torsdag den 25. februar 2016

Arnold Buscks store bogudsalg 2016


I tirsdags var jeg lige forbi Arnold Busck i Roskilde, for at besøge mine kollegaer, og selvfølgelig også for at se, om vi havde nogle spændende bøger på udsalg. Det havde vi, og jeg endte med at købe to bøger med hjem.

Den ene bog var "Skyatlas" af David Mitchell, som jeg er ret spændt på at læse. Jeg så filmen for et års tid siden, og synes den var rigtig flot og meget, meget speciel og mystisk. Derfor har jeg lidt en fornemmelse af, hvad det er jeg går ind til. Men jeg glæder mig, og håber på at jeg måske fanger lidt mere af historien, når jeg har læst bogen.

Den anden bog jeg købte var "Don't tell the groom" af Anna Bell. Jeg har faktisk ikke hørt om den før, men den lyder virkelig sjov, skør og sød, så glæder mig meget til at hygge med den. Desuden har den et rigtig flot cover.

Har du været afsted på bogudsalg? og hvad har du købt?






2 kommentarer:

  1. Jeg har endnu ikke været på bogudsalg, men det er nogle fine bøger du har købt. Jeg synes 'Skyatlas' er en rigtig god og interessant bog, den kan du godt glæde dig til :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, glæder mig også meget til at læse den, for filmen var ret god :)

      Slet