søndag den 12. juli 2015

Nye tilføjelser til reolen #2



Jeg har endnu en gang fået nye bøger til min reol. Min mor og søster har lige været en uge i London, og i den forbindelse fik jeg dem til, at kigge efter nogle bøger for mig. De kom hjem med to bøger, "Red Queen" og "A Thousand Pieces of You". De to bøger havde jeg læst om på Goodreads, og synes de lød rigtig spændende og interessante. En af mine veninder har efterfølgende fortalt mig, at "Red Queen" er meget populær på Instagram lige for tiden, hvilket jeg ikke vidste. Så det kunne være jeg skulle begynde at følge med der også. Men dem glæder jeg mig meget til at kaste mig over, og jeg fik også lige et Harry Potter bogmærke, så nu er min samling vokset til 95 bogmærker. Desuden har jeg selv købt "The Gracekeepers", efter at have læst om den på forskellige blogs. Jeg synes den lyder rigtig god og som et eventyr, så den glæder jeg mig også super meget til at læse. Derudover er de alle tre virkelig flotte, så de kommer rigtig til at pynte på reolen. Min kæreste ryster på hovedet af mig, over alle de bøger jeg har købt, eller fået, her på det sidste, og jeg har nu fået besked på, at jeg ikke må købe flere bøger, før jeg har læst i hvert fald halvdelen, af de ulæste bøger, jeg har i reolen. Jeg synes det er en rigtig svær udfordring, for der findes så mange spændende bøger derude, der fanger min opmærksomhed. Så nu må vi se, hvordan det kommer til at gå.

  • "Red Queen" af Victoria Aveyard.
  • "A Thousand Pieces of You" af Claudia Gray. 
  • "The Gracekeepers" af Kirsty Logan. 



3 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad du synes om "A Thousand Pieces of You". Den har jeg nemlig selv overvejet at læse fra før den overhovedet kom ud, men af en eller anden grund har jeg endnu ikke fået det gjort :)

    Jeg er forresten først lige stødt på din blog, og må sige at her ser virkelig fint ud. Desuden virker det umiddelbart til, at vi er interesseret i mange af de samme bøger, hvilket jo bare gør det endnu federe. Jeg har derfor også allerede fulgt din blog på Bloglovin' :) Jeg går desuden også selv på IVA, så det er altid lidt sjovt at finde andre bogbloggere, som også gør det :)

    Har du forresten hørt om Bogbloggertræf, der bliver afholdt i Aalborg til september? Hvis ikke så prøv at søg på enten #bogbloggertræf eller #bogbloggertræf2015 på de sociale medier, så burde invitationen dukke op, og heri kan du læse lidt mere om selve træffet. Det kunne i hvert fald være fedt, hvis du kom med - det er altid så skønt at møde andre bogbloggere, og en god måde for nye at komme ordentligt ind i "bogbloggerverdenen" :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig også meget til at læse den, havde nemlig også set den, før det blev udgivet, men det er først lykkes mig at få fat i den nu. Men skriver en anmeldelse lige så snart jeg har læst den :)

      Mange tak, både for rosen men også at du følger med :) Jeg følger også din blog og synes den er rigtig god, og ja det virker til at vores bog smag er ret ens :) Og ja det er lidt sjovt, når man støder på nogle som tager den samme uddannelse som én selv :)

      Jeg har godt set det, og synes det lyder virkelig hyggeligt :) Men jeg skal lige finde ud af, om jeg har råd til det og hvordan min kalender ser ud :) Men jeg overvejer det kraftigt :)

      Slet
    2. Det lyder godt. Jeg glæder mig til at læse din anmeldelse af den :)

      Åh ja, pris og kalender skal lige hænge sammen. Men jeg håber meget på, du beslutter dig for at tage med - for det er virkelig skønt med lidt nye bloggere også :)

      Slet