fredag den 5. oktober 2018

"Mowgli" af Sarah Engell

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne*
"Mowgli" af Sarah Engell, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018. 4/5 stjerner.

"Mowgli" handler om en pige, der lever bag lås og slå. Pigen har aldrig set himlen. Hun bor i mørke bag en låst dør. Men hun er ikke alene, og gennem ristens tremmer kan hun høre nogen synge. 

Jeg var ret spændt på at læse Carlsens billednoveller for unge, da jeg synes det er et virkelig fedt koncept, som jeg tror kan blive meget populært. Det er i hvert fald en smart måde, at nå ud til den unge målgruppe, og især den del af målgruppen der normalt ikke læser. For her kommer en lille og overskuelig bog med illustrationer, som på trods af sin størrelse, berører hårde emner og stærke følelser. Følelser som kan være svære at sætte ord på, for mange unge mennesker. Men disse bøger gør det på sparsom plads, i stedet for en lang historie på mellem 300-500 sider, ja så gør de her det på knap 50 sider. Det er sgu meget godt gået. Der er blevet sagt om novelleserien, at det er korte historier med meget på hjertet, og det er de virkelig. Her kommer min anmeldelse af "Mowgli" af Sarah Engell.

"Mowgli" er den første bog jeg læser af Sarah Engell, men jeg har hørt meget godt om hendes skrivestil, så jeg var meget spændt. Jeg kan kun give folk ret, for hold op, hvor kan hun skrive. Man flyver igennem bogen, fordi historien og stemmen i bogen er virkelig rørende og gribende.

"Mowgli" er en utrolig rørende, men også utrolig barsk novelle, om en pige der er totalt isoleret for omverdenen. Med det samme man åbner bogen er man grebet af både sproget og de flotte illustrationer. Selve novellen tager udgangspunkt i vuggevisen "Solen er så rød mor", som er brudt lidt op, med sætninger eller henvisninger til vuggevisen, hvilket jeg synes var en rigtig fin detalje. Der er mange som synes det er en ret dyster vuggevise, men det er en af mine yndlings, og den passer rigtig godt til denne historie. 

"Pigen lukkede øjnene, og stjernerne lyste og glimtede. Der var så mange, at pigen blev rundtosset af at kigge på dem. Pigen kunne altid se mere med lukkede øjne end med åbne."

Sarah Engell har længe været interesseret i de såkaldte Mowgli-børn, som er børn der lever under total isolering, og med sparsom menneskelig kontakt. Det er et meget spændende emne, som jeg gerne ville have hørt mere om. Jeg ved godt at det ikke er præmissen med en novelle, men det kunne have været fedt med lidt baggrundsviden for pigen, eller hendes forældre. Jeg var i hvert fald en smule forvirret hen mod slutningen, og savnede lidt mere.

Historien bliver fint suppleret af Cato Thau-Jensens illustrationer, der med en lidt dyster streg illustrer hovedpersonens indre. Mange af illustrationerne refererer til de klassiske billedkort hos psykologer, hvilket jeg synes var meget passende, når man tænker på en isoleret persons psyke, og den ensomhed de føler. De passede i hvert fald rigtig godt til historien, og de var spændende at dykke ind i.

"Mowgli" er en rigtig god og rørende, men også utrolig barsk billednovelle. Den tager et hårdt emne op, og viser mange af de følelsesmæssige sider af sagen, både dem som varmer og dem som giver læseren decideret ondt i maven. Og den gør det godt! Jeg er meget spændt på at læse videre i denne serie, og blive rørt at de andre forfattere og illustratorer.

Hvad tænker du om konceptet billednovelle? 



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar