Bogforum 2018 - Dag 2

Min weekendbillet var venligst sponsoreret af Bogforum

Lørdagen på Bogforum var mere stille og rolig for vores vedkommende. Hverken Louise eller jeg havde planlagt det store, da vi havde hørt de fleste af de forfattere vi gerne ville om fredagen. Så denne dag skulle mest af alt bruges på at suge indtryk til os, og gå rundt og se på alle de flotte og spændende bøger, der var ved de forskellige stande.

Vi mødtes lidt senere end det først var planlagt, men fordi vi var så trætte fra dagen før, ja så blev det altså sådan. Min mobil drillede mig dog, og vi kunne derfor ikke finde hinanden, så jeg missede desværre uddelingen af forhåndseksemplarer af "Og havet var vores himmel" af Patrick Ness, men sådan er det, skal jo nok få fingrende i den en dag. 

Derefter gik vi lidt rundt, og endte ovre ved Spotscenen, hvor Teri Terry skulle fortælle lidt om sin trilogi Mørkt stof. Jeg har aldrig læst noget af hende, men jeg har hørt meget godt om hendes forfatterskab, så var ret nysgerrig. Hun fortalte om sin inspiration til serien, i forhold til den udvikling der sker rundt om i verden, både teknologisk og med naturen. Det er en historie, hvor en frygtelig epidemi bryder ud, og den er næsten umulig at flygte fra. Hun leger lidt med etik og moral i sine bøger, for hvor langt kan man gå i den gode sags tjeneste, og hvem bestemmer i de tilfælde, hvad der er rigtig og forkert. Den og hendes anden serie ved navn Slettet, lyder virkelig spændende, og jeg er blevet endnu mere nysgerrig efter at læse dem efter at have hørt hende. "Slettet" handler om en pige, som har fået slettet alle sine minder. Desuden fortalte hun også om, hvorfor hun hedder det samme til for- og efternavn, og det er simpelthen fordi hendes mand hed Terry til efternavn, så hun har giftet sig til det.

Efter interviewet med Teri Terry skyndte vi os hen til Lindhardt og Ringhofs stand, hvor CarlsenPuls ville dele forhåndseksemplarer af "Kære Evan Hansen" ud. Denne gang lykkes det, og jeg glæder mig meget til at læse denne bog, der bygger på en Broadway Musical, det bliver lidt interessant.

Efterfølgende gik vi bare lidt rundt og kiggede på de forskellige stande. Vi gik forbi Rasmus Klump over i Børnebogforum, hvor der også var en kæmpe LEGO figur af Hagrid, mega sejt altså! Vi fik købt lidt bøger, som jeg viser frem i et andet indlæg. 

Derefter tog Louise hjem, og jeg blev lidt længere, da jeg lige skulle høre Signe Fahl fortælle om sin kommende bog, nemlig "Elleskudt", der er andet bind i serien Tågespind. Men jeg havde god tid, så smuttede lige forbi Tellerups stand, da jeg så at flere af deres forfattere stod der, og så fik jeg lige nogle signeringer i mine medbragte bøger. Jeg har længe ville have haft signeret Panteon Sagaen af Boris Hansen og "Skyggernes bog" af Haidi Wigger Klaris, men det var ikke lykkes mig at finde dem på Herlufsholm sidste år, så det var dejligt det lykkes denne gang. Desuden fik jeg en lille krusedulle i "Izola" af Christina Bonde, hvilket også var skønt. De var virkelig søde alle sammen. 

Så var det også blevet tid til at gå mod Ulven og Uglens stand, hvor Signe Fahl skulle til at fortælle. Signe Fahl fortalte lidt om sin inspiration til bøgerne og sin fascination af de gamle folkesagn. Derudover læste hun et lille stykke op fra bogen, og den lyder bare så god. Jeg glæder mig virkelig til at få fingrene i den. Da hun havde fortalt færdig fik jeg en krusedulle i min bog og en snak med hende og hendes søn, om bøgernes forsider, da det er ham der har illustreret dem. Han var ret spændt på et se den trykte bog, da træerne i baggrunden af bog et, går igen på bog to. Jeg er derfor også ret spændt på at se det, for de sagde nemlig den virkede lidt mørkere end det var tiltænkt, så det bliver spændende.

Da vi havde talt færdigt tog jeg hjem. Mættet af indtryk, og godt træt i fødderne. Så alt i alt havde jeg en skøn weekend i bøgernes tegn. Det er så skønt at opleve den atmosfære der er, når man samler så mange læseglade mennesker et sted, og jeg synes simpelthen det er så hyggeligt, både at hilse på de mange forfattere, men også at hilse på folk fra forlagene som man skriver med, samt at få en god snak med sine medbloggere. Så hvis du endnu ikke har været på Bogforum, så synes jeg virkelig du skulle overveje at gøre det til næste år, det er noget helt specielt. Jeg glæder mig i hvert fald til næste år!

Var du på Bogforum i år? hvis ja, hvad synes du så var det bedste?

Bogforum 2018 - Dag 1

Min weekendbillet var venligst sponsoreret af Bogforum.

Igen i år var jeg afsted på Bogforum, og traditionen tro var det i selskab med min gode veninde, og medblogger, Louise. Denne gang havde vi besluttet at tage afsted i flere dage, bare for at prøve det af. Vi var afsted fredag og lørdag, og de får hver deres indlæg, så indlæggende ikke bliver mega lange.

I år mødtes vi lidt senere end vi plejer. Vi startede med at gå lidt rundt, indtil vi skulle over og høre Louise O'Neil fortælle om sin bog "Skabt for dig". Da vi gik hen til Tranescenen, hvor hun skulle komme på, var der lige startet et interview med Tina Horsted om hendes bog "Medicinsk cannabis", der tager nogle af myterne/ fordommene om medicinsk cannabis op, og snakker om de positive effekter det kan have for nogle menneskers livskvalitet og helbred. Det var faktisk utrolig interessant.

Efter det kom Louise O'Neil på, og hun fortalte om sine bøger "Hun bad selv om det" og "Skabt for dig". "Hun bad selv om det" handler om voldtægt, og den snak og anklage om skyld der ofte følger, for kan det være ofrets egen skyld? Derudover handler den om, hvordan nogle unge mennesker, desværre, bruger de sociale medier til at udstille og udelukke andre mennesker. Det var utrolig spændende at høre forfatterens holdninger til dette og om hendes motivation til at skrive den, og "Skabt for dig", der er hendes seneste udgivelse. Louise O'Neil anser sig selv som feminist, og ville godt have fortalt sit yngre jeg, at hun var god nok som hun var, og ikke skulle kigge på de sygeligt tynde modeller i modemagasinerne. Hun led nemlig af anoreksi, da hun var yngre. Hun ønskede en bedre verden for fremtidens piger, og stiller i sine bøger spørgsmålstegn ved det samfund vi lever i i dag, og det syn der er på kvinder. Det var meget interessant at høre om, og jeg er blevet meget nysgerrig på at læse hendes bøger.

Derefter gik vi hen til Turbines stand, da jeg gerne ville høre Tobias Stenbæk Bro fortælle om sin fantasyroman "Væddermændenes nat". Jeg havde nemlig hørt meget godt om den, så var nysgerrig efter at høre mere, da det nemlig er fantasy til voksne. Han fortalte lidt om karakterende, og sin inspiration til historien, samt hvad vi kunne forvente os i forhold til den næste bog i serien. Den lyder ret spændende, så tror jeg skal have fat i den en dag.

Bagefter gik vi lidt rundt igen, vi ville have været ovre og høre noget om gentællinger af Edgar Allan Poes historier, men det var lidt noget andet vi havde forestillet os, så vi endte med at gå videre. Vi endte med at gå forbi scenen ved Lindhardt og Ringhofs stand, hvor Sara Bouchet, forfatteren til "Savas vidner", var i samtale med Cecilie Wessel Fyhn og Julia Lahme. Så der fik jeg lige en krusedulle i den, hvilket jeg er rigtig glad for.

Næste punkt på dagsordenen var Malene Sølvsten, som fortalte om sidste bind i Ravnenes hvisken. Jeg har endnu ikke fået læst bog 2, men jeg glæder mig helt vildt. Jeg fik dog ikke hørt alt, da jeg skulle skynde mig over i BørneBogforum, hvor Josefine Ottesen signerede, og det kunne jeg jo ikke gå glip af. Jeg havde taget min tre bøger om Roselil med, og hun blev glad for at se de gode gamle bøger, med den første forside, og jeg fik fortalt at jeg havde fået dem læst højt, og efterfølgende læst dem selv.
Da jeg havde fået hendes signering gik vi ind til voksenBogforum, da Louise skulle høre Gina Jaqueline, men da jeg ikke kender til hende, gik jeg over for at få signeret "Verden styrter" af Malene Sølvsten. Malene Sølvsten var rigtig sød til at snakke med og stille spørgsmål til sine fans, hvilket var super fedt, og hun kunne godt genkende mig, både fra min tid hos forlaget Carlsen, men også fra andre bogmesser sidste år, hvilket var ret vildt!

Derefter havde vi ret god tid før vi skulle noget igen, så den tid blev brugt på at kigge, og især ovre i BørneBogforum, hvor der simpelthen er så hyggeligt. Jeg var desuden også henne og hilse på dem fra forlaget Carlsen, og det var simpelthen så dejligt at se dem alle igen.

Sidst på dagen hørte vi Jessica Fellowes, der fortalte om sin bog "Mitford mordene". Hun fortalte om sin onkel Julian Fellowes, der er skaberen af "Downton Abbey" og forfatter til "Belgravia", og hvordan han var hendes sparringspartner, men også hvorfor det af samme grund havde været utrolig vigtigt for hende, at vise at hun godt kunne skrive selv, og at det ikke bare var hendes onkels fortjeneste. Derudover fortalte hun om sin inspiration til historien, og hvordan karakterende både var inspireret af kendte personer og af familiemedlemmer, men selvfølgelig med fiktive begivenheder. Det var meget spændende, og jeg blev helt nysgerrig på bogen, så måske den skal læses en dag.

Efter Jessica Fellowes skulle vi vente på at klokken blev 19, hvor Plusbog.dk ville uddele prisen som årets bogblogger. Louises blog, The Secret Life of a Book Collector, var en af de sidste fem nominerede, hvilket er super sejt! Louise var af samme grund blevet inviteret til uddelingen, og havde fået lov til at tage en ven med, og det blev så mig, yeah! 😃
Nå, men først skulle årets forfatter kåres, og den pris gik til Anne Mette Hancock, på baggrund af hendes forfatterskab til "Ligblomsten" og "Mercedessnittet". Og så blev det endelig tid til at kåre vinderen af Danish Book Blog Award. Prisen blev overrakt af sidste års vinder, Kathrine Bach Pachniuk som står bag bogbloggen, Bibliotekattens Bøger. Vinderen dette år blev Bogoplevelsen.dk, og der skal lyde et stort tillykke til Mette Sofie Kirkedal, der er bloggeren bag. Da begge priser var blevet uddelt var det tid til at tage hjem. Så jeg forlod et meget tomt Belle Center, godt smadret efter en lang, men rigtig god og spændende dag.

Det var så alt for denne gang, og det blev et ret langt indlæg alligevel. Du kan læse mere om min lørdag snart. Herunder kommer lidt stemningsbilleder fra fredagen.

"Troldeliv for de mindste - Hvor er Kubbu?" af Sissel Bøe og Peter Madsen

*Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne*

"Troldeliv for det mindste - Hvor er Kubbu?" af Sissel Bøe og Peter Madsen, af forlaget Alvilda, udgivet i 2018.

★★★★★

Det er sengetid i troldehøjen, men så forsvinder Kubbu pludselig. Og Pajko kan altså ikke sove uden den søde kælefrø. Vil du hjælpe med at lede? Den ældgamle troldehøj er fuld af gemmesteder og hemmelige smutveje. Lad de små papfigurer følge Kubbus spor gennem højen. Så opdager du, at jo mindre man er, jo lettere er det … 

Herhjemme er vi vilde med Troldeliv bøgerne, og derfor blev jeg også meget begejstret, da jeg så at der var blevet lavet en papbog med flapper, i Troldelivs universet. Det er en rigtig god, hyggelig og fin bog, som jeg nød at læse for min søn.

I løbet af bogen kommer man hele troldehøjen igennem, og får mødt alle de skønne og sjove troldeunger i troldefamilien. Hver gang man bladrer, befinder man sig i et nyt rum i højen, og der er minimum 1 flap på hver side, en dør man kan åbne eller et hul man kan kravle igennem. Med bogen medfølger tre papfigurer, der forestiller Paja, Pajko og Kubbu. De er lavet af pap, og er lige så tykke som siderne i bogen, så de kan holde til lidt af hver. Ideen er at man kan bruge dem aktivt igennem sin læsning, og føre dem igennem dørene og hullerne, sådan som historien vejleder en til. Desuden kan man følge Kubbus mange fodspor eller rod gennem hele historien, for at se om man kan gætte, hvor han har gemt sig.

Jeg synes det er en utrolig god idé at man, udover at lave flapper og låger, også har lavet papfigurer, som man kan føre igennem bog. Det er en rigtig god måde at engagere de mindre børn, sådan at de føler sig som en del af historien, og ser det sjove i at læse, i stedet for at man risikerer at de mister fokus. Læsningen bliver gjort til en sjov leg, som man kan hygge sig med inden sengetid. Jeg valgte dog ikke at tage dem i brug, da min søn endnu er for lille, og bare ville have puttet dem i munden. Så dem har vi til gode.

Til gengæld var han meget begejstret for Peter Madsens flotte tegninger, og både smilte og pegede når jeg bladrede, og grinte når jeg viste ham flapperne, og hvad der gemte sig bag dem. Efter én visning havde han fuldstændig styr på, hvor alle flapperne var, og går nu konsekvent efter dem, når han bladrer igennem den.

Vi elsker som sagt troldeliv herhjemme, både for de søde og hyggelige historier, og for de vildt flotte og detaljerede illustrationer, og vi har sådan glædet os til at introducere Njord for de søde trolde. For Njord har bøger altid været det bedste stykke legetøj, men når ting stadig skal i munden og han river siderne ud, så har jeg været meget påpasselig med at give ham frit spil. Men denne bog har så tykke sider, at den er en af de få bøger, jeg sagtens tør lade ham sidde med alene, og han nyder det virkelig, især pga. flapperne.

Denne troldeliv for de mindste er altså et hit herhjemme, og kan klart anbefales. Både til dem der gerne vil introducere deres lille barn for troldeliv, men måske ikke tør ofre dem med papirsider, men også til dem der bare elsker troldeliv, børn som voksne, ja så vil den være et hit, for den er så fin! Og hvem synes ikke at en bog med flapper og låger er sjovt i ny og næ? 

Boglige gaver #7 - Fødselsdags Edition

I midten af oktober havde jeg fødselsdag, og der fik jeg selvfølgelig nogle bøger, som jeg gerne vil vise jer. Jeg ved godt, at jeg er håbløst bagud med de her indlæg, for lige om lidt siger kalenderen december, og julen står for døren. Men hey, bedre sent end aldrig og så længe jeg får vist jer dem inden de bøger jeg måske får i julegave, så er det vel ikke helt skidt? 😅

Nå, men jeg havde altså fødselsdag i oktober, og jeg blev forkælet med mange fine ting, bl.a. en Mumitrolde kande som forestiller deres hus, nogle fine mumi kopper, billetter til balletten "Giselle" og nogle utrolig fine smykker. Desuden fik jeg en bog, og nogle tilskud til bøger, og det er dem jeg gerne vil dele med jer her.

Jeg var så heldig at få 7. og sidste bog i Harry Potter serien, nemlig "Harry Potter og dødsregalierne", så nu er min samling endelig komplet, og jeg er så glad. Jeg elsker Harry Potter, så det er skønt at have dem alle sammen nu, for den har manglet i meget lang tid.

Derudover fik jeg tilskud til bøger, hvor jeg brugte lidt af det hos Tellerup, da de i oktober kørte et rigtig godt tilbud, hvor jeg altså lige måtte slå til. Jeg fik bestilt 4. og sidste bind i Boris Hansens Panteon saga hjem, nemlig "Den tiende trone". Jeg har læst de to første i serien, og jeg er vilde med dem, så jeg glæder mig helt sindssygt til at læse denne bog, og selvfølgelig også bind 3 der står og venter på reolen. Og så er jeg også virkelig begejstret for forsiderne, de er bare så flotte.

Desuden købte jeg "De fejlfødte" af Linette Harpsøe, som er 1. bind i serien Exilium. Jeg kender ikke rigtig noget til serien, men jeg har hørt så meget godt om den, at jeg blev nysgerrig. Derudover er forsiden jo også bare vildt flot, så der var ingen tvivl om, at den skulle jeg have. Nu glæder jeg mig bare til at kaste mig over den.

Jeg fik brugt resten af mit tilskud på Bogforum, men de får altså deres eget indlæg senere, når jeg lige når til de indlæg omhandlende Bogforum.

Har du læst nogle af disse bøger? og hvad synes du om dem?

"Harry Potter og Dødregalierne":

Harry er blevet pålagt en dyster, farlig og tilsyneladende umulig opgave: Han skal finde og ødelægge Voldemorts tilbageværende Horcruxer. Sammen med Ron og Hermione begiver han sig ud på den håbløse jagt. Ingen af de tre har nogen anelse om, hvor de skal lede. Og de har ikke meget tid, for Voldemort leder også - efter Harry.

"Den tiende trone":

Få mig igennem Panteons Prøve i live. Lucas træder ud af den skælvende verden, bundet af et løfte. Sørg for at det bliver mig der ender på den tiende trone. Alt er stille. Men ikke meget længere. For hvert skridt han tager op fra Empyrias undergrund, rykker katastrofen nærmere. En bølge af mørke og sorg der vil oversvømme alt. Hvaddu end er nødt til at gøre. Blodet løber fra Lucas' ansigt. Han er alene. Og det vil ende med død. Igen.

"De fejlfødte":

I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familien eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det. Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?

"Anker og råbemanden" og "Anker finder ting" af Alberte Winding

*Anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne*

"Anker og råbemanden" og "Anker finder ting" af Alberte Winding, af forlaget Carlsen, udgivet i 2018. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiden af "Anker og råbemanden":
"Vi har sindssygt travlt!" råber far. Anker og far er kommet for sent op, og nu skal de skynde sig. Men Anker vil hellere bygge et slot af sin dyne og gemme en skat i havregrøden.

Fra bagsiden af "Anker finder ting":
På vej hen til børnehaven finder Anker en masse spændende ting på jorden, som han vil have med i tasken. Men far synes, at tingene er beskidte og fulde af bakterier, og hvad kan man i øvrigt bruge sådan noget gammelt skrammel til?

Billedbøger har fået en stor plads i mit liv efter jeg har fået et barn, og disse to lød simpelthen så skønne, hvilket de heldigvis også var. Anker og hans travle og utålmodige far var skønne at følge, og jeg var godt underholdt under min læsning.

Bøgerne handler om den lille dreng Anker, der gang på gang får testet sin fars tålmodig, om det er at blive klar om morgenen eller skynde sig i børnehave, så finder Anker altid på noget kreativt. Far mener dog ikke helt, at der er tid til det. Jeg smilte under det meste af min læsning, for selvom min søn kun er 11 måneder, så kunne jeg genkende meget af ham i Anker, og mig selv i faren, hvilket var ret sjovt.

Historierne tager hverdagsscenarier op, som de fleste nok kan relatere til, og med et glimt i øjet tager de fat i et emne som travlhed. Det bliver gjort på en rigtig fin og sød måde, og Anker får virkelig presset sin far til at stoppe op, og tage tingene lidt mere afslappet, og give sig tid til at lytte til sin søns fantasi, samt lade ham samle ting, som faren anser som skrammel. For i sidste ende går tingene alligevel, og forældrene får glæde af deres søns kreativitet og fantasi.

Både "Anker og råbemanden" og "Anker finder ting" er på 32 sider, og anbefales til de 2-5 årige. Der er ikke meget tekst på siderne, men de er prydet med Claus Bigums sjove illustrationer. Claus Bigums skøre streg passer rigtig godt til en fjollet dreng som Anker, da de fint viser Ankers opfindsomhed og leg, samt hans fars frustrationer og morens glæde over Ankers sjove påfund.

Serien om Anker er en hyggelig og god serie, om hverdagsting de fleste med børn kan nikke genkendende til, og som børnene også vil kunne genkende noget i og hygge sig med. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den for min søn, når han bliver lidt ældre.

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" af Leigh Bardugo

*Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men alle holdninger er mine egne*

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" (Org. titel "The Language of Thorns - Midnight Tales and Dangerous Magic") af Leigh Bardugo, af forlaget CarlsenPuls, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2017). Læst på dansk (org. sprog engelsk).

★★★★☆

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" består af seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi. Tag med ind i en verden med dystre aftaler i måneskinnet, hjemsøgte byer og hungrende skove, med talende væsener og monstre af ingefærbrød, hvor unge havfruer kan synge dødelige storme frem, og hvor en flod måske vil opfylde en forelsket drengs højeste ønske til en frygtelig pris. 

Jeg har altid elsket eventyr og den magi de ofte rummer, så jeg er altid spændt og nysgerrig, når jeg læser eventyr som er inspireret af gamle eventyr og folkesagn, for hvordan har forfatteren grebet det an. Derudover synes jeg det var spændende at disse eventyr ikke bare var nyfortolkninger, men også eventyr der skulle være fortalt i en helt anden verden, nemlig Grisha universet. Jeg har læst en enkelt af Leigh Bardugos bøger, og var vild med den og Grisha universet, så jeg glædede mig nu endnu mere til at genopleve dens mørke og magi i disse eventyr. Bogen blæste mig desværre ikke omkuld, som jeg havde håbet, men det var stadig en rigtig god og gribende samling eventyr. 

Man kan godt se, at Leigh Bardugo er stærkt inspireret af forskellige eventyr, myter og folkesagn, lige fra græskmytologi, til Brødrene Grimm, H. C. Andersen og en klassisk ballet, men hun formår alligevel at gøre dem til sine helt egne, f.eks. gennem sine plottwists og legen med skurkerollerne, hvilket var fedt. Jeg savnede dog lidt mere af Grisha universet, da det er meget få af historierne, hvor man konkret hører, hvor de foregår, så nogle gange virkede de bare som almindelig fantasy eller eventyr, i stedet for historier fra et kendt univers.

"Tornenes sprog" indeholder seks gode og gribende eventyr. De er alle utrolig velskrevet og rørende, selv når de gav én lidt ondt i maven. De er nemlig ret mørke og dystre, hvilket jeg godt kunne lide, fordi det sammen med moralerne, passer godt til både eventyrgenren og folkesagn.  Jeg kunne dog bedst lide "Ayama og tjørneskoven, "Den lidt for kløgtige ræv" og "Da vand sang ild". De handler sådan set alle om kærlighed, svigt og hævn, men på hver deres måde. Derudover handler de rigtig meget om, at man ikke skal skue hunden på hårene, for ting er ikke altid som de ser ud til. "Da vand sang ild" var dog min favorit. Jeg elsker nemlig havfruer og deres mystik, og denne fortælling er da også inspireret af et af mine yndlings eventyr, nemlig H. C. Andersens Den lille havfrue. Dette er dog en alternativ udgave, som var meget mere dyster end den originale. Faktisk var det nok mere en slags forhistorie til en meget kendt havheks, og jeg synes det var så godt tænkt og meget interessant. Det var også dette eventyr der lige løftede min oplevelse af bogen lidt mere op.

"En sang havde gjort to ensomme piger til veninder. En prins' gunst havde gjort dem værd at bemærke. Hvad ville en krone betyde for den prins?"

Alle fortællingerne indeholder nogle virkelig flotte og detaljerede illustrationer lavet af Sara Kipin. Jeg kunne godt lide at de voksede og blev mere og mere detaljerede i gennem hele historien. Det var en sjov og rigtig flot detalje, som supplerede historierne virkelig fint.

"Tornenes sprog - Midnatsfortællinger" er en samling gode og spændende fortællinger, der hver og en holder sine læsere fanget. De er både hyggelige og skræmmende på samme tid, og man føler sig aldrig sikker, for hvem kan man egentlig stole på. Det er eventyr fyldt med kærlighed, had, begær, jalousi, hævn og en lille smule håb. Og de er helt deres egne.

"Arlo Finch i flammernes dal" (Arlo Finch #1) af John August

*Bogen er modtaget som gave fra forlaget Alvilda, men alle holdninger er mine egne*

"Arlo Finch i flammernes dal" (org. titel "Arlo Finch in the valley of fire") af John August, af forlaget Alvilda, udgivet i 2018 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog engelsk). 

★★★★★

Arlo Finch troede, at man som ranger skulle lære at binde knob, lave ild uden tændstikker og klare sig i den vilde natur. Men da han flytter til en lille, vejrbidt by i det fjerneste hjørne af Colorado sammen med sin mor og sin søster, opdager han, hvor meget han tog fejl. Hans nye venner, Indra og Wu, lærer ham hurtigt det mest basale – at lave tordenklap, fingerlys og at finde overnaturlige dyr. Men han får snart brug for at lære mere, for i de mystiske skove og mægtige bjerge, der omkranser byen, findes en skjult verden, som rykker tættere og tættere på. Og det er slet ikke tilfældigt, at mørket rækker ud efter netop Arlo Finch …

John August er normalt manuskriptforfatter til film, hvor han bl.a. har skrevet manuskriptet til Tim Burtons "Charlie og chokolade fabrikken", en film jeg holder meget af. Jeg var derfor meget spændt på, hvordan hans første bog ville være. Det er dog tydeligt, at det er en mand som er vant til at skrive, for "Arlo Finch i flammerens dal" var virkelig god, og jeg var fanget fra start til slut, af dens action og spænding!

Arlo er en sød og hjælpsom lille dreng, der efter nogle usædvanlige begivenheder, finder ud af at han er noget særligt, selvom han ikke er helt klar over hvorfor. Han er en dreng der bekymrer sig rigtig meget, og gerne kommer med mange forskellige scenarier af, hvad der kunne ske i forskellige begivenheder, sådan at han altid kan være forberedt. Jeg holdt meget af ham, og fik et smil på læben når han begyndte at bekymre sig og stille spørgsmålstegn. Jeg kunne nok genkende et eller andet ;)
Indra og Wu er Arlos bedste venner i Pine Mountain. De er født og opvokset der, og glemmer lidt en gang i mellem at Arlo ikke er det. Der er nemlig rigtig mange ting som de finder normale, som os der ikke kommer derfra ikke kender til, f.eks. tordenklap, gnistlys og diverse skabninger. De introducerer Arlo for rangerne, som er en slags spejdere, der beskytter naturen og dens væsner. Desuden hjælper de ham med at overvinde nogle af hans bekymringer, og se frygten i øjnene.

"Arlo Finch i flammernes dal" foregår i Colorado, i et område kaldet Pine Mountain. Derudover foregår den i en anden dimension kendt som De Lange Skove, som er en verden man kan fare vild i, hvis man ikke passer på. Jeg synes det var rigtig interessant, hvordan de to verdener ligger lige ved siden af og oven i hinanden, uden at folk rigtig kender noget til det. Det er kun steder med rangers der kender til De Lange Skove, men forhåbentlig lærer vi andre mere i de næste bøger.

"Jeg kan godt sige dig, Arlo, at de fleste ting i livet, som jeg har fortrudt, det er de ting, jeg ikke gjorde. De chancer, jeg ikke turde tage. Det er nemt nok at finde på en grund til at sige nej. Men det er meget bedre at finde på en grund til at sige ja."

Bogen er utrolig velskrevet, og sproget er meget enkel, men man kan tydeligt mærke deres frustrationer og glæde. Derudover er kapitlerne ikke voldsomt lange, men der sker til gengæld noget spændende og mystisk i alle kapitlerne, hvilket sammen med det lette, flydende sprog giver et rigtig godt flow.

Til tider mindede den mig en del om Percy Jackson. Jeg har godt nok kun set filmen, men jeg fik en klar Percy Jackson vibe fra denne bog, hvilket slet ikke er negativt. Der er bare noget i opsætningen af historierne der minder lidt om hinanden. Desuden kunne den humor begge universer rummer også godt minde lidt om hinanden. Men når det så er sagt, så formår denne bog stadig at blive sin egen, og den gør det rigtig godt.

"Arlo Finch i flammernes dal" er en virkelig god, spændende, sjov, hyggelig og actionspækket bog. Jeg slugte den råt, og blev holdt fanget af dens spænding og humor. Den er svær at ligge fra sig, og jeg glæder mig helt vildt til at fortsætte min læsning om drengen Arlo, og udforske De Lange Skove og alt det de skjuler.