"Arven fra Villa Evie" (Duftapoteket #6) af Anna Ruhe

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Arven fra Villa Evie" (org. titel "Die Duftapotheke. Das Vermächtnis der Villa Evie") af Anna Ruhe, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog tysk), oversat af Birgit Fuglsang.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Mørke tider venter Luzie Alvenstein og hendes venner. Hendes modstander, Edgar de Richemont, forsøger med alle midler at trænge ind i Villa Evie, for uden Duftapoteket kan han ikke udføre sin plan om at udslette alle sentifleurs i verden. Nu er det op til Luzie, Mats og de andre at beskytte deres hjem og de magiske dufte. Undervejs viser Villa Evie sig at gemme på endnu flere hemmeligheder, og Luzie kan mærke, at huset på mystisk vis forsøger at hjælpe hende. Men Edgar er farligere end nogensinde - og han er parat til alt.

Jeg har glædet mig til at læse denne bog, siden jeg vendte sidste side i forrige bog. Derfor gik jeg også næsten i gang med den, lige så snart den kom ind af døren. Jeg er vild med det her univers, der bare suger mig ind i dem, og det var skønt at være tilbage. "Arven fra Villa Evie" er en rigtig god, spændende og medrivende bog, som jeg slugte råt.

Jeg holder stadig meget af Luzie. Hun er en stædig og handlekraftige pige, der ikke altid lytter til, hvad de voksne siger. I denne bog kæmper hun dog også med sin usikkerhed i forhold til sit sentifleurtalent. Hun føler nemlig at Daan og Eloide har hemmeligheder for hende. Men med hjælp fra sine venner ser hun en løsning på usikkerheden. 

Mats er en rigtig sød og hjælpsom fyr. Han er meget loyal og modig, og støtter Luzie så godt han kan. Han tager chancer og prøver sig frem med duftene, også selvom han ikke har samme talent som Luzie.

Eloide er egentlig også meget sød, hun har en lidt kold facade, der dog langsomt bliver nedbrudt. Hun og Luzie har stadig lidt tillidsproblemer, men de arbejder på det.

Leon er skøn. Han er sjov og frisk, og prøver altid at lette stemningen. Men han er også hjælpsom og modig.

Benno havde en alt for lille rolle i denne bog, og jeg savnede ham faktisk lidt.

"Arven fra Villa Evie" foregår mest af alt i selve Villa Evie, hvor vores venner prøver at beskytte Duftapoteket, og det allersidste meteorpulver de har tilbage. Man får mere af vide om huset, og om Daan og hans kone, og om meteorpulveret. Det var rigtig spændende at høre om, for det har jeg manglet i de andre bøger. Så det var rart der kom mere om det i denne bog. For hold op, hvor er det et interessant hus, fyldt med hemmeligheder. Der sker mystiske ting med huset. Ting vokser og forandrer sig, fremmede personer dukker op i spejle, og en masse spørgsmål stiller sig i kø. Det var spændende at prøve at løse mysterierne med Luzie, mens man læste. Derudover kommer vi tilbage til fortiden, hvor vi møder en anden vigtig person i Duftapotekets historie, samt lærer Edgar og hans mørke bedre at kende. 

"Edgars ord ramte mig som pilespidser. Skarpe og træfsikre, og de missede ikke deres mål. Jeg hang og sprællede i hans mørke. Ord havde magt, meget magt. Det var Edgar mere end klar over. Det var hans styrke."

Sproget i bogen er let forståeligt, med korte kapitler, der alle slutter ret spændende. Bogen har et rigtig godt flow, og er fyldt med mystik, så man flyver bare igennem den. 

Claudia Carls har illustreret bogen, og hun gør det så godt. De er smukke og detaljerede, der er bare alt for få af dem. Jeg kan dog rigtig godt lide dem der er, for de giver lige det ekstra til læseoplevelsen. Jeg kan specielt godt lide den hyggelige detalje, med spejlene ved hvert kapitelstart.

Flowet i bogen, de korte kapitler og de fine illustrationer gør bogen overskuelig at komme igennem, og jeg vil anbefale den til selvlæsning fra omkring 10 år, men den kan også sagtens bruges til højtlæsning fra ca. 7-8 år.

"Arven fra Villa Evie" er en rigtig god, spændende og hæsblæsende bog, og en meget rørende slutning på en virkelig god serie. Der er spænding og mystik fra start til slut, stadig flere hemmeligheder kommer for en dag, og store, skæbneforandrende afsløringer ser dagens lys. Jeg var fanget fra start til slut. Det er en rigtig god slutning, som er fyldt med håb. Det er dog også en lidt åben slutning, der leder tankerne hen på nye eventyr. Jeg kommer i hvert fald til at savne Luzie, Mats, Benno, Leon, Eloide og Daan.

Så mangler du en god, hyggelig, spændende og magisk serie at gå i gang med, så giv Duftapoteket et skud. Jeg er vild med denne serie, og kan ikke anbefale den nok!