onsdag den 1. april 2020

"Carlsens Eventyr for de mindste" af blandede forfattere


*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*
"Carlsens Eventyr for de mindste" af blandede forfattere, af Forlaget Carlsen, udgivet i 2019.
★★★★☆


Fra bagsiden:
CARLSENS EVENTYR FOR DE MINDSTE indeholder syv klassiske eventyr, der er udvalgt til at skabe en god og hyggelig læsestund med barnet.

Bogen indeholder:
H.C. Andersen: Svinedrengen.
Asbjørnsen og Moe: De tre Bukke Bruse.
Brødrene Grimm: Rødhætte.
H.C. Andersen: Klods-Hans.
Æsop: Bymusen og landmusen.
Jan Mogensen: Vanten.
H.C. Andersen: Fyrtøjet.

Jeg har altid holdt meget af eventyr, og især H.C. Andersen og Brødrene Grimm har en særlig plads i mit hjerte. Jeg nyder at læse de søde, rørende og til tider ret barske eventyr, og alle de budskaber de får ud. I "Carlsens Eventyr for de mindste" er der samlet syv kendte og elskede eventyr, som samtidig også er ret børnevenlige, og ikke alt for voldsomme. "Carlsens Eventyr for de mindste" er en rigtig god og sød eventyrbog, som børn og voksne kan hygge sig med.

"Carlsens Eventyr for de mindste" er historier der alle har været udgivet før i den udgave som bliver vidst i bogen, men som individuelle udgivelser, hvor de her er samlet i én eventyrbog. Dette er også grunden til at de forskellige eventyr har forskellige typer illustrationer, der er nemlig flere kunstnere inde over. Jan Mogensen har f.eks. illustreret både sit eget eventyr og "Rødhætte", men derudover finder man også fine illustrationer af Mårdøn Smet, Birde Poulsen, Iben Clante og Thierry Capezzone.

Jeg blev dog lidt overrasket over den slutning "De tre Bukke Bruse" havde fået, den var i hvert fald blevet lidt mere børnevenlig end da jeg selv var barn. Og selvom det jo er fint nok, så undrede det mig også lidt, at man ikke bare har beholdt den originale historie. For selvom den måske er lidt uhyggelig den gamle version, så ender det jo godt for gederne, og den er jo ikke mere uhyggelig end f.eks. "Rødhætte". "De tre Bukke Bruse" er desuden den historie som Njord på 2 år allerbedst kan lide, og som vi har læst flest gange, men "Vanten" er han også ret glad for.

"Carlsens Eventyr for de mindste" er en rigtig god og hyggelig bog, som passer perfekt til en hyggelig højtlæsningsstund. Eventyrerne er hurtige at læse, hvilket gør den overskuelig for de små at lytte til. Desuden er der ikke meget tekst på siderne og hver side er prydet med en flot, og farverig illustration, som børnene vil elske. I "Fyrtøjet" er det f.eks. Rasmus Klump der er hovedpersonen, og det skabte stor begejstring herhjemme, da det var en figur Njord kendte. Så alt i alt en rigtig fin eventyrbog, med gode og sjove historier.






2 kommentarer:

  1. Og så kunne den læses med mormor på FaceTime. Jeg blev osse noget overrasket over troldens nye madvaner 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var hyggeligt :) ja også jeg :P og Njord elsker historien, så den bliver læst dagligt :D

      Slet