lørdag den 2. juli 2022

"Snagebogen" af Lisa Aisato

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*
"Snagebogen" (org. titel "Snokaboka") af Lisa Aisato, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Marianne Randel Søndergaard.
★★★★☆

Fra bagsiden:
"En elevator! 
Døren lukker, 
gennem sprækken
 når jeg med. 
Helt perfekt, 
folk står tæt, 
16 styk, 
skal I ned? 
Så kom af sted!"
En humoristisk, farvestrålende og afslørende billedbog, som I sammen kan snage i - og grine af. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg er rigtig glad for Lisa Aisatos bøger og illustrationer, og "Snagebogen" er bestemt ingen undtagelse. "Snagebogen" er en sød, hyggelig og humoristisk billedbog, til alle de nysgerrige der gerne vil vide, hvad folk skjuler bag facaden. 

I "Snagebogen" følger man fluen på væggen, som elsker at snage i folks liv og hemmeligheder. For hvad skjuler folk egentlig bag den kedelige facade. Vi har alle noget vi skjuler bag facaden, de ting vi helst vil holde private og måske ikke dele med andre. Det er f.eks. at sove med bamse og sutte på tommelfinger når man er en stor, ældre mand, eller bruge paryk. Det kan også være at man har en fortid andre ikke lige forestillede sig, eller at man har gjort noget af et fejlkøb, og endt med noget andet end man forventede. 
Jeg kunne især godt lide at komme ind bag facaden hos Huldas familie, for der er vidst nogle familie hemmeligheder og drama der, om en spændende nat i morens liv. Jeg kan også rigtig godt lide pædagogen, Pil, der sidder i pandadragt og spiser resten af børnenes slik, når de alle er blevet hentet. Det virker nemlig temmelig relaterebart. For helt ærligt, hvem har ikke spist lidt af deres børns slik?
Derudover kan jeg godt lide at fluen ikke kun afslører personerne i elevatorens hemmeligheder. Nej, den afslører nemlig også Lisa Aisatos hemmeligheder, som at hun er vildt dårlig til at rydde sine kaffekopper op efter sig. Fluen stopper dog ikke der, nej, den prøver også at afslører læseren. For alle gemmer på noget.

"Snagebogen" er på ca. 22 sider, er skrevet på rim, med en legende tilgang til sproget. Der er ikke meget tekst i bogen, men det gør intet når det bliver suppleret af Lisa Aisatos egne illustrationer. Når det er Lisa Aisato selv der både skriver og illustrerer, så får bogen en helt særlig, underfundig humor. Lisa Aisatos fine, farverige illustrationer skaber en masse personlighed og stemninger, og der er meget at kigge på. Jeg er vild med hendes illustrationer og deres humor. Desuden synes jeg det er en sjov detalje, at fluen er på alle siderne. Man kan altså gå på jagt efter fluen, og se om man kan finde, hvor den gemmer sig.

"Snagebogen" er en rigtig god, sød og sjov billedbog, om alt det folk skjuler bag facaden. Den handler om at vi alle er forskellige, vi har alle nogle ting vi ikke vil have andre ser, og det skal der være plads til. Alle rummer mere end man kan se med det blotte øje. Bag den hårde facade kan der gemme sig en sårbar sjæl og bag de store smil kan der gemme sig en djævel eller en drage. Alt er ikke altid som det ser ud til. På godt og ondt. Billedbogen ligger op til flere samtaler om hemmeligheder, og at man ikke skal skue hunden på hårene, og lægge vores fordomme på hylden, fordi folk er mere end vi kan se. Derudover fik vi en snak om, hvad det vil sige at være en flue på væggen, da min 4 årige spurgte, hvorfor det var en flue man fulgte. 
Vi har hygget os meget med den, og jeg kan anbefale den til alle nysgerrige sjæle fra omkring 3 år og op. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar