"Filøjsen" af Stine Michel

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Stine Michel, men alle holdninger er mine egne.*

"Filøjsen" af Stine Michel, af Forlaget Guldsmeden, udgivet i 2020.

3,5/ 5 stjerner.

Fra bagsiden:

Filøjsen er en poetisk finurlig fortælling om et sødt blødt tumledyr, der lever ved åen under skræppebladene. En dag møder den sommerfuglen Liv, der har det med at tænke lidt for meget over tingene. Filøjsen er en fortælling for de små - om de store ting i livet.

 - Det er ikke et vissent blad, lyder en lille fin stemme. Det er en puppe. Og jeg er ikke en hvilken som helst sommerfugl. Jeg er en citronsommerfugl. 

- Nåååååå, en citronsommerfugl, siger Filøjsen. 

- Åh, jeg elsker alt, hvad der er gult... 

Jeg kendte ikke noget til denne bog før jeg fik hænder i den, udover at det skulle være en poetisk og små filosofisk historie, hvilket jeg altid er ret spændt på, da det normalt ikke er det vi læser mest af. Selvom jeg synes den var lidt langtrukken, så er "Filøjsen" en sød og hyggelig bog om venskab. 

"Filøjsen" er en poetisk og filosofisk bog, som mindede mig meget om bøger ala "Natbjørnen Tjugga" og "Kaninen der så gerne ville sove" og andre mindfulness/ søvnmeditationsbøger for børn. Den er holdt i et stille og roligt tempo, og mange af ordene bliver gentaget op til flere gange lige efter hinanden. Alt dette skulle være med til at få barnet helt ned i tempo, på en nærmest meditativ måde. 

Personligt synes jeg dog den blev lidt for langsom i tempoet, hvilket jeg også oplevede hos min søn, der havde svært ved at holde fokus i fortællingen. Derudover synes jeg, at de mange gentagelser gjorde det tungt at læse op og jeg savnede lidt noget flow i historien. 

Når det så er sagt så synes jeg det er en sød og fin historie. Jeg holdt meget af både Filøjsen og citronsommerfuglen Liv, som bekymrer sig utrolig meget. Jeg kunne sagtens relatere til dens frygt og bekymringer. Igennem historien og deres rejse sammen, finder de en fin måde, hvorpå hun kan mindske sine bekymringer og gøre dem mere håndterbare. Liv skriver f.eks. sine bekymringer ned på et blad og sender det afsted med strømmen, og på den måde får dem på afstand fra hende selv - så hun nemmere kan overskue sin frygt. Desuden er "Filøjsen" en fin historie om venskab og det at være der for hinanden, for med støttende venner og familie kan man overkomme meget. 

"Filøjsen" er illustreret af Signe Find Larsen, der med sin fine og detaljerede illustrationer, får karakterende, stemningerne og omgivelserne frem, og de passer rigtig godt til historien. Filøjsen ligner en dejlig blød bamse, og Livs bekymringer bliver illustreret på fineste vis, da hendes hoved vokser sig kæmpe stort, fordi hun ikke kan rumme det hele. 

Bagerst i bogen er der et lille register over alle de dyr Filøjsen møder på sin rejse. Der er fine illustrationer af dem, og en lille beskrivelse af de forskellige dyr. Derefter kan man gå på jagt efter de mange dyr i bogen. 

"Filøjsen" er en sød og hyggelig billedbog, der dog for Njords vedkommende blev for langtrukken. Den behandler emner som frygt og utryghed, og ligger op til nogle gode snakke med ens børn, både omkring venskab, det at være bange, tryghed og utryghed og mod, men også om dyr. Jeg vil anbefale den til børn på omkring 3 år, som er vant til de mere poetiske og meditative børnebøger. 

Jeg har efterfølgende hørt musikfortællingen som findes på blandt andet Spotify, hvor det er Stine Michel selv der læser op og synger sangene, hvilket jeg personligt synes gjorde noget rigtig godt for historien. Den stemning og ro som var svært for mig at få frem i højtlæsningen, kom virkelig frem med de blide guitarstrøg og hendes meget rolige oplæsning.

De sange som er med i musikfortællingen findes der små bider af i bogen, både helt forrest og bagerst, men det kunne have været fedt, hvis hele sangteksten, måske endda med noder, var i bogen også, så man kunne spille dem selv. Man kan dog finde sangteksterne på Stine Michels hjemmeside, og musikfortællingen ligger på forskellige musikstreamingtjenester, og så kan man følge med i sin bog undervejs, så man har billeder til den fine musikalske oplevelse.  

"Walt Disney Klassikere - MADS OG MIKKEL og DEN LILLE HAVFRUE" af Walt Disney Studio

*Anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Walt Disney Klassikere - MADS OG MIKKEL" baseret på Walt Disneys tegnefilm fra 1981, og "Walt Disney Klassikere - DEN LILLE HAVFRUE" baseret på Walt Disneys tegnefilm fra 1989. Begge bøger er af Walt Disney Studio, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiden af "Walt Disney Klassikere - MADS OG MIKKEL":

Ræveungen Mikkel og hundehvalpen Mads bliver gode venner, første gang de mødes, og de leger sammen hver dag. Men en dag tager Mads af sted med sin ejer, og da de vender tilbage til gården, er Mads blevet en fuldvoksen jagthund. Kan en jagthund og en ræv være venner?

Fra bagsiden af "Walt Disney Klassikere - DEN LILLE HAVFRUE": 

Havfruen Ariel lever i havet med sin familie og sine venner, men hun kan ikke lade være med at drømme om, hvordan det må være at leve på land. Da hun redder en flot prins fra at drukne, bliver hendes ønske endnu stærkere, og hun kontakter den eneste, der kan hjælpe hende: havheksen Ursula. I et kapløb med tiden må Ariel nu både vinde prinsens kærlighed og redde sin fars kongerige.

Herhjemme elsker vi Disney, og Den lille havfrue er en af mine yndlings tegnefilm. Mads og Mikkel har jeg faktisk kun set et par gange. De fleste kender nok historierne, og jeg glædede mig også til lidt gensynsglæde med disse flotte billedbøger. "Mads og Mikkel" og "Den lille havfrue" gjorde mig nostalgisk, og jeg hyggede mig med at læse disse gode og søde historier, som dog også kan være lidt uhyggelige for de små.

Mange af os er måske vokset op med historien om den lille ræveunge og hundehvalpen der imod alle odds bliver bedstevenner, og historien om havfruen Ariel der drømmer om at få ben, så hun kan få sin prins. Historierne er her forkortet ned til billedbogsformat, hvilket også gør at der mangler lidt her og der. I "Mads og Mikkel" gik det meget stærkt, og man missede det meste af deres barndom, og så mere den konflikt der opstår imellem dem, da de er blevet voksne. I "Den lille havfrue" gik det også lidt stærkt, og der var nogle enkelte detaljer jeg savnede, og som sagtens kunne have fyldt mere. Jeg tror det ville have klædt begge bøger at være lidt længere, så det ikke blev så forhastet. "Mads og Mikkel" er en lidt uhyggelig historie i forvejen, fordi der er meget jagt, fjendskab og en uhyggelig bjørn i den, og når man så haster over det som er sødt og hyggeligt, så kan den godt være lidt barsk.

Begge billedbøger er på ca. 25 sider, med et sprog der er holdt let. Der er ikke særlig meget tekst på siderne, til gengæld er der en fin illustration på alle sider, som supplerer historien rigtig godt. Illustrationerne viser scener fra historien med de velkendte figurer, som giver noget genkendelse, og gør det hyggeligt for de små at få læst historien. Personligt synes jeg dog godt begge bøger kunne have indeholdt lidt flere billeder, og i lidt kraftigere farver.

"Mads og Mikkel" og "Den lille havfrue" er gode, søde og rørende billedbøger om håb, venskab, kærlighed og drømme. Billedbøgerne er lavet i en virkelig lækker kvalitet, med et rigtig flot omslag og med kraftige sider inde i bogen. Mængden af tekst og de mange illustrationer gør billedbøgerne oplagte til både selvlæsning for de lidt større, men også til en hyggelig højtlæsningsstund, efterfulgt at et kram, da de som sagt godt kan være lidt uhyggelige. Min søn på knap 3 år, spurgte i hvert fald meget ind til havheksen og de to åle, og hvorfor ham manden prøver at skyde ræven. Når det så er sagt, så hyggede vi os under læsningen, og vi fik nogle gode snakke, men tekstmæssigt er de lige på grænsen til ham, så jeg vil anbefale dem for de 3,5-4 årige og op efter, alt efter, hvad de er vant til tekstmæssigt, for at de vil få mest ud af historien.

Serien Walt Disney Klassikere er nogle af Disneys største tegnefilmsklassikere omdannet til billedbøger, men med respekt for tegnefilmen. Mange af dem er jeg jo selv vokset op med, og jeg bliver derfor helt nostalgisk, når jeg læser dem sådan her. Jeg glæder mig til, at læse mange flere Disney klassikere, og dele den magi Disney kan skabe, med mine drenge.

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" (Baker Street Akademiet #2) af Sam Hearn

*Lånt på biblioteket*

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" (org. titel "Baker Street Academy: Sherlock Holmes and the Baker Street Curse") af Sam Hearn, af forlaget Bolden, udgivet i 2019 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Allan Poulsen.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Sherlock Holmes, John Watson og Martha Hudson er knap nok vendt tilbage fra ferie, før endnu et mysterium dukker op på Baker Street Akademiet! Hvad er det for en hemmelighed, akademiet gemmer på? Hvad er det, der lyser i mørket? Og spøger det virkelig? Tag med de tre venner på endnu et hæsblæsende eventyr! Og find ud af, om de når at løse gåden, før (GISP!) forbandelsen sker fyldest...

Jeg var ret begejstret for den første bog i serien om Baker Street Akademiet, og glædede mig derfor til at læse denne bog. "Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" er heldigvis lige så sjov, mystisk og spændende som den første, og jeg hyggede mig under min læsning. 

Vi følger John Watson som er startet på Baker Street Akademiet, hvor han er blevet venner med den lidt mystiske Sherlock Holmes, som er utrolig nysgerrig, og som har øje for den mindste detalje. 

Det var sjovt endnu en gang at følge de velkendte karakterer som børn, og se hvordan de udvikler sig. 

John og Martha er meget åbne og tror på at der sagtens kan være mere mellem himmel og jord, mens Sherlock mere stoler på fakta, og sådan noget som spøgelser findes i hvert fald ikke, selvom flere påstår de har set et. 

Jeg savnede dog Moriarty der ikke er så meget med i denne bog, kun igennem hånlige postkort som han sender Sherlock. Men han er forhåbentlig med i den næste bog, da han lige giver lidt ekstra liv til historien, i hans rivalisering med Sherlock. 

Der kommer nye personer til i denne bog, men hvordan hænger det hele sammen og er det alle som har rent mel i posen. 

"Smidig som en kat kom Sherlock lynhurtigt op og stå og begyndte meget dramatisk at undersøge væggen af bøger. Han pillede og trak og hmm'ed sig langs med reolen, indtil der undslap ham et tilfreds, "Sådan! Det var præcis det, jeg ledte efter." Han trak i en stor, læderindbunden, så der lød et blødt klik..."

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" er bygget op sådan at det er John Watson der fortæller historien, hvilket bliver gjort med en god blanding af tekst, billeder, postkort, noget der minder lidt om en dagbog og noget der er lidt mere tegneserieagtigt med talebobler. 

Måden hvorpå bogen er opbygget, og med et let forståeligt sprog, giver en overskuelig, sjov og anderledes læseoplevelse, med et godt flow. 

Det er Sam Hearn selv der har illustreret bogen, og det gør han rigtig godt, med en meget humoristisk streg, der virkelig vækker karakterende til live.

"Sherlock Holmes og Baker Street-forbandelsen" er en rigtig god, spændende og sjov bog, som jeg hyggede mig meget med. Den er fyldt med mystik og gåder, og så kommer der nogle twists her og der, som lige giver et nyt hint til mysteriet de skal løse. Bogen egner sig godt til selvlæsning fra omkring 9 år og op, men kan også sagtens bruges til en hyggelig højtlæsningsstund for de ca. 6-7 årige, da det ikke er en uhyggelig historie på trods af spøgelser og forbandelser, men mere er et spændende mysterium. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien, og se hvad de kommer ud for næste gang. 

Denne serie er perfekt til børn der kan lide bøger ala "Wimpy Kid" og "LasseMajas Detektivbureau". 

"Kloens Klippe" (Øglejægerne #1) af Camilla Wandahl

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Camilla Wandahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Kloens Klippe" af Camilla Wandahl, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2020. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Parasitter har med avanceret teknologi invaderet planet efter planet for at bruge indbyggernes kroppe som værter. Nu er turen kommet til Nærv. Ærild bor i en menneskeskabt koloni på planeten Nærv. Da hans lillesøster bliver taget af parasitterne, sværger han at hævne hende, men først må han tæmme en flyveøgle for at komme i Astrovåbnet, så han kan få udrejsetilladelse. Sammen med en gruppe unge, der som han selv er øglehybrider, drager han til Kloens Klippe. På rejsen må de kæmpe mod både vilde dyr, naturen og nye sandheder, og snart er Ærild involveret i en langt større sag end sin søsters forsvinden.

Det er første gang jeg læser noget af Camilla Wandahl, der ikke er gys, og jeg var derfor spændt og nysgerrig på, hvordan det mon ville være. Men Camilla skriver bare virkelig godt, og "Kloens Klippe" holdt mig fanget fra start til slut. Den er spændende, mystisk og dragende, og jeg havde svært ved at ligge den fra mig!

Jeg holdt meget af Ærild, der er en sød, stædig, viljestærk og modig ung fyr, der vil hævne sig på parasitterne der tog hans søster da de var små. Han er øglehybrid, og har derfor både hale og horn, men udover det ligner han og vårlenerne ellers menneskene som beskytter dem. Hans viljestyrke og stædighed er imponerende, og jo tættere han er på at finde sin søster, jo mere samfundskritisk bliver han. 

Seir både elsker og hader man lidt. Han er Ærilds fætter, bedsteven og på sin vis også rival. Hans far har en høj rang i Astrovåbnet, og Seir går derfor meget op i reglerne. Han har svært ved at forstå Ærild og hans hævntørst, og prøver at få ham til at gøre sin pligt i stedet for at jage en håbløs drøm.

Historien foregår på planeten Nærv, som har mange spændende landskaber og væsener. Jorden er blevet invaderet af parasitter, der med deres nymfer overtager folks kroppe og bruger dem som værter, og derfor er menneskene rejst til Nærv. Jeg synes det var en virkelig spændende verden, beboet af både mennesker, vårlenere og øgler, og den vigtigste energikilde de har på planeten er zårn, som man høster i miner. Jeg glæder mig til at komme lidt mere i dybden og få udvidet hele dette univers, da det er ret interessant. Bogen indeholder et rigtig fint kort allerforrest, der viser det meste af planeten Nærv. Jeg elsker virkelig kort i bøger, og jeg fik brugt kortet rigtig meget til at orientere mig, og følge med i, hvor karakterende befandt sig. 

"Astra er min bedste ven. Og dem man elsker, kan man mærke. Når de dør, og når de er i live."

"Kloens klippe" er det meste af tiden skrevet i jeg-form, og man følger Ærild hele vejen igennem. Man følger hans tanker, bekymringer, frygt og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Derudover er bogens sprog letlæseligt og kapitlerne er ikke så lange, og de ender næsten alle sammen meget spændende, så man bare må læse videre. Kapitlernes længde, de spændende kapitelafslutninger og sproget i bogen giver bogen et rigtig godt læse flow, og man flyver nærmest igennem den. 

Til tider mindede bogen mig om en blanding af Avatar og "Vandrende Sjæle" af Stephanie Meyer, men den formår stadig at være helt sin egen. Jeg kunne rigtig godt lide den, og synes det var en interessant og spændende historie og problematik den tog op, om magtbalance, og hvornår man egentlig hjælper en befolkningsgruppe, og hvornår man manipulerer og misbruger dem, og om hvor bevidst man er i sine handlinger, når det handler om dem som ikke ligner én selv. Der er en klar henvisning til racediskrimination, slaveri og undertrykkelse, og hele den kommentar og racedebat der kommer til udtryk i bogen er utrolig vigtig at sætte i fokus og giver stof til eftertanke, når man tænker på, hvad der sker ude i verden lige nu.

"Kloens klippe" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som holdt mig fast fra start til slut. Jeg blev hurtigt grebet af historien, der er fyldt med action, barske scener, hemmeligheder, politik, oprør og overraskelser. Jeg slugte den råt og måtte bare læse videre. Jeg glæder mig så meget til at læse videre i denne serie, og se hvad der kommer til at ske med Ærild og befolkningen på Nærv.

"Sallys far har mandeinfluenza" af Thomas Brunstrøm

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Sallys far har mandeinfluenza" af Thomas Brunstrøm, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Da Sally vågner, har hun det skidt. Lidt skidt i hvert fald. Sallys far er helt sikker på, at hun ikke er rigtig syg og sender hende i skole alligevel. Men da Sally kommer hjem, ligger far på sofaen og har det noget så forfærdeligt. Han har nemlig fået mandeinfluenza, som vistnok er værre end alle mulige andre slags sygdomme. Siger Sallys far i hvert fald...

Jeg er blevet ret glad for bøgerne om Sallys far, og denne er ingen undtagelse. "Sallys far har mandeinfluenza" er en rigtig god og meget sjov billedbog, hvor Sallys far er døden nær, da han rammes af mandeinfluenza. Den fik mig til at smile og smågrine under min læsning, og jeg hyggede mig meget.

Sallys far bliver i denne bog meget syg med mandeinfluenza, og har det noget så forfærdeligt. Han bliver nødt til at spise lækre ting, skal opvartes, og så synes han at det måske er meget smart at skrive testamente. Men mon ikke han overdriver bare lidt?

Sally er lige som i de andre bøger utrolig overbærende med sin skøre far, og hjælper ham, selvom hun selv er lidt syg og har det skidt. Hun er sød og hjælpsom, og man holder meget af hende og føler med hende, i hendes udfordringer med en til tider pinlig far. 

Eddie er en skøn og sjov dreng, som man virkelig holder af, for selvom der ikke står meget om ham i teksten, så optræder han på illustrationerne, på de mest tossede måder. 

"Hvis der ikke er noget, der bløder, eller der ikke stikker knogler ud af kroppen, så er man ikke rigtig syg. Måske har du bare ondt i pjækketarmen." 

"Sallys far har mandeinfluenza" er på ca. 30 sider, og har en del tekst, så jeg vil anbefale bogen til dem på 4 år og op efter. Sproget er let, med enkelte svære ord, men det er fyldt med humor, og den er derfor underholdende at læse for både børn og voksne. Thomas Brunstrøm skriver utrolig humoristiske historier, som man kan relatere til, og som er hyggelige at læse sammen med hele familien. De fleste af os kender nok én der har haft den forfærdelige mandeinfluenza, eller hvis du er mand har du måske endda prøvet at have det selv, og det er jo ikke rart. Denne genkendelighed er sjov for både børn og voksne, og det er derfor svært ikke at komme til at små fnise under læsningen.

Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, som har en fin og meget humoristisk streg, der passer virkelig godt til Sallys far, og den humor der er i historien. Illustrationerne er skæve, sjove, og fyldt med personlighed, mimik og liv, hvilket er rigtig fedt. Jeg er vild med de skøre illustrationer, der supplerer historien så godt, og så er det sjovt at se de fjollede ting Eddie finder på.

"'Jeg er selvfølgelig lykkelig for, at du blev født, men det gør godt nok også ondt at føde børn. Men far fortæller altid mest om, at det faktisk også gjorde ondt på ham, fordi jeg klemte hans hånd meget hårdt...'"

"Sallys far har mandeinfluenza" er en virkelig god, sød og sjov billedbog. Den er meget relaterebar, både for mig i forhold til, hvad jeg har set, men måske også for jer mænd der har været syg med mandeinfluenza, og oplevet hvor farlig den er, så man må til at lave testamente, og hvor meget omsorg og ynk man har brug for, når man er meget syg. Men er det der mandeinfluenza nu også så slemt, og kan man ikke godt være syg uden det er mandeinfluenza? Alt det finder Sally og hendes far ud af, hvilket er rigtig fint. 

Jeg glæder mig til at læse historien med mine drenge, både nu, men også når de bliver lidt ældre og kan få lidt mere ud af historien, for den er rigtig hyggelig og sjov. Jeg glæder mig til flere skøre og pinlige historier med Sally, Eddie og deres far.

Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

"Livet - Illustreret" af Lisa Aisato

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Livet - Illustreret" (org. titel "Livet - Illustreret") af Lisa Aisato, af Straarup & Co, udgivet i 2020 (org. udgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog norsk), oversat af Per Straarup Søndergaard. 

★★★★★

Fra bagsiden:

Ingen illustrerer menneskers drømme, frygt og håb som Lisa Aisato. I denne bog har hun samlet sine bedste illustrationer - både klassikere og helt nye - og skrevet en livsbekræftende tekst om det liv, som vi alle forsøger at mestre. Kærlighed, sorg, tvivl og stor glæde bliver skildret i Aisatos særegne stil, som rører os i vores inderste. Bogen er inddelt i seks kapitler med illustrationer og tekster fra alle livsfaser: Barndommen - den åbne og nysgerrige tid, hvor sommeren var grønnere og vinteren hvidere. Ungdomstiden med sine følelsesstorme, livsafgørende øjeblikke og berusende venskaber. Voksenlivet med nyt ansvar og valg, der skal tages. Familielivet med kaos, tidspres og en stærk kærlighed. Det midaldrende liv med ro, stabilitet og nye muligheder. Og til slut alderdommen med livserfaring, sorg og stor frihed. Tegnet og skrevet til glæde og genkendelse for alle.

Jeg har længe ville læse denne bog, da den har fået så meget god omtale de sidste mange måneder, og det forstår jeg virkelig godt. For hold nu op en læseoplevelse, wow siger jeg bare. "Livet - Illustreret" er en fantastisk smuk, rørende, poetisk og filosofisk bog, som har fået en særlig plads i mit hjerte.

"Livet - Illustreret" viser de forskellige faser af livet, som vi alle går i gennem. Lige fra barndommen og den begejstring man havde der over de små ting, til ungdomslivet og den svære teenagetid, til studielivet, over i forelskelse, kærligheden til hinanden og de børn der måske kommer ud af det. Men den viser også de lidt sværere ting og hårde ting, som skilsmisser, ensomhed og døden. Men det hele bliver gjort på en virkelig fin og rørende måde. Jeg er næsten sikker på at alle, både børn og voksne, vil kunne spejle sig i denne bog, man vil måske bare læse teksterne og illustrationerne forskelligt, alt efter hvor man er i livet. Jeg kunne især genkende mig selv i forældreskabet, hvor man oplever nye sider af sig selv, på godt og ondt, og hvor man nyder de stille øjeblikke der indimellem kommer, men hvor man også oplever at føle en kærlighed så stor og inderlig, som man aldrig har følt det før. Mange af de andre stadier kunne jeg også relatere til, og så var der andre som vil komme senere, både ting jeg glæder mig til, men også ting der skræmmer mig lidt.

Bogen indeholder små korte tekster, der hver især beskriver et billede og en fase i livet. Men det der virkelig bærer denne bog er de super flotte og magiske illustrationer, som Lisa Aisato selv står bag. Hun er en vanvittig dygtig kunstner, og hun har med denne bog fået skabt et mesterværk, der vil komme til at røre mange. Den fik mig til at smile, grine og jeg fældede også næsten en tårer, fordi teksten og illustrationerne virkelig talte til mig. De er fulde af liv, farve, glæde og sorg, og så rummer de så mange detaljer, som man kan forsvinde ind i.

"Livet - Illustreret" er en virkelig god, rørende og smuk bog, som rummer en masse kærlighed, mangfoldighed og diversitet, og viser livet på godt og ondt. Jeg er vild med den, og min mand som også har læst den, er mindst lige så vild med den som jeg er. Det er virkelig en bog for alle. Børn, unge, voksne og ældre vil kunne finde noget i denne bog som vil tale til dem, og røre noget inde i dem. For det er en bog der vækker minder, og skaber genkendelse, samt giver et smugkig i, hvad der måske er i vente. Jeg kan ikke anbefale denne bog nok, så læs den, bare læs den!

"Drages nye ven" og "Drages tykke kat" af Dav Pilkey

*Anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Drages nye ven" og "Drages tykke kat" (org. titler "A friend for Dragon" og "Dragon's fat cat") af Dav Pilkey, af forlaget Carlsen, udgivet i 2020 (org. 1991 og 1992, men genudgivet i 2019). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Camilla Schierbeck. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiden af "Drages nye ven":

Drage er ensom. Han går ud for at finde en ven. Så falder et æble ned i hovedet på ham, og slangen får Drage til at tro, at æblet kan tale. Men kan Drage være venner med et æble?

Fra bagsiden af "Drages tykke kat":

Drage har fået kat. Men han ved ikke, hvordan den skal passes. Og han ved ikke, hvordan den skal fodres. Det er lidt svært at have kat. Men Kat er FULD af overraskelser. 

Jeg har tidligere læst "Hundeånde" af Dav Pilkey, som jeg havde det lidt blandet med, så jeg var lidt spændt på, hvordan disse to bøger om Drage ville være. Jeg er dog ret vild med drager, så der var ingen tvivl om, at de skulle læses. De to bøger, "Drages nye ven" og "Drages tykke kat", er nogle rigtig søde og hyggelige bøger, som overraskede mig, og fik mig til at smile flere gange.

Bøgerne handler om den søde, lille, små naive drage Drage, som er meget hjælpsom og beskyttende overfor dem han har kær. Han er dog meget ensom, for egernet har for travlt, flodhesten er for træt og krokodillen er for sur til at være hans ven. Drage sætter sig under et æbletræ, og her ser slangen på bedste slangevis, sit snit til at lave lidt sjov, som slanger jo gør. Den får Drage til at tro æblet kan snakke, og de to bliver venner. Æblet bliver dog utrolig stille da de kommer hjem, så Drage bliver meget urolig og tager det med til læge. 

Derudover har Drage lidt svært ved at passe på katten Kat, som han finder forfrossen udenfor. Kat har nogle stinkende problemer og Drage ved ikke, hvad den spiser eller hvordan man træner en kat. Dyrehandleren kan måske hjælpe, men så overrasker Kat ham. 

Historierne om Drage er nogle utrolig søde, charmerende og humoristiske historier, der fik mig til at smile flere gange under min læsning. Bøgerne er på ca. 72 sider, med en smule tekst på hver side og stor skrift, så de er overskuelige at læse. Hver side er fyldt med farver og illustrationer, som er fulde af liv og glæde. Det er Dav Pilkey selv der har illustreret dem, og det er gjort med hans meget karakteristiske, lidt skæve  og barnlige streg, der emmer af humor. De er farvestrålende og sjove, og man bliver som læser draget af dem. 

Serien om Drage er en hyggelig, god, sød og sjov serie, om en meget omsorgsfuld Drage, der har en masse kærlighed at give af. De er perfekte til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 3 år og op, men kan også bruges som selvlæsning fra ca. 7 års alderen. Jeg hyggede mig meget med at læse dem, og både mine drenge og jeg var meget optaget af illustrationerne, og hvordan det skulle gå for Drage og hans ven æblet og med den tykke kat. Jeg glæder mig til at læse meget mere om Drage, og så håber jeg at han på et tidspunkt får en mere snaksaglig ven end et æble.