"Audreys verden" af Sophie Kinsella

"Audreys verden" (org. titel "Finding Audrey") af Sophie Kinsella, af forlaget Carlsen, udgivet i 2015 (org. udgivet i 2015). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 5/5 stjerner. 

"Audreys verden" handler om 14-årige Audrey der har fået angst, som følge af en ubehagelig episode i skolen. Hun gemmer sig nu hjemme hos sin ret skøre familie, men de er der for hende, når tingene er svære. Siden den dag tager Audrey aldrig sine solbriller af, og selv med hjælp fra hendes læge går det kun langsomt fremad. Hendes læge giver hende dog den udfordring, at hun skal filme sin familie med et videokamera, og på den måde se folk i øjnene gennem kameraet. Til moderens indædte fortrydelse er Audreys storebrors helt store passion computerspil, og han har samlet et hold omkring sig, som skal hjælpe ham med at vinde en turnering. Et af holdmedlemmerne er Linus, som Audrey får opbygget et venskab til, og pludselig kan hun åbne op på en måde, som hun ikke har oplevet længe. Det bliver et venskab, som ikke kun hjælper Audrey, men også hele hendes familie - og måske kan det udvikle sig til mere end et venskab. 

Selvom dette er den eneste bog jeg har læst af Sophie Kinsella, havde jeg alligevel nogle forventninger til den. Jeg har nemlig set filmen Shopaholic, som er lavet ud fra hendes bogserie af samme navn, og den film er simpelthen så sjov, hvilket gjorde at jeg selvfølgelig regnede med, at denne bog også ville være sjov. Derudover var jeg ret nysgerrig, da "Audreys verden" er hendes første ungdomsroman, så jeg var spændt på, hvordan hun ville klare denne genre. Og nej hvor er jeg glad for, at jeg købte denne bog, for den er virkelig god og helt vildt sjov!

Jeg holdt virkelig meget af Audrey og hele hendes familie. Audrey havde jeg ret nemt ved at relatere til, da jeg selv kender til nogle af de ting hun kæmper med. Hun er en stille og rolig pige, som helst ikke vil have alt for meget opmærksomhed, og hun synes det hele er håbløst, hvis hun ikke kan se forbedring relativt hurtigt. Hendes storebror Frank er en lille smule flabet og svare sin mor lidt igen, men han hader aldrig sin mor, selvom hun nogle gange er urimelig og skide irriterende. Men han er til gengæld en rigtig god storebror. 

Felix er deres lillebror på 4 år, han er lidt hyper men altid glad. Han er virkelig sød.

Deres far er sådan en lidt stille mand, der nogle gange lukker lidt af for, hvad hans kone siger, men han trækker hende dog lidt ned, når hun går lidt for vidt eller bliver alt for urimelig. De er så kærlige overfor hinanden. 

Og så er der deres mor. På trods af at hun er ret irriterende, og ikke altid forstår sine børn, så holdt jeg faktisk virkelig meget af hende. Hun prøver at gøre det bedste for sine børn, men det går altid lidt galt for hende, og hun forstår det slet ikke. Hvilket er ret sjovt.

Linus er bare skøn, han er så sød, og prøver at hjælpe Audrey med at få det bedre. Jeg holdt meget af ham. 

"Men dét, jeg har lært, er at lade være med at slås med min krybdyrhjerne, men bare tolerere den. Høre på den og sige "Ja, ja, det siger du jo." Ligesom man tolererer en fireårig. Jeg er nået frem til at tænke på min krybdyrhjerne som noget nær en udgave af Felix."

Jeg var ret spændt på, hvordan Sophie Kinsella ville tackle et emne som angst, men jeg synes hun gør det virkelig godt. Hun gør det nemt at forstå, samtidig med at hun viser alvoren i angst og mobning, men hun gør det på en sjov måde. Hvilket jeg faktisk godt kunne lide, og jeg synes det var et friskt pust, da jeg nogle gange synes det hele bliver alt for trist. 

"Audreys verden" er skrevet i jeg-person, og nogle gange føles det som om, man sidder og lytter til Audrey og hendes fortælling, fordi hun en gang imellem henvender sig til læseren ved at sige: "Du vil gerne vide det ikke?" og andre af den type spørgsmål henvendt til den der læser. Så det bliver lidt som om, man enten læser hendes dagbog eller ser hendes film. Jeg kunne godt lide, at den blev fortalt på denne måde, da det bliver mere personligt.

"Du ser en eller anden direkte ind i øjnene, og hele din sjæl kan blive suget ud på et spiltsekund. Det er sådan, det føles. Andre menneskers øjne er grænseløse, og det er det, der skræmmer mig."

En ting jeg savnede, da jeg læste "Audreys verden" var en ordentlig forklaring på, hvorfor hun fik angst, andet end at der var en ubehagelig situation på skolen. Jeg tror nemlig det kunne have givet lidt mere dybde til Audrey som karakter. 

"Audreys verden" er en af de bedste YA-bøger jeg har læst længe, og jeg sad flere gange og grinte højt, hvilket aldrig er sket før. Den er virkelig sød, sjov og rørende, og jeg er virkelig glad for endelig at have fået den læst. Jeg holder desuden meget af Sophie Kinsellas humor, og jeg tør godt love, at det ikke er sidste gang jeg læser noget af hende. 

Har du læst "Audreys verden"? kan du anbefale mig en anden bog af Sophie Kinsella?