Bogen der startede det hele

I forbindelse med den giveaway jeg afholdte i sommers, med "Eventyret om fjeren og rosen" af Josefine Ottesen, var det meningen at jeg ville have udgivet dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om bogen og dens betydning for mig. Der skete dog en masse ting, og derfor glemte jeg det lidt, så derfor kommer det altså først nu. Håber I kan bære lidt over med mig :-)

Jeg har altid læst utrolig meget, selv fra jeg var helt lille, men "Eventyret om fjeren og rosen" var den der ligesom satte gang i det hele, da det var den første rigtige roman jeg læste.

Mine forældre har altid læst bøger op for mig og min søster da vi var små, det var ligesom et lille ritual, at vi hver aften inden sengetid lige fik læst et kapitel eller to i en bog. Min mor læste "Roselil"-bøgerne af Josefine Ottesen op for mig, og jeg elskede dem! De var også nogle af de første bøger jeg læste helt selv, da det gik lidt nemmere fordi jeg kendte historierne. Efterfølgende lånte jeg nogle andre bøger om feer, og ting udviklede sig lidt derfra. Men så en dag, jeg har været omkring 10-11 år fik jeg en pakke med "Eventyret om fjeren og rosen". Min mor havde nemlig meldt mig ind i bogklubben "Camillas verden", og dette var altså månedens bog. Jeg kan huske, at jeg blev lidt irriteret på min mor, over at hun havde meldt mig ind i en bogklub uden at have spurgt mig ad. Desuden var den der bog jo virkelig tyk i forhold til, hvad jeg normalt læste og turde kaste mig ud i. Den er nemlig på 281 sider. Men jeg kendte jo forfatteren, så jeg tog den med ned på mit værelse, og begyndte at læse, og endte med at sluge den råt. Jeg elskede den, og var så stolt over, at jeg havde læst en hel roman, på næsten 300 sider, uden problemer. Jeg har sidenhen genlæst den flere gange, og jeg tror næsten, at det er en af de bøger jeg har genlæst flest gange!

Den udgave af "Eventyret om fjeren og rosen" jeg har, har ved hvert afsnit en fin sort/hvid illustration, der lidt kommer med en hentydning til, hvad der skal ske i det pågældende afsnit. De er lidt dystre i det, men de er så fine og stemningsfulde. Desuden kan jeg virkelig godt lide kapitlernes navne, for selvom de sådan set afslører, hvad der sker i kapitlet, så er det lidt hyggeligt. "Eventyret om fjeren og rosen" er et eventyr/ en fantasy roman for børn og unge, men kan sagtens læses af voksne også. Kan huske at jeg også tvang min mor til at læse den, efter jeg havde læst den, og hun kunne også godt lide den. Josefine Ottesen skriver nemlig på en fængende måde, og med så fine beskrivelser, at man tydeligt kan se det hele for sig.

Josefine Ottesen har med "Eventyret om fjeren og rosen" givet mig en kærlighed til bøger og specielt fantasygenren. Jeg slugte alt Josefine Ottesen havde skrevet, og ellers bare alt der havde med fantasy, riddere og drager at gøre, og elsker stadig at læse bøger som er i den klassiske fantasygenre. "Eventyret om fjeren og rosen" vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte og i min bogreol, da den var med til at åbne mine øjne for alt den gode og spændende litteratur der findes derude!

"Eventyret om fjeren og rosen" er lige blevet genudgivet hos forlaget Alvilda, men med en ny slutning. Nemlig den slutning som Josefine Ottesen først havde planlagt, men som blev ændret til sidst. Jeg synes det lyder rigtig spændende, men jeg er også lidt nervøs over det, for jeg kan virkelig godt lide den måde den ender på, men jeg er da blevet så nysgerrig efter at læse den nye slutning, at jeg bare må have fingrene i den nye udgave.

Er der en bog og forfatter som har en helt særlig betydning for dig?

Forfatterinterview med Nicole Boyle Rødtnes

Nicole Boyle Rødtnes' dystopiske roman "Ilttyv - Over sløret" er netop udkommet i butikkerne, og i den forbindelse, har jeg fået lov til at sende Nicole nogle spørgsmål, som hun har været så sød at svare på. Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer ☺

1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste.

1. Jeg er bange for hunde. Alle hunde – også de små. Men ellers så elsker jeg dyr. Jeg har selv to marsvin, der hedder Holger og Albert. Og har tidligere haft undulater.
2. Jeg blev født skindød. Min tvillingesøster og jeg blev født 2 måneder for tidligt og vejede under 1 kg. Da vi kom ud, trak vi ikke vejret, men de fik genoplivet os. Det var et mirakel, at vi overlevede. Lidt skader fik vi dog. Og det er blandt andet derfor, jeg skeler på det venstre øje. Det var en hjerneblødning, jeg fik under fødslen. 
3. Jeg elsker anime og får rigtig meget inspiration fra anime. Nogle af mine yndlingsserier er Death Note og Attack on Titan.

2. Har du altid vidst, at du ville være forfatter?
Nej, jeg var virkelig dårlig til at stave som barn. Jeg var sådan en, der havde 30 fejl i diktat. Og derfor troede jeg, at jeg skulle være revisor som voksen. Heldigvis blev det ikke sådan. For som 13-årig begyndte jeg at skrive på min første bog.

3. Jeg har læst to af dine bøger indtil videre, hvoraf den ene var ”XY” som er realisme, og så ”Ilttyv -1” som er fantasy. Begge bøger er skrevet virkelig godt, og man bliver virkelig grebet af dem, men er der en genre som du føler dig bedst tilpas i?
Jeg havde svært ved at lære at læse som barn. Da jeg endelig brød læsekoden var det med fantasy-bøger. Derfor vil den genre, altid betyde noget særligt for mig. Men faktisk så kan jeg godt lide at veksle mellem forskellige genrer. På den måde undgår jeg at komme til at kede mig.

4. Hvordan kom du på ideen til ”Ilttyv”?
I forhold til Ilttyv var det en af de ideer, der kom som et lynnedslag i hjernen. Jeg ved ikke, hvordan det skete. Pludselig tænkte jeg bare på ordet ”Ilttyv”. Jeg synes, det var et helt vildt spændende ord. For hvad var det for en verden, hvor man kunne stjæle ilt? Det satte en masse tanker i gang og jeg begyndte at brainstorme på historien.

5. Hvor lang tid tog det at skrive ”Ilttyv”?
Jeg kan ikke huske præcis, hvornår ideen opstod, men i 2011 præsenterede jeg den første gang for en forfatterkollega. Inden da havde jeg nok tænkt på den i et par år. Så den har været mange år undervejs 😊

6. Hvordan holder du styr på plottet til ”Ilttyv”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Jeg bruger typisk mindst et år, nogen gange flere år, på bare at tænke på plottet, inden jeg skriver. Når jeg føler at historien er faldet på plads, laver jeg et arbejdspapir, plotter den ved hjælp af berettermodellen og laver en kapiteloversigt. Så når jeg går i gang med at skrive ved jeg, hvor den skal ende. Der kan selvfølgelig ske ændringer undervejs, men jeg har en klar ide. Jeg ved også sådan nogenlunde hvad der kommer til at ske i de næste bøger.

7. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Ilttyv”?
At få skabt et troværdigt univers. Det var vigtigt for mig at folk kunne forestille sig verdenen. En anden udfordring var, at få Troy og Shays kapitler til at passe sammen. Når man har flere fortællere, er det på en måde som at skrive to forskellige bøger, som man så skal ”flette” sammen.

8. Er der nogle af personerne i ”Ilttyv” som du ser noget af dig selv i?
Jeg ser mig selv i både Troy og Shay. Og faktisk i alle personer i alle mine bøger. De er aldrig 100 % mig, men der er altid lidt.

9. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
Når jeg skriver realistiske romaner, så researcher jeg meget. Min bog XY, fik jeg ideen til, da jeg var 15 år. Bogen udkom dog først, da jeg var 29 år. Så der endte med at gå 14 år, før bogen blev klar. Det var på grund af research. Bogen handler om XY-piger (piger der er født som piger, men genetisk set faktisk skulle være født som drenge) og det var meget vigtigt for mig at jeg fik portrætteret det korrekt. Så jeg læste og læste og læste om emnet og fandt interview med XY-piger. Jeg lokkede endda min søster, der læste medicin, til at skrive bachelorprojekt om emnet, sådan så jeg havde en ekspert på området. Det er nok det største researcharbejde, jeg har lavet til en bog. Som regel researcher jeg det, der er nødvendigt. Nogen gange er det mange og store ting, andre gange er det småting, som jeg slår op for at tjekke, at der ikke sniger sig fejl ind.

Når jeg skriver dystopi og fantasy, så er det jo fiktive verdener, så der researcher jeg ikke på samme måde. Men bruger i stedet år på at udvikle universet, så det hænger sammen og der ikke er logiske brister.

10. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Jeg er kæmpe Harry Potter-fan, så J.K. Rowling har været en stor inspirationskilde. Det samme har Lene Kaaberbøl og Kenneth Bøgh Andersen, der også begge har lavet fantastiske bøger.

11. Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?
Det bedste er at kunne få lov at lave det jeg elsker hver dag. Jeg er forfatter på fuld tid så jeg planlægger selv mine dage, uger og måneder. Og det er fantastisk at kunne få tiden til at fordybe sig fuldstændig i et bogprojekt uden hele tiden at blive afbrudt af job eller uddannelse. Det værste er uden tvivl den økonomiske usikkerhed. Jeg får jo ingen fast løn. Mine penge kommer i klatter hen over året og så er det bare om at lægge til side. Både til skat. Men også så du kan give dig selv løn de næste par måneder. Min hovedregel er at jeg skal have nok penge på min opsparing til at jeg kan betale mine leveudgifter 1 år frem. Det lyder af meget, men det er nødvendigt, da der som professionel forfatter sagtens kan være flere måneder, hvor der ingen indtægt er. Jeg sagde først mit job op, da jeg havde sparet sammen til at kunne leve det første år.

12. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Det kommer lidt an på hvilken genre, det er.
Skønlitteratur: Lunatia af Julia Butchskow. Det er en roman, der er skrevet i en lang sætning. Det er en lang stream of consciousness, historien er poetisk og rørende. Og så opdager man rigtig meget om, hvad sproget faktisk kan.
Børnebøger: Harry Potter af J.K. Rowling, fordi universet er så fantastisk og udviklet at det er en historie, man aldrig glemmer.
Unge: En flænge i himlen af John Green. Fordi historien er smuk og rørende og karaktererne er så fantastisk levende beskrevet.
Faglitteratur: Slug frøen af Brian Tracy. Det er en fantastisk bog om, hvordan man når sine mål og den har ændret mit liv. Det lyder som en kliche, men det har den virkelig. Den har lært mig at nå mine mål, frem for at udskyde ting igen og igen.

13. Hvad læser du lige nu?
Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten. Jeg har hørt så meget godt om den, så nu var det på tide at jeg kom i gang med den 😊

14. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske en del af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?
Jeg har tre:

1. Skriv så meget du kan, så holder du sproget frisk og ideerne i live.
2. Tag nogle skrivekurser eller læs bøger om, hvordan man skriver bøger. På den måde får du værktøjskassen på plads.
3. Giv aldrig op. Hverken når du sidder og skriver på bogen, og det hele føles uendeligt svært eller når du har sendt den ind til et forlag og har fået et afslag. Det handler om at blive ved uanset hvad. Det er ikke nødvendigvis de dygtigste, der bliver forfattere, det er de stædigste. Dem, der aldrig giver op.

Du kan desuden følge Nicole Boyle Rødtnes på forskellige sociale medier.
Hjemmeside: www.nicoleboyleroedtnes.dk/
Facebook: Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter
Instagram: nicoleboyleroedtnes

Du kan læse min anmeldelse af "Ilttyv - Over sløret" her.

"I døden og videre" (Den trofaste bror #1) af Jacob Kokkedal

*Bogen er sponsoreret af forlaget Ulven og Uglen*

"I døden og videre" af Jacob Kokkedal, af forlaget Ulven og Uglen, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"I døden og videre" handler om drukkenbolten Balt og prins Eumon, samt kampen mod det onde, i en kamp der er håbløs. Heltenes tid er forbi i Gudshave, og i menneskeriget Sastion langt mod nord er tronarvingen en spinkel dreng, der helst bruger sin tid på at læse. Men bag bjergene i Ushulash truer De Urenes horder med at løbe Gudshave over ende, og der er pludselig mere brug for helte, end der har været i flere hundrede år. Men hvor skal man finde en helt, når Magiens Strømme ikke længere skaber dem? Er vilje nok til at vinde over ondskaben? Og kan man vinde, hvis viljen mangler?

Jeg kendte ikke så meget til denne bog, før jeg fik den tilsendt, ikke udover at det var dansk fantasy for voksne, i den episke fantasy genre eller high fantasy om man vil. Jeg var derfor rimelig nysgerrig efter at læse den, da jeg har savnet at læse noget inden for denne genrer. Og hvor er jeg glad for, at jeg fik den læst, for den er nemlig rigtig god og spændende. Fantasyelskeren i mig er glad!

Jeg kom ret hurtigt til at holde af den gamle, pukkelryggede, drukkenbolt Balt. Han vil egentlig helst være i fred, og holder sig derfor for sig selv, men skæbnen vil at han skal hjælpe den unge prins Eumon. Han lærer prinsen at kæmpe, og selvom han ikke er meget for at slå ihjel, vil han alligevel gøre alt for dem han holder af.

Prins Eumon kunne jeg også godt lide. Han er en lille prins på omkring 12 år, der hele sit liv er blevet beskyttet for krig og et liv som soldat, på trods af at hans far er konge er et borgrige, som næsten altid er i krig. Eumon har derfor begravet sig i bøgerne. Han begynder dog at tro lidt mere på sine evner, også som kommende konge, efter Balt hjælper ham lidt på vej.

"Vi mennesker husker følelser, stemninger og oplevelser med vores mistede. Det er den måde, vores savnede lever videre i os. Hvis De vil have et godt råd, så skal De ikke sørge over det, der kunne have været. Glæd Dem hellere over alle de gode minder og over, at de har elsket og været elsket."

"I døden og videre" foregår i Gudshave, en verden som Jacob Kokkedal selv har skabt. Det er en verden som består af mange forskellige riger og områder, som alle er meget detaljeret beskrevet. De rummer en masse forskellige væsener, lige fra kattemennesker, elevere, gnomer, sortdværge, orgere, minotaurer, mennesker og mange andre væsener. Alle disse væsener er beskrevet rigtig godt, og Jacob Kokkedal går i dybden med de forskellige racers karaktertræk, som gør dem meget realistiske. Der kommer rigtig mange beskrivelser af omgivelserne og de forskellige karakteres rejser gennem landet, sådan at man får et klart billede af, hvordan det hele ser ud. Disse beskrivelser bliver fint suppleret af det kort over Gudshave, som man kan finde forrest i bogen, og som jeg endte med at bruge rigtig meget. Jeg elsker virkelig kort i bøger!

Nogle gange blev "I døden og videre" en smule langtrukken, da der bliver brugt ret meget tid på at beskrive omgivelserne, og tage nogle begivenheder med, som godt kan virke lidt overflødige. Men samtidig er det også en bog, hvor der sker virkelig mange ting hele tiden, så selvom der lige pludselig kom tre sider som bare var beskrivelse, så synes jeg aldrig man decideret kedede sig, da der så derefter igen skete en masse. Desuden synes jeg lidt de mange og lange beskrivelser lidt høre til denne genre, plus det var med til at give et tydeligt billede af det univers man som læser befinder sig i. Men jo, nogle ting kunne godt være blevet kortet lidt ned, da der få gange kom nogle gentagelser.

I "I døden og videre" skifter kapitlerne, og nogle gange også afsnittende i kapitlerne, synsvinkel sådan at man hører historien fra flere forskellige vinkler, lige fra kongen, Balt, Eumon og de onde. Det er dog ikke skrevet i jeg-form, men man får stadig et indblik i personernes tanker og følelser. Jeg kan godt lide når bøger er skrevet sådan, da det både giver lidt ekstra til de forskellige karaktere, men samtidig er det også med til at folde historien mere ud, da der sker virkelig mange ting, og personerne i bogen ofte er vidt forskellige steder i landet.

"Men lige nu, lige her, her må vi kæmpe! For livet gør ondt, min prins. Forfærdeligt ondt. Men vi må rulle med slagene. Det er vi nødt til, hvis vi vil overleve..."

"I døden og videre" er en rigtig god og spændende bog, fyldt med action og kampen med det gode og det onde. Desuden handler den om, at selvom livet kan være hårdt og uretfærdigt, så er der altid et eller andet der gør det værd at leve og at kæmpe for livet. Hvilket jeg synes er et ret fint budskab. Jeg blev hurtigt fanget af historien, og når jeg satte mig med bogen, var den svær at ligge fra sig igen. Den mindede mig lidt om Brent Weeks' "Night Angel" serie, så hvis du kan lide Brent Weeks eller bare generelt episk fantasy, kan denne bog klart anbefales.

Vinderen af giveaway - "De 7 synder"

Denne giveaway var venligst sponsoreret af bogens forfatter, Katja Berger.

Så blev det endelig tid til, at finde en heldig vinder af den sidste konkurrence.

Men først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak til jer der har deltaget, det var været rigtig fedt at høre, hvilke bøger der har rørt jer.

Vinderen blev fundet ved lodtrækning, som min mand var så sød at hjælpe med, og den heldige vinder blev Jennifer! Stort tillykke, håber du bliver glad for den! :-) Har sendt dig en mail.

Jeg håber I alle har haft en skøn weekend!