onsdag den 30. september 2015

Bogbloggertræf 2015


I lørdags var jeg til mit allerførste bogbloggertræf nogensinde, og jeg var meget spændt på at møde en hel masse bloggere, med den samme passion for bøger som mig, samt møde dem, jeg selv følger med hos. Så i lørdags drog jeg mod Aalborg, med sommerfugle i maven, af bare spænding. Vi var ca. 42 bloggere samlet, hvilket jeg synes var helt vildt. Vi blev ført ind i et lokale, hvor der var dækket fint op, og på alle stolene stod der en lilla mulepose, med fire bøger og en plakat fra Tellerup. Da vi havde sat os fik vi lov til, at åbne den fine pakke der lå til os hver på bordene. De indeholdt et eksemplar af Nadia Plesners bog "Simple Living", og sådan blev den hemmelige gæst præsenteret. Mens vi spiste holdt Nadia Plesner foredrag om sin bog, og de oplevelser der ligger til grunde for selve bogen. Hvilket er hendes kamp om kunstneriskfrihed og kampen mod Louis Vuitton. Det var vildt interessant, og overraskende. Da hun var færdig sad jeg virkelig med en lyst til at kaste mig over hendes bog. Hun gav sig efterfølgende tid til at signere vores bøger efter foredraget.

Derefter var det tid til at snakke med de andre bloggere, hvilket var rigtig godt, da man ofte kun har "mødt" dem på nettet, men der var desværre ikke tid til at snakke med alle. Pludselig dukkede Rikki fra DreamLitt op med bøger frisk fra trykken, og fortalte lige hurtigt om det at starte et forlag op fra bunden, uden rigtig at vide, hvordan ens fremtid vil se ud. Bagefter skulle vi skifte plads, og sidde med nogle nye, og så var der kage, mums den var lækker. Så gik Carina Evytt på og fortalte om sit forfatterskab, og at det ikke altid er lige nemt at være forfatter, hvilket var ret spændende, da jeg selv har og stadig lidt går med forfatter drømme. Til sidst var der debat, hvor blandt andet nogle etiske spørgsmål om anmeldereksemplarer og hvor positiv man kan være, om det kan blive for positivt, blev taget op. Det var rigtig fedt og meget interessant, da man fik et indblik i, hvad de andre bloggere og dem der arbejder på diverse forlag tænker om disse ting. Efterfølgende var de lidt forskellige konkurrencer og til sidst blev der delt bookiebags ud. Det var en ret overvældende og imponerende dag, både det at møde alle de bloggere man til dagligt følger, men også bare at der faktisk er så mange med den samme interesse som én selv, og alle de sponsere der støttede op om det, og gav os bøger. Jeg endte med at gå der fra med fire fyldte muleposer, hvor i der lå 24 bøger, en lydbog og forskellige bogmærker, notesbøger, badge og meget mere. Det var helt sindsygt, men nej hvor er jeg taknemmlig, både over for de søde kvinder der havde stået for arrangementet, men også overfor sponsorene. Jeg gik derfra en oplevelse rigere, og som en meget glad pige, med kriller i fingrene efter at komme i gang med at læse, alle de skønne bøger der lå i poserne.















"Elsk min knækkede glorie" var jeg så heldig at vinde i en konkurrence. 


Jeg kom hjem med 24 bøger:
  • Mammutjægeren af Tine Nord. Fra forlaget IRIS.
  • Månens kald (Mercy #1) af Patricia Briggs. Fra forlaget Tellerup.
  • Kirurgen af Tess Gerritsen. Fra forlaget Jentas.
  • 61 Timer af Lee Child. Fra forlaget Jentas.
  • Station 11 af Emily St. John Mandel. Fra forlaget IRIS.
  • Stolthed og fordom af Jane Austen. Fra forlaget Lindhardt & Ringhof.
  • Mig før dig af Jojo Moyes. Fra forlaget Cicero.
  • Vildhunden og panteren (Morika #2) af Sidsel Sander Mittet. Fra  forlaget Facet. 
  • Aldrig uden dig af Harriet Lane. Fra Gads Forlag.
  • Store små løgne af Liane Moriarty. Fra Politikens forlag. 
  • Hvad skoven skjuler af forskellige forfattere. Fra forlaget Ulven & Uglen.
  • Udflugter af Maya Stolbjerg Drud Salonin. Fra forlaget EgoLibris.
  • Handlingen af Sara Mannheimer. Fra forlaget Turbine.
  • Skindød af Thomas Enger. Fra forlaget Modtryk.
  • Dæmoner af Carina Evytt. Fra forlaget Tellerup.
  • Den Fredløse af Carina Evytt. Fra forlaget Tellerup. 
  • Den som han peger på af Lauren Beukes. Fra forlaget Punktum.
  • Portalen til Afgrunden (Return of the wizard king #1) af Chad Corrie. Fra forlaget Tellerup.
  • Stålhjerte (Reckoners #1) af Brandon Sanderson. Fra forlaget DreamLitt.
  • Ildkamp (Reckoners #2) af Brandon Sanderson. Fra forlaget DreamLitt.
  • Elsk min knækkede glorie af Christina Ingerslev.
  • Simple Living af Nadia Plesner. Fra forlaget Lindhardt & Ringhof.
  • The Circle af Dave Eggers. Fra forlaget People'sPress.
  • Rød opstand (Red Rising #1) af Pierce Brown. Fra forlaget Gyldendal. 

Samt l lydbog:
  • Drager over Kabul af Morten Hesseldahl. Fra forlaget Modtryk.

Til sidst vil jeg gerne takke alle de mange søde sponsorer, der har været så utrolig gavmilde:

Bookiebags
DreamLitt: http://dreamlitt.com – Blandede titler
EgoLibris: http://egolibris.com/forside/ - Blandede titler
Forlaget Facet: http://forlaget-facet.dk – Morika #1-2
Forlaget Iris: http://www.forlagetiris.dk - Blandede titler + Mammutjægeren, postkort
Forlaget Punktum: http://www.forlagetpunktum.dk – Blandede titler
Gads forlag http://gad.dk/GadsForlagdk.aspx - Blandede titler, sovemaske, pen, bolcher + div. merchandise
Gyldendal: http://gyldendal.dk – Rød opstandelse, postkort, notesbog
Hr. Ferdinand: http://hrferdinand.dk – Blandede titler
Jentas http://www.jentas.dk - Blandede titler, postkort, plakater
Lindhardt & Ringhof: http://www.lindhardtogringhof.dk – Simple Living, Stolthed og fordom, postkort, badges, plakater
Modtryk http://modtryk.dk - 1 krimi + 1 lydbog, kuglepen, tatoo, pose + div. merchandise
Mofibo http://mofibo.com/dk/da/ - Net og t-shirts
Osuma http://osuma.dk - Værdikort
People’s Press http://www.peoplespress.dk - The Circle
Plusbog http://plusbog.dk Vand, net + div. merchandise
Politikens Forlag: http://politikensforlag.dk – Store små løgne
Rosinante & Co.: http://rosinante-co.dk - Mig før dig, 1. kapitel af ”Efter dig”
Tellerup http://tellerup.dk – Blandede titler
Turbine http://turbineforlaget.dk - Blandede titler
Ulven og uglen https://www.ulvenoguglen.dk - Hvad skoven skjuler

Konkurrencer
Alvilda http://alvilda.dk – Blandede titler
Book Eaters Convention: https://www.facebook.com/BookEatersCon  -2*2 billetter
Christina Ingerslev:   http://simplificeret.blogspot.dk - Elsk min knækkede glorie
Plusbog: http://www.plusbog.dk - Goodiebag
Saxo: https://www.saxo.com/dk/ - Gavekort på 500 kr.
Ulven og uglen: https://www.ulvenoguglen.dk - Bog
Vild med ORD: http://vildmedord.dk – Partoutbillet og net

Diverse
Auto og møbelpolstring v/Børge Jensen: www.facebook.com/Auto-Møbelpolstring-VBørge-Jensen-733895723404694/timeline/ - Engangskrus og -glas


2 kommentarer:

  1. Hej Amalie. Jeg håber at du kan lide min bog og du skal være meget velkommen til at sende mig en mail på hende@hotmail.dk :) Jeg vil rigtig gerne høre hvad du synes om bogen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, jeg har ikke fået læst den endnu, men er meget spændt på den :) men havde faktisk tænkt at jeg snart skulle læse den, måske endda her i juleferien, når jeg har afleveret eksamensopgave :) tak for din mail, jeg vil meget gerne sende dig min anmeldelse når den er læst :)

      Slet