"Datter af dybet" af Rick Riordan

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Datter af dybet" (org. titel "Daughter of the Deep") af Rick Riordan, af forlaget Carlsen, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Vibeke Nielsen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Hvad nu, hvis historierne om Nemo og hans dødbringende ubåd var sande?

Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på Harding-Pencroft-akademiet begynder som enhver anden... lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre. Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder. Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed - og fjenden er lige i hælene på hende. Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb... Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død - det er et spørgsmål om hele verdens skæbne. 

Dette er faktisk mit første møde med Rick Riordans forfatterskab, og hvilket møde. Jeg har hørt så meget godt om hans bøger, så mine forventninger var ret høje. "Datter af dybet" lever heldigvis op til disse forventninger, og jeg var opslugt af det undersøiske eventyr lige fra første side.

Jeg holdt rigtig meget af Ana og hendes venner. Ana er god til at tyde forskellige kommunikationsformer og tale flere sprog. Hun er modig og viljestærk, og selvom hun godt kan tvivle på sig selv en gang imellem, tager hun ansvaret, hun bliver givet på sig. Hun er utrolig hjælpsom og loyal overfor folk hun holder af.

Ester og hendes hund Top, var også skønne. Ester har autisme, og har ikke altid nemt ved relationer, men hun er meget opmærksom og hjælpsom overfor sine venner. Top støtter hende og beroliger hende, når hun bliver overvældet. Til gengæld er hun god til at mærke sindsstemninger, hvilket viser sig at blive ret nyttigt.

Nelinha er klog og teknisk god. Ny og avanceret teknologi begejstrer hende, og det bliver der brug for. 

Gem tager sine pligter meget alvorligt. Han er ikke venner med Ana, men han viser sig at være en sød fyr. 

"Datter af dybet" er frit inspireret af to af Jules Vernes historier, En verdensomsejling under havet og Den hemmelighedsfulde ø. Meget af historien foregår derfor også til søs og på en hemmelig base, som skjuler Kaptajn Nemos største hemmelighed. Jeg har ikke selv læst Vernes klassikere, men det var rigtig spændende at høre om bøgerne, og hvordan Rick Riordan fik inkorporeret det i historien. Historierne om Kaptajn Nemo viser sig nemlig at være mere eller mindre sande, og Kaptajn Nemo og de personer han støder på, er rigtige personer, der levede for 150 år siden. Deres arvinger og tilhængere, er dem man nu følger, og som prøver at beskytte Kaptajn Nemos hemmeligheder og teknologi. Der er nemlig andre som er meget interesserede i, at få fingrene i dem. Derudover synes jeg det var fedt, at Nautilus ikke bare er en maskine, men faktisk en levende organisme med følelser, og måske endda humor. 

Bogen er skrevet i jeg-form ud fra Anas synspunkt. Vi får del i alle hendes tanker og bekymringer, og alt der sker omkring hende. Desuden har hun en del udfordringer med menstruationssmerter, og det bliver vist på en rigtig god måde, som viser læseren at det er naturligt og ikke noget man skal skamme sig over. 

Sproget i bogen er nogle gange lidt teknisk, men tingene bliver godt forklaret. Kapitlerne er korte, men de er alle fyldt med action, og slutter alle ret spændende, sådan at man bare må læse videre. Bogen har et godt flow, og der er aldrig et kedeligt øjeblik. 

"Datter af dybet" er en virkelig god, sjov, spændende, action spækket og medrivende bog, som jeg slugte råt. Der er spænding, drama og action fra start til slut. Den er fyldt med hemmeligheder, twists og livsændrende afsløringer. Derudover kan jeg godt lide at kærlighed ikke er det som fylder i bogen. "Datter af dybet" handler mere om venskab, familie, sammenhold, fællesskab og etik, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Desuden elskede jeg de dyr som er med i bogen. Jeg ønsker mig i hvert fald en delfin ven som, Sokrates og en orangutang kok, med hang til at se Den store Britiske Bagedyst.

"Datter af dybet" var en skøn læseoplevelse, og selvom det umiddelbart er en standalone, så håber jeg virkelig der kommer en mere. For jeg vil have mere action og undervandseventyr med Ana og Nautilus, og alle hendes venner. Men indtil da tror jeg, at jeg vil kaste mig over nogle flere Rick Riordan bøger.

Anbefales fra 12 år. 

Kan du anbefale en serie af Rick Riordan?