"No. 54" af Mette Reinhardt Jakobsen

*Anmeldereksemplar fra forfatteren, men alle holdninger er mine egne.*

"No. 54" af Mette Reinhardt Jakobsen, af Byens Forlag, udgivet i 2018. 3,5/5 stjerner. 

"No. 54" handler om den unge kvinde Mette, der får arbejde i en fransk virksomhed, med en ret speciel chef. I en smal gade i det indre Paris ligger No. 54. Her hersker kaos. På anden og femte etage huserer Qualipóle, en virksomhed hvis medarbejdere kryber sammen i køkkenet, når chefen, Madame D, raser. I en hverdag præget af kassettebånd og faxmaskiner lærer hovedpersonen Meth langsomt at overleve i en storbytilværelse, hvor kun de stærkeste er berettiget til en plads. 

Jeg har før læst en af Mette Reinhardt Jakobsens bøger, og jeg havde derfor en forestilling om, at "No. 54" ville være lige så underholdende. Den var også underholdende, men den manglede bare et eller andet. Det var dog stadig en god og hyggelig bog, som jeg læste ud i en køre.

Meth, eller Mette som hun rigtigt hedder, er en ung kvinde der er flyttet til Frankrig for at få arbejde. Hun gør sit bedste, og siger ikke noget til at hendes arbejdstider og arbejdsopgaver er skrækkelige, for ellers risikerer hun bare at blive fyret. Så hun gør, hvad hun kan for at overleve i hendes job.
Madame D er en meget bossy kvinde, der er meget uforudsigelig, og som sagtens kan finde på at ændre mening, fra det ene øjeblik til det andet. Hun er virkelig irriterende. Hun mindede mig lidt om chefen fra "Djævlen går i Prada", da hun er lige så streng, brutal og kold.

"No. 54" foregår i Paris, byernes by og min yndlings by. Jeg nyder når en bog tager mig med til Paris' sandfarvede bygninger, og duften af baguettes og macarons. Alle disse ting kunne jeg også tydeligt fornemme i denne bog, og det var skønt at komme med rundt i Paris og dens smalle gader, og ud i udkanten, hvor man ikke kommer så ofte som turist.

"Krig, sex, penge. Alting haves i nummer 54. På den modsatte side af gaden ligger bageren, som sælger tørre croissanter og karameller lavet med saltet smør. Senere vil bageren blive erstattet af en frokostrestaurant. På hjemmesiden vil der stå, at indehaveren er fra Laos. Laos rimer på kaos, og jeg skal til møde på anden."

Skrivestilen i bogen er meget enkel, og sproget er meget let. Den har ikke rigtig nogle kapitler, men er i stedet delt mere op i korte afsnit, der varer et par sider. Nogle gange føltes det lidt som et digt, pga. den rytme der var i teksten, da nogle af sætningerne er meget korte, og enkelte ord eller sætninger bliver gentaget i forlængelse af hinanden. Andre gange føles det lidt som en dagbog, da Meth fortæller om sine dage. Det er en lidt anderledes måde at skrive på end jeg er vant til, men man skulle bare lige ind i skrivestilen, og så kørte det.
Derudover kører al teksten sammen, sådan at det ikke er tydeligt markeret, når der bliver snakket. Man er dog aldrig i tvivl om det, og det er heller ikke svært at finde ud af, hvem det var der snakkede, det er bare lidt specielt. Men det der gør at den ikke får 4 stjerner er, at jeg savnede lidt mere fortælling, da jeg synes det hele gik lidt hurtigt. Jeg kunne godt have brugt lidt mere historie og lidt mere dybde i dramaet mellem kollegaerne, chefen og hendes underbo.

Når det så er sagt, at "No. 54" en god og hyggelig bog. Man flyver igennem den, for selvom der efter min mening lige mangler lidt, så skriver Mette Reinhardt Jakobsen rigtig godt, sådan at man bliver grebet af historien. Desuden skabte de korte afsnit et godt flow, og lige pludselig har man vendt sidste side. Så hvis du er til bøger med lidt anderledes skrivestil, som heller ikke er særlig lange, ja så er "No. 54" et godt bud.