"Troldeliv - Isskoven" af Sissel Bøe og Peter Madsen, af forlaget Alvilda, udgivet i 2020
★★★★☆
Fra bagsiden:
"Hvem er det, der banker på min dør?" brøler fjeldtrolden Gruske, da Paja og Pajko kommer på besøg med troldefar. Og ved du hvad? Gruske har TRE HOVEDER!
Men ikke nok med det. Han har også en vildt irriterende dreng, der hedder NOK. Paja og Pajko har aldrig mødt nogen, som er så underlig. Men Nok kender alle dyrene på fjeldet, og så har han sit eget slot af is! Hvem kan stå for det? ikke Paja og Pajko i hvert fald...
Herhjemme er vi ret begejstrede for Troldeliv serien, og vi hygger os altid med at følge Paja og Pajkos eventyr. "Troldeliv - Isskoven" er bestemt ingen undtagelse, og begge mine børn var meget optaget af historien og de fine illustrationer. "Troldeliv - Isskoven" er en god og hyggelig billedbog, som vil få børn og voksne til at smile.
Jeg er ret glad for troldetvillingerne Paja og Pajko. De er søde, nysgerrige, og modige. De er meget venlige, og vil gerne tro på det bedste i andre, og så er de rigtig gode til at hjælpe deres venner, og vise omsorg over for andre.
Troldeungen Nok er lidt irriterende og underlig, hvis man spørger Paja og Pajko. Han er anderledes end dem, og så taler han sjovt. De synes nogle gange han er lidt egoistisk, og stjæler fra dyrene i fjeldet. Nok siger dog at tingene er der for hans skyld, og Nok har nok i sig selv. Han er ikke meget for at dele og hjælpe, for han har altid været alene, men på et tidspunkt får han brug for hjælp, og der lærer han noget meget vigtigt.
"Troldeliv - Isskoven" er en historie om venskab, ensomhed og selvværd. Nok har været vant til at klare sig selv, og at hans far ikke er så interesseret i ham. Men så møder han Paja og Pajko. De har hinanden, de hjælper hinanden og de har en familie der bekymrer sig for dem. De tre troldeunger lærer utrolig meget af hinanden. Nok lærer dem at klare sig i den rå natur, f.eks. hvordan de finder mad og hvordan man holder varmen en kold nat. De lærer til gengæld Nok, at man ikke altid kan klare sig selv, at man nogen gange har brug for andres hjælp og at det er rart at have gode venner, som er der for én og holder af én. Derudover viser bogen at selvom man ikke ligner hinanden, og opfører sig anderledes end de andre, så kan man sagtens blive venner.
"Nu går der en sky for månen, og isslottet henligger i mørke. Paja og Pajko klynger sig tæt til hinanden, mens Nok ligger alene på sit uldtæppe. De kan ikke se ham, men de kan høre hans tænder klapre i mørket. Paja mærker en ishånd i ryggen, men på maven og brystet strømmer varmen fra Pajko."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar