda månen, hvis man ikke har nogle venner at dele dem med eller lege med? Og mørkeleg er ikke sjovt, for når man ikke kan se noget, ender man med at slå sig. Så hvad gør man så? 

"Stjerneskud i Dinosaurland" er en sød historie om venskab, uvenskab og hvordan man kan løse sine uenigheder. Derudover viser den, at det kan være svært at dele, men at alle bliver gladere, hvis man kan dele tingene med hinanden, og ikke beholde tingene selv. Billedbogen ligger op til, at man kan tage nogle gode snakke med sine børn om det at være gode venner, og hvordan man kan blive gode venner igen efter et skænderi. Jeg fik i hvert fald snakket med Freyr om dinobørnenes ansigtsudtryk, og hvorfor de var blevet uvenner. 

"Stjerneskud i Dinosaurland" er på ca. 40 sider. Der er ikke meget tekst på siderne, og sproget er let forståeligt, og desuden skrevet på rim. Rimenes rytme er med til at give historien et godt flow, og gør den sjov og hyggelig at læse, hvilket også er godt for børnenes sprogudvikling, da de hører ordene og sproget på en anden måde. 

Billedbogen egner sig godt til en hyggelig højtlæsningsstund, og jeg vil anbefale den fra ca. 2 år. Forrest i bogen, når de fem venner bliver præsenteret, får man dog også lidt facts om de forskellige dinosaur arter, og denne del er lidt tung for de helt små, så den del er til de lidt ældre. Vi springer det i hvert fald over, når jeg læser den med Freyr.

Billedbogen er desuden prydet med Sanna Borells virkelig søde, fine og meget farverige illustrationer. De passer så godt til historien, og dinobørnenes følelser bliver vist på en rigtig god måde. De farverige illustrationer skaber blikfang, og Freyr var meget optaget om dem, og snakkede meget om, hvad han kunne se i illustrationerne. 

"Stjerneskud i Dinosaurland" er en rigtig god, sød og fin billedbog, med emner som venskab og uvenskab, ting de fleste børn kan relatere til. Vi har læst den rigtig mange gange snart, og den er lige hyggelig hver gang. Freyr er meget glad for den, og kigger tit i den selv også. Den kan helt klart anbefales. 

"Pegebogen" af HuskMitNavn

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Pegebogen" af HuskMitNavn, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021.

★★☆☆☆

Fra bagsiden:

Kan du gætte, hvad der sker, når du peget på de røde prikker?

Hils på et rumvæsen. Giv elefanten en snabel. Send raketten ud i det ydre rum, eller pil næse på en dreng.

Leg med, og lad din finger blive en del af billedet!

Ikke alle bøger er for alle, og "Pegebogen" af HuskMitNavn er desværre ikke en bog for mig, eller mine børn for den sags skyld. Jeg synes idéen bag bogen er sjov, og jeg kan godt se, hvorfor det vil tiltale nogle, hos os faldt den bare lidt til jorden, desværre.

"Pegebogen" er en bog, hvor man kan lade sin egen eller barnets finger blive en del af bogen. Hver side har nemlig en rød prik, hvor det er meningen man kan sætte sin venstre pegefinger, og dermed skabe noget ekstra på illustrationen. Man giver f.eks. elefanten en snabel, redder en kvinde fra at blive spist af en farlig krokodille, giver en myg mad og meget andet. Bogen er meget interaktiv, hvilket mange børn helt sikkert vil synes er sjovt. Man leger sig ind i bogen og illustrationerne, og kan snakke med børnene om illustrationerne, og hvad det giver at sætte sin finger på prikken. 

Bogen er på 32 sider, og hver side har en fin illustration af HuskMitNavn, og en rød prik, som man kan føle på og dermed indgå i bogen. Personligt savnede jeg dog lidt farver på illustrationerne. Jeg kan normalt godt lide HuskMitNavns kunst, og er vild med alle de glade og kraftfulde farver, som normalt er en del af dem, sådan som man også kan se på bogens forside. Illustrationerne inde i bogen er dog hvide, med farvede kanter, og min 4 årige spurgte om det var en malebog første gang han så bogen. Efter min mening ville det klæde bogen med flere farver, da det også er med til at gøre det sjovt og sprudlende. 

"Pegebogen" er en interaktiv pegebog, der inviterer sine læsere til at lege med bogen. Det er en bog med meget potentiale, og jeg ved der er flere som er rigtig glade for den og som synes den er rigtig sjov. Den fungerede bare ikke rigtig hos os. Mine drenge synes dog det var sjovt at sende rumraketten ud i rummet, men ellers fangede den dem desværre ikke. Heldigvis har vi alle jo forskellig smag, og selvom denne bog ikke lige var mig og min familie, så kan det jo sagtens være at den er lige dig og dine børn. 

Så hvis I søger en anderledes og interaktivbog der inviterer til leg, så giv "Pegebogen" et skud. 

Anbefales fra ca. 2 år.