"Troldeliv for det mindste - Hvor er Kubbu?" af Sissel Bøe og Peter Madsen, af forlaget Alvilda, udgivet i 2018.
★★★★★
Det er sengetid i troldehøjen, men så forsvinder Kubbu pludselig. Og Pajko kan altså ikke sove uden den søde kælefrø. Vil du hjælpe med at lede? Den ældgamle troldehøj er fuld af gemmesteder og hemmelige smutveje. Lad de små papfigurer følge Kubbus spor gennem højen. Så opdager du, at jo mindre man er, jo lettere er det …
Herhjemme er vi vilde med Troldeliv bøgerne, og derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg så at der var blevet lavet en papbog med flapper, i Troldelivs universet. Det er en rigtig god, hyggelig og fin bog, som jeg nød at læse for min søn.
I løbet af bogen kommer man hele troldehøjen igennem, og får mødt alle de skønne og sjove troldeunger i troldefamilien. Hver gang man bladrer, befinder man sig i et nyt rum i højen, og der er minimum 1 flap på hver side, en dør man kan åbne eller et hul man kan kravle igennem. Med bogen medfølger tre papfigurer, der forestiller Paja, Pajko og Kubbu. De er lavet af pap, og er lige så tykke som siderne i bogen, så de kan holde til lidt af hver. Ideen er at man kan bruge dem aktivt igennem sin læsning, og føre dem igennem dørene og hullerne, sådan som historien vejleder en til. Desuden kan man følge Kubbus mange fodspor eller rod gennem hele historien, for at se om man kan gætte, hvor han har gemt sig.
Jeg synes det er en utrolig god idé at man, udover at lave flapper og låger, også har lavet papfigurer, som man kan føre igennem bog. Det er en rigtig god måde at engagere de mindre børn, sådan at de føler sig som en del af historien, og ser det sjove i at læse, i stedet for at man risikerer at de mister fokus. Læsningen bliver gjort til en sjov leg, som man kan hygge sig med inden sengetid. Jeg valgte dog ikke at tage dem i brug, da min søn endnu er for lille, og bare ville have puttet dem i munden. Så dem har vi til gode.
Til gengæld var han meget begejstret for Peter Madsens flotte tegninger, og både smilte og pegede når jeg bladrede, og grinte når jeg viste ham flapperne, og hvad der gemte sig bag dem. Efter én visning havde han fuldstændig styr på, hvor alle flapperne var, og går nu konsekvent efter dem, når han bladrer igennem den.
Vi elsker som sagt troldeliv herhjemme, både for de søde og hyggelige historier, og for de vildt flotte og detaljerede illustrationer, og vi har sådan glædet os til at introducere Njord for de søde trolde. For Njord har bøger altid været det bedste stykke legetøj, men når ting stadig skal i munden og han river siderne ud, så har jeg været meget påpasselig med at give ham frit spil. Men denne bog har så tykke sider, at den er en af de få bøger, jeg sagtens tør lade ham sidde med alene, og han nyder det virkelig, især pga. flapperne.
Denne troldeliv for de mindste er altså et hit herhjemme, og kan klart anbefales. Både til dem der gerne vil introducere deres lille barn for troldeliv, men måske ikke tør ofre dem med papirsider, men også til dem der bare elsker troldeliv, børn som voksne, ja så vil den være et hit, for den er så fin! Og hvem synes ikke at en bog med flapper og låger er sjovt i ny og næ?