"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" (Trine Loppelil Sørøverhjerte #2) af Majken Fosgerau Salomonsen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal, men alle holdninger er mine egne.*

"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" af Majken Fosgerau Salomonsen, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2022.

★★★★☆

Fra bagsiden:

"Oslobåden i sigte!" råber Søren fra udkigsposten på sørøverskibet Valkyriens hævn. Trine og hendes klassekammerater Søren og Julie er ved et tilfælde havnet på Trine mors skib med en hel flok sørøverkvinder. Trine kan næsten ikke forestille sig noget værre. Det skulle da lige være at plyndre Oslobåden - som hendes mor beordrer hende til. Og bedre bliver det ikke, da hele besætningen efter et voldsomt uvejr støder på grund ved en mystisk ø, som vist ikke er helt ubeboet. 

Jeg havde virkelig glædet mig til at vende tilbage til Trine Loppelil Sørøverhjertes spraglede og skøre verden og familie. Endnu en gang var det en rigtig god læseoplevelse, da "Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" er en meget sød og sjov bog, som bringer smilet frem på læben.  

Trine er en sød pige, som stadig gerne vil have et lidt mere normalt liv, end en mor der er sørøverkaptajn og en far der er loppedomptør. Denne gang skal klassen med forældrene på arbejde, og Trine prøver at holde det hemmeligt for sine forældre, da hun ikke vil være sørøver som sin mor. Trine vil meget hellere med Sørens far, som er sygeplejerske, da hun drømmer om at hjælpe andre. 

Trines mor hedder Sorte Sara, hun er sørøverkaptajn og hendes største ønske er at Trine skal arve tjansen som kaptajn en dag. Man lærer meget om hende i denne bog, f.eks. hvordan hun fik en ærkerival. Morens fortid kommer til at hjælpe hende og Trine til en bedre forståelse af hinanden. 

"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" er en historie om at stå ved sig selv og sine drømme. Derudover er det en historie om familiebånd, og frygten for at miste hinanden pga. forskelligheder. Trine er nemlig bange for at skuffe sine forældre, men særligt sin mor, hvis hun vælger at blive sygeplejerske og ikke sørøverkaptajn som hendes mor gerne vil have. Trine og hendes mor får dog snakket om tingene, og kommer lidt nærmere hinanden, selvom de er meget forskellige. Trines mor vil bare gerne have at Trine er glad, for det er trods alt det vigtigste. De får også talt om, at man ikke kan være god til alt og de samme ting som alle andre, men at man så kan nogle andre ting og at det faktisk er godt. Dette synes jeg egentlig er et rigtig fint og vigtigt budskab.

Bogen er desuden en klar kommentar til klimaet og miljøet, og den måde folk behandler naturen og økosystemerne, når der bliver smidt affald rundt omkring, og særligt i havene som er fyldt med plastik.

Sproget i bogen er let forståeligt, dog med enkelte lange og svære ord, hvor man måske skal have hjælp fra en voksen til at forstå dem. Kapitlerne er ikke specielt lange, og indeholder derudover nogle små fine illustrationer, hvilket gør bogen meget overskuelig at læse. Bogen egner sig godt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 5-6 års alderen, men kan også bruges til selvlæsning fra omkring 9-10 års alderen.
Bogen er illustreret af Anne Hoberg, der med sine søde, lidt naive illustrationer får vist de skøre oplevelser, som Trine og hendes venner kommer ud på, på en sjov måde, der passer rigtig godt til historien.

"Trine Loppelil Sørøverhjerte - Mystiskøen" er en rigtig sød, sjov og hyggelig historie, der viser at vi skal stå ved os selv og vores drømme, men også at vi skal huske at passe på vores planet. Historien om Trine og hendes oplevelser på Valkyriens Hævn og den mystiske ø, fik mig til at smile flere gange. Bogen er god til at starte små samtaler med ens barn om emner som uvenskab, drømme og forurening. Jeg læste den sammen med Njord på 4,5 år, og vi fik især talt om det med uvenskab, og hvordan man bliver venner igen, og om skrald ude i naturen. Vi har hygget os meget under vores læsning, og jeg ser frem til flere eventyr med Trine Loppelil Sørøverhjerte.