Viser opslag med etiketten paranormal romance. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten paranormal romance. Vis alle opslag

onsdag den 9. februar 2022

"Sjælens pris" (Dæmonherskerens arving #3) af H. W. Klaris

"Sjælens pris" af H. W. Klaris, af forlaget Tellerup, udgivet i 2016.
★★★☆☆

Fra bagsiden:
Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes. Ikke alle er lige begejstrede for hende tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en gammel profeti går i opfyldelse. Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge. 

"Sjælens pris" har alt for længe stået ulæst på min reol, men nu var det altså tid til at læse den. Jeg har slugt de to første bind i serien, "Skyggernes bog" og "Skæbnens kald", og jeg var derfor meget spændt på at læse denne. Jeg endte også med at sluge "Sjælens pris" da det er en god, spændende og intens bog, desværre levede den ikke helt op til mine forventninger. 

Ally er kommet ned i Underverdenen, hvor hun nu lever som en hybrid, da hun både har hekse- og dæmon gener. Hun har udviklet sig en del igennem serien, men selvom hun er blevet bedre til at sige fra, kommer hun ud i mange situationer, hvor hun bliver tvunget til nogle ting, hun egentlig ikke har lyst til, men hvis hun ikke gør det kan de få fatale konsekvenser. Derudover kæmper hun ret meget med jalousi overfor en af Tristans tidligere 'kærester', og det kommer nogen gange lidt i vejen for hende og hendes beslutninger.
Jeg holder stadig meget af Tristan, der i denne bog viser sig fra sit sande jeg. Han er lidt mere hård i denne bog, da han har en ret betydningsfuld rolle i Underverdenen, men samtidig vil han gøre alt for Ally, også selvom det har store konsekvenser for ham selv.

Ligesom med de to forrige bøger går tingene ret stærkt i denne bog, og nogle ting kommer lidt let til dem. I "Sjælens pris" lærer vi dog mere om Underverdenen, og den profeti Ally er en del af, hvilket var rigtig interessant. Til gengæld høre vi ikke rigtig til Cathrine Larchin, og det synes jeg var lidt ærgerligt, da delen med heksene og Allys forbindelse til dem, var rigtig spændende. Jeg kunne også godt have tænkt mig at høre lidt mere om det særlige ved at være hybrid, da Ally ikke er den eneste i Underverdenen som er hybrid. Desuden høre vi om en krig der er på vej. En krig mellem dæmonerne i Underverdenen og Vogterne af Den Øvre Verden. Der blev bare aldrig rigtig gået i dybden med det. Jeg må også indrømme, at jeg synes slutningen var lidt for åben til min smag. Jeg har normalt ikke noget imod åbne slutninger, men denne bog har lagt op til så meget, og så sker det bare ikke rigtig. Slutningen ville egentlig have været okay, hvis det var fordi der kom et fjerde bind, men det gør der ikke, og det er efter min mening lidt ærgerligt, den den ellers er super god og spændende.

"'Du kan da ikke bære ansvaret for hele menneskeheden på dine skuldre.' 'Hvorfor skulle mit liv være mere værd end den?'"

Bogen er skrevet i et let sprog. Der sker hele tiden noget, og de fleste af kapitlerne slutter ret spændende, så man har bare lyst til at vende side efter side, hvilket skaber et ret godt læse flow. Så det var svært at ligge den fra sig. Jeg vil anbefale den til læsere fra 14 år og op.

"Sjælens pris" er en god, spændende og fængende bog om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg, som holdt mig fanget fra start til slut. Slutningen var jeg dog ikke helt begejstret for, hvilket jeg er lidt øv over, da jeg ellers er rigtig glad for serien og den udvikling både karakterende og plottet har taget. Jeg havde dog en lidt flad følelse, da sidste side var vendt. Jeg kunne godt bruge en ekstra bog, så de kunne få det endelige slag. Men udover det er det en god bog.


onsdag den 10. juni 2020

"Elleskudt" (Tågespind #2) af Signe Fahl

 
*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Signe Fahl, men alle holdninger er mine egne.*
"Elleskudt" af Signe Fahl, af forlaget Ulven og Uglen, udgivet i 2018.
★★★★★

Fra bagsiden:
Karen skal vænne sig til en ny hverdag i skoven sammen med Daniel, og sammen med ellepigerne. Mosen giver intet fra sig uden at få noget igen, og prisen for Karens nye liv udfordrer både hendes menneskelighed og hendes kristne livssyn. Men mosen er ikke den eneste modstander, for Daniel har en hemmelighed. En hemmelighed, der går tusind år tilbage, og som truer med at brænde skoven ned.

Jeg har virkelig glædet mig til at læse "Elleskudt", da jeg holdt meget af "Ellekongen", men af en eller anden grund har jeg først fået læst den nu. Og jeg må bare sige wow! "Elleskudt" holdt mig fanget fra første sætning, og jeg har haft svært ved at ligge den fra mig lige siden. Det er virkelig en fængslende fortælling, og hvis børnene havde tilladt det, havde jeg læst den ud i en køre!

Karen er stadig en karakter jeg holder meget af. Hun er ved at vænne sig til livet som mosefødt, og de udfordringer der følger, som f.eks. at spise tørvemos, og en kæmpe jalousi overfor ellepigerne og deres forhold til Daniel. Derudover kæmper hun imod den sult der er blevet vækket i hende, en træng som er svær at ligge låg på, og som får fatale konsekvenser for én hun har kær. Hun udvikler sig dog også en del, og finder svar på nogle af de spørgsmål hun har haft det meste af sit liv.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ret glad for den mystiske Daniel, og hans charme. I denne bog lærer vi ham lidt bedre at kende, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.
Desuden hører vi mere om nogle af de andre personer i bogen, hvilket var ret interessant.

"Du undgik en skæbne som ellepige, men du har mindre bevægelsesfrihed end dem. Mosen har en del af dig. Skal du uden for skoven, må du have tågen med, og jo længere væk du kommer, jo sværere bliver det..."

"Elleskudt" er opbygget sådan at kapitlerne skifter mellem Karen og Daniels perspektiv, men så en gang imellem kommer der en tredje person, Skarpi, hvis fortælling vi også følger. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver lidt ekstra til karakterende og historien, når vi kommer ind i deres hoveder og oplever og føler de ting de oplever. Desuden bliver Skarpis fortælling fortalt i år 533, mens Karen og Daniels fortælling foregår i år 1753, hvilket også var meget interessant. Det var meget spændende, at få en ny vinkel på historien og sagnene om mosen og alle de underjordiske. Man får rimelig meget baggrundshistorie om en bestemt person i denne bog, hvilket var super fedt. Ens nysgerrighed bliver vakt, og man vil bare gerne vide, hvordan det hele hænger sammen.

Derudover har jeg altid været fascineret af overtro og de underjordiske, hvilket jeg i "Ellekongen" savnede at høre mere om. "Elleskudt" fortæller meget om begge dele, sammen med det religiøse syn på disse skabninger. Det var rigtig spændende at høre om mosekonen, ellefolket, ildvætten og Bui, som er en form for åmand, og det var også de steder som fangede mig mest.

"Jeg mente, en dæmon havde besat Daniel, men hverken vievand, bønner eller dåb har haft nogen virkning. Så jeg tænker, at Gud har en mening med væsener som jer, og jeg er for ydmyg til at forstå Hans store plan."

"Elleskudt" er utrolig gennemført i sin fremførsel, for både landskaberne, husene, beklædningen, hverdagslivet og deres religion og overtro, giver et meget fint billede af den tid, historien foregår i. Derudover er der også gjort en del ud af sproget, og de gammeldagsord og vendinger der er benyttet, er med til at gøre historien mere autentisk.

"Elleskudt" er en virkelig god, spændende og utrolig fængende bog, der holdt mig fanget lige fra begyndelsen. Det er en bog fyldt med kærlighed, hævn, begær, tro og overtro og masser af mystik. Jeg slugte den råt, og glæder mig helt vildt til at læse den næste bog, for hold nu op en slutning! 

Signe, hvornår kommer den næste?



mandag den 14. oktober 2019

"Månens Kald" (Mercy #1) af Patricia Briggs

*Gave/ anmeldereksemplar fra Tellerup, modtaget ved Bogbloggertræffet 2015, men alle holdninger er mine egne.*
"Månens Kald" (org. titel "Moon Called") af Patricia Briggs, af forlaget Tellerup, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2006). Læst på dansk (org. sprog engelsk).
★★★★☆

"Månens Kald" handler om Mercy, der efter en række mystiske hændelser, drages ind i et hæsblæsende komplot. Mercedes Thompson, også kaldet Mercy, er vokset op blandt varulve, men selv er hun walker - en formskifter der kan forvandle sig til en prærieulv. Da hendes nabo, den irriterende tiltrækkende Alfa i den lokale varulveflok, overfaldes og hans datter bortføres, må Mercy trække på alle sine bekendtskaber for at hjælpe ham. Derfor er hun nødt til at opsøge den varulveflok som bortviste hende som 16-årig... 

Jeg har i et godt stykke tid manglet motivationen og lysten til at læse, og meget af det pga. manglende energi grundet min graviditet. Det eneste jeg faktisk havde lyst til at læse var paranormal romance, med varvulve og vampyrer, og heldigvis havde jeg "Månens Kald" stående, og jeg slugte den råt. Den er virkelig god og fængende, og jeg kunne næsten ikke ligge den fra mig!

Mercy, eller Mercedes Thompson som hun rigtig hedder, er en karakter jeg virkelig holdt af. Jeg elsker stærke kvindelige karaktere, da jeg hurtigt bliver lidt træt af de kvinder der skal reddes af en mand. Men Mercy, hun tager ikke et nej for et nej, hun er stædig, og ingen skal bestemme over hende, og sige hvad hun skal eller ikke skal. Nogle gange bringer det hende lidt i problemer, da hun ofte handler lidt for hurtigt, men man elsker hende for det. Hun er vokset op hos varulve, men selv er hun formskifter, der kan transformere sig om til en prærieulv, og da hun ikke er medlem af noget varulvekobbel tør hun godt modsætte sig det meget mandsdominerede hierarki hos varulvene, der helst så at hun ikke brød så mange af deres regler. Hun virkede meget troværdig, og jeg synes det var fedt at hun udover at være handlekraftig og lidt badass, også kunne være en lidt usikker pige.
Adam holdt jeg også utrolig meget af. Han er Alfa i den lokale varvulveflok, og Mercys nabo. Han er flot, selvsikker, og til tider ret arrogant og flabet, men han er utrolig svær ikke at holde af, for han er meget, meget charmerende, hvilket Mercy også til tider kæmper med at modstå.
Samuel er en fyr fra Mercys fortid, som vækker gamle minder og følelser hos hende, som er svære for dem begge. Han er rigtig sød, men også lidt irriterende, da han prøver at beskytte hende hele tiden, selvom han også godt ved at det er håbløst.

"Månens Kald" foregår i nutidens USA, hvor de overnaturlige væsener har sværere og sværere ved at skjule sig for menneskene, grundet den nye teknologi inden for især det retsmedicinske felt. Der opstår derfor diskussioner inden for de forskellige racer, omkring hvorvidt de skal stå frem for offentligheden selv, og dermed have kontrol over det eller om de skal blive ved med at holde sig skjult, og håbe de ikke bliver afsløret. Dette skaber en masse konflikter, hvilket er farligt i de miljøer, da hverken varulve, vampyrer eller hekse er stilfærdige skabninger. Jeg synes det var en rigtig interessant og aktuel konflikt, da det også skaber en del problemer og udstødelse af personerne indenfor de pågældende racer, da almindelige mennesker er bange for dem, da de ikke forstår dem. Desuden synes jeg det er spændende at høre om de forskellige racer og deres historie, og jeg glæder mig til forhåbentlig at lære mere om dem i den næste bog.

"Jeg mener der skal gøres noget snart. Ikke i denne uge eller i næste, men heller ikke først om et år. Mine forbindelser i FBI's laboratorier fortæller at vi nærmest er en offentlig hemmelighed i de kredse. Ligesom Skyggeherskerne gjorde i sin tid, er jeg nået frem til at når det er uundgåeligt at vores eksistens bliver kendt, er det yderst vigtigt at vi bestemmer hvordan det sker."

Bogen er skrevet i jeg-form og man følger Mercy hele vejen igennem. Man følger Mercys tanker, bekymringer og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Jeg kunne specielt godt lide at høre lidt om hendes fortid, da det gav en hel del til hende og hendes handlemønster. Kapitlerne havde en god længde, med et godt og spændende flow, som gjorde det svært at ligge bogen fra sig.

"Månens Kald" er en rigtig god, spændende og fængende bog, som jeg slugte råt. Det er en bog fyldt med mystik, action, politiske intriger, magtkampe, kærlighed og udspekulerede komplotter. Siderne vender nærmest sig selv, og jeg kunne virkelig godt lide spændingen ved at gætte på, hvordan det hele mon hang sammen, for havde ærlig talt ikke regnet det ud. Derudover kunne jeg godt lide, at selvom der er lidt kærlighed i bogen, og to-tre søde fyre med, så bryder der aldrig et trekantsdrama ud, det kan nemlig godt blive lidt dræbene for historien, men det skete heldigvis ikke her, og det var rart. Denne bog var som sagt lige, hvad jeg havde brug for, og jeg vendte side efter side. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, så jeg kan finde ud af, hvad der videre skal ske med Mercy, Adam, Samuel og de forskellige overnaturlige racer.