"Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved

 *Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne*

"Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018. 4/5 stjerner.

"Hader, hader ikke" handler om Kim der hader alt. Kim bor sammen med far og storebror Kenneth. Kim og Kenneth er begge gode til at bokse. Far er god til at heppe, når de er i ringen. Alligevel hader Kim alting. Måske er det, fordi hans mor ikke længere findes. Måske er det, fordi hans far synes, det er noget bræk, at han godt kan lide at skrive. Men der må jo være noget, Kim kan elske.

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Hader, hader ikke" af Glenn Ringtved.

Dette er mit første møde med Glenn Ringtveds forfatterskab, og jeg vidste derfor heller ikke, hvad jeg kunne forvente af ham. Men "Hader, hader ikke" endte med at røre mig dybt, og formåede at gøre mit moderhjerte ked af det, men også at varme det igen.

Kim er en trist dreng, der føler sig ensom i sin familie. Han bærer på en dyb sorg over sin mor, men det er ikke noget der bliver talt om. Generelt bliver der ikke rigtig talt om følelser i Kims familie, da det ikke lige passer ind i bokseverdenen. Han savner omsorg, og af den grund gør han det der bliver forventet af ham, fordi det gør hans far glad. Men alt dette har gjort ham meget vred og hadefuld. Jeg synes Kims karakter er interessant, men han gjorde mig trist, med sit egentlig ret uskyldige had. Jeg kunne dog rigtig godt lide da han blev udfordret til at finde noget han elsker, for selvom ting kan syne håbløse og negative, så er der heldigvis oftest en masse positivt også. Og jeg synes det var fedt at se denne udvikling hos ham.

"Jeg så et stjerneskud, mens jeg stod der. Man må ikke fortælle, hvad man ønsker. Så går det ikke i opfyldelse. Så gik jeg hjemad."

Otto Dickmeiss' illustrationer komplementerer og supplerer historien rigtig godt, og illustrationerne fortæller en næsten lige så stor historie, som selve hoved historien. Der er så mange lag i de illustrationer, at man kan se de mange følelser Kim har, på hver eneste side. De er virkelig detaljerede, og så fine, at man kan bruge lang tid på at udforske og analysere dem. Jeg tror også, at denne billednovelle vil vække glæde hos mange dansklærere, da der er så mange lag i historien og dens illustrationer tilsammen.

"Hader, hader ikke" er en god og rørende historie om familiebånd, sorg og kærlighed. Den fangede mig med sine ord og beskrivelser, og med sine dragende illustrationer, hvor man næsten kan forsvinde i detaljerne.

Jeg er blevet ret begejstret for Carlsens billednoveller, og jeg glæder mig til at læse og blive rørt af de kommende bøger.