"Menneskekød" af Nick Clausen

*Bogen er modtaget som gave fra forlaget Facet, men alle holdninger er mine egne*

"Menneskekød" af Nick Clausen, af forlaget Facet, udgivet i 2018. 5/5 stjerner.

"Menneskekød" handler om Anne og Hugo der er på ferie hos deres farfar, da der begynder at ske uhyggelige ting. I Februar 2017 fandt en række mystiske hændelser sted i en lille by i Danmark. Der er stadig ikke fundet en naturlig forklaring på hvad der skete. Nu offentliggøres der for første gang skriftligt bevismateriale fra det, der i medierne blev kendt som 'Terstved-sagen', men som blandt politiets efterforskere har fået det mere farverige kaldenavn ' Menneskekød'.

Jeg har læst en god del af Nick Clausens gysere, så jeg havde en klar forventning om, at "Menneskekød" ville være creepy, men nu må jeg altså sige, ad! Hold nu op, hvor er denne bog bare væmmelig. Det er nok den mest ubehagelige af hans bøger jeg har læst indtil nu. Jeg kunne slet ikke ligge den fra mig, og havde gåsehud flere gange, simpelthen bare, ad!

Anne og Hugo er på vinterferie hos deres farfar, da deres skitur er blevet aflyst. De har ikke set deres farfar i mange år, så Hugo kan ikke rigtig huske ham. Hugo er en meget nysgerrig dreng, der gerne vil vide mere om farfaren og deres afdøde farmors liv. Anne blogger om sit liv, og bruger bloggen som en dagbog, samt et sted hvor hun kan snakke med andre, om det der sker i hendes liv. Jeg kunne rigtig godt lide dem, og synes Anne kom med mange gode observationer på sin blog. Desuden virkede hun meget realistisk i sit sprog og i sin betagelse af Martin, hvilket var rigtig godt. Dog var der nogle gange, hvor jeg synes at Anne og Hugos reaktioner virkede urealistiske. Jeg forstod i hvert fald ikke, at de ikke tændte lyset eller gemte sig, når de følte at der var én inde på deres værelse midt om natten. Det virkede lidt underligt.
Martin er en rigtig sød og hjælpsom, ældre fyr, som rigtig gerne vil hjælpe Anne og Hugo. Han har også oplevet nogle sære ting, og prøver at få styr på det hele.
Farfaren er en sød, gammel og distræt mand. Han har været i gennem meget i sit liv, og forsøger bare at komme igennem en tilværelse uden sin kone.

"Menneskekød" er bygget op som en politisag, der bygger på flere forskellige skriftlige kilder, så som blogindlæg, SMS-samtaler, voicemails og emails. Det er en lidt atypisk måde at bygge en historie op på, men jeg synes det fungerede rigtig godt. Man får på den måde ikke det hele af vide, og spændingen bliver derfor trukket lidt ud, sådan at man selv må, ud fra de små bider og hints her og der, stykke sammen hvordan det hele hænger sammen, hvilket var fedt.

"Jeg aner ikke, hvem det var, jeg så uden for farfars vindue. Faktisk ved jeg ikke længere, om jeg overhovedet så nogen. Måske var det hele en drøm. Måske har jeg gået i søvne. Det gjorde jeg faktisk tit som lille."

Bogen er ikke specielt lang, men Nick Clausen formår stadig at skabe et utrolig spændende, detaljeret og creepy plot, som fanger fra start til slut. Desuden er han rigtig dygtig til at beskrive ting, og jeg kunne tydeligt mærke den kolde, snefyldte vind og høre den hviske.

Forsiden skal også lige have ros, for selvom den er meget enkel, så rammer den virkelig plet. Jeg havde i hvert fald mest af alt lyst til at vende bogen om, sådan at jeg ikke kunne se forsiden, de få gange jeg lagde bogen fra mig.

"Menneskekød" er en rigtig god, mystisk, creepy og i det hele taget rigtig ubehagelig bog, præcis som en gyser skal være. Jeg var vild med det overnaturlige element, som bare gjorde det hele endnu mere creepy. Jeg slugte den råt, og læste den på knap et døgn, da siderne nærmest vendte sig selv. Som nævnt tidligere, er det nok den mest ubehagelige af Nick Clausens gysere, jeg har læst til dato, så efter endt læsning måtte jeg lige se lidt hyggeligt tv, for jeg kunne umuligt ligge mig til at sove efter den slutning. Så tak for det Nick Clausen, mange tak!