onsdag den 26. august 2015

Nye tilføjelser til reolen #3


Min kæreste har givet mig den udfordring, at jeg ikke må købe flere bøger, før jeg har læst et godt antal af de ulæste bøger, jeg har stående i vores reol. Jeg synes ikke det er helt fair, eller nemt for den sags skyld, men jeg gør mit bedste, og har indtil videre kun købt en bog her i august, og det var en bog til mit studie, så ikke så interessant. Det er nu egentlig også meget rart, endelig at kunne give de bøger, jeg for lang tid siden har investeret i, lidt opmærksomhed. Samtidig med at jeg bliver overrasket over, at jeg ikke har opdaget noget før, hvilke gode og hyggelige bøger jeg har haft stående så længe.Så det er nok kun godt, selvom jeg tit bliver fristet når jeg er på arbejde. Til gengæld modtog jeg idag en bogpakke fra Lindhardt og Ringhof, med nogle anmeldereksemplarer af Stephanie Perkins bøger, hvilket jeg er virkelig taknemmelig over, og jeg glæder mig til at kaste mig over dem. Jeg har kun hørt godt om dem, så det bliver spændende at læse. Så blev min købetrang også lige dæmpet (lidt i hvert fald). Derudover var der nogle utrolig fine go-cards med fra Lovebooks, som jeg blev virkelig glad for, de er da for søde. Så tak til Lindhardt og Ringhof for de fine anmeldereksemplarer og go-cards.





2 kommentarer:

  1. Hvor er du heldig ;-)
    Fine kort med sød tekst.
    God torsdag til dig

    SvarSlet