onsdag den 10. juni 2020

"Elleskudt" (Tågespind #2) af Signe Fahl

 
*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Signe Fahl, men alle holdninger er mine egne.*
"Elleskudt" af Signe Fahl, af forlaget Ulven og Uglen, udgivet i 2018.
★★★★★

Fra bagsiden:
Karen skal vænne sig til en ny hverdag i skoven sammen med Daniel, og sammen med ellepigerne. Mosen giver intet fra sig uden at få noget igen, og prisen for Karens nye liv udfordrer både hendes menneskelighed og hendes kristne livssyn. Men mosen er ikke den eneste modstander, for Daniel har en hemmelighed. En hemmelighed, der går tusind år tilbage, og som truer med at brænde skoven ned.

Jeg har virkelig glædet mig til at læse "Elleskudt", da jeg holdt meget af "Ellekongen", men af en eller anden grund har jeg først fået læst den nu. Og jeg må bare sige wow! "Elleskudt" holdt mig fanget fra første sætning, og jeg har haft svært ved at ligge den fra mig lige siden. Det er virkelig en fængslende fortælling, og hvis børnene havde tilladt det, havde jeg læst den ud i en køre!

Karen er stadig en karakter jeg holder meget af. Hun er ved at vænne sig til livet som mosefødt, og de udfordringer der følger, som f.eks. at spise tørvemos, og en kæmpe jalousi overfor ellepigerne og deres forhold til Daniel. Derudover kæmper hun imod den sult der er blevet vækket i hende, en træng som er svær at ligge låg på, og som får fatale konsekvenser for én hun har kær. Hun udvikler sig dog også en del, og finder svar på nogle af de spørgsmål hun har haft det meste af sit liv.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ret glad for den mystiske Daniel, og hans charme. I denne bog lærer vi ham lidt bedre at kende, hvilket jeg rigtig godt kunne lide.
Desuden hører vi mere om nogle af de andre personer i bogen, hvilket var ret interessant.

"Du undgik en skæbne som ellepige, men du har mindre bevægelsesfrihed end dem. Mosen har en del af dig. Skal du uden for skoven, må du have tågen med, og jo længere væk du kommer, jo sværere bliver det..."

"Elleskudt" er opbygget sådan at kapitlerne skifter mellem Karen og Daniels perspektiv, men så en gang imellem kommer der en tredje person, Skarpi, hvis fortælling vi også følger. Jeg er meget glad for denne form for opbygning, da det giver lidt ekstra til karakterende og historien, når vi kommer ind i deres hoveder og oplever og føler de ting de oplever. Desuden bliver Skarpis fortælling fortalt i år 533, mens Karen og Daniels fortælling foregår i år 1753, hvilket også var meget interessant. Det var meget spændende, at få en ny vinkel på historien og sagnene om mosen og alle de underjordiske. Man får rimelig meget baggrundshistorie om en bestemt person i denne bog, hvilket var super fedt. Ens nysgerrighed bliver vakt, og man vil bare gerne vide, hvordan det hele hænger sammen.

Derudover har jeg altid været fascineret af overtro og de underjordiske, hvilket jeg i "Ellekongen" savnede at høre mere om. "Elleskudt" fortæller meget om begge dele, sammen med det religiøse syn på disse skabninger. Det var rigtig spændende at høre om mosekonen, ellefolket, ildvætten og Bui, som er en form for åmand, og det var også de steder som fangede mig mest.

"Jeg mente, en dæmon havde besat Daniel, men hverken vievand, bønner eller dåb har haft nogen virkning. Så jeg tænker, at Gud har en mening med væsener som jer, og jeg er for ydmyg til at forstå Hans store plan."

"Elleskudt" er utrolig gennemført i sin fremførsel, for både landskaberne, husene, beklædningen, hverdagslivet og deres religion og overtro, giver et meget fint billede af den tid, historien foregår i. Derudover er der også gjort en del ud af sproget, og de gammeldagsord og vendinger der er benyttet, er med til at gøre historien mere autentisk.

"Elleskudt" er en virkelig god, spændende og utrolig fængende bog, der holdt mig fanget lige fra begyndelsen. Det er en bog fyldt med kærlighed, hævn, begær, tro og overtro og masser af mystik. Jeg slugte den råt, og glæder mig helt vildt til at læse den næste bog, for hold nu op en slutning! 

Signe, hvornår kommer den næste?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar