søndag den 24. januar 2016

Nye tilføjelser til reolen #5


Så er det atter blevet tid til at vise lidt nye bøger frem her på bloggen. Endnu en gang er det en god blanding af anmeldereksemplarer og bøger jeg selv har været ude og investere i, okay tre af dem er min forlovedes, men jeg har længe selv kigget på dem, så det er jo bare win win for mig at han købte dem.

 Jeg glæder mig til at læse dem alle sammen, og kan næsten ikke vælge, hvilken jeg skal læse næste gang, da de alle lyder rigtig spændende. To af bøgerne købte vi, da vi skulle have tiden til at gå, inden vi skulle nå et tog til Århus. Min kæreste købte Throne of Glass, og der gik ikke lang tid før han var færdig, så da vi kom hjem fra Århus var det op og købe de næste i serien. Jeg købte A Court of Thorns and Roses, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den. Desuden havde Arnold Busck i Roskilde, der hvor jeg arbejder, fået nogle lækre engelske bøger hjem, i den serie jeg samler på, så der blev jeg altså nødt til at købe Jane Eyre med hjem, og jeg er så glad!

Men nu går der også lang tid inden jeg køber nye bøger, da vores reoler bugner med ulæste bøger. Jeg glæder mig til at læse alle mine nye bøger, men også de andre ulæste bøger jeg har stående. Så nu er det bare med at komme i gang, det er nok mit boglige nytårsforsæt, at læse flere af mine ulæste bøger.

Anmeldereksemplarer:
  • Fra Tellerup: Skyggernes Bog (Dæmonherskerens arving #1) af H. W. Klaris. 3 stjerner. Anmeldt her.
  • Fra Tellerup: Kelly (Vinterkongens datter #1) af Lesley Livingston. 4 stjerner. Anmeldt her.
  • Fra Lindhardt og Ringhof: Jeg er her stadig af Clévie Avit.
Købte bøger:
  • Throne of Glass (Throne of Glass #1) af Sarah J. Maas.
  • Crown of Midnight (Throne of Glass #2) af Sarah J. Maas.
  • Heir of Fire (Throne of Glass #3) af Sarah J. Maas.
  • A Court of Thorns and Roses (A Court of Thorns and Roses #1) af Sarah J. Maas.
  • Jane Eyre af Charlotte Brontë.
Har I købt eller fået nogle bøger for nylig? og i så fald hvilke? 






2 kommentarer:

  1. Lyder som et fornuftigt fortsæt. Er lige gået i gang med nr. 2 bog af dem jeg fik i julegave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror også det er et fortsæt jeg kan holde :) dejligt, hvilken er det?

      Slet