"Kongernes opgør" (Dragernes Konge #4) af Pernille Eybye og Carina Evytt

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Carina Evytt, men alle holdninger er mine egne.*

"Kongernes opgør" af Pernille Eybye og Carina Evytt, af forlaget Tellerup, udgivet i 2021.

★★★★★

Fra bagsiden:

I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret...

Taysin ønsker sig et liv i fred med Lill, og Lill ønsker det samme, men hvordan skal de opnå det med Tarodan på tronen?

Kiri spekulerer ikke videre over freden, men vil gerne hjælpe Waris med at dræbe Tarodan. Det samme vil Josvai, Svart og mange andre.

Ude i fremtiden venter Tarodan med sine soldater, Drakkar og drager, men... lige nu har folkene i minen problemer med de underjordiske.

Den her bog har jeg set frem til at læse i flere år, for hold op, en slutning bog tre havde. "Kongernes opgør" er en virkelig god, spændende og fængende bog, der holdt mig fanget fra start til slut. Det var også bare skønt at være tilbage hos Kiri, Waris, Svart, Taysin og Lill. 

Jeg har det lidt blandet med Taysin. På den ene side er han en rigtig sød og hjælpsom mand, der bare vil dem han holder af det bedste. På den anden side irriterede han mig, da jeg synes han er lidt omklamrende og overbeskyttende overfor Lill. 

Lill har virkelig udviklet sig meget, siden vi mødte hende første gang. Hun er blevet mere selvstændig og handlekraftigt, og det klæder hende virkelig. Hun er også ved at få mere styr på sine evner.

Waris er skøn. Han har taget ansvaret som den retmæssige tronarving til sig, men han gør det hele på en måde som er meget ham. Han er venlig, respektfuld og lyttende, og har en evne til at få folk til at følge ham.

Kiri holder jeg meget af. Hun er meget handlekraftig, og ingen skal bestemme over hende. Hun kæmper lidt med sit temperament og sin vrede, og det giver nogle udfordringer.

Svart er også skøn, han kæmper dog med flere ting i denne bog, som godt kan virke lidt håbløse. 

Og så er der Artain. Han er medlem af Drakkar, de mørke troldmænd, og arbejder for kong Tarodan, men jeg kan virkelig godt lide ham. Han er flabet og hånlig, men han er utrolig interessant. Vi hører mere om hans baggrund i denne bog, og det var virkelig spændende. 

Det er ret lang tid siden jeg har læst de andre bøger, så det tog lidt tid for mig at huske, hvad der var sket. Men da tingene først kom til mig, fløj jeg igennem den, for den er svær at lægge fra sig. I denne bog hører vi mere om både Drakkar og kong Tarodans drager, der alle er hans farligste våben. Det var rigtig spændende at høre om, og jeg kunne rigtig godt lide, at dragerne fyldte mere i denne bog. "Kongernes opgør" er en bog fyldt med action, men også krigsplanlægning, den blev dog aldrig kedelig. Der kommer et ret vildt plottwist midt i det hele, hvilket var fedt. Til gengæld sker der også noget jeg slet ikke er okay med, og som gjorde mig ret sur. Carina og Pernille, jeg tror godt I ved, hvad jeg snakker om, og nej, jeg er ikke okay!

"'At man er i live, betyder ikke at man lever.'"

Bogen er opbygget sådan at kapitlerne skiftevis bliver fortalt fra Kiri, Waris, Taysin og Lills perspektiv, dog ikke i jeg-form. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver noget dybde til karakterende og historien. Man kommer ind i deres hoveder, og bliver en del af det de oplever. Det fungerer rigtig godt, især når personerne ikke befinder sig de samme steder, men ofte oplever de også tingene forskelligt, og på denne måde går man ikke glip af noget. I dette tilfælde er der fire personer man følger, men man var aldrig i tvivl om, hvem det var man fulgte.

"Kongernes opgør" er endnu en gang skrevet af begge forfattere, og det har de bare gjort rigtig godt. Jeg tænkte i hvert fald ikke over at det var to forskellige forfattere der havde skrevet de forskellige afsnit, eller hvordan de nu har gjort det. 

"Kongernes opgør" er en rigtig god, actionspækket, og spændende bog. Jeg er vild med den her serie, men selve slutningen blev lidt for fluffy til min smag, selvom karakterende helt sikkert har fortjent det. Det er en serie om magt, hævn, kærlighed, familie, venskab og magi, og jeg vil anbefale den fra ca. 14 år og op, ja faktisk også til voksne fantasylæsere. I må endelig ikke lade jer skræmme af bogens tykkelse, for skriften er okay i størrelsen, og handlingen er medrivende. Jeg åd den i hvert fald råt. "Kongernes opgør" er en rigtig god afslutning, på en rigtig god serie!

"Tyran" (Åndevandrer #1) af Jam Aden

*Anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt, men alle holdninger er mine egne.*

"Tyran" af Jam Aden, af forlaget Cobolt, udgivet i 2022.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Inde bag hegnet er Jægeren, Seeren og Hattemageren. Og så selvfølgelig Lederen. Andre steder kendt som Loke. Andre igen som Tyrannen. Hvem er denne mystiske skikkelse, der vandrer gennem verden og efterlader forvirring og kaos på sin vej?

Da jeg hørte om denne graphic novel og så forsiden, blev jeg straks nysgerrig. Den lød ret interessant og mystisk, og det må man sige at den var. "Tyran" er en rigtig god, lidt mærkelig tegneserie, der holdt mig fanget fra start til slut.

Tyrannen, eller Lederen som han gerne vil kaldes, er manipulerende, og egentlig lidt uhyggelig med sin fugleskræmselsmaske. Alting er en leg for ham, og han snyder, udnytter og manipulerer de andre.

Den nytilkomne, bliver hurtigt kaldt "Kræmmeren" af Lederen, da han gerne vil have ham til at gå igen. Kræmmeren begynder at stille spørgsmålstegn ved det hele, hvilket truer Lederens position. Kræmmeren begynder at kalde ham Tyrannen, hvilket de andre tager til sig.

Jægeren er meget loyal overfor Lederen, og gør hvad der bliver sagt. Da den nytilkomne begynder at stille spørgsmålstegn ved tingene på byggepladsen, begynder hun dog at tvivle på det som de har fået fortalt.

Historien foregår på en øde byggeplads, uden noget rundt om sig. Når folk træder ind på byggepladsen, er de i Lederens område, og pludselig glemmer de, hvem de er, og hvor de kom fra. De mister deres menneskelige udseende og får dyremasker på. Verdenen uden for hegnet er sløret, så det virker som om, at det kun er byggepladsen der eksisterer. Det er en kold og trist verden, hvor man hurtigt kan blive undertrykt at den store, dominerende Leder. Tegneserien handler om grådighed, længsel og søgen efter magt og mening, drysset med lidt mørk magi. Derudover kigger den på flokmentalitet, og stiller spørgsmålstegn ved om vi alle er monstre under vores masker, eller om vi er noget andet end det? Det er rigtig spændende, og gjort på en ret simpel måde. 

"Tyran" er skrevet og tegnet af Jam Aden selv, der med sin meget enkle tegnestil, får formidlet en fin og små dystopisk fortælling. Illustrationerne har et lidt blødt udtryk, men det passer godt til stemningen, som faktisk er ret dyster. Der er ikke meget tekst i den, og det er også en meget kort graphic novel, men den får alligevel sagt en del om vores samfund. 

"Tyran" er en god, spændende og tankevækkende graphic novel, som med meget få ord rørte mig. Den er til tider lidt mærkelig, og hvis man ikke har læst bagsideteksten, har man ingen anelse om, at Lederen faktisk er Loke, for det bliver ikke italesat på noget tidspunkt. Men alligevel slugte jeg den, og jeg ville næsten ønske den havde været længere. Heldigvis er det første del af en serie, og jeg er meget spændt på at læse bind 2, for jeg har spørgsmål.

Anbefales fra ca. 13 år og op. 

Forfatterinterview med Camilla Wandahl

Fotograf: Mariangela Raponi

Camilla Wandahl er aktuel med sci-fi/ fantasy romanen "Stjernernes Øje", bind 2 i serien Øglejægerne, som udkom tilbage i februar. Jeg har for nyligt læst den, og efter endt læsning, havde jeg bare sådan en lyst til at stille Camilla Wandahl nogle spørgsmål. Heldigvis ville hun gerne svare på mine spørgsmål, hvilket jeg er rigtig glad for.
Disse besvarelser vil jeg i dag dele med jer 😊

1. Fortæl tre ting om dig selv, som vi læsere ikke vidste.

1. Jeg har en stor, ret unyttig viden om opvaskemaskiner og vaskemaskiner, fordi jeg har arbejdet som hvidevaresælger, da jeg var 19.
2. Jeg læste Hulebjørnens Klan i 3. klasse. Det var min yndlingsbog i mange år – men også den bog, der lærte mig at skimmelæse. Crazy, der er mange, lange naturbeskrivelser.
3. Jeg har duelighedsbevis til sejlbåd – men ingen båd. Det drømmer jeg dog om at få en dag!

2. Har du altid vidst, at du ville være forfatter?
Som barn ville jeg være forfatter, journalist eller tegner. Som ung ville jeg være forfatter, manuskriptforfatter eller redaktør på et magasin som fx Vi Unge.
Så jeg har altid vidst, at jeg ville fortælle historier – men kredset om mange forskellige medier!

Jeg begyndte for alvor at følge forfatterdrømmen, tage på skrivekurser, deltage i skrivekonkurrencer og generelt bare skrive løs, da jeg gik i 8. klasse.

3. Hvordan kom du på ideen til ”Øglejægerne”?
Det er faktisk en spoiler – men det står bagerst i bog 1!

Jeg kan nemlig sige præcis i hvilket øjeblik jeg fik den første, spæde idé til Ærilds historie i Øglejægerne. Men ikke uden at spoile bog 1!

Senere, efter jeg havde fået idéen, fik jeg jo flere idéer. Fx inspirerede Islands geologi mig til omgivelserne med vandfald osv.

4. Hvor lang tid tog det at skrive ”Øglejægerne 1”?
Der gik syv år fra jeg fik den første idé til bogen udkom.

Men selvfølgelig brugte jeg ikke syv år på at skrive på den. De første år brugte jeg på at få idéer, skrive noter, små dialogstumper osv. Så forsøgte jeg flere gange at starte på romanen, men hver gang var noget off.

Da jeg endelig fik skrevet romanen fra start til slut, var udkastet så dårligt, at jeg var nødt til at skrive det HELT forfra. Men nu vidste jeg i det mindste præcis, hvad der skulle ske, og det gik derfor hurtigere at skrive bogen anden gang.

Jeg splittede for resten næsten første udkast af bog 1 i to – så bog 1 er kun 1/3 af den oprindelige bog 1. Resten af den oprindelige bog 1 er (totalt omskrevet) udgangspunkt for bog 2. Jeg valgte nemlig at folde sindssygt meget mere ud omkring hele Øglejagten og forholdet mellem Ærild og hans fætter mv. så det fik en hel bog.

Men det er lidt sjovt at tænke på, at der ligger EN HEL bog, der ikke er den samme som nu, og som aldrig bliver læst, med helt anden handling – som alligevel handler om Ærild og hans venner og foregår på Nærv osv. Men hvor plottet og relationerne simpelthen udvikler sig anderledes. Men sådan er det jo med skriveprocesser – de er uforudsigelige!

5. Hvordan holder du styr på plottet til serien ”Øglejægerne”? Og har du en klar idé om, hvordan historien skal starte og slutte inden du går i gang med skriveriet, eller er det noget der kommer hen ad vejen?
Jeg har – som nævnt – skrevet bog 1 og 2 to gange. Det vil sige at første version kom til at tjene som en slags skitse eller kladde for den version, der i redigeret form er den endelige bog, som er udkommet. Så da jeg skrev den endelige version, vidste jeg godt, hvor jeg skulle starte og slutte, hvordan relationerne skulle udvikle sig osv. Men det vidste jeg ikke, da jeg skrev kladde-versionen.

Det er en ret tidskrævende og frustrerende proces, fordi jeg jo ikke troede, at jeg skrev en kladde, men en færdig bog – og det tog lang tid! Så at opdage, at jeg var nødt til at skrive forfra (både efter bog 1 og 2) var seriøst hårdt.

Derfor arbejder jeg nu på en lang, udvidet synops for bog 3 i håb om, at jeg ikke skal skrive den forfra, men kan fange alle problemerne på synops-niveau!

Men ja – rigtig meget kommer hen ad vejen for mig. Det er lidt som om karakterne har deres eget liv og sommetider skændes, træffer idiotiske valg og forelsker sig helt af sig selv, og så skriver jeg bare ned.

6. Hvad var den største udfordring ved at skrive ”Øglejægerne 2”?
Det var helt klart, da jeg næsten var færdig med bogen og det gik op for mig, at plottet ikke holdt, og at jeg måtte skrive den forfra – inden jeg overhovedet havde ladet nogen læse med. Men jeg er selvfølgelig virkelig glad for, at jeg gjorde det, så den kunne blive så god som muligt!

Og så var det også hårdt, at jeg egentlig skulle have skrevet den færdig i foråret 2020 inden jeg gik på barsel – men så kom corona, og vi havde to børn på 2 og 5 hjemme, så jeg nåede vist kun at skrive 25 sider eller sådan noget inden min barsel.

Jeg håber på en mere smooth proces med bog 3!

7. Er der nogle af personerne i ”Øglejægerne” som du ser noget af dig selv i?
Jeg tror egentlig altid, at jeg skriver mig selv lidt ind i alle karakterer – og helt sikkert også i Ærild. Jeg er også temperamentsfuld og stædig – dog heldigvis ikke helt så meget som Ærild!

Vi har jo alle mange forskellige sider i vores personlighed, og derfor kommer jeg nok ubevist forskellige splinter af min egen personlighed ned i alle karaktererne. Men det er ikke noget, jeg rigtigt tænker over – slet ikke i en sci fi roman, hvor der (også) er så meget fokus på action. Jeg tænker mere på, at personerne skal virke realistiske og identificerbare og udvikle sig.

8. Hvor meget researcher du, inden du begynder at skrive?
Jeg samler inspiration fx på rejser, i artikler og på nettet. Men egentlig research er mere undervejs, hvor jeg så googler eller spørger ud på facebook eller bruger betalæsere efter bogen er skrevet.

Jeg tror nemt man kan drukne i research, så derfor vil jeg hellere opdage, hvad jeg præcis har brug for at vide, når jeg kommer dertil, end at lave et kæmpe researcharbejde først. Men jeg har undersøgt mange spændende ting til bogen om alt fra parasitter, guldsmede og øgler til vandfald, geologi, drukneulykker samt kolonisering og militærrang.

9. Kan du løfte lidt af sløret for, hvad der kommer til at ske i bog 3?
I bog 3 lykkes det endelig Ærild at komme til Jorden! Jeg vil helst ikke afsløre så meget endnu, men jeg tør godt love flere parasitter og mere kærlighed end i de forrige bøger ;-)

10. Nu skriver du jo bøger inden for flere forskellige genrer. Men har du en genre du foretrækker at skrive i?
Jeg kan rigtig godt lide at veksle mellem de forskellige genrer. Lige nu er jeg virkelig glad for at skrive superkorte letlæsningsbøger, hvor man hurtigt står med et færdigt resultat i hånden. Jeg elsker også at skrive rablende, varm humor som i Alt om at være pige.

Men det jeg selv er gladest for at læse er realistiske eller fantastiske ungdomsromaner med fokus på relationer og stærke karakterer – meget gerne i andre universer – og derfor synes jeg det er super spændende at skrive Øglejægerne!

11. Hvilke forfattere har inspireret dig igennem dit forfatterskab?
Åh – der er så mange!

Jeg er meget inspireret af flere af mine kolleger – vi læser også sommetider med på hinandens – og både Nicole Boyle Rødtnes og Sandra Schwartz hjalp mig rigtig meget med at knække plottet til bog 1. Deres bøger er også en stor inspiration!

Derudover har mange af de romaner og film jeg læste/så omkring (og før) tilblivelsen af Øglejægerne inspireret mig på hver deres måde – det er fx Hvidt Støv, Jorden under os, Zombie-Jæger, Hungergames, Ilttyv, Avatar, Odinsbarn, Snigmorderens Lærling, Elverfolket, Walking Dead, Sikkas Fortælling, Historien om Mira, Smallville – og sikkert mange flere, som jeg har glemt!

12. Hvad er det bedste og det værste ved at være forfatter?
Det bedste er at være opslugt af flow imens jeg skriver. Det sker ikke hele tiden, men når det sker, er det en fantastisk følelse!

Det værste er at redigere – når bogen ligesom ER skrevet, så vil jeg helst bare videre til næste historie. Men jeg er altid meget grundig i min redigeringsproces, for jeg synes, det er super vigtigt.

13. Hvilke bøger anbefaler du oftest til folk? Hvorfor den/ dem?
Jeg anbefaler hele tiden Ilttyv til børn fra 11 år, der ikke rigtigt gider at læse. Der er bare nogle vildt gode cliffhangers. Og det samme med Zombie-Jæger til de lidt yngre.

14. Hvad læser du lige nu?
Jeg har været lidt i en reading slump i efterhånden et halvt års tid (altså udover de bøger jeg læser for mine børn), men i denne måned har jeg faktisk fået knækket den med tegneserier!

Det var tegneserien Vei 1 (som VIRKELIG kan anbefales til fantasyelskere), der fik mig i gang igen, og nu er jeg så i gang med at læse Amulet (sammen med min søn) og også Elverfolket – Den sidste rejse.

15. Og så lige her på falderebet. Har du så et godt råd til sådan en som mig, og måske nogle af dine læsere, som går og drømmer om at blive forfatter?
Ja – SKRIV! Og læs.

Det vigtigste er at skærpe sproget og fornemmelsen for historier. Så skriv helt vildt meget – det er ligegyldigt, om det bliver godt. Skriv dagbog, breve, historier, digte, film. Bare skriv!

Og find så nogle at dele det med. På skrivekurser, i Håbefulde Unge Forfattere eller i en skrivegruppe. Hold hinanden til ilden.

Næsten alle oplever en masse afslag – men hvis man hele tiden skriver og forbedrer sig, så er der store chancer for at det lykkes før eller siden!

Du kan desuden følge Camilla Wandahl på forskellige sociale medier:

Hjemmeside: www.camillawandahl.dk  

Instagram: Camilla Wandahl - Forfatter 

Facebook: Camilla Wandahl - Forfatter

Du kan læse min anmeldelse af "Kloens klippe" her og "Stjernernes øje" her. 

Anmeldereksemplarer.

"En monstervild ide" og "En blodig weekend" (To på ti #1 og #2) af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid

*Anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"En monstervild ide" og "En blodig weekend" af Thomas Brunstrøm & Sophie Souid, af forlaget Carlsen, udgivet i 2021. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiden af "En monstervild ide":

Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) skal være alene hjemme, mens deres forældre er på ferie. Endelig kan de gøre præcis, hvad de har lyst til. Eller det tror de i hvert fald, men så rammer virkeligheden dem: De får en lang liste med pligter, deres mærkelige bedstefar kommer for at passe dem og værst af alt: Der er slukket for internettet! Hans og Grete er nødt til at lægge en plan, som kan redde ugen. En plan, som involverer naboens wi-fi, alle deres lommepenge og en robot. Men intet går som planlagt. Slet intet. 

Fra bagsiden af "En blodig weekend":

Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) skal lave en meget vigtig præsentation i skolen. Hvis de klarer det godt, får de en belønning af deres forældre - forhåbentlig en hund! Men de er bagud med opgaven, og midt i det hele ringer bedstefar. Han har et stort problem. Han har nemlig fået en vampyr på halsen, og hun har brug for Hans og Gretes hjælp. Tvillingerne må endnu en gang udtænke en vanvittig plan. Denne gang skal de bruge mors falafler, en super soaker og noget særligt vand nede fra kirken. Men intet går som planlagt. Slet intet. 

De her bøger lød simpelthen så underholdende, at jeg bare måtte læse dem. Thomas Brunstrøm kendte jeg fra hans bøger om Sallys Far, men Sophie Souid har jeg ikke læst noget af før nu. Jeg havde dog en klar forventning om at få nogle sjove bøger, og det må man sige jeg fik. "En monstervild ide" og "En blodig weekend" er rigtig gode, sjove, spændende og (u)hyggelige.

Bøgerne handler om tvillingerne Hans og Grete, dog ikke dem fra eventyret.

Hans er en sød, lidt nørdet dreng, som elsker at bygge og opfinde ting, det går dog næsten altid galt for ham. Men han har masser af gåpåmod.

Grete er meget stærk, og laver mave- og armbøjninger når hun skal tænke sig om. Hun er god til at planlægge. Derudover er hun født 6 minutter før Hans, og føler hun derfor har mere livserfaring.

Deres bedstefar er simpelthen genial. Jeg holdt så meget af ham. Han hverken hører eller husker særlig godt, men han er fuld af røverhistorier, som Hans og Grete ikke altid ved om er rigtigt. Han har f.eks. både tæmmet vilde løver i et cirkus i Sibirien, været guldgraver i Transsylvanien og bekæmpet zombienazister i sine yngre dage. Nogle gange mindede det mig lidt om min farfar, der prøvede at bilde os ind, at han havde været oppe og slås med en isbjørn, da de boede på Grønland, og at det var derfor han havde et ar på benet. 

Historierne om Hans og Grete tager inspiration fra forskellige eventyr/ klassikere, som Frankenstein og Dracula, hvilket jeg synes er en ret sjov idé. Det er historier om familieforhold, søskendeforhold, mod og eventyr. I "En monstervild ide" skal tvillingerne være alene hjemme, da deres forældre skal på kæresteferie. De har slukket for internettet, og lavet en lang liste med opgaver, som Hans og Grete skal ordne mens de er væk. Derudover kommer deres bedstefar for at passe dem. Hans og Grete beslutter at bygge en robot, de kan få til at udføre deres opgaver. Tingene går dog ikke helt efter planen, og de får skabt et monster i stedet.

I "En blodig weekend" keder Hans og Grete sig, da de skal lave lektier. Men pludselig ringer deres bedstefar. Han har brug for deres hjælp, han bliver nemlig jagtet af en vampyr, der er ude efter hans specielle blodtype x, som gør at vampyrer kan blive solbrændte. Men tingene er ikke helt, som de ser ud, og Hans og Grete tager nogle ret specielle metoder i brug, når de skal jage vampyren, som f.eks. deres mors falafler. 

"En monstervild ide" og "En blodig weekend" passer perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 5-6 år og op. Der sker hele tiden noget, og de bliver aldrig kedelig. De er spændende og underholdende hele vejen igennem. Bøgerne kan også bruges til selvlæsning, fra omkring 10 år og op, for selvom de ikke er så lange, så er der nogle lange ord her og der, som kan gøre dem lidt svære at læse.

Bøgerne er illustreret af Kim Dalsgaard, der med sine detaljerede og humoristiske illustrationer, bringer liv til karakterende. Illustrationerne er rigtig flotte, og de supplerer historien rigtig godt. 

"En monstervild ide" og "En blodig weekend" er nogle rigtig gode, sjove og spændende bøger, som vi her hjemme virkelig har hygget os med. Min søn på 4,5 år sagde da vi havde læst bog 2: "Hvorfor har vi ikk' den næste?". Til det måtte jeg svare, at det simpelthen er fordi, den ikke er udkommet endnu. Han var i hvert fald klar på mere. Så vi glæder os til at se, hvad Hans, Grete og deres bedstefar kommer ud for i næste bog. 

Bind 3 udkommer d. 15. september. 

"Queenie - Harlems Gudmoder" af Aurélie Lévy & Elizabeth Colomba

*Anmeldereksemplar fra Forlaget Umpff, men alle holdninger er mine egne.*

"Queenie - Harlems Gudmoder" (org. titel "Queenie, la marraine de Harlem") af Aurélie Lévy & Elizabeth Colomba, af Forlaget Umpff, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af Marlene Wulff Olsen.

★★★★★

Fra bagsiden:

En graphic novel bygget over den virkelige historie om Stephanie St. Clair, plantagepigen fra Martinique, der rejste sig som dronningen af undergrunds-lotteri i Harlem og blev indædt fortaler for det afroamerikanske samfunds rettigheder og kvinders muligheder. 

Det er en fortælling om den sammensatte kvinde, der havde markant betydning på begge sider af loven og stod op imod Dutch Schultz, Lucky Luciano og andre hårdkogte gangstertyper. Hun var selv en ubarmhjertig mafiaboss, men også en af de første afroamerikanske feminister. En af de få gangstere fra forbudstiden, der døde af alderdom. 

Det her er første gang jeg læser en graphic novel til voksne, så jeg var meget spændt på den. Historien om Stephanie St. Clair fangede mig ret hurtigt, og jeg blev meget grebet af den. "Queenie - Harlems Gudmoder" er en rigtig spændende og barsk historie, om en virkelig sej kvinde.

Queenie, eller Stephanie St. Clair som hun rigtig hed, har ikke haft et nemt liv. Da hun var barn arbejdede hun for en rig familie på Martinique, derefter rejste hun til New York, hvor hun arbejdede med regnskab. Da hun på et tidspunkt bliver nødt til at flygte, ender hun i kløerne på Ku Klux Klan, men undslipper heldigvis. Derefter får hun opbygget et imperium af undergrunds-lotteri i Harlem, men får sig en del fjender, som havde korrupte politibetjente i lommen. Det lykkes hende dog at overleve og trække sig tilbage. Queenie er faktisk ret badass. Selvom hun helt sikkert også har været manipulerende og en hårdkogt kriminel, så får man virkelig sympati for hende, og hepper på hende hele vejen igennem. 

Derudover har hun rigtig mange gode og loyale venner, som står ved hendes side, selv i svære tider.

"Queenie - Harlems Gudmoder" skifter mellem fortid og nutid, så man får indblik i Stephanie St. Clairs barndom, ungdom og voksenliv indtil, hvor hun er nu. Det var rigtig spændende at se, hvordan hendes liv har været, og hvilke udfordringer hun har haft som sort kvinde. For kvinder havde generelt ikke mange rettigheder i denne periode, og slet ikke hvis man så også var sort. Det har ikke været nemt at være sort og leve i Amerika på dette tidspunkt, hvor mange havde lært at se ned på dem, pga. slaveri, det syder derfor af racisme. Desværre oplever afroamerikanere det stadig den dag i dag.

Bogen giver et rigtig godt blik på samfundet i 1930'erne. I starten af bogen er der en fin introduktion, der giver lidt historisk baggrund, blandt andet bliver krakket, afskaffelsen af slavelovgivningen i 1865, og hvordan mafiaerne styrede forskellige områder i New York City beskrevet. Derudover er der bagerst i bogen et persongalleri, der fortæller om nogle af de virkelige personer, som man støder på. Det var rigtig rart og spændende at læse om dem, for dem kendte jeg ikke. Desuden er der til allersidst en ordliste, da der er forskellige udtryk i bogen, som man måske ikke kender. Den brugte jeg også en del, og det var igen meget rart med nogle forklaringer og uddybning af nogle ting. 

Det er en graphic novel, hvor historien foregår meget i illustrationerne. Elizabeth Colombas flotte sort/hvid illustrationer fanger virkelig historiens stemning og følelser. Jeg er vildt imponeret over, hvor meget historie illustrationer kan vise, når der ikke er specielt meget tekst, for jeg manglede bestemt ikke noget. Til gengæld fik jeg helt ondt i maven da jeg så de spidse KKK-huer, for så vidste man bare, hvad der ville ske.

"Queenie - Harlems Gudmoder" er en rigtig god, gribende og spændende graphic novel, og wow, hvor er den bare flot, både indvendigt, men bestemt også udvendigt, hvor forsiden er prydet med gulddetaljer. Jeg var helt opslugt af denne rørende og barske historie, om en stærk og handlekraftig kvinde, der ikke lod sig tryne. Jeg kan helt klart anbefale denne graphic novel. 

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" af Disney Enterprises, Inc.

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" af Disney Enterprises, Inc., af forlaget Carlsen, udgivet i 2020. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiderne:

Tag tilbage til magien, med det bedste fra Anders Ands Bogklub.

I årtier var bøgerne fra Anders Ands Bogklub fast inventar på børneværelser landet over. I denne flotte højtlæsningsbog har vi samlet seks af de bedste historier. Nu kan forældre tage tilbage til magien og give den videre til deres børn.

Som så mange andre, elsker jeg Disney og al den magi det repræsenterer. Og, som så mange andre, har min søster og jeg haft bøger fra Anders Ands Bogklub. Det var derfor helt nostalgisk at blive bragt tilbage til nogle af de gamle klassikere fra de universer. "Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" er begge rigtig gode og hyggelige. 

De to bøger indeholder en samling, af historier som før blev udgivet i Anders Ands Bogklub.

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" indeholder udover Prinsen og tiggerdrengen, Lille Ulv i skurkelære, Junglebogens Junglebørn, Stampe, Lars Landmus og Børge Bymus, samt Elmer Elefant.

"Den tapre skrædder - og fem andre historier" indeholder udover Den tapre skrædder, Løven Lambert, Vaks på eventyr, Aristocats - en eventyrlig historie, Pingvinen som altid frøs og Lille Ulv og de tre ønsker.

Historierne og illustrationerne holder sig til den originale bogs udseende, og der er derfor også tydelig forskel på illustrationernes klarhed. Historierne og karakterende er dog velkendte, om det er fra bøgerne eller fra Disney Sjov. Jeg har ikke haft nogle af disse bøger da jeg var barn, men jeg kan huske, at jeg var glad for Junglebogens Junglebørn, da det blev vist i Disney Sjov. Derudover har jeg set historien om Elmer Elefant, og den historie følger ret godt det man ser i Disney Sjov. Desuden var det hyggeligt at læse historier med nogle kendte karaktere, som kattene fra Aristocats, Lady og Vagabondens søn Vaks, og Stampe. 

Begge bøger er på ca. 280 sider. Sproget er holdt let, og der er ikke særlig meget tekst på siderne. Til gengæld er der en fin illustration på hver side, som fint supplerer historierne undervejs. Illustrationerne viser scener fra den pågældende historie med de velkendte figurer, og gør det lidt hyggeligt, at få læst dem højt. Bøgernes mængde af tekst og illustrationer gør dem optimale til en hyggelig højtlæsningsstund, for de ca. 3-4 årige og op efter, for at de skal få mest muligt ud af historierne. Man behøver heller ikke læse hele bogen, men man kan tage den frem en gang imellem og læse en enkelt historie som det lige passer ind.

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" er nogle rigtig gode, søde og hyggelige bøger, om familie, håb, tro, mod, venskab, drømme og chancer. De er fyldt med Disney magi og nostalgi. Bare det at se det klassiske Anders Ands Bogklub mærke i hjørnet, gjorde mig helt nostalgisk. Desuden er de lavet i en virkelig lækker kvalitet, med meget flotte omslag, men også med kraftige sider inde i bøgerne. 

Bøgerne taler klart til forældre som kan huske historierne fra deres barndom, og som gerne vil give dem videre til deres børn og dele disse minder med dem. Vi hyggede os meget med dem, og de inspirerede mig til at finde mine gamle Anders Ands Bogklub bøger frem, hvilket var lidt hyggeligt.

Havde du også bøger fra Anders Ands Bogklub? og hvilken var din favorit?

"Stjernernes øje" (Øglejægerne #2) af Camilla Wandahl

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Camilla Wandahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Stjernernes øje" af Camilla Wandahl, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Ærild er ikke længere den samme. Han er forræder - og på flugt. Sammen med Zira sætter han kurs mod Jorden, men de bliver taget til fange af oprørsgruppen, der tror, de er spioner for Den Øverste.

Da Den Øverste stjæler oprørsgruppens Øje for at tappe det for kræfter, er Ærild folkets eneste håb. Sammen med Zira, den oprørske Dagur, det tavse barn, Kovo og helbrederen Tryde, drager han til Base 1 for at bringe Øjet tilbage, men undervejs må han gøre op med sig selv, hvor meget han vil ofre for at redde sit folk?

Jeg har ventet længe på denne bog, og mine forventninger var høje efter slutningen i bog 1. Nu er den endelig læst, og mine forventninger blev helt klart indfriet. Min første tanke efter endt læsning var nemlig: 'Argh Camilla, giv mig bog 3 nu!!!'. "Stjernernes øje" var helt vildt god og spændende, og jeg slugte den råt.

Jeg holder stadig meget af Ærild. I denne bog kæmper han både med skylden over sin fætters død, og at han har opdaget, at hele hans liv var en løgn. Han er ikke længere en øglehybrid, men derimod et menneske, og det i sig selv kan godt være ret udfordrende. Hans mål er stadig at redde sin lillesøster, men det er ikke så simpelt. Han er stadig meget stædig, viljestærk og modig, og han kæmper for det han tror på. 

Zira kan jeg også ret godt lide. Hun er sød, hjælpsom og modig. Hun har været ude for meget, men alligevel hjælper hun Ærild og lader ham ikke stå alene med tingene. Hun er en rigtig god og loyal ven, men jeg har en fornemmelse af, at hun måske godt kan lide Ærild, men han ser det ikke rigtigt.

Dagur holder jeg også af. Han er sådan en lidt flabet, arrogant type. Han er modig, handlekraftig og hævngerrig. Jeg kan også rigtig godt lide den måde hans venskab med Ærild udvikler sig. 

Historien foregår på planeten Nærv. Jorden er blevet invaderet af parasitter, der med deres nymfer overtager folks kroppe og bruger dem som værter, og derfor er menneskene rejst til Nærv. Det er nu Den Øverste der regerer, og han har fået vårlenerne til at arbejde for sig, mod at han lader dem bo på Baserne, hvor de er beskyttet. I denne bog kommer vi rundt til nogle andre områder af Nærv. Derudover hører vi mere om oprørsgruppen, og om zårn og Øjet som er ret betydningsfuld for vårlenernes overlevelse. 

Jeg synes hele den verden der er blevet skabt er så spændende, og meget gennemført. Bogen indeholder et rigtig fint kort allerforrest, der viser det meste af planeten Nærv.

"'Det er ikke den krop, vi er født i, der bestemmer, hvem vi er!' Min stemme er et råb nu. Et råb, der giver genlyd mellem klipperne. 'Det er de valg, vi træffer, der afgør, hvem vi er - og hvem vi vil blive husket som!'"

"Stjernernes øje" er skrevet i jeg-form, ud fra Ærilds perspektiv. Man får del i hans tanker, bekymringer, frygt og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Derudover er bogens sprog letlæseligt og kapitlerne er ikke specielt lange, til gengæld ender de næsten alle sammen spændende, hvilket skaber et godt læse flow, som gør at man nærmest flyver igennem bogen.

"Stjernernes øje" kører lidt videre på de tematikker som den første bog havde, så som magt, og hvornår man egentlig hjælper en befolkningsgruppe, og hvornår man manipulerer og misbruger dem som ikke ligner én selv. Der er en klar henvisning til racediskrimination, slaveri og undertrykkelse, og hele den kommentar og racedebat der kommer til udtryk i bogen, er utrolig vigtig og giver stof til eftertanke. Desuden bliver der stillet spørgsmålstegn ved rigtigt og forkert, og om drab kan retfærdiggøres, hvis nu det er for et højere og bedre mål. Det er dog også en bog om identitet, familiebånd, venskab og kærlighed. 

"Stjernernes øje" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som jeg havde utrolig svært ved at lægge fra mig. Camilla Wandahl skriver rigtig godt, og forstår virkelig at holde sin læser fast. Der er action fra start til slut, og ikke nogle kedelige øjeblikke. Historien er fyldt med hemmeligheder, politik, oprør og nogle gode plottwists. Jeg glæder mig til at læse videre, for bogen slutter på en ret vild og mystisk cliffhanger. Så please, ikke lad os vente i lige så lang tid på den næste bog, for jeg vil bare have fingrene i den nu!