"Ravnenes Hvisken" (Ravnenes Hvisken #1) af Malene Sølvsten

"Ravnenes Hvisken" af Malene Sølvsten, af forlaget Carlsen, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Carlsen, men alle holdninger er mine egne. 5/5 stjerner. 

"Ravnenes Hvisken" handler om 17-årige Anne, der kan se hændelser i fortiden. En nat genoplever hun et uhyggeligt og gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle. Mordene viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang. Pludselig er den lille by fuld af fremmede med mystiske kræfter. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at være tæt på Anne. Men er de venner eller fjender? For at redde verden fra Ragnarok må Anne finde morderen ... inden han finder hende. 

Jeg var ret spændt på at læse denne bog, da den lød virkelig interessant og den virkelig flotte forside lokkede også. Og hold nu op, "Ravnenes Hvisken" er bare fantastisk!

Jeg holdt rigtig meget af Anne, hun er lidt en enspænder, og har ret svært ved at åbne op og lukke folk ind. Hun er handlekraftig, og der er ingen som skal sige til hende, hvad hun må og ikke må. Hun prøver at leve med sin synskhed, men det er svært, da hun ikke ved, hvordan hun skal skærme for det. Hun gennemgår rigtig meget, og hun udviklede sig meget hele vejen igennem bogen, hvilket var fedt at følge, og jeg er meget spændt på, hvor denne udvikling fører hende hen. 

Hendes venner Luna og Mathias er virkelig søde og sjove, og de vil gøre alt for at hjælpe Anne. Man kom hurtigt til at holde af dem, og en gang imellem mindede Luna mig lidt om Luna Lovegood fra "Harry Potter", med al hendes farvepsykologi og lidt spøjse kommentarer.

Og så er der fyrerne! Varnar, den lidt mystiske, stille badboy-type. Elias, den flabede og flirtende player-type og så Hakim, den venlige og meget opmærksomme politibetjent. De her fyre er simpelthen fantastiske, de er så søde og sjove, og egentlig er de alle tre små flabede, men på en virkelig charmerende måde, og jeg elskede dem alle. 

"Om jeg så redder alle liv, om jeg giver mit eget i kampen, så vil jeg til dommedag stadig være skyldig."

"Ravnenes Hvisken" bruger lang tid på at beskrive karakterende og universet, men samtidig sker der en masse forskellige ting, så man aldrig keder sig. Derudover gør de mange fortællinger og beskrivelser sådan, at man får styr på en masse detaljer, og man føler derfor ikke at man mangler noget, da alle tingene giver mening senere. Man bliver dog stadig overrasket i sin læsning, hvilket var fedt. 

Jeg kunne godt lide trækkende fra nordisk mytologi, der spillede en ret stor rolle i historien. Det fungerede rigtig godt sammen med det paranormale, lidt mørke og mystiske, som bogen er præget af. Desuden kunne jeg godt lide de små passager med bider fra gamle tekster fra vikingetiden, da det var med til at give historien stemning og endnu mere mystik. 

"Fordi menneskets tro er det eneste, der adskiller os fra Ragnarok og kaos."

Bogen er utrolig velskrevet, og jeg er meget imponeret over, at dette er Malene Sølvstens debut. Bogen har et godt flow, og er virkelig underholdende, jeg sad flere gange og smilte eller små grinte under min læsning. 

"Ravnenes Hvisken" er én af de bedste bøger jeg har læst i år, og jeg slugte den simpelthen råt! 

Jeg måtte bare finde ud af, hvad der ville ske, hvilket gjorde det virkelig svært at ligge den fra sig, og ofte kom jeg alt for sent i seng. Den er virkelig spændende og mystisk, og nogle gange sad man lidt og tænkte WHAAT? og så måtte man lige snuppe et kapitel eller ti mere. 

"Ravnenes Hvisken" er en mørk fantasy historie, med træk fra krimi, det paranormale og romantik. Den tog mig med storm, og jeg kan slet ikke vente til den næste bog udkommer! 

Har du læst "Ravnenes Hvisken"? og hvis du ikke har, så kan du godt glæde dig. 

"Ofrene" af Morten Brask

"Ofrene" af Morten Brask, af Politikens Forlag, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner. 

"Ofrene" handler om en kvinde der bliver voldtaget, og hvordan dette ikke blot påvirker hende, men også hendes kæreste. En sommernat i det indre København bliver en ung jurist overfaldet. En fremmed mand trækker hende ind i en baggård og voldtager hende brutalt. Det lykkes hende at komme hjem til sin kæreste, og sammen anmelder de forbrydelsen. På et splitsekund er alt i deres tilværelse forandret. Gennem kærestens øjne følger vi hende fra retsmedicineren og politiforhøret i voldtægtscentret til den dag, sagen skal for en dommer. 

"Ofrene" er mit første møde med Morten Brask, og jeg må indrømme, jeg var lidt bange for at læse den, da jeg fandt ud af, hvad den handlede om, da det er noget af det jeg, og sikkert alle kvinder generelt, frygter allermest. Jeg fik da også ondt i maven over den, men nej hvor er jeg glad for, at jeg læste den, for den er rigtig god!

Både manden og kvinden i denne bog små irriterede mig, selvom min sympati for dem begge var meget stor. Manden prøver at bearbejde hændelsen, og den vrede, skyld og tvivl han får ved at efterlade hende, i en tid hvor hun har allermest brug for ham. Dette irriterede mig gevaldigt, ikke fordi jeg ikke forstår hans følelser, men jeg synes det var så tarveligt gjort af ham, at han ikke bliver og støtter hende. For lige udover at han smutter i denne situation, så virker han ellers som en rigtig sød og god mand. Kvinden derimod bliver, i tilbageblik, fremstillet som virkelig usikker og grænsesøgende i sin adfærd, og går til ekstreme metoder, for at få sin kæreste til at vise hende, at han elsker hende, og jeg kunne ikke rigtig lide hende til sidst, på grund af disse tilbageblik. 

Jeg kunne til gengæld godt lide, at manden og kvinden som de eneste i bogen ikke har navne, hvilket giver en følelse af at det kunne have været, hvem som helst der var ofrene i denne voldtægt. Derudover synes jeg det var et anderledes og friskt pust, at det er manden til voldtægts ofret der fortæller historien, sådan at man får det fra hans synspunkt, og oplever de tanker og følelser, de pårørende kan tumle rundt med. På den måde bliver det også vist at der, som bogens titel siger, er mere end et offer i en voldtægtssag, og ikke kun den der er blevet voldtaget. 

"Ofrene" er opbygget sådan, at man til at starte med følger parret nogle timer inden voldtægten, derefter følger man dem nogle timer efter det er sket, og igen nogle måneder efter, hvilket giver os som læsere en idé om, hvordan deres forhold var på dagen, og hvordan de reagerer og ændrer sig efter den uvirkelige begivenhed. Desuden er der tilbageblik, der tager os med til dengang de lærte hinanden at kende, samtidig med at vi hører, hvordan deres forhold var nogle måneder op til voldtægten. Dette synes jeg er ret interessant, da man får malet et billede af dem som par, og hvordan de er overfor hinanden, og at alt måske ikke er som det ser ud til. Hvorimod man med de afsnit der foregår i nutiden, månederne efter overfaldet, får lov til at mærke de følelser og tanker manden har, og det had han har overfor den skyldige, men samtidig også hans tvivl og jalousi overfor kæresten, der før har sået tvivl hos ham. Disse tanker og følelser virker meget troværdige, hvilket var fedt, men skræmmende, at læse om. 

"Jeg har aldrig før følt had. Jeg har aldrig ønsket det værste for et andet menneske. Aldrig ønsket at skade en anden, aldrig før længtes så stærkt efter gengæld og hævn."

Sproget i bogen er anderledes end jeg lige er vant til, og jeg skulle lige læse et par sider, før jeg fik vænnet mig til det, og så meningen med det, og den rytme det gav. 

På trods af, at jeg fik ondt i maven af at læse "Ofrene", og at jeg blev nødt til at springe nogle sider over, fordi det lige blev lidt for barskt for mig, så slugte jeg simpelthen bare denne bog råt, for den er virkelig god. Jeg læste den på en dag, da jeg simpelthen bare måtte vide, hvad der ville ske. Men lige som manden der fortæller, bliver man som læser selv lidt i tvivl om hvad der er sket, hvilket er en meget mærkelig følelse, men jeg synes egentlig ikke det gør noget.   

"Ofrene" er en barsk fortælling om et meget relevant emne. Den er skræmmende, troværdig og man kan godt mærke at Morten Brask, virkelig har gjort sit research grundigt, for flere gange under min læsning kunne jeg ikke lade være med at tænke, om han mon selv havde stået i denne situation. Jeg kan godt lide, når denne type bøger føles autentiske, da de skal skildre et så vigtigt emne, og denne bog gør det godt!

Har du læst "Ofrene"? hvad synes du om den?

Bloggerevent med Morten Brask

I torsdags havde jeg den fornøjelse, at være blevet inviteret ind på Politikens forlag, til blogger arrangement med Morten Brask, i forbindelse med hans seneste bog "Ofrene", der udkom i april. 

Da jeg nåede forlaget, blev jeg og de andre bloggere mødt af Vicki, der bød os velkommen og præsenterede os for Morten Brask, der kom ind af døren samtidig med os. Stemning var hyggelig, og vi satte os til bords og fik fyldt vores glas. Bordet var desuden fyldt med lækker frugt og en stak bøger, til de af os, der ikke havde nået at modtage den fysiske bog inden arrangementet.

Efter en kort præsentations runde af os fem bloggere, gik Morten Brask i gang med at fortælle om sig selv og sit forfatterskab. Han fortalte, at han har skrevet dagbog siden han var helt lille, og at han altid har holdt af at skrive små historier. Han beskrev, hvordan disse historier og det at skrive dagbog, har været med til at udvikle ham og hans skrivestil igennem tiden. Hvilken genre han ville skrive vidste han dog ikke, og han prøvede i sine teenage år at skrive lidt fantasy, hvilket resulterede i en historie om kæmpe snegle.

Sidenhen er han dog blevet meget mere fascineret af ekstremer, som både kan være følelsesmæssige ekstremer, ekstreme valg og ekstreme omstændigheder, hvilket er nogle af de ting han tager op i sine bøger. I 2007 skrev Brask romanen "Havet i Theresinstadt" der foregår under 2. verdenskrig, og handler om en dansk lægestuderende der bliver sendt til Theresinstadt, den koncentrationslejr, hvor de rige og kendte jøder blev placeret. Historien beskriver hans arbejde i lejrens hospital, og hvordan han forelsker sig i en tjekkisk jøde. Her var Brask fascineret af de forhold og forelsker der kunne opstå på et sted så ekstremt som en koncentrationslejr.

Brasks roman "En pige og en dreng" er en af hans mere personlige romaner, som handler om tab og den ekstreme sorg man som forældre føler, når man mister et barn. Denne historie er inspireret af tabet af hans to nyfødte tvillinger, og den ekstreme sorg han følte, og hvad han efterfølgende måtte gøre for at komme ovenpå igen, hvilket var meget rørende at høre om.

Hans nyeste bog, "Ofrene", tager et emne op, han i lang tid har ville skrive om, nemlig at undersøge det ekstreme ved voldtægt, og de følger det har, ikke kun for selve voldtægts ofret, men også de pårørende, nemlig de andre ofre. En veninde af Brask blev voldtaget i Paris for en del år siden, og hendes far blev meget påvirket af denne situation, og tænkte meget på at finde og tage hævn over datterens voldtægtsmand. Farens vrede inspirerede Brask til hovedpersonen i "Ofrene", nemlig voldtægts ofrets kæreste, og det had han føler. I "Ofrene" er det nemlig kæresten til ofret der fortæller historien, hvor han fortæller om, hvad der er skete før, under og efter voldtægten, og den vrede, skyld og tvivl han føler, og dermed hvordan han er det andet offer i voldtægten.

Brasks første udkast til bogen var meget mere provokerende, og han fik derfor besked på at lave den om, hvis han ikke ville slagtes af en masse feminister. Så han foretog nogle ændringer, og endte med dette resultat, som stadig er meget barsk.

Han fortalte også, hvordan han laver research til sine bøger, og hvorfor han synes det er vigtigt. Da han skulle skrive "Havet i Theresinstadt" tog han for eksempel ned og besøgte lejren, for at få det så historisk korrekt som muligt. Til en anden bog tog han til New York for at opleve byen, og for bedre at kunne beskrive lysets fald på bestemte tidspunkter. Til "Ofrene" snakkede han blandt andet med en psykiater, en fra Rigshospitalets Center for Seksuelle overgreb, en senioranklager og en landsdommer, for at kunne beskrive tingene og følelserne i sin bog, så autentisk som muligt. Derudover besøgte Brask en retssal, hvor der var en sag omkring en voldtægt i gang, for at opleve, hvordan det var, og hvad dommeren og domsmændene bliver nødt til at lægge vægt på i en sådan sag, hvor det er ord mod ord.

Hans næste projekt er en bog omkring reality stjerner, så i øjeblikket er han ved at læse Kris Jenners biografi. Jeg er meget spændt på at læse, hvad der kommer ud af det.

Det var en virkelig spændende og hyggelig aften, som har gjort mig endnu mere nysgerrig efter at læse mere af Morten Brask.

Tusind tak til Morten Brask og Politikens forlag, for invitationen til et rigtig godt og interessant arrangement. Derudover var det hyggeligt at hilse på Ann-Kristine fra Ord fra en bibliofil, Marie fra Læsehesten, Isabel fra Bogbobler og Mette fra KulturXpressen.

Husk min fødselsdags giveaway

Mangler du lidt læsning til sommerferien? Så husk du stadig har muligheden for at vinde et eksemplar af "Legend" af Marie Lu, som bare er super god. 

Du kan læse mere om bogen og hvordan du deltager lige her.

Konkurrencen kører til og med den 30. juni, hvorefter jeg hurtigst muligt trækker en heldig vinder. Måske bliver det dig ;-) 

Favorit #2: Eventyr

Jeg har fået den idé, at jeg gerne en gang imellem vil lave nogle favorit indlæg, hvor jeg viser nogle af mine favorit bøger, bogserier, forfattere og andre boglige favoritter frem. Jeg har endnu ikke planlagt om det skal være noget fast, eller noget jeg bare skal gøre en gang imellem. Hvad tænker I? :-)

I dette favorit indlæg vil jeg fortælle om mit yndlings eventyr, "Den lille havfrue", om det er Disneys fortolkning af H. C. Andersens eventyr eller det klassiske eventyr, er sådan set lige meget, da jeg elsker dem begge utrolig højt, selvom de er ret forskellige. 

Da jeg var helt lille forelskede jeg mig i Disneys "Den lille havfrue", jeg elskede havverdenen, musikken, Ariels eventyrlyst og stædighed, hun var lidt sej og jeg tænkte tit på, hvordan det mon ville være, hvis jeg nu var en havfrue. Det var den Disney film jeg så mest, og er stadig en film jeg nyder at se i dag. Derudover synes jeg at prins Erik var lidt sød :-P haha..

Det var først nogle år efter, at jeg fandt ud af, at filmen faktisk var baseret på et eventyr af H. C. Andersen, men jeg blev advaret om den tragiske slutning eventyret i virkeligheden havde. Men jeg vidste, at jeg stadig ville læse den en dag. 

I år 2005 fyldte H. C. Andersen 200 år, og forlaget Gyldendal producerede en særudgave af H. C. Andersens eventyr, med støtte fra Undervisningsministeriet til uddeling i Folkeskolens 6. klasser. Jeg var så heldig at gå i 6. klasse det år, så jeg har fået denne utrolig fine eventyrbog. Dermed fik jeg endelig en chance for at læse "Den lille havfrue", men jeg mener først at det var omkring år 2008 at jeg fik læst den, og så igen da jeg gik i gymnasiet, hvor vi skulle analysere en masse forskellige eventyr.

Eventyret "Den lille havfrue" har rørt mig dybt begge gange jeg har læst den, da det er en virkelig barsk og tragisk kærlighedshistorie, fyldt med valg og konsekvenser, men det er også en historie om at tage chancer. Men på trods at den sørgelige slutning og at det hele ikke er lykkeligt ligesom i Disneys udgave, så er det en virkelig smuk historie om kærlighed og ulykkelig kærlighed. 

Desuden er særudgaven illustreret af en af mine yndlings illustratorer, nemlig Flemming B. Jeppesen. Jeg elsker simpelthen hans meget detaljerede tegninger, og synes de passer så godt til både "Den lille havfrue", men også bare generelt til H. C. Andersens eventyrverden. 

Forlaget Carlsen har lige udgivet en ny udgave af "Den lille havfrue", den udkom d. 31. maj i år, og da jeg så det blev jeg simpelthen bare så glad, og jeg vidste, at den skulle jeg i hvert fald have fingrene i. Den er illustreret af Peter Madsen, en anden illustrator som jeg er ret glad for, og han gør det virkelig godt. Bogen endte jeg dog med at forære min forlovede, da han havde fødselsdag, da han virkelig elsker Peter Madsen, så det var en win win.. haha, det må man vel godt? ;-) 

"Den lille havfrue" er klart et eventyr jeg vil læse op for mine fremtidige børn, og kan klart anbefales på trods af den barske slutning, og at havheksen er lidt uhyggelig. Men historien er bare så sød, rørende og smuk. 

 Har du et yndlings eventyr? hvilket? 

"Kvinden i Toget" af Paula Hawkins

"Kvinden i Toget" (org. titel "The Girl on the Train") af Paula Hawkins, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2015). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 4/5 stjerner. 

"Kvinden i Toget" handler om Rachel, der hver morgen tager toget ind til London,  og hvor toget hver morgen holder stille foran et bestemt hus. Rachel kan godt lide at betragte det smukke unge par, som bor i huset. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. En dag ser hun noget fra togvinduet, som chokerer hende dybt - og kort tid efter bliver kvinden fra huset efterlyst. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.  

Jeg var ret spændt på at læse denne bog, da jeg havde hørt meget blandet om den. For enten hadede man den, eller også elskede man den, men heldigvis elskede jeg den!

Der var faktisk ikke rigtig nogle af personerne i bogen, som jeg kom til at holde rigtig af, de var alle sammen en smule for meget og små egoistiske. Så det var svært at have sympati, for nogle af dem. Hovedpersonen Rachel er alkoholiker, arbejdsløs og hendes mand forlod hende for en yngre kvinde. Rachel bor nu hos en veninde fra hendes universitetstid. Hver dag tager hun toget ind mod London, og hver dag stopper toget foran et bestemt hus, hvor der bor en kvinde og en mand, og hun begynder derefter at digte historier om deres liv i sit hoved. Og hun kan ikke klare da dette billede krakelerer. 

I "Kvinden i toget" er Rachel blevet karakteriseret som et upålideligt vidne, da hun var mega stiv den aften, hvor der var en kvinde som forsvandt, og hun kan derfor ikke rigtig huske noget. Dette er et twist i thrillers som jeg rigtig godt kan lide, og som jeg også nød da jeg sidste år læste "Kvinden der forsvandt". For hvad er rigtigt og hvad er forkert, og hvem kan man egentlig stole på. Jeg synes det er med til at gøre spændingen i bogen større, fordi du sammen med hovedpersonen, forsøger at stykke historien sammen. 

"Jeg var så glad for at have et formål, at jeg holdt op med at tænke på virkeligheden."

Skrivestilen og måden bogen var bygget op på, kunne jeg rigtig godt lide. Kapitlerne skifter mellem forskellige personer, hvilket jeg synes er rigtig godt i en thriller, da det er med til at give mere spænding, eller forvirring, da man får forskellige vinkler på det der sker, sådan at man igen ikke ved, hvem man skal stole på. Derudover er den skrevet i noget der minder om dagbogsform, sådan at man får korte indblik i personernes dag, men man får aldrig rigtig det hele af vide, og man må derfor læse videre.

Jeg slugte "Kvinden i toget" råt! Jeg kunne slet ikke ligge den fra mig, og jeg måtte bare læse videre, for, for hvert kapitel blev den bare mere og mere spændende og mystisk. Der sker rigtig mange ting, og lige som man tror man er ved at regne det ud, sker der noget nyt, og det hele bliver vendt på hovedet igen, hvilket var rigtig fedt. De sidste 60-50 sider var grumme, og da jeg lukkede bogen efter endt læsning havde jeg en smule ondt i maven.

Normalt læser jeg faktisk ikke krimier, men denne type genre, den mere psykologiske thriller, kan jeg nu godt lide, selvom jeg bliver en lille smule paranoid af dem. 

"Kvinden i toget" er en virkelig god, spændende, små creepy og fængende bog, hvor man bare må læse videre for at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete. Men jeg er dog glad for, at jeg ikke læste den, da jeg var alene hjemme!

 Jeg forstår dog også godt, hvorfor nogle ikke kan lide den, fordi det er en meget speciel skrivestil og det er svært at have sympati med nogle i bogen. Men hvis man kunne lide "Kvinden der forsvandt" er der en sandsynlighed for, at man også vil kunne lide "Kvinden i toget". 

Har du læst "Kvinden i toget"? Hvad synes du om den?