"Sallies historier" af Kim Fupz Aakeson

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Sallies historier" af Kim Fupz Aakeson, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. udgivet i 1992). 

★★★★★

Fra bagsiden:

Sallie er sådan en irriterende unge, der bor i mit hus. For eksempel plager hun mig hver evig eneste aften om en historie, før hun skal sove - altid lige midt i TV-Avisen. Og desværre er jeg en fantastisk rar far ... 

Som barn af 90’erne er jeg vokset op med "Sallies historier", men jeg tror aldrig, jeg har fået dem læst højt. Til gengæld elskede jeg at se dem i tv, hvor Peter Frödin var fortællerstemmen. De var så sjove og fjollede og hans stemme passede så godt til dem. Jeg blev derfor helt nostalgisk, da jeg så denne bog. "Sallies historier" er en samling sjove og meget fjollede historier, der fik mig til at smile og grine flere gange.

Det er en genudgivelse af bogen "Sallies historier" fra 1992, der handler om en far og hans datter Sallie, der hver aften under tv-avisen, plager om en ny historie. Faren ender hver aften med at give sig og fortæller en ny skør historie, med en ligeså tosset morale. Historierne handler om alt lige fra verdens uartigste dreng, Tante T der sætter t ind forrest i alle ord, manden der lignede en elefant, en dum drengs drøm, og hvorfor man prutter. Den ene historie er mere skør og gakket end den anden.

"Sallies historier" indeholder udover rammehistorien med Sallie og hendes far, 11 historier, som alle er ret tossede. En del af historierne er ret samfundskritiske og alvorlige, bl.a. "Den legetøjsløse stakkel", hvor faren i historien er alkoholiker og moren er fraværende, og drengen må være kreativ for at underholde sig, for i modsætning til andre børn har han intet legetøj. Historien om "Pigen der huskede det hele" sætter tanker i gang, omkring travlhed og nærvær. Den handler nemlig om en by, hvor alle vågner op med hukommelsestab, og ingen kan huske, hvordan deres hverdag plejede at være. Der er dog en lille pige som kan og hun fortæller om, hvordan de plejede at sove længe, hoppe i sengen, bage boller og tegnede på væggene, men kan det nu også passe ind i en travl hverdag.

Jeg kan rigtig godt lide at der mellem hver historie, er to sider med interaktion mellem Sallie og hendes far, sådan at man får følelsen af, at det er en far der fortæller sin datter historier. Det er ikke bare en bog fyldt med historier, der er også det fine og hyggelige med faren og datterens samvær. Efter hver historie kommer der en side, hvor de snakker lidt om historien og hvilken historie hun skal plage om næste aften, og den næste side er så aftenen efter, hvor hun så plager efter den næste historie. Det synes jeg fungerede rigtig godt, da man på den måde kunne dele bogen lidt op, så der kom nogle naturlige pauser, hvis man læser i den til f.eks. højtlæsning om aftenen.

Rasmus Bregnhøi har illustreret den nye udgivelse, og det gør han rigtig godt. Hans skøre streg passer rigtig godt til historierne og jeg kan godt forstå at det er ham man har valgt til at illustrere bogen. Der er så mange fine detaljer, og jeg er især vild med de detaljer der er i afsnittene med Sallie og hendes far, da der sker en del med billederne i baggrunden og hendes dukker.

"Sallies historier" er en rigtig god, sjov og fjollet samling historier, hvor både historier og illustrationer vil få folk til at smile. Kim Fupz Aakeson forstår at fortælle historier, og jeg blev vildt nostalgisk, og fik helt lyst til at gense tv-serien. Jeg glæder mig til at læse dem med mine drenge, og se deres smil over disse tossede og hyggelige historier.