"Queenie - Harlems Gudmoder" af Aurélie Lévy & Elizabeth Colomba

*Anmeldereksemplar fra Forlaget Umpff, men alle holdninger er mine egne.*

"Queenie - Harlems Gudmoder" (org. titel "Queenie, la marraine de Harlem") af Aurélie Lévy & Elizabeth Colomba, af Forlaget Umpff, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog fransk), oversat af Marlene Wulff Olsen.

★★★★★

Fra bagsiden:

En graphic novel bygget over den virkelige historie om Stephanie St. Clair, plantagepigen fra Martinique, der rejste sig som dronningen af undergrunds-lotteri i Harlem og blev indædt fortaler for det afroamerikanske samfunds rettigheder og kvinders muligheder. 

Det er en fortælling om den sammensatte kvinde, der havde markant betydning på begge sider af loven og stod op imod Dutch Schultz, Lucky Luciano og andre hårdkogte gangstertyper. Hun var selv en ubarmhjertig mafiaboss, men også en af de første afroamerikanske feminister. En af de få gangstere fra forbudstiden, der døde af alderdom. 

Det her er første gang jeg læser en graphic novel til voksne, så jeg var meget spændt på den. Historien om Stephanie St. Clair fangede mig ret hurtigt, og jeg blev meget grebet af den. "Queenie - Harlems Gudmoder" er en rigtig spændende og barsk historie, om en virkelig sej kvinde.

Queenie, eller Stephanie St. Clair som hun rigtig hed, har ikke haft et nemt liv. Da hun var barn arbejdede hun for en rig familie på Martinique, derefter rejste hun til New York, hvor hun arbejdede med regnskab. Da hun på et tidspunkt bliver nødt til at flygte, ender hun i kløerne på Ku Klux Klan, men undslipper heldigvis. Derefter får hun opbygget et imperium af undergrunds-lotteri i Harlem, men får sig en del fjender, som havde korrupte politibetjente i lommen. Det lykkes hende dog at overleve og trække sig tilbage. Queenie er faktisk ret badass. Selvom hun helt sikkert også har været manipulerende og en hårdkogt kriminel, så får man virkelig sympati for hende, og hepper på hende hele vejen igennem. 

Derudover har hun rigtig mange gode og loyale venner, som står ved hendes side, selv i svære tider.

"Queenie - Harlems Gudmoder" skifter mellem fortid og nutid, så man får indblik i Stephanie St. Clairs barndom, ungdom og voksenliv indtil, hvor hun er nu. Det var rigtig spændende at se, hvordan hendes liv har været, og hvilke udfordringer hun har haft som sort kvinde. For kvinder havde generelt ikke mange rettigheder i denne periode, og slet ikke hvis man så også var sort. Det har ikke været nemt at være sort og leve i Amerika på dette tidspunkt, hvor mange havde lært at se ned på dem, pga. slaveri, det syder derfor af racisme. Desværre oplever afroamerikanere det stadig den dag i dag.

Bogen giver et rigtig godt blik på samfundet i 1930'erne. I starten af bogen er der en fin introduktion, der giver lidt historisk baggrund, blandt andet bliver krakket, afskaffelsen af slavelovgivningen i 1865, og hvordan mafiaerne styrede forskellige områder i New York City beskrevet. Derudover er der bagerst i bogen et persongalleri, der fortæller om nogle af de virkelige personer, som man støder på. Det var rigtig rart og spændende at læse om dem, for dem kendte jeg ikke. Desuden er der til allersidst en ordliste, da der er forskellige udtryk i bogen, som man måske ikke kender. Den brugte jeg også en del, og det var igen meget rart med nogle forklaringer og uddybning af nogle ting. 

Det er en graphic novel, hvor historien foregår meget i illustrationerne. Elizabeth Colombas flotte sort/hvid illustrationer fanger virkelig historiens stemning og følelser. Jeg er vildt imponeret over, hvor meget historie illustrationer kan vise, når der ikke er specielt meget tekst, for jeg manglede bestemt ikke noget. Til gengæld fik jeg helt ondt i maven da jeg så de spidse KKK-huer, for så vidste man bare, hvad der ville ske.

"Queenie - Harlems Gudmoder" er en rigtig god, gribende og spændende graphic novel, og wow, hvor er den bare flot, både indvendigt, men bestemt også udvendigt, hvor forsiden er prydet med gulddetaljer. Jeg var helt opslugt af denne rørende og barske historie, om en stærk og handlekraftig kvinde, der ikke lod sig tryne. Jeg kan helt klart anbefale denne graphic novel. 

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" af Disney Enterprises, Inc.

*Overraskelsespakke/ anmeldereksemplarer fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" af Disney Enterprises, Inc., af forlaget Carlsen, udgivet i 2020. Begge bøger modtager samme antal stjerner.

★★★★☆

Fra bagsiderne:

Tag tilbage til magien, med det bedste fra Anders Ands Bogklub.

I årtier var bøgerne fra Anders Ands Bogklub fast inventar på børneværelser landet over. I denne flotte højtlæsningsbog har vi samlet seks af de bedste historier. Nu kan forældre tage tilbage til magien og give den videre til deres børn.

Som så mange andre, elsker jeg Disney og al den magi det repræsenterer. Og, som så mange andre, har min søster og jeg haft bøger fra Anders Ands Bogklub. Det var derfor helt nostalgisk at blive bragt tilbage til nogle af de gamle klassikere fra de universer. "Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" er begge rigtig gode og hyggelige. 

De to bøger indeholder en samling, af historier som før blev udgivet i Anders Ands Bogklub.

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" indeholder udover Prinsen og tiggerdrengen, Lille Ulv i skurkelære, Junglebogens Junglebørn, Stampe, Lars Landmus og Børge Bymus, samt Elmer Elefant.

"Den tapre skrædder - og fem andre historier" indeholder udover Den tapre skrædder, Løven Lambert, Vaks på eventyr, Aristocats - en eventyrlig historie, Pingvinen som altid frøs og Lille Ulv og de tre ønsker.

Historierne og illustrationerne holder sig til den originale bogs udseende, og der er derfor også tydelig forskel på illustrationernes klarhed. Historierne og karakterende er dog velkendte, om det er fra bøgerne eller fra Disney Sjov. Jeg har ikke haft nogle af disse bøger da jeg var barn, men jeg kan huske, at jeg var glad for Junglebogens Junglebørn, da det blev vist i Disney Sjov. Derudover har jeg set historien om Elmer Elefant, og den historie følger ret godt det man ser i Disney Sjov. Desuden var det hyggeligt at læse historier med nogle kendte karaktere, som kattene fra Aristocats, Lady og Vagabondens søn Vaks, og Stampe. 

Begge bøger er på ca. 280 sider. Sproget er holdt let, og der er ikke særlig meget tekst på siderne. Til gengæld er der en fin illustration på hver side, som fint supplerer historierne undervejs. Illustrationerne viser scener fra den pågældende historie med de velkendte figurer, og gør det lidt hyggeligt, at få læst dem højt. Bøgernes mængde af tekst og illustrationer gør dem optimale til en hyggelig højtlæsningsstund, for de ca. 3-4 årige og op efter, for at de skal få mest muligt ud af historierne. Man behøver heller ikke læse hele bogen, men man kan tage den frem en gang imellem og læse en enkelt historie som det lige passer ind.

"Prinsen og tiggerdrengen - og fem andre historier" og "Den tapre skrædder - og fem andre historier" er nogle rigtig gode, søde og hyggelige bøger, om familie, håb, tro, mod, venskab, drømme og chancer. De er fyldt med Disney magi og nostalgi. Bare det at se det klassiske Anders Ands Bogklub mærke i hjørnet, gjorde mig helt nostalgisk. Desuden er de lavet i en virkelig lækker kvalitet, med meget flotte omslag, men også med kraftige sider inde i bøgerne. 

Bøgerne taler klart til forældre som kan huske historierne fra deres barndom, og som gerne vil give dem videre til deres børn og dele disse minder med dem. Vi hyggede os meget med dem, og de inspirerede mig til at finde mine gamle Anders Ands Bogklub bøger frem, hvilket var lidt hyggeligt.

Havde du også bøger fra Anders Ands Bogklub? og hvilken var din favorit?

"Stjernernes øje" (Øglejægerne #2) af Camilla Wandahl

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Camilla Wandahl, men alle holdninger er mine egne.*

"Stjernernes øje" af Camilla Wandahl, af forlaget Gyldendal, udgivet i 2022.

★★★★★

Fra bagsiden:

Ærild er ikke længere den samme. Han er forræder - og på flugt. Sammen med Zira sætter han kurs mod Jorden, men de bliver taget til fange af oprørsgruppen, der tror, de er spioner for Den Øverste.

Da Den Øverste stjæler oprørsgruppens Øje for at tappe det for kræfter, er Ærild folkets eneste håb. Sammen med Zira, den oprørske Dagur, det tavse barn, Kovo og helbrederen Tryde, drager han til Base 1 for at bringe Øjet tilbage, men undervejs må han gøre op med sig selv, hvor meget han vil ofre for at redde sit folk?

Jeg har ventet længe på denne bog, og mine forventninger var høje efter slutningen i bog 1. Nu er den endelig læst, og mine forventninger blev helt klart indfriet. Min første tanke efter endt læsning var nemlig: 'Argh Camilla, giv mig bog 3 nu!!!'. "Stjernernes øje" var helt vildt god og spændende, og jeg slugte den råt.

Jeg holder stadig meget af Ærild. I denne bog kæmper han både med skylden over sin fætters død, og at han har opdaget, at hele hans liv var en løgn. Han er ikke længere en øglehybrid, men derimod et menneske, og det i sig selv kan godt være ret udfordrende. Hans mål er stadig at redde sin lillesøster, men det er ikke så simpelt. Han er stadig meget stædig, viljestærk og modig, og han kæmper for det han tror på. 

Zira kan jeg også ret godt lide. Hun er sød, hjælpsom og modig. Hun har været ude for meget, men alligevel hjælper hun Ærild og lader ham ikke stå alene med tingene. Hun er en rigtig god og loyal ven, men jeg har en fornemmelse af, at hun måske godt kan lide Ærild, men han ser det ikke rigtigt.

Dagur holder jeg også af. Han er sådan en lidt flabet, arrogant type. Han er modig, handlekraftig og hævngerrig. Jeg kan også rigtig godt lide den måde hans venskab med Ærild udvikler sig. 

Historien foregår på planeten Nærv. Jorden er blevet invaderet af parasitter, der med deres nymfer overtager folks kroppe og bruger dem som værter, og derfor er menneskene rejst til Nærv. Det er nu Den Øverste der regerer, og han har fået vårlenerne til at arbejde for sig, mod at han lader dem bo på Baserne, hvor de er beskyttet. I denne bog kommer vi rundt til nogle andre områder af Nærv. Derudover hører vi mere om oprørsgruppen, og om zårn og Øjet som er ret betydningsfuld for vårlenernes overlevelse. 

Jeg synes hele den verden der er blevet skabt er så spændende, og meget gennemført. Bogen indeholder et rigtig fint kort allerforrest, der viser det meste af planeten Nærv.

"'Det er ikke den krop, vi er født i, der bestemmer, hvem vi er!' Min stemme er et råb nu. Et råb, der giver genlyd mellem klipperne. 'Det er de valg, vi træffer, der afgør, hvem vi er - og hvem vi vil blive husket som!'"

"Stjernernes øje" er skrevet i jeg-form, ud fra Ærilds perspektiv. Man får del i hans tanker, bekymringer, frygt og oplevelser, og det fungerede rigtig godt. Derudover er bogens sprog letlæseligt og kapitlerne er ikke specielt lange, til gengæld ender de næsten alle sammen spændende, hvilket skaber et godt læse flow, som gør at man nærmest flyver igennem bogen.

"Stjernernes øje" kører lidt videre på de tematikker som den første bog havde, så som magt, og hvornår man egentlig hjælper en befolkningsgruppe, og hvornår man manipulerer og misbruger dem som ikke ligner én selv. Der er en klar henvisning til racediskrimination, slaveri og undertrykkelse, og hele den kommentar og racedebat der kommer til udtryk i bogen, er utrolig vigtig og giver stof til eftertanke. Desuden bliver der stillet spørgsmålstegn ved rigtigt og forkert, og om drab kan retfærdiggøres, hvis nu det er for et højere og bedre mål. Det er dog også en bog om identitet, familiebånd, venskab og kærlighed. 

"Stjernernes øje" er en virkelig god, spændende og fængende bog, som jeg havde utrolig svært ved at lægge fra mig. Camilla Wandahl skriver rigtig godt, og forstår virkelig at holde sin læser fast. Der er action fra start til slut, og ikke nogle kedelige øjeblikke. Historien er fyldt med hemmeligheder, politik, oprør og nogle gode plottwists. Jeg glæder mig til at læse videre, for bogen slutter på en ret vild og mystisk cliffhanger. Så please, ikke lad os vente i lige så lang tid på den næste bog, for jeg vil bare have fingrene i den nu!

"Kvindelige opfindere og deres opfindelser" af Aitziber Lopez

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"Kvindelige opfindere og deres opfindelser" (org. titel "Inventoras y sus inventos") af Aitziber Lopez, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2021 (org. udgivet i 2018). Læst på dansk (org. sprog spansk), oversat af Anne-Sofie Duch Teglgaard.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Kig godt på alle genstande, maskiner og møbler omkring dig. Hver eneste af dem blev opfundet af nogen. Og mange af dem blev skabt af kvinder, der ville gøre verden til et bedre sted. Det er umuligt at skrive om hver eneste kvindelige opfinder og deres opfindelser, men i denne bog kan du se et udvalg af nogle af de kvinder, der har gjort en forskel.

Find ud af mere, og dyk ned i en verden af fremskridt!

Som så mange andre har jeg egentlig aldrig spekuleret særlig meget over, hvem der har opfundet de forskellige ting som jeg benytter mig af hver dag. "Kvindelige opfindere og deres opfindelser" giver et hurtigt overblik over 14 ret banebrydende opfindelser, der alle er opfundet af kvinder, hvilket er ret sejt.

"Kvindelige opfindere og deres opfindelser" fortæller om 14 innovative og kreative kvinder, der har set muligheder og søgt løsninger, som vi alle kan værdsætte i dag. Man hører om Margaret A. Wilcox der har opfundet den første bilvarmer, og Marion O'Brien Donovan der udviklede de første engangsbleer. Derudover hører vi blandt andet om kvinder som Martha Coston, Sarah Mather og Mary Anderson samt Ángela Ruiz Robles der står bag opfindelser som nødblus, ubådsperiskop, vinduesviskere og forløberen til E-bogen. 

Der er mange geniale ting, som enten er opfundet af en kvinde eller udviklet ud fra en idé en kvinde fik. Jeg er ret imponeret over disse kvinder, for ikke nok med at de har opfundet nogle virkelig seje ting og været med til at ligge grundstenen for andre opfindelser. Så har de gjort det i nogle perioder i historien, hvor kvinder ikke blev anerkendt for deres arbejde og der generelt blev set ned på kvinder. Billedbogen giver nogle ret spændende fakta om samfundet på tidspunktet for opfindelserne, og de udfordringer det kan have givet kvinderne, som f.eks. at få patent på en opfindelse, fordi man er kvinde og ikke mand. 

Billedbogen viser os som sagt 14 ret smarte kvinder. Jeg synes dog det er lidt en skam, at der ud af de 14 kvinder, kun er to kvinder som ikke er fra Amerika. Jeg ved godt at man selvfølgelig bliver nødt til at begrænse sig, men der må da være flere kvinder rundt om i verden der har opfundet nogle seje og betydningsfulde ting, som har gjort en forskel og gjort hverdagen nemmere.

Billedbogen er ikke specielt teksttung, og de fakta og informationer der kommer er korte og præcise. Til gengæld er billedbogen rigt illustreret af Luciano Lozano, der med en sød, lidt barnlig streg får vist kvinderne og deres opfindelser, og nogle af de situationer der skabte idéerne til opfindelserne. Illustrationerne er så fine, og supplerer teksten rigtig godt. 

"Kvindelige opfindere og deres opfindelser" er en rigtig god og spændende billedbog, som viser at hvis man kan forestille sig det, kan det måske blive til virkelighed. Ingen idé er for skør, man skal bare prøve sig frem, og ikke lade sig stoppe af forhindringer. Det er en bog fyldt med bad ass kvinder, og den viser både piger og drenge, at man kan blive lige det man vil, så længe man har viljen, ser muligheder og tør drømme stort. Jeg håber der kommer flere af denne type bøger, med innovative kvinder fra hele verden.

God til nysgerrige piger og drenge, fra ca. 7 år, selvlæsning fra ca. 9-10 år. 

"Datter af dybet" af Rick Riordan

*Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, men alle holdninger er mine egne.*

"Datter af dybet" (org. titel "Daughter of the Deep") af Rick Riordan, af forlaget Carlsen, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Vibeke Nielsen.

★★★★★

Fra bagsiden:

Hvad nu, hvis historierne om Nemo og hans dødbringende ubåd var sande?

Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på Harding-Pencroft-akademiet begynder som enhver anden... lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre. Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder. Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed - og fjenden er lige i hælene på hende. Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb... Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død - det er et spørgsmål om hele verdens skæbne. 

Dette er faktisk mit første møde med Rick Riordans forfatterskab, og hvilket møde. Jeg har hørt så meget godt om hans bøger, så mine forventninger var ret høje. "Datter af dybet" lever heldigvis op til disse forventninger, og jeg var opslugt af det undersøiske eventyr lige fra første side.

Jeg holdt rigtig meget af Ana og hendes venner. Ana er god til at tyde forskellige kommunikationsformer og tale flere sprog. Hun er modig og viljestærk, og selvom hun godt kan tvivle på sig selv en gang imellem, tager hun ansvaret, hun bliver givet på sig. Hun er utrolig hjælpsom og loyal overfor folk hun holder af.

Ester og hendes hund Top, var også skønne. Ester har autisme, og har ikke altid nemt ved relationer, men hun er meget opmærksom og hjælpsom overfor sine venner. Top støtter hende og beroliger hende, når hun bliver overvældet. Til gengæld er hun god til at mærke sindsstemninger, hvilket viser sig at blive ret nyttigt.

Nelinha er klog og teknisk god. Ny og avanceret teknologi begejstrer hende, og det bliver der brug for. 

Gem tager sine pligter meget alvorligt. Han er ikke venner med Ana, men han viser sig at være en sød fyr. 

"Datter af dybet" er frit inspireret af to af Jules Vernes historier, En verdensomsejling under havet og Den hemmelighedsfulde ø. Meget af historien foregår derfor også til søs og på en hemmelig base, som skjuler Kaptajn Nemos største hemmelighed. Jeg har ikke selv læst Vernes klassikere, men det var rigtig spændende at høre om bøgerne, og hvordan Rick Riordan fik inkorporeret det i historien. Historierne om Kaptajn Nemo viser sig nemlig at være mere eller mindre sande, og Kaptajn Nemo og de personer han støder på, er rigtige personer, der levede for 150 år siden. Deres arvinger og tilhængere, er dem man nu følger, og som prøver at beskytte Kaptajn Nemos hemmeligheder og teknologi. Der er nemlig andre som er meget interesserede i, at få fingrene i dem. Derudover synes jeg det var fedt, at Nautilus ikke bare er en maskine, men faktisk en levende organisme med følelser, og måske endda humor. 

Bogen er skrevet i jeg-form ud fra Anas synspunkt. Vi får del i alle hendes tanker og bekymringer, og alt der sker omkring hende. Desuden har hun en del udfordringer med menstruationssmerter, og det bliver vist på en rigtig god måde, som viser læseren at det er naturligt og ikke noget man skal skamme sig over. 

Sproget i bogen er nogle gange lidt teknisk, men tingene bliver godt forklaret. Kapitlerne er korte, men de er alle fyldt med action, og slutter alle ret spændende, sådan at man bare må læse videre. Bogen har et godt flow, og der er aldrig et kedeligt øjeblik. 

"Datter af dybet" er en virkelig god, sjov, spændende, action spækket og medrivende bog, som jeg slugte råt. Der er spænding, drama og action fra start til slut. Den er fyldt med hemmeligheder, twists og livsændrende afsløringer. Derudover kan jeg godt lide at kærlighed ikke er det som fylder i bogen. "Datter af dybet" handler mere om venskab, familie, sammenhold, fællesskab og etik, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Desuden elskede jeg de dyr som er med i bogen. Jeg ønsker mig i hvert fald en delfin ven som, Sokrates og en orangutang kok, med hang til at se Den store Britiske Bagedyst.

"Datter af dybet" var en skøn læseoplevelse, og selvom det umiddelbart er en standalone, så håber jeg virkelig der kommer en mere. For jeg vil have mere action og undervandseventyr med Ana og Nautilus, og alle hendes venner. Men indtil da tror jeg, at jeg vil kaste mig over nogle flere Rick Riordan bøger.

Anbefales fra 12 år. 

Kan du anbefale en serie af Rick Riordan? 

"Måske forelsket" af Lone Halkjær

*Anmeldereksemplar modtaget af forfatter Lone Halkjær, men alle holdninger er mine egne.*

"Måske forelsket" af Lone Halkjær, af Byens Forlag, udgivet i 2022.

2,5 stjerner ud af 5. 

Fra bagsiden:

Rosa er den eneste pige i sjette klasse, der ikke er forelsket. Alle de andre piger fniser eller får sommerfugle i maven, når deres crush er i nærheden. Det vil Rosa også gerne prøve. Da Rosa en morgen tænker på Noah, håber hun, at han er hendes første forelskelse. Rosas veninde, Ida, er allerede vild med Noah, og de to veninder bliver uvenner, da Noah virker mere interesseret i Rosa. Men er det i virkeligheden Ida, Rosa har følelser for? Hun finder tests på nettet uden at blive klogere. Måske kan man slet ikke finde svar på sine følelser.

Da jeg satte mig med denne bog, havde jeg en forestilling om at bogen ville have et lgbtqa+ tema. Det var bare ikke helt det jeg fik, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. "Måske forelsket" er dog stadig en okay læseoplevelse, om en pige der står på grænsen mellem barn og teenager, og bare gerne vil være forelsket lige som alle andre.

Rosa er 12 år, og hun er den eneste i 6. klasse der ikke er forelsket. Hun vil virkelig gerne opleve de der sommerfugle i maven som alle snakker om. Så da hun en morgen kommer til at tænke på Noah, hendes venindes crush, prøver hun, om hun måske kan blive forelsket i ham. Rosa tager en del beslutninger som jeg ikke helt forstår, især når hun ved at hendes veninde er vild med fyren. Derudover er hun bare meget forvirret over sine følelser og internettet hjælper ikke lige frem.

Ida er til tider lidt egoistisk. Hun gider ikke høre Rosas udgave af det som er sket, så i stedet ignorer hun hende. Hun virker dog meget realistisk, i forhold til, hvordan jeg husker det at være 12 år, når man føler sig forrådt af sine venner. 

Noah er en rigtig sød og omsorgsfuld fyr, der uden at vide det bliver kastet ind i al dramaet. 

Bogens bagsidetekst ligger op til at bogen vil indeholde et lgbtqa+ tema, hvor Rosa måske er homoseksuel. Det synes jeg dog ikke rigtig er tilfældet, og personligt synes jeg godt det kunne have fyldt mere. Jo, Rosa er forvirret og vender tankerne om Ida et par gange, da hun jo tænker meget på hende og hendes mening, men det bliver ikke rigtigt til mere end det. Der er som sådan ingen romantiske tanker involveret, når hun tænker på Ida. Men udover det bliver det kun kort nævnt at man kan være både homoseksuel, biseksuel eller aromantisk, det bliver bare aldrig uddybet, hvad de forskellige ting rigtig er.

"Måske forelsket" handler dog mere om venskaber, forelskelser og at stå på grænsen mellem barn og det at ville lege, og til at blive teenager og tænke på forelskelser og fester. Nogle når til det før andre, og det synes jeg er godt at vise, og at det er helt normalt og okay. Det er okay at du ikke er forelsket i nogen, selvom dine veninder går og fniser og har sommerfugle i maven. Det skal nok komme. Jeg tror mange 12 årige vil kunne relatere til dette. "Måske forelsket" viser den usikkerhed man kan have når man vokser op, og at man bare gerne vil passe ind, og det gør den på en fin måde. 

Sproget i bogen er holdt let forståeligt. Desuden er den ikke særlig lang, så den er meget overskuelig og hurtig at komme igennem. For min skyld kunne bogen sagtens have været længere, faktisk gerne omkring 50-100 sider længere, sådan at man rigtig kunne udforske snakken om seksualitet, da det kunne have været spændende at høre mere om. Faktisk synes jeg personligt det kunne have været fedt, hvis hun havde haft et crush på sin veninde, og at den snak havde fyldt mere. 

"Måske forelsket" ramte desværre ikke helt plet hos mig, men det er stadig en fin bog, som jeg tror mange børn vil kunne relatere til, i forhold til forelskelser og venskaber. Fokus er bare ikke så meget på lgbtqa+ som jeg troede. Så selvom "Måske forelsket" ikke lige ramte mig, kan det jo sagtens være du vil synes om den. 

"På tur til oceanerne" af Caryl Hart

*Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co, men alle holdninger er mine egne.*

"På tur til oceanerne" (org. titel "Meet the Oceans") af Caryl Hart, af forlaget Straarup & Co, udgivet i 2022 (org. udgivet i 2021). Læst på dansk (org. sprog engelsk), oversat af Marianne Randel Søndergaard.

★★★★☆

Fra bagsiden:

Kom med, lille hund, vi har vilde planer. Nu udforsker vi de blå oceaner. I en ubåd ta'r vi på hav-eventyr. Her kommer vi, alle fisk, alle dyr! 5, 4, 3, 2, 1... Dyk!

En historie om en undervandsekspedition fuld af sjove rim. Følg med i den lille ubåd, og hils på Jordens oceaner.

Mine børn er ret nysgerrige, og vil gerne vide alt, så denne fine billedbog om Jordens oceaner er helt perfekt, også selvom den ikke kan svare på, hvor meget vand der er i havet. "På tur til oceanerne" er en rigtig sød, hyggelig og lærerig billedbog, skrevet på rim. 

Billedbogen tager os på en undervandsekspedition med en lille pige og hendes hund. De tager ud og møder oceanerne, og lærer om deres forskellige kendetegn og dyreliv. Vi besøger verdens mindste ocean, Ishavet, som fortæller om narhvaler og kæmpe brændmænd. Vi besøger Atlanterhavet med giga bølger og diamanter, derefter Det Caribiske hav og dens flotte koraler, og Stillehavet, der har problemer med skrald. Derefter går turen til Det Sydkinesiske hav, som er fyldt med containerskibe, og Koralhavet som kan ses fra det ydre rum. Det Indiske ocean fortæller om skildpadder, og blåhvaler der fylder dens hav med sang, mens Det sydlige ishav har store isbjerge. Til sidst besøger vi Middelhavet med delfiner klar til leg. 

"På tur til oceanerne" er en fin billedbog om Jordens oceaner, som viser os det særlige ved havene og deres dyreliv. Billedbogen ligger op til nogle gode snakke om oceanerne, og hvorfor det er vigtigt at passe på dem og ikke smide affald ud i dem. Derudover kan man snakke om dyrelivet, og hvad man ser på illustrationerne.

Billedbogen er på ca. 36 sider. Der er ikke meget tekst på siderne, og sproget er holdt let og skrevet på rim. Rimenes rytme giver historien et godt flow, og gør den sjov at læse op og lytte til, hvilket også er med til at stimulere børnenes sprogudvikling. Caryl Hart har desuden givet alle oceanerne deres egen tone og personlighed, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da det er en sjov detalje.  

"På tur til oceanerne" er illustreret af Bethan Woollvin, der med sin søde, lidt barnlige streg har bragt liv til oceanerne. Illustrationerne er farvestrålende og detaljerede, så der er masser af gå på opdagelse i, og de supplerer teksten rigtig godt.

"På tur til oceanerne" er en rigtig god, sød og sjov billedbog om oceanerne.  Billedbogen egner sig godt til en hyggelig højtlæsningsstund fra ca. 3 år, men kan også bruges til selvlæsning i indskolingen, for den lidt øvede læser. Vi hyggede os meget med dette undervandseventyr, og lærte også noget af det. Det kan klart anbefales at tage på tur med pigen og hendes hund.