tirsdag den 1. september 2015

Opsummering af sommerlæsning


Nu er min ferie officielt slut, og derfor synes jeg, at jeg lige ville følge op på, hvor mange og hvilke bøger, jeg har læst i ferien. Normalt får jeg aldrig læst så meget i min sommerferie, som jeg har fået læst i år, hvilket er grunden til, at jeg i starten er ferien, kun satsede på at nå at læse 3 bøger. 3 bøger blev dog hurtigt til 9. Jeg slugte Marie Lu's bøger råt og meget hurtigt, da de var virkelig gode. "Det blå dyb" gik det lidt langsommere med, da jeg havde lidt svært ved den i starten, men den blev rigtig god. De næste 4 bøger blev læst mens jeg var i sommerhus, ude på terrassen eller på græsplænen, mens jeg fik sol. Både Holly Black og "The Selection" serien blev læst meget, meget hurtigt, da de var svære at ligge fra sig, især "The Selection" serien er virkelig spændende. Derefter bød det på ulykkelig kærlighed og grafer hos John Green og vilde rejser til alternative dimensioner hos Claudia Gray. Jeg har besøgt mange forskellige verdenener, nogle tæt på vores verden, andre i en dystopisk fremtid, eller under vand hos havfolket. Jeg har mødt en masse dejlige karakterer, nogle som var svære at sige farvel til, andre jeg glæder mig til at møde i nye bøger. Så alt i alt har det været en fantastisk læsesommer, fyldt med skønne læseoplevelser og eventyr, og det på trods af, at vi havde en gang der skulle males, arbejde og forskellige familie og veninde besøg. Jeg fik læst 9 bøger, 2 på engelsk resten på dansk. Dette svare til 3254 sider, læst fra d. 22. juni frem til d. 24. august. 

I min sommerferie fik jeg læst:


  • Legend (Legend #1) af Marie Lu. 5 stjerner. Anmeldt her.
  • Prodigy (Legend #2) af Marie Lu. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Det Blå Dyb (Vandflammens saga#1) af Jennifer Donnelly. 3 stjerner. Anmeldt her
  • The Darkest Part of the Forest af Holly Black. 3,5 stjerner. Anmeldt her.
  • Udvælgelsen (The Selection #1) af Kiera Cass. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Eliten (The Selection #2) af Kiera Cass. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Den Eneste Ene (The Selection #3) af Kiera Cass. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Endnu en Katherine af John Green. 3 stjerner. Anmeldt her.
  • A Thousand Pieces of You (Firebird #1) af Claudia Gray. 4 stjerner. Anmeldt her

Har I læst noget godt i sommerferien? nogle bøger I kan anbefale? 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar