"Jeg er her stadig" af Clélie Avit

"Jeg er her stadig" (org. titel "Je suis lá") af Clélie Avit, af forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2015). Læst på dansk (org. sprog fransk). Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.

"Jeg er her stadig" handler om Elsa og Thibault, og hvordan et tilfældigt møde kan ændre skæbner.

Elsa har i flere måneder ligget i koma på hospitalet efter en ulykke. Lægerne er ikke optimistiske. Hun kan høre alt, hvad der bliver sagt, men hendes lammede krop kan ikke reagere. Thibault, som er bror til en anden patient, forvilder sig en dag ind på Elsas stue, hvor han tager et tiltrængt hvil. Umærkeligt begynder en dialog mellem Elsa og Thibault, en samtale uden ord, der vækker stærke følelser. Kan kærlighed påvirke sanserne? I så fald er tiden knap, for lægerne og familien har givet op og påtænker at frakoble Elsa de livsnødvendige maskiner. Kun Thibault tror stadig på mirakler. 

Jeg var meget nysgerrig efter at læse "Jeg er her stadig", og opleve denne type kærlighedshistorie, da udfordringen her er, at hun ligger i koma. Det fungerer faktisk rigtig godt, og jeg var meget begejstret over denne søde og hjertevarme historie. Nøj den var god!

Elsa og Thibault er nogle virkelig skønne personer, der begge kæmper med hver deres ting. Elsa kæmper med at vågne fra sin koma, og gøre opmærksom på, at hun ikke er helt væk. Thibault kæmper med et brud fra sin ekskæreste, og vreden over sin brors spirituskørsel. Begge karakterer er fyldt med humor, personlighed og kærlighed, og man kan ikke andet end at holde af dem. Uden at vide det, hjælper de hinanden og forandrer hinandens liv for altid. Thibault giver Elsa motivation, og Elsa giver Thibault glæde og håb. 

"Jeg kan høre et suk. Jeg tager det for at være et på gensyn. Jeg forestiller mig, at han smiler. Om muligt på en oprigtig og ikke trist måde. Skridtene fjerner sig, håndtaget knirker, døren lukkes i. Jeg ser frem til næste uge"

"Jeg er her stadig" satte mange tanker i gang hos mig, både i forhold til, hvordan det må være at ligge i koma, og hvor skræmmende det må føles, men også hvordan det må være, at være pårørende til en der ligger i koma, og de beslutninger der følger. Jeg synes Clélie Avit gør et rigtig godt stykke arbejde med at beskrive, hvad Elsa føler, og jeg synes både det er smukt og virkelig uhyggeligt. Smukt fordi de beskrivelser hun kommer med, når hun beskriver folks farver, er virkelig fine. Uhyggeligt da det må være så skræmmende at ligge i koma, uden at kunne kontrollere noget, og hvor det kun er høresansen der fungerer. 

Bogen er bygget op sådan at kapitlerne skifter mellem Elsa og Thibault, hvilket jeg rigtig godt kunne lide, da det giver mere til historien, og man lærer karakterende bedre at kende. Jeg kunne godt lide, at høre historien fra Elsas synspunkt, da hendes kamp for at vågne og bevæge sig er virkelig spændende. Derudover er det interessant, at høre om hendes oplevelse af at ligge i koma, og få et indblik i, hvordan det måske føles. 

Thibault var også skøn at følge, da det var interessant at høre om hans forvirring over de følelser, han er begyndt at nære for Elsa, og hans kamp om, hvorvidt han skal tilgive og besøge sin bror. 

Alt i alt er "Jeg er her stadig" en virkelig sød, anderledes, men rørende kærlighedshistorie, som virkelig rammer dybt. Jeg har aldrig før læst en bog, hvor en hovedperson ligger i koma, men jeg synes det var et frisk pust. Jeg var godt underholdt under min læsning, og både tiden og siderne fløj forbi. 

"Jeg er her stadig" er en bog om umulig kærlighed, tilgivelse, tro, håb og mirakler. Den er rørende, sjov, sød og virkelig god, og jeg sad flere gange og smilte, mens jeg læste.