"Ofrene" af Morten Brask, af Politikens Forlag, udgivet i 2016. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men alle holdninger er mine egne. 4/5 stjerner.
"Ofrene" handler om en kvinde der bliver voldtaget, og hvordan dette ikke blot påvirker hende, men også hendes kæreste. En sommernat i det indre København bliver en ung jurist overfaldet. En fremmed mand trækker hende ind i en baggård og voldtager hende brutalt. Det lykkes hende at komme hjem til sin kæreste, og sammen anmelder de forbrydelsen. På et splitsekund er alt i deres tilværelse forandret. Gennem kærestens øjne følger vi hende fra retsmedicineren og politiforhøret i voldtægtscentret til den dag, sagen skal for en dommer.
"Ofrene" er mit første møde med Morten Brask, og jeg må indrømme, jeg var lidt bange for at læse den, da jeg fandt ud af, hvad den handlede om, da det er noget af det jeg, og sikkert alle kvinder generelt, frygter allermest. Jeg fik da også ondt i maven over den, men nej hvor er jeg glad for, at jeg læste den, for den er rigtig god!
Både manden og kvinden i denne bog små irriterede mig, selvom min sympati for dem begge var meget stor. Manden prøver at bearbejde hændelsen, og den vrede, skyld og tvivl han får ved at efterlade hende, i en tid hvor hun har allermest brug for ham. Dette irriterede mig gevaldigt, ikke fordi jeg ikke forstår hans følelser, men jeg synes det var så tarveligt gjort af ham, at han ikke bliver og støtter hende. For lige udover at han smutter i denne situation, så virker han ellers som en rigtig sød og god mand. Kvinden derimod bliver, i tilbageblik, fremstillet som virkelig usikker og grænsesøgende i sin adfærd, og går til ekstreme metoder, for at få sin kæreste til at vise hende, at han elsker hende, og jeg kunne ikke rigtig lide hende til sidst, på grund af disse tilbageblik.
Jeg kunne til gengæld godt lide, at manden og kvinden som de eneste i bogen ikke har navne, hvilket giver en følelse af at det kunne have været, hvem som helst der var ofrene i denne voldtægt. Derudover synes jeg det var et anderledes og friskt pust, at det er manden til voldtægts ofret der fortæller historien, sådan at man får det fra hans synspunkt, og oplever de tanker og følelser, de pårørende kan tumle rundt med. På den måde bliver det også vist at der, som bogens titel siger, er mere end et offer i en voldtægtssag, og ikke kun den der er blevet voldtaget.
"Ofrene" er opbygget sådan, at man til at starte med følger parret nogle timer inden voldtægten, derefter følger man dem nogle timer efter det er sket, og igen nogle måneder efter, hvilket giver os som læsere en idé om, hvordan deres forhold var på dagen, og hvordan de reagerer og ændrer sig efter den uvirkelige begivenhed. Desuden er der tilbageblik, der tager os med til dengang de lærte hinanden at kende, samtidig med at vi hører, hvordan deres forhold var nogle måneder op til voldtægten. Dette synes jeg er ret interessant, da man får malet et billede af dem som par, og hvordan de er overfor hinanden, og at alt måske ikke er som det ser ud til. Hvorimod man med de afsnit der foregår i nutiden, månederne efter overfaldet, får lov til at mærke de følelser og tanker manden har, og det had han har overfor den skyldige, men samtidig også hans tvivl og jalousi overfor kæresten, der før har sået tvivl hos ham. Disse tanker og følelser virker meget troværdige, hvilket var fedt, men skræmmende, at læse om.
"Jeg har aldrig før følt had. Jeg har aldrig ønsket det værste for et andet menneske. Aldrig ønsket at skade en anden, aldrig før længtes så stærkt efter gengæld og hævn."
Sproget i bogen er anderledes end jeg lige er vant til, og jeg skulle lige læse et par sider, før jeg fik vænnet mig til det, og så meningen med det, og den rytme det gav.
På trods af, at jeg fik ondt i maven af at læse "Ofrene", og at jeg blev nødt til at springe nogle sider over, fordi det lige blev lidt for barskt for mig, så slugte jeg simpelthen bare denne bog råt, for den er virkelig god. Jeg læste den på en dag, da jeg simpelthen bare måtte vide, hvad der ville ske. Men lige som manden der fortæller, bliver man som læser selv lidt i tvivl om hvad der er sket, hvilket er en meget mærkelig følelse, men jeg synes egentlig ikke det gør noget.
"Ofrene" er en barsk fortælling om et meget relevant emne. Den er skræmmende, troværdig og man kan godt mærke at Morten Brask, virkelig har gjort sit research grundigt, for flere gange under min læsning kunne jeg ikke lade være med at tænke, om han mon selv havde stået i denne situation. Jeg kan godt lide, når denne type bøger føles autentiske, da de skal skildre et så vigtigt emne, og denne bog gør det godt!
Har du læst "Ofrene"? hvad synes du om den?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar