"Måske forelsket" af Lone Halkjær

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Lone Halkjær, men alle holdninger er mine egne.*

"Måske forelsket" af Lone Halkjær, af Byens Forlag, udgivet i 2022.

2,5 stjerner ud af 5. 

Fra bagsiden:

Rosa er den eneste pige i sjette klasse, der ikke er forelsket. Alle de andre piger fniser eller får sommerfugle i maven, når deres crush er i nærheden. Det vil Rosa også gerne prøve. Da Rosa en morgen tænker på Noah, håber hun, at han er hendes første forelskelse. Rosas veninde, Ida, er allerede vild med Noah, og de to veninder bliver uvenner, da Noah virker mere interesseret i Rosa. Men er det i virkeligheden Ida, Rosa har følelser for? Hun finder tests på nettet uden at blive klogere. Måske kan man slet ikke finde svar på sine følelser.

Da jeg satte mig med denne bog, havde jeg en forestilling om at bogen ville have et lgbtqa+ tema. Det var bare ikke helt det jeg fik, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. "Måske forelsket" er dog stadig en okay læseoplevelse, om en pige der står på grænsen mellem barn og teenager, og bare gerne vil være forelsket lige som alle andre.

Rosa er 12 år, og hun er den eneste i 6. klasse der ikke er forelsket. Hun vil virkelig gerne opleve de der sommerfugle i maven som alle snakker om. Så da hun en morgen kommer til at tænke på Noah, hendes venindes crush, prøver hun, om hun måske kan blive forelsket i ham. Rosa tager en del beslutninger som jeg ikke helt forstår, især når hun ved at hendes veninde er vild med fyren. Derudover er hun bare meget forvirret over sine følelser og internettet hjælper ikke lige frem.

Ida er til tider lidt egoistisk. Hun gider ikke høre Rosas udgave af det som er sket, så i stedet ignorer hun hende. Hun virker dog meget realistisk, i forhold til, hvordan jeg husker det at være 12 år, når man føler sig forrådt af sine venner. 

Noah er en rigtig sød og omsorgsfuld fyr, der uden at vide det bliver kastet ind i al dramaet. 

Bogens bagsidetekst ligger op til at bogen vil indeholde et lgbtqa+ tema, hvor Rosa måske er homoseksuel. Det synes jeg dog ikke rigtig er tilfældet, og personligt synes jeg godt det kunne have fyldt mere. Jo, Rosa er forvirret og vender tankerne om Ida et par gange, da hun jo tænker meget på hende og hendes mening, men det bliver ikke rigtigt til mere end det. Der er som sådan ingen romantiske tanker involveret, når hun tænker på Ida. Men udover det bliver det kun kort nævnt at man kan være både homoseksuel, biseksuel eller aromantisk, det bliver bare aldrig uddybet, hvad de forskellige ting rigtig er.

"Måske forelsket" handler dog mere om venskaber, forelskelser og at stå på grænsen mellem barn og det at ville lege, og til at blive teenager og tænke på forelskelser og fester. Nogle når til det før andre, og det synes jeg er godt at vise, og at det er helt normalt og okay. Det er okay at du ikke er forelsket i nogen, selvom dine veninder går og fniser og har sommerfugle i maven. Det skal nok komme. Jeg tror mange 12 årige vil kunne relatere til dette. "Måske forelsket" viser den usikkerhed man kan have når man vokser op, og at man bare gerne vil passe ind, og det gør den på en fin måde. 

Sproget i bogen er holdt let forståeligt. Desuden er den ikke særlig lang, så den er meget overskuelig og hurtig at komme igennem. For min skyld kunne bogen sagtens have været længere, faktisk gerne omkring 50-100 sider længere, sådan at man rigtig kunne udforske snakken om seksualitet, da det kunne have været spændende at høre mere om. Faktisk synes jeg personligt det kunne have været fedt, hvis hun havde haft et crush på sin veninde, og at den snak havde fyldt mere. 

"Måske forelsket" ramte desværre ikke helt plet hos mig, men det er stadig en fin bog, som jeg tror mange børn vil kunne relatere til, i forhold til forelskelser og venskaber. Fokus er bare ikke så meget på lgbtqa+ som jeg troede. Så selvom "Måske forelsket" ikke lige ramte mig, kan det jo sagtens være du vil synes om den. 

"På tur til oceanerne" af Caryl Hart

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"På tur til oceanerne" (org. titel "Meet the Oceans") af Caryl Hart, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Marianne Randel Søndergaard.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Kom med, lille hund, vi har vilde planer. Nu udforsker vi de blå oceaner. I en ubåd ta'r vi på hav-eventyr. Her kommer vi, alle fisk, alle dyr! 5, 4, 3, 2, 1... Dyk!

En historie om en undervandsekspedition fuld af sjove rim. Følg med i den lille ubåd, og hils på Jordens oceaner.

Mine børn er ret nysgerrige, og vil gerne vide alt, så denne fine billedbog om Jordens oceaner er helt perfekt, også selvom den ikke kan svare på, hvor meget vand der er i havet. "På tur til oceanerne" er en rigtig sød, hyggelig og lærerig billedbog, skrevet på rim. 

Billedbogen tager os på en undervandsekspedition med en lille pige og hendes hund. De tager ud og møder oceanerne, og lærer om deres forskellige kendetegn og dyreliv. Vi besøger verdens mindste ocean, Ishavet, som fortæller om narhvaler og kæmpe brændmænd. Vi besøger Atlanterhavet med giga bølger og diamanter, derefter Det Caribiske hav og dens flotte koraler, og Stillehavet, der har problemer med skrald. Derefter går turen til Det Sydkinesiske hav, som er fyldt med containerskibe, og Koralhavet som kan ses fra det ydre rum. Det Indiske ocean fortæller om skildpadder, og blåhvaler der fylder dens hav med sang, mens Det sydlige ishav har store isbjerge. Til sidst besøger vi Middelhavet med delfiner klar til leg. 

"På tur til oceanerne" er en fin billedbog om Jordens oceaner, som viser os det særlige ved havene og deres dyreliv. Billedbogen ligger op til nogle gode snakke om oceanerne, og hvorfor det er vigtigt at passe på dem og ikke smide affald ud i dem. Derudover kan man snakke om dyrelivet, og hvad man ser på illustrationerne.

Billedbogen er på ca. 36 sider. Der er ikke meget tekst på siderne, og sproget er holdt let og skrevet på rim. Rimenes rytme giver historien et godt flow, og gør den sjov at læse op og lytte til, hvilket også er med til at stimulere børnenes sprogudvikling. Caryl Hart har desuden givet alle oceanerne deres egen tone og personlighed, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da det er en sjov detalje.  

"På tur til oceanerne" er illustreret af Bethan Woollvin, der med sin søde, lidt barnlige streg har bragt liv til oceanerne. Illustrationerne er farvestrålende og detaljerede, så der er masser af gå på opdagelse i, og de supplerer teksten rigtig godt.

"På tur til oceanerne" er en rigtig god, sød og sjov billedbog om oceanerne.  Billedbogen egner sig godt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 3 år, men kan også bruges til selvlæsning i indskolingen, for den lidt øvede læser. Vi hyggede os meget med dette undervandseventyr, og lærte også noget af det. Det kan klart anbefales at tage på tur med pigen og hendes hund. 

"Dragens kys" af Josefine Ottesen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne.*

"Dragens kys" af Josefine Ottesen, af forlaget Alvilda, udgivet i 2019 (org. udgivet i 1993).

★★★☆☆

Fra bagsiden:

Iljana er den sidste ætling af den gamle drageslægt, der er blevet fordrevet fra byen af Bjergkongen og hans krigere. Da hun bliver indviet til Månegudinden, overdrager hendes mor hende slægtens talisman og dermed også forpligtelsen til at kæmpe for at bringe drageslægten tilbage til magten.

Men hvordan skal en ung pige overvinde den mægtige bjergkonge? Og ønsker Iljana virkelig at blive dragedronning som alle sine formødre?

Da jeg var yngre var dette en af mine yndlings bøger, og jeg var derfor henrykt da den blev genoptrykt. Jeg læste den første gang, da jeg var ca. 11 år gammel, og den er blevet genlæst flere gange siden. Jeg så derfor frem til et glædeligt gensyn. "Dragens kys" levede dog ikke helt op til mine nostalgiske forventninger, selvom jeg stadig synes det er en god bog.

Jeg holder meget af Iljana. Hun er en sød og hjælpsom pige, der gør, hvad der bliver sagt. Hun higer efter sin mors anerkendelse og kærlighed, men hendes mor kan godt virke lidt kold. Iljana lever i flere år skjult som dreng, så ingen finder ud af, hvem hun virkelig er. Hun udvikler sig en del igennem bogen.

Mara hjælper Iljana med at overleve sin tid i stalden. Hun har ben i næsen og er ikke en man skal undervurdere. Alt hun gør, gør hun for at overleve.

Prins Leon holder jeg meget af. Han er sød og omsorgsfuld, og er meget anderledes end andre mænd fra bjergene. Lige som Iljana søger han sin fars anerkendelse og kærlighed, og selvom han er prins er hans liv bestemt ikke let. Jeg kan godt lide det forhold Leon og Iljana får, mens hun stadig er forklædt som dreng, især fordi de faktisk er fjender. 

"Dragens kys" foregår i en fantasy verden, hvor det område de bor i, bliver regeret af Bjergkongen. Kvinder er ikke vigtige, og de bliver mest set som mændenes ejendom, så mændene tager de kvinder de vil. Før i tiden regerede Dragedronningen, med et semi feministisk styre. Mænd blev kun brugt til at lave døtre, og hvert år blev en ung mand af god slægt ofret til dragen, så den ikke ville angribe og oversvømme byen. Beboerne i byen har snakket en del om, hvem af Bjergkongen og Dragedronningen, der var bedst for området. For var de egentlig ikke lige slemme, bare på hver deres måde. Bjergkongen tillader voldtægt og vold generelt, men Dragedronningen ofrede uskyldige mænd, for at beskytte hele byen. Samtidig går der rygter om et land langt mod nord, hvor både mænd og kvinder er lige. Men kan det nu passe?

Jeg synes det er en rigtig spændende snak om, hvordan man behandler hinanden, og om god og ond. For hvad er rigtigt og forkert? Kan man forsvare at ofre én uskyldig, for at redde flertallet? og er et køn mere værd end det andet?

"Dragens kys" foregår over flere år, men tempoet i bogen går ikke specielt hurtigt. Man får lov til at opleve de forskellige stadier i Iljanas liv og udvikling fra barn til kvinde, med alt hvad det indebærer, som hvor besværligt og ubelejligt menstruation kan være, hvilket jeg godt kan lide. Jeg har dog altid set Iljana som en handlekraftig og sej kvinde, der kæmper for sin sag. Men når det store slag kommer, så har hun folk til at kæmpe det for sig. Jeg havde lidt håbet på lidt mere action og kamp fra hendes side, også selvom hun ikke ved, om hun vil være dronning. Egentlig synes jeg hele slutningen går alt for stærkt. Det historien har bygget op til, hører man ikke så meget om, da fokus er på noget andet.

Sproget i bogen kan godt være lidt svært, da det er tilpasset det lidt middelalderlige univers historien foregår i. Kapitlerne er ret lange, men de er delt op i mange afsnit, som gør det muligt at holde pauser under sin læsning. Selvom jeg læste bogen som 11 årig, vil jeg nok anbefale den fra tidligst 13 år og op. Den indeholder nemlig en del vold, og nogle meget grafiske sexscener, og der bliver ikke lagt fingrer imellem. Det er dog fedt at både onani og sex bliver vist, som en naturlig del af det at blive voksen, og ikke noget man skal skamme sig over.

"Dragens kys" slog desværre ikke benene væk under mig igen, men det er stadig en god, spændende og velskrevet fantasybog for unge. Jeg kan godt lide at følge Iljana, når hun lever forklædt som dreng, og hvordan hun lærer at forsvare sig selv. Jeg savnede bare lidt mere action, handlekraft og selvstændighed fra hende. Derudover synes jeg pointen med ikke at lade andre styre ens liv, er god og vigtig. Man er herre over sig selv, og er fri til at følge ens begær. Men selvom "Dragens kys" og jeg vidst er vokset lidt fra hinanden, vil den altid have en særlig plads hos mig.

Trigger warning: voldtægt.

"Rædsler i rummet" (Evighedens terninger #2) af Bjarne Nordberg Pedersen

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Bjarne Nordberg Pedersen, men alle holdninger er mine egne.*

"Rædsler i rummet" af Bjarne Nordberg Pedersen, af forlaget KRABAT, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

Mathilde og Oliver har fundet den anden af Evighedens Terninger. Sammen med Sebastian og den lille pige Anna må de rejse ud i rummet og bekæmpe onde rumvæsner og robotter for at gennemføre spillet og redde alle tilbage til virkeligheden. Det viser sig dog hurtigt, at skibet er inficeret med giftige rumedderkopper, hvis dronning vil gøre alt for at slå dem ihjel. Kan de overleve Rædsler i rummet?

Da jeg læste første bog af Evighedens terninger, blev jeg positivt overrasket, og jeg glædede mig derfor meget til at læse videre. "Rædsler i rummet" er en virkelig god, spændende, sjov og action spækket bog, som man bare flyver igennem.

Mathilde fortsætter sin mission om at finde Evighedens terninger, sådan at flere ikke bliver fanget i deres spil. Hun er stålfast og modig, og god til at danne sig et overblik inden hun hopper ind i et spil. Denne gang har hun Oliver med, hvilket hun er rigtig glad for. Endnu en gang har hun dog lidt svært ved at trænge igennem til en af spillerne, nemlig Sebastian, der virkelig lever sig ind i sin karakter.

Oliver har besluttet sig for at hjælpe Mathilde, efter han selv prøvede at blive fanget i et spil. Han er en god støtte og hjælp, og er mere modig i denne bog end den første, men nu ved han selvfølgelig også, hvad han er gået ind til. Han har dog lidt problemer med sin karakters store bryster.

Sebastian går meget op i spillet, og lever sig så meget ind i sin karakter, at han har svært ved at bryde sin rolle. Det viser sig dog at være brugbart på sigt. Han er dog ret arrogant og tænker sig ikke altid om.

Anna er omkring 6 år, og er havnet i spillet ved et tilfælde, da hendes storebror passede hende. Hun viser sig dog at være ret sej og modig. 

Jeg kan rigtig godt lide at bøgerne handler om rollespil med terninger, da det ikke er noget jeg rigtig har læst om før. Denne bog viser dog også at rollespil ikke kun behøver at foregår i fantasy universer med orker, elvere og troldmænd. Denne bog foregår f.eks. i en Science fiction setting med rumskibe, rumvæsner, laserpistoler og kæmpe store, dødbringende rumedderkopper, hvilket var sjovt og interessant, og giver nogle andre udfordringer til spillerne.

"Han kunne se Sebastian skrige af smerte, men den eneste lyd, han kunne høre, var vinden. Olivers blik mødte Mathildes, og han kunne se en blanding af frygt og opgivelse i hendes øjne. Hun pegede på døren, hvor Oliver kunne se et rødt håndtag. Hun råbte noget, han prøvede at mundaflæse. Nødhåndtag?"

"Rædsler i rummet" er skrevet med en altvidende fortællerstemme. Sproget er holdt nemt, og kapitlerne er ikke specielt lange, men fyldt med cliff hangers, så man flyver igennem bogen. I denne bog bliver der ikke forklaret lige så meget om, hvordan man spiller rollespil, men der er meget fokus på de forskellige karakteres evner og styrker, og hvordan de kan udnyttes bedst. Det var dog stadig nemt at følge med og forstå spillet. Der er action for fuld udblæsning, så man keder sig aldrig under sin læsning. Den egner sig godt til selvlæsning fra omkring 11 år, og højtlæsning fra ca. 8 år, man skal dog ikke være bange for edderkopper. 

Rasmus Jensen har endnu en gang illustreret bogen, og det gør han bare så godt. Hans flotte illustrationer giver liv til karakterende, og er med til at sætte stemningen under læsningen. Illustrationerne giver lige det ekstra til læseoplevelsen, og sammen med de korte kapitler gør det bogen overskuelig at komme igennem. 

"Rædsler i rummet" er en virkelig god, spændende, action spækket og medrivende bog, som holdt mig fanget fra start til slut. Den er fyldt med humor, dog stadig over i den lidt mere drengede slags, med snak om store bryster, men den kan sagtens læses af både drenge og piger. Siderne vendte nærmest sig selv, og jeg glæder mig meget til at læse næste bog, og se hvilket univers Mathilde og Oliver så havner i. 

Bøgerne kan anbefales til spilglade børn, og deres voksne. 

"Skandar og enhjørningetyven" (Skandar #1) af A. F. Steadman

*Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men alle holdninger er mine egne.*

"Skandar og enhjørningetyven" (org. titel "Skandar and the Unicorn Thief") af A. F. Steadman, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2022). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Elisabeth Kiertzner. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Skandar Smith har altid drømt om at blive enhjørningerytter: en af de udvalgte, som får lov at tage ud til Øen, udklække en enhjørning, forbindes med den for livet, træne med den og måske en dag vinde den prestigefulde Kaos Cup. Hans drøm er netop ved at gå i opfyldelse, da en uhyggelig og mystisk fjende stjæler Øens stærkeste enhjørning og lader til at have onde hensigter med den. Mens truslen kommer nærmere, opdager Skandar en hemmelighed, som kan smadre hans verden for evigt... 

Jeg har altid været ret glad for enhjørninger og at læse om dem, så da jeg så denne bog, vidste jeg bare at den skulle læses. "Skandar og enhjørningetyven" er en virkelig god, spændende og medrivende bog, som holdt mig fanget fra start til slut!

Skandar kommer fra fastlandet. Han er en sød dreng som bor alene med sin far og søster. Faren har det svært efter morens død, og ofte virker det ikke til at han er rigtigt tilstede. Skandars drøm om at blive rytter, går ikke helt som planlagt, da det viser sig han er åndeudøver. 

Bobby, der rigtigt hedder Roberta, kommer også fra fastlandet. Hun er en ret selvsikker pige, som altid er klar med en smart bemærkning og en nødsandwich. Hun var mistænkelig overfor Skandar i starten, men de bliver hurtigt venner, og hun bliver en god hjælp for ham. 

Flo er en pige fra øen. Hun vil ikke være rytter og er faktisk ret bange for enhjørninger. Hun udklækker dog en sølvfarvet enhjørning, og hendes skæbne er mere eller mindre forseglet.

Mitchell er en dreng fra øen, og han hverken stoler på eller bryder sig om Skandar, pga. Skandars åndeudøver element. Mitchell ved, hvilke konsekvenser det vil få for Skandar, samt ham selv, Flo og Bobby, hvis nogle opdager Skandars hemmelighed. Så han beslutter sig modvilligt for at hjælpe Skandar.

De er en virkelig god kvartet, og det var sjovt at følge dem og deres udfordringer.

"Skandar og enhjørningetyven" starter i en verden som vores, dog med den forskel at de bliver undervist med henblik på at nå til klækkeriet, og få en enhjørning. Bogens worldbuilding er meget gennemført, og jeg kunne godt lide at der var en hel ø, en hemmelig og magisk ø, hvor alle enhjørningerne bor. Derudover synes jeg det er fedt, at enhjørningerne ikke er de søde pussenussede væsener som vi normalt kender dem som, men derimod blodtørstige og farlige skabninger. De vilde enhjørninger var rigtig spændende at høre om, og deres skæbne var både skræmmende og sørgelig på samme tid. 

Bogen indeholder desuden et kort, og selvom jeg elsker kort i bøger, så fik jeg ikke rigtig brugt det undervejs i min læsning. De fire børn kommer dog godt rundt på øen.

Børnene der bliver ryttere kommer over og bor på Øen i fede trætophuse. De går i skole, og bliver undervist i de fire elementer som de bliver inddelt i. Elementerne er Jord, ild, vand og luft. Men der er også et femte element, et forbudt element, nemlig ånde elementet, som er et meget magtfuldt element. Det var rigtig spændende at høre om elementerne, og jeg glæder mig til at lære mere om dem. Derudover synes jeg det var interessant at rytterne mutere i løbet af deres første år i Reden, sådan at de får et specielt kendetegn i forhold til deres element og enhjørning. Bobby får f.eks. fjer på armene, da hendes element er luft. Flo får sølv striber i håret, da hendes enhjørning er sølver, en anden meget kraftfuld og magtfuld art af enhjørninger. Skandar får et ånde mærke på sin arm, og andre igen får sten i deres hår, osv. 

"Skandar og enhjørningetyven" er en virkelig god, spændende og fængende bog, fyldt med magi, venskab og ubrydelige bånd, derudover ved man aldrig helt, hvem man kan stole på. Jeg var totalt opslugt af bogen og universet, og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig. Det helt store plottwist havde jeg halvt gennemskuet, men det gjorde ingenting. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre, og se hvad Skandar, hans enhjørning og deres venner kommer ud for, samt høre mere om Væveren. Jeg kan næsten ikke vente! 

Anbefales fra 12 år og op, samt til fans af Harry Potter, Percy Jackson, Arlo Finch og andre bøger om magiske skoler. 

"Snagebogen" af Lisa Aisato

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Snagebogen" (org. titel "Snokaboka") af Lisa Aisato, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Marianne Randel Søndergaard.

★★★★☆

Fra bagsiden:

"En elevator! 

Døren lukker, 

gennem sprækken

 når jeg med. 

Helt perfekt, 

folk står tæt, 

16 styk, 

skal I ned? 

Så kom af sted!"

En humoristisk, farvestrålende og afslørende billedbog, som I sammen kan snage i - og grine af. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for Lisa Aisatos bøger og illustrationer, og "Snagebogen" er bestemt ingen undtagelse. "Snagebogen" er en sød, hyggelig og humoristisk billedbog, til alle de nysgerrige der gerne vil vide, hvad folk skjuler bag facaden. 

I "Snagebogen" følger man fluen på væggen, som elsker at snage i folks liv og hemmeligheder. For hvad skjuler folk egentlig bag den kedelige facade. Vi har alle noget vi skjuler bag facaden, de ting vi helst vil holde private og måske ikke dele med andre. Det er f.eks. at sove med bamse og sutte på tommelfinger når man er en stor, ældre mand, eller bruge paryk. Det kan også være at man har en fortid andre ikke lige forestillede sig, eller at man har gjort noget af et fejlkøb, og endt med noget andet end man forventede. 

Jeg kunne især godt lide at komme ind bag facaden hos Huldas familie, for der er vidst nogle familie hemmeligheder og drama der, om en spændende nat i morens liv. Jeg kan også rigtig godt lide pædagogen, Pil, der sidder i pandadragt og spiser resten af børnenes slik, når de alle er blevet hentet. Det virker nemlig temmelig relaterebart. For helt ærligt, hvem har ikke spist lidt af deres børns slik?

Derudover kan jeg godt lide at fluen ikke kun afslører personerne i elevatorens hemmeligheder. Nej, den afslører nemlig også Lisa Aisatos hemmeligheder, som at hun er vildt dårlig til at rydde sine kaffekopper op efter sig. Fluen stopper dog ikke der, nej, den prøver også at afslører læseren. For alle gemmer på noget.

"Snagebogen" er på ca. 22 sider, er skrevet på rim, med en legende tilgang til sproget. Der er ikke meget tekst i bogen, men det gør intet når det bliver suppleret af Lisa Aisatos egne illustrationer. Når det er Lisa Aisato selv der både skriver og illustrerer, så får bogen en helt særlig, underfundig humor. Lisa Aisatos fine, farverige illustrationer skaber en masse personlighed og stemninger, og der er meget at kigge på. Jeg er vild med hendes illustrationer og deres humor. Desuden synes jeg det er en sjov detalje, at fluen er på alle siderne. Man kan altså gå på jagt efter fluen, og se om man kan finde, hvor den gemmer sig.

"Snagebogen" er en rigtig god, sød og sjov billedbog, om alt det folk skjuler bag facaden. Den handler om at vi alle er forskellige, vi har alle nogle ting vi ikke vil have andre ser, og det skal der være plads til. Alle rummer mere end man kan se med det blotte øje. Bag den hårde facade kan der gemme sig en sårbar sjæl og bag de store smil kan der gemme sig en djævel eller en drage. Alt er ikke altid som det ser ud til. På godt og ondt. Billedbogen ligger op til flere samtaler om hemmeligheder, og at man ikke skal skue hunden på hårene, og lægge vores fordomme på hylden, fordi folk er mere end vi kan se. Derudover fik vi en snak om, hvad det vil sige at være en flue på væggen, da min 4 årige spurgte, hvorfor det var en flue man fulgte. 

Vi har hygget os meget med den, og jeg kan anbefale den til alle nysgerrige sjæle fra omkring 3 år og op.